Efter flere ugers pres har Carlsberg-koncernen valgt at sætte deres russiske datterselskab Baltika til salg.
Den beslutning flugter godt med holdningen blandt størstedelen af de forskere, som sidste år modtog penge fra Carlsbergfondet.
Et rundspørge, som Fundats har foretaget, viser, at 75 procent af forskerne synes, at det er vigtigt, hvor pengene til deres forskning kommer fra.
I undersøgelsen, som er afsluttet før Carlsberg meldte ud, at Baltika sættes til salg, fremgår det også, at over hver anden forsker synes, at Carlsberg skulle lukke sine bryggerier og stoppe samtlige aktiviteter i Rusland.
Russisk øl på danske hænderBaltika Brewery er med en markedsandel på 38 procent Ruslands førende øl-producent. Bryggeriet producerer og sælger øl i hele Rusland og en stor del af Østeuropa.
Siden år 2000 har Carlsberg været medejere af bryggeriet, og siden 2008 har Baltika Brewery været en fuld integreret del af Carlsberg Group.
I 2021 stod Baltika Brewery i Rusland og Ukraine for cirka 13 procent af Carlsberg-koncernens samlede omsætning, der lød på 66,6 milliarder kroner.
I 2021 modtog 340 personer i alt 456 millioner kroner i bevillingsmidler fra Carlsbergfondet til forskningsprojekter om alt fra landbrugets udvikling i 1600-tallets England til klimaforandringers påvirkning af arktiske økosystemer.
Det er lykkedes Fundats at skaffe kontaktoplysninger til 330 bevillingsmodtagere for at høre dem, hvad de mener om Carlsbergs aktiviteter i Rusland.
119 personer, svarende til 36 procent af de adspurgte har besvaret Fundats’ survey.
Ønsker ikke uetiske penge
Af de 119 respondenter svarer 89 af dem - svarende til 75 procent - at det er vigtigt for dem, hvor de penge, de modtager til deres forskningsprojekter, kommer fra. For ni procent betyder det ikke noget, og 16 procent har ikke tænkt over problemstillingen før.
I rundspørget har forskerne mulighed for at uddybe deres svar. Det er der flere af dem, som gør.
Én skriver for eksempel:
“Jeg vil hellere undvære, end modtage penge, der er tjent på en urimelig måde.”
Mens en anden forsker skriver:
“Jeg ønsker ikke at modtage penge fra en fond eller virksomhed, som driver forretning eller støtter formål, der er klart uetiske.”
Forskere: Carlsberg bør trække sig fra Rusland
62 procent af forskerne i undersøgelsen - eller svarende til over hver anden - svarer i undersøgelsen ja til, at han eller hun mener, at Carlsberg bør lukke sine bryggerier og stoppe samtlige aktiviteter i Rusland.
Hvornår var der sidst en krig, hvor det er så tydeligt, hvem der er den gode side, og hvem der er den onde side?
Anonym forsker
Dermed har Carlsberg-koncernen opbakning til sit varslede salg fra en lang række danske og internationale forskere.
”Hvornår var der sidst en krig, hvor det er så tydeligt, hvem der er den gode side, og hvem der er den onde side? 2. verdenskrig. Så lad være med at have økonomiske aktiviteter på den onde side,” skriver én forsker for eksempel som begrundelse for, at vedkommende i sidste uge svarede ja til, at Carlsberg burde lukke sine aktiviteter i Rusland.
En anden forsker begrundede sit ja med ordene:
”Jeg synes, at alle bør påtage sig et moralsk ansvar. Fortsat forretning i Rusland signalerer manglende interesse for situationen for de millioner af ukrainere, hvis land bliver invaderet, og som nu er blevet flygtninge.”
Mens en tredje bevillingsmodtager skrev:
”Jeg synes, at alle, inklusive private fonde og virksomheder, skal gøre, hvad der står i deres magt for at tage et opgør med Ruslands grusomheder.”
Forskere frygter for civile russere
En del af forskerne - hele 38 procent - svarede nej til, at Carlsberg bør trække sig fra Rusland.
Blandt nej-sigerne lød det blandt andet, at det vil gå ud over Carlsbergs russiske medarbejdere, at det vil styrke Putins propaganda, og at fabrikkerne vil blive russiske.
