Blot få dage efter at Danmark blev ramt af et historisk voldsomt uvejr præsenterede miljøminister Magnus Heunicke (S) i sidste uge regeringens udspil til en national klimatilpasningsplan.
Udspillet, der er en del af regeringsgrundlaget, bærer navnet ”Klimatilpasningsplan 1” og lægger op til, at der samlet bruges 1,3 milliarder kroner over de kommende år på at sikre kyster, byer, boliger og infrastruktur.
Planen foreslår blandt andet sandfodring af den jyske vestkyst, nedsættelsen af et embedsmandsudvalg, der skal styrke den nationale koordinering af klimatilpasning samt en kystbeskyttelsespulje på 150 millioner kroner.
Men hvad mener den filantropiske forening Realdania, der hvert år bruger millioner af kroner på arbejdet med klimatilpasning i de danske byer?
Fundats har stillet foreningens filantropidirektør Nina Kovsted Helk fem spørgsmål om det længe ventede udspil.
1)
Regeringen har netop lanceret sit udspil til en national klimatilpasningsplan. Hvad mener I om det i Realdania?
“At sikre vores byer og bygninger mod de stigende vandmængder fra havet er en kompleks og vigtig samfundsopgave. Og fordi vi ser ind i voldsommere vejrforhold og mere vand – både fra oven og fra havene – er der ingen tvivl om, at det er en opgave, som fremadrettet bliver mere og mere presserende at løse,” siger Nina Kovsted Helk.
“En markant reduktion af udledningen af drivhusgasser er det ene ben i klimakampen. Det andet er klimatilpasning i forhold til de udfordringer, vi allerede ser som følge af temperaturstigningerne. Det er en fælles dagsorden, der skal løses af mange parter sammen og på kryds og tværs af sektorer og fagligheder. Derfor mener vi helt overordnet, at det er godt, at staten kommer med en plan for en række statslige initiativer, og at der ser ud til at være lagt op til opfølgende planer senere,” siger hun.
Regeringens udspil til den nationale klimatilpasningsplan i punktform
Udspillet til en kommende national klimatilpasningsplan handler blandt andet om sikring af den jyske vestkyst samt udfordringerne med højstående grundvand i byerne. Udspillet forholder sig ikke til Danmarks reduktion af C02-udledning.
2)
Hvad er det bedste i udspillet?
“Det er positivt, at der i planen er fokus på at skabe mere viden, og at man ser det som en opgave, der skal løses på tværs af sektorer. Det her er en udpræget tværfaglig udfordring. Fra vores arbejde med klimatilpasning i forhold til både regnvand og havvand ved vi, hvor vigtigt det er at angribe de her udfordringer i et samarbejde på tværs af de sektorer, funktioner og fagligheder, der arbejder med det her. For eksempel kommuner, forsyningsselskaber og lodsejere.”
“Jeg vil derfor fremhæve det rådgivende embedsmandsudvalg på afdelingsniveau, som blandt andet kan nedsætte nogle hurtigt arbejdende grupper med relevante parter for at få løst udfordringer, der går på tværs af sektorer. Og at der bliver sat en række initiativer i gang, så vi bliver klogere på karakteren af udfordringen og mulighederne for at håndtere den.”
“Samlet set ser jeg det som en anerkendelse af, at det her er et problem, som ingen part eller sektor kan løse alene.”
3)
Hvad savner I i udspillet?
“Der er nogle ting, som ikke adresseres i planen i denne omgang. Men arbejdet med klimatilpasning udvikler sig hele tiden og gennem det tværfaglige arbejde, som der lægges op til, vil vi hele tiden blive klogere – i takt med at klimaforandringerne de kommende år forventes at blive værre. Derfor vil der uanset hvad, være behov for løbende at justere, lægge til og udvikle planen og indsatserne.”
“Noget af det vi med den viden, vi har fra vores arbejde, ser frem til at de kommende planer eller udspil fra regeringen omfatter, er blandt andet visioner og løsninger for hele planlægningsdelen. Altså hvordan vi indretter vores byer til en fremtid, hvor de både skal beskyttes mod havvand og samtidig er gode byer at bo i. Det handler konkret om at få skabt nogle nytænkende helhedsløsninger, der håndterer havvandet med respekt for både naturens kræfter og for det gode byliv. Det vi kalder klimatilpasning med merværdi.”
4)
I udspillet nævner regeringen ikke noget om arealanvendelse, noget som jeres samarbejdspartner tænketanken Concito blandt andet har efterlyst. Hvad mener du om det?
“Når vi bygger fremadrettet, er vi – med det vi ved i dag – nødt til at vurdere risikoen nøje, der hvor vi bygger. Vi kommer til at overveje, om det er klogt at investere i nye dyre anlæg og nye bydele i områder, som ligger udfordret med høje risici for oversvømmelser. Vi skal jo helst ikke indrette os på en måde, som kræver store yderligere fremtidige investeringer og tiltag for at holde vandet ude.”
“Det er en svær diskussion at tage hul på, men vi tror, at det er nødvendigt. Vi ser ind i en fremtid med voldsommere vejrforhold, og som kommer hyppigere. Klimaet ændrer sig og bliver ved med at ændre sig i mange år frem – og der er også masser af ting, vi ikke kan forudsige.”
5)
Hvis udspillet bliver til virkelighed, kommer det så til at have betydning for jeres videre arbejde?
“Det tror jeg først, at vi kan sige lidt længere nede ad vejen. Planen lægger blandt andet vægt på at skabe mere viden og lægger op til en tværgående indsats på tværs af fagområder og sektorer. Det kan vi kun være enige i. Og så er det vigtigt, at vi sammen og på tværs af opgaver og sektorer løbende samler al den viden og de erfaringer, der opbygges hos forskellige parter, der arbejder med det her. Vi får de bedste resultater, hvis vi står på et fælles og solidt grundlag i forhold til at udvikle både de visioner og de konkrete nytænkende løsninger, som skal gøre vores byer mere robuste i forhold til vandmængderne i fremtiden.”
