Filantropiske aktører har en enestående mulighed for at gøre en endnu større forskel end hidtil i en verden, hvor de store, presserende problemer står i kø.
Det mener Mark Suzman, der er administrerende direktør i verdens største filantropiske fond, den amerikanske Bill & Melinda Gates Foundation.
I et årsbrev, som fonden netop har udsendt, understreger Mark Suzman, at vi lever i en ”ekstraordinær tid”, hvor kravene til handling er hastende blandt andet på hungersnød-, sundheds- og klimaområdet. Behovet for flere økonomiske ressourcer er kæmpestort, og der er samtidig brug for flere modige og nye ideer fra hele verden til at løse nogle af tidens aktuelle globale problemer, mener han.
”Det er svært at kæmpe mod ulighederne i verden. Forældre begraver deres børn, som de har mistet på grund af sygdomme, folk i rige lande aldrig behøver at bekymre sig om. Kvinder dør under fødslen på grund af deres race, indkomst eller hvor de tilfældigvis er født – men de kunne have været reddet med basale, billige indgreb. Hundredvis af millioner mennesker lever for mindre end 2,15 dollars om dagen – på den samme planet, hvor milliardærernes rigdom i løbet af de første 24 måneder af coronapandemien steg mere, end det var tilfældet i de forløbne 23 år,” skriver Mark Suzman.
Han tilføjer, at næsten halvdelen af verdens befolkning nu bor i lande, der bruger flere penge på at betale udlandsgæld end på befolkningens sundhed.
Ikke desto mindre er Mark Suzman fortrøstningsfuld og optimistisk. Han pointerer således i sit årsbrev, at der både er eksisterende løsninger og nye løsninger på vej, som kan forbedre og redde liv på trods af de udfordringer, der er inden for sult, sundhed og klima.
”Innovative digitale værktøjer kan hjælpe flere kvinder med at få adgang til økonomiske muligheder. Nye indgreb, der involverer tarmmikrobiomet, kan hjælpe med at løse fejlernæring. Og der er initiativer på vej inden for landbrug, der kan hjælpe landmændene med at øge produktionen selv med mere og mere ekstremt vejr,” skriver Gates-fondens direktør.
Gode ideer kræver penge
Løsninger kræver selvsagt penge for ikke at ende som det, Mark Suzman betegner som ”spildt potentiale”. Det stiller krav til regeringer kloden rundt, som ifølge Suzman skal ”gøre mere”, til private virksomheder og ikke mindst til filantropien, hvor Mark Suzman både appellerer til fonde, men også til private rigmænds muligheder for at gøre en forskel ved at donere en beskeden del af formuen.
”Verden i dag mangler hverken komplekse problemer, der skal løses, eller innovative kræfter, der er klar til at tage dem på sig. Rundt om i verden er vi på nippet til gennembrud, der kan redde og forbedre millioner af liv. Nogle af disse opdagelser når allerede mennesker i nød. Andre vil tage lidt tid, men har potentialet til at ændre livet, som vi kender det. Men uden generøse investeringer og vedvarende støtte forbliver gode ideer netop ideer. Sammen kan vi realisere filantropiens fulde potentiale på dette tidspunkt, hvor verden har mest brug for det,” skriver Mark Suzman i sit årsbrev.
Rundt om i verden er vi på nippet til gennembrud, der kan redde og forbedre millioner af liv
Mark Suzman – CEO, Bill & Melinda Gates Foundation
Også i de kommende år vil Gates Foundation selv være en del af løsningen på klodens udfordringer. Fonden, der blev grundlagt i 2000 som en fusion mellem The William H. Gates Foundation og The Gates Learning Foundation, er således gået ind i 2024 med øgede økonomiske muligheder.
Bill Gates, Melinda French Gates og resten af bestyrelsen i fonden har netop godkendt et budget for i år på 8,6 milliarder US-dollars, svarende til 59 milliarder kroner, og bestyrelsen har forpligtet sig til at ville øge de årlige bevillinger til ni milliarder US-dollars inden 2026.
Skal forstå udgangspunkt
Årsbrevet fra Mark Suzman er blevet læst med interesse af blandt andre Jesper Nygård, der er administrerende direktør i den filantropiske forening Realdania, Advisory Committee-medlem af den europæiske fondsorganisation Philea, hvis bestyrelse han er på valg til. Han er derfor ofte i møder med filantropiske aktører fra hele verden.
På spørgsmålet om, hvorvidt han deler Mark Suzmans opfattelse af, at verden aldrig har haft mere brug for filantropien end nu, minder Jesper Nygård om, at man for at forstå den amerikanske fondsdirektørs tankesæt skal huske hans geopolitiske og geografiske udgangspunkt.
”Han kommer fra et sted på jordkloden, hvor filantropien er fuldstændig afgørende for at skabe bedre balance i samfundet. Til sammenligning har vi i Danmark en offentlig sektor, der er selve limen i samfundet, vi har højere skatter, en længere tradition for at løse ting i fællesskab og en tårnhøj trust-faktor sammenlignet med hans referenceramme. Derfor vil man som dansker snarere sige, at samfundet har en kæmpestor chance for at adressere de nuværende udfordringer – blandt andre understøttet af filantropi. Forskellen i, hvem man mener har ansvaret, er meget markant,” siger Jesper Nygård.
