Det samlede antal af private fonde, som bevilgede penge til kulturelle formål, tog en voldsom rutsjetur fra 2019 til 2020.
Det fremgår af en ny analyse udarbejdet af Fondenes Videnscenter på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks fondsstatistik og en række særkørsler.
I 2019 var det flere end 2.000 fonde, som uddelte midler til kunst og kultur – helt præcis 2.042. Året efter var det samlede antallet styrtdykket til 908.
Nedgangen var især markant blandt de små og mindre fonde, men også i gruppen af mellemstore og store fonde skrumpede antallet, der delte penge ud til kunst og kultur.
En del af forklaringen på den nedadgående tendens er formentlig, at der i samme periode skete et generelt fald i antallet af fonde, der overhovedet delte penge ud. Som Fundats beskrev i en artikel primo september, dalede antallet af bevilgende fonde fra 5.280 i 2019 til 4.416 året efter – svarende til en nedgang på 16 procent.
Og kigger man isoleret på de mindste fonde med økonomisk kærlighed til kunst og kultur, faldt antallet fra 1.546 i 2019 til 763 året efter.
I den forbindelse har coronakrisen uden tvivl haft en stor finger med i spillet i et 2020, der, som det pointeres i analysen, var ”et svært år for det danske kulturliv”.
”Den verdensomspændende Covid-19-pandemi spændte ben og skabte store udfordringer for kulturområdet. Flere fonde oplevede, at det var svært for bevillingsmodtagere og fondene at gennemføre projekter som planlagt,” skriver Fondenes Videnscenter i sin analyse.
2,5 mia. kr. til kultur
Analysechef i den filantropiske forening Realdania Henrik Mahncke skrev i 2016 Ph.d.-afhandling på Copenhagen Business School om filantropi med fokus på kulturområdet, og han var tre år senere medansvarlig for bogen ’Museumslandskabet - Kulturpolitikkens udvikling og museernes vilkår’, som Lasse Marker og Søren Mikael Rasmussen udarbejdede for Realdania. Ifølge Henrik Mahncke er det dramatiske fald fra 2019 til 2020 i antallet af fonde, der støttede kulturen, ”mystisk” og svært at forklare.
”Et bud kan være, at der på grund af corona og nedlukninger var mange ansøgninger til aktiviteter, der i et normalt år ville være blevet sendt, men som ikke blev sendt af sted i 2020. Det kan betyde, at mange af de mindre fonde, der typisk støtter indholdsaktiviteter i kulturlivet, har fået færre ansøgninger i 2020 eller selv har valgt at bremse lidt op. Jeg håber, det er den primære forklaring, og at vi, når vi i løbet af det næste par år forhåbentlig igen får et mere normaliseret kulturliv, på ny vil se en bred opbakning fra flest mulige aktører i fondssektoren,” siger Henrik Mahncke.
Trods de benspænd, som coronakrisen medførte, bevilgede de danske fonde i alt lidt over 2,5 milliarder kroner til kulturelle formål i 2020. Selvom der er tale om en nedgang på 418 millioner kroner sammenholdt med året før, hvor kulturen fik næsten tre milliarder fondskroner, er bevillingsniveauet det næsthøjeste i perioden 2016-2020.
Kulturområdet var da også i 2020 fortsat blandt de områder, som fondene bevilgede flest midler til. De godt 2,5 milliarder kroner til kunsten og kulturen udgjorde således 13 procent af fondenes samlede bevillinger på 19,6 milliarder kroner.
Også kommuner er kommet på banen
Lægger man fondenes støtte oven i, hvad kulturlivet hentede fra det offentlige, er det samlede tal ifølge analysen cirka 27 milliarder kroner. Fondenes bevillinger udgjorde dermed ni procent af de samlede midler, der tilflød kulturelle formål.
Ifølge Henrik Mahncke har fondene siden årtusindskiftet fået en stadig større rolle i finansieringen af dansk kultur. Op gennem 00’erne og i starten af 10’erne begyndte fondssektoren at træde mere ind på den kulturelle scene samtidig med, at en række fonde fik langt større bevillingsmuligheder, fortæller Henrik Mahncke.
Uden fondenes midler vil de blive slidt og vil nok også komme til at mangle noget af den dynamik, som publikum efterspørger
Henrik Mahncke – Analysechef, Realdania
”Siden har fondene fyldt meget særligt på anlægssiden, hvor de i dag står for en meget stor del af anlægssummen, når der bygges nyt, mens statens primære rolle er basisdrift og at sikre kvalitet. Kommunerne er de senere år også kommet mere på banen, fordi de kan se, at kulturen kan noget i forhold til bosætning, byliv og erhvervsudvikling,” forklarer Henrik Mahncke.
- Kunne kulturinstitutionerne efter din mening klare sig helt uden penge fra fondene?
”Langt hen ad vejen vil kunsten og kulturen godt kunne klare sig uden fondene. De vil stadig kunne holde åbent, de vil have lys og varme, og de vil betale løn til deres medarbejdere – men uden fondenes midler vil de blive slidt og vil nok også komme til at mangle noget af den dynamik, som publikum efterspørger. Eksempelvis vil de have vanskeligere ved at forny deres kunstsamlinger uden Ny Carlsbergfondet og sværere ved at få lavet store byggerier uden store fonde som A.P. Møller Fonden og Realdania,” siger Henrik Mahncke.
Pluralistisk fondssektor
Kulturanalysen fra Fondenes Videnscenter viser, at broderparten af fondsmidler til museer, teatre og andre kulturinstitutioner blev afsendt af en håndfuld store fonde. Således stod de fem store fonde, der var mest gavmilde med støttekronerne til kulturformål i 2020, tilsammen for 65 procent af fondenes samlede bevilgede midler til kulturen.
Det betyder samtidig, at flere end 900 fonde bidrog med de resterende 35 procent af fondskronerne til kulturområdet.
Det er rigtigt, at de fem store står for en meget stor del af støtten samlet set, men de danske kulturaktører har fortsat virkelig mange kasser at orientere sig efter, og vi har stadig en meget pluralistisk fondssektor
Henrik Mahncke – Analysechef, Realdania
Henrik Mahncke understreger, at selvom de største fonde har nogle muskler, som de mindre fonde selvsagt ikke har, skal man ikke undervurdere betydningen af de mange mindre fonde.
”Tager du ud på et museum eller teater og ser på de skilte og plakater, som fortæller, hvem der har sponsoreret en udstilling eller en forestilling, står der ofte et hav af mere eller mindre ukendte fonde. Så det er rigtigt, at de fem store står for en meget stor del af støtten samlet set, men de danske kulturaktører har fortsat virkelig mange kasser at orientere sig efter, og vi har stadig en meget pluralistisk fondssektor,” siger Henrik Mahncke.
Ifølge Henrik Mahncke betyder pluralismen i fondslandskabet, at hvis døren til projektstøtte lukker ét sted, kan museumsdirektøren eller teaterchefen med rette håbe på, at der kan være andre døre, der åbner sig.
”Alt andet lige er finansiering af kulturliv, der ikke hviler på en enkeltaktør, at foretrække. Jo flere forskellige, der støtter den enkelte kulturinstitution på forskellig vis, desto bedre. Man skal samtidig huske, at pengene fra de største fonde ofte går til byggerier, mens mange af de mindre fonde ikke har midlerne eller kompetencerne til at støtte byggerier, men meget gerne vil støtte udstillinger og andet indhold. Det er sådan set en rigtig god arbejdsdeling,” mener Realdanias analysechef.