Én respondent skrev for eksempel:
”At trække sig tilbage fra det russiske marked vil kun give en propagandasejr til Putin. Sanktioner bør rettes mod eliten, politikere og forsvars-/olie-/gasindustrier. Hvis Carlsberg forlader Rusland, vil dets anlæg og udstyr desuden blive brugt af Rusland.”
Mens en anden og tredje forsker sagde:
”Dette er ikke det russiske folks krig, og derfor tror jeg, at mange af de nuværende sanktioner er meget skadelige for den fremtidig stabilitet. Vi er i vid udstrækning ved at dele verden – i stedet for at forsøge at forene den.”
Og:
”Du kan ikke som ansvarlig virksomhed sige farvel til 20 procent af dine aktiver. Det kan du på lang sigt, men ikke på kort sigt. På samme måde som Europa heller ikke bare holder op med at bruge russisk gas.”
Carlsberg frygtede russisk nationalisering
Hos Carlsbergfondet selv, var det især frygten for en russisk nationalisering, der afholdt virksomheden fra at trække sig helt fra Rusland.
I en skriftlig kommentar til Fundats, skrev fondens bestyrelsesforkvinde Majken Schultz:
“Når det er besluttet fortsat at opretholde produktionen i Rusland, skyldes det risikoen for russisk nationalisering af virksomheden. Truslen blev for nylig bekræftet af den russiske ambassadør i Danmark i en kronik i Politiken, og lovgivningsprocessen, der skal muliggøre nationaliseringerne, er i fuld gang i det russiske parlament.”
En nationalisering af Carlsbergs produktionsmidler ville være til fordel for Rusland, lød det blandt andet fra Majkens Schultz.
“En lukning af bryggerierne vil reelt indebære overdragelse af værdier for et tocifret milliardbeløb samt fremtidige indtægter til den russiske statskasse og dermed til den russiske krigsmaskine. Det vil dermed have en langt større værdi for Rusland, end hvis Carlsberg som nu fortsætter,” skrev Majken Schultz.
Kommentarerne faldt få timer før, Carlsberg-koncernen meldte ud, at de ville sætte deres russiske selskab Baltika til salg.
Hver fjerde forsker ville ikke have søgt hos Carlsbergfondet igen
25 procent af forskerne i rundspørget ville sandsynligvis ikke have sendt en ansøgning afsted igen til Carlsbergfondet, hvis Carlsberg upåvirket havde fortsat driften i Rusland.
Jeg tror ikke, at jeg vil søge igen, men det afhænger af udviklingen i Ukraine
Anonym forsker
I rundspørget svarede de således ja til, at Carlsbergs daværende udmelding om at ville blive i Rusland ville få betydning for, om de igen ville søge midler hos fonden.
“Jeg tror ikke, at jeg vil søge igen, men det afhænger af udviklingen i Ukraine,” skrev en af dem.
På den modsatte side skrev en anden:
“Jeg er nødt til at finansiere min forskning,” mens en tredje mente, at:
“Jeg synes, at det er en svær beslutning at tage, og i øjeblikket dømmer jeg ikke Carlsberg for at blive i Rusland.”
Direkte adspurgt om, hvad hun mener om, at 25 procent af de Carlsberg-støttede forskere svarede, at beslutningen om at forblive i Rusland, ville få indflydelse på, om de ville søge midler hos fonden en anden gang, svarede hun:
Carlsbergfondet er som en del af bestyrelsen i Carlsberg A/S med i den proces, der nødvendigvis ikke foregår i det offentlige rum.
Majken Schultz – Bestyrelsesforkvinde, Carlsbergfondet
“Det vil naturligvis altid stå forskere frit for, om de vil søge Carlsbergfondet. Sådan har det været i de mere end 145 år, Carlsbergfondet har delt penge ud til grundforskning, og sådan vil det også være i fremtiden,” lød det fra Majken Schultz.
Hun understregede, at Carlsbergfondet løbende har deltaget i de strategiske overvejelser og selskabets aktiviteter i Rusland under krigen i Ukraine.
“Ledelsen i Carlsberg har hele tiden revurderet situationen i Rusland og har igangsat en gennemgang af de strategiske alternativer i relation til den russiske forretning. Carlsbergfondet er som en del af bestyrelsen i Carlsberg A/S med i den proces, der nødvendigvis ikke foregår i det offentlige rum.”
Siden Rusland invaderede Ukraine har Carlsbergfondet, Tuborgfondet og Carlsberg A/S tilsammen doneret 75 millioner kroner til Ukraine.