”Jeg deler Suzmans synspunkt om, at der er nogle meget velhavende mennesker, som har mulighed for at tage et større ansvar – og bør gøre det. Men som dansker vil man nok sige, at nogle af de meget velhavende mennesker jo også kan betale mere i skat og lade politikere træffe beslutninger om, hvor og hvordan der bør sættes ind over for klodens store udfordringer,” siger Realdanias direktør.
Store kriser fylder meget
Når Jesper Nygård for tiden taler med internationale kolleger i den filantropiske sektor, oplever han en klar tendens: Der er et ønske om at tage større ansvar for at være med til at løse aktuelle komplekse og helt grundlæggende problemer.
”Hvordan modvirker vi fake news og desinformation – og hvordan står vi på data og agerer transparent i forhold til data? Jeg oplever en filantropisk verden, der flytter sig mere og mere væk fra synsninger og i retning af vidensbaseret katalytisk filantropi. Der er ikke en afvisning af traditionel ansøgningsdrevet filantropi, men det er tydeligt, at flere og flere vælger at involvere sig i langsigtede projekter om blandt andet biodiversitet, klimakrise, øst-vest-udfordringer, sammenhængskraften i Europa, ’Cost of living-krisen’ og ufreden i verden. De store kriser fylder for tiden rigtig meget,” siger Jesper Nygård.
Jeg oplever en filantropisk verden, der flytter sig mere og mere væk fra synsninger og i retning af vidensbaseret katalytisk filantropi
Jesper Nygård – Administrerende direktør, Realdania
I Gates Foundation er det Mark Suzmans oplevelse, at der aktuelt er en stigende forventning om, at fonden skal forholde sig aktivt til klimaforandringer og kunstig intelligens.
”Hvor end jeg går hen, bliver jeg spurgt, hvad Gates Foundation vil gøre i forhold til klimaforandringer og kunstig intelligens,” skriver Mark Suzman i sit årsbrev.
Når det handler om klimaforandringer, pointerer han, at langt størstedelen af de penge, der i dag kanaliseres i retning af klimaforandringer, er målrettet ’modvirkningsbestræbelser’ – altså at reducere mængden af kulstof, der sendes ud i atmosfæren.
”Det er afgørende for vores planets fremtid. Men hvad med de effekter, der allerede skader lokalsamfundene?” spørger Mark Suzman.
Faktum er ifølge Gates-fondens direktør, at de mennesker, der har mindst ansvar for at have bidraget til denne krise, eksempelvis småbønder i Afrika syd for Sahara, allerede nu lider under de alvorligste konsekvenser. Alligevel går kun en meget beskeden del af de nuværende støttekroner til klimatilpasning og til indsatser, der ville gavne de fattigste.
Jesper Nygård vil ikke afvise, at der kan være noget om, at både regeringer og filantropiske aktører hidtil har svigtet nogle af verdens allerfattigste, som allerede lider under konsekvenserne af klimaforandringerne.
”Måske har han en pointe, om end det er nogle af de meget store filantropiske spillere, han hentyder til – for eksempel enkeltstående amerikanske milliardærer. Det er nu en gang meget svært for en tysk community-fond, der er sat i verden for at løse problemer i Frankfurt og omegn, at skulle tviste sin fundats for at hoppe ind på en dagsorden, der handler om klimaforandringernes konsekvenser i Afrika. Omvendt er det meget forfriskende og ansvarligt at se en stribe meget rige amerikanere tilslutte sig ’The Giving Pledge’ og principperne om ’Giving While Living’,” siger Jesper Nygård.
Ikke tilstrækkelig fokus på kunstig intelligens
Også, når det handler om kunstig intelligens, er Mark Suzman bekymret for, at de rige lande – som det ifølge Suzman som oftest sker, når der dukker ny teknologi op – vil udnytte deres magt.
”Kunstig intelligens vil ikke gavne fattige samfund, medmindre det bliver designet til det,” skriver Mark Suzman.
Han fortæller, at Gates Foundation for at gøre noget ved dén tendens har efterlyst forslag fra forskere til at bruge kunstig intelligens til at fremme lighed i global sundhed og udvikling.
”Næsten 80 procent af de forslag, vi modtog, og alle de bevillinger, vi uddelte, var til forskere fra lav- og mellemindkomstlande,” pointerer Mark Suzman.
Har vi i Realdania tilstrækkelig fokus på kunstig intelligens? Det tror jeg ikke
Jesper Nygård – Administrerende direktør, Realdania
Jesper Nygård finder det ”svært at svare på”, om der er tilstrækkelig med fokus på muligheder såvel som risici ved kunstig intelligens i den danske filantropiske sektor.
Til gengæld erkender han gerne, at der er plads til forbedring i Realdania.
”Har vi i Realdania tilstrækkelig fokus på kunstig intelligens? Det tror jeg ikke. Vi arbejder med det både på investerings- og filantropisiden. Men gør vi det tilstrækkelig fokuseret i relation til, at vi har at gøre med noget, der måske er lige så vigtigt, som dampmaskinen var for 150 år siden? Nej – i dét lys har vi nok ikke tilstrækkelig fokus på det. Vi sidder ikke på bageste sæde i bussen, men bestemt heller ikke på førersædet eller de forreste fem-otte rækker. Til gengæld har vi ligeværdig fokus på risici og muligheder ved AI,” siger Jesper Nygård.