En statsfinansieret fond, som arbejder for bevaring af naturen, skal ikke samtidig være med til at finansiere nogle af de største CO2-udledere på verdensplan.
Sådan lyder reaktionen fra Christiansborg, efter at det i sidste uge viste sig, at Den Danske Naturfond, en af landets største naturfonde, har investeret millioner af kroner i en lang række selskaber inden for kul, olie og gas. Herunder selskaber, som aktivt investerer i at udvinde endnu flere fossile brændsler.
"Den her type investeringer skal man jo undgå. En grøn fond kan ikke med rette sige, at man samtidig gerne vil have aktier i selskaber, som graver kul op – og som endda har planer om at grave endnu mere kul op. Det skal ikke være med i porteføljen. Det bør være et no go," siger Søren Egge Rasmussen, klimaordfører i Enhedslisten.
"Det har selvfølgelig en uheldig signalværdi, at netop en fond med fokus på miljø og klima har den slags investeringer i porteføljen. Det medfører, at fonden får et plettet image, og det er jo rigtig ærgerligt," siger Søren Egge Rasmussen.
Den Danske Naturfonds investeringsportefølje, som Fundats har fået aktindsigt i, omfatter aktier og obligationer i mindst 69 selskaber, som beskæftiger sig med kul, olie og gas. Herunder mindst 30 selskaber, som er på danske pensionskassers eksklusionslister, eksempelvis store CO2-udledere som franske TotalEnergies, mexicanske Petroleras Mexicanos, brasilianske Petrobras og China Longyuan Power Group.
"Den Danske Naturfond bør holde op med at investere i kul, olie og gas. Investeringer i fossile selskaber har jo længe været genstand for diskussion, når det handler om de danske pensionsselskaber. Så jeg er ærligt talt overrasket over, at Den Danske Naturfond har den slags investeringer," siger Marianne Bigum, naturordfører i SF.
Uforeneligt med egen politik
Den Danske Naturfonds investeringer, som kampagneleder Thomas Meinert Larsen fra organisationen Ansvarlig Fremtid har betegnet som "nogle af de sorteste investeringer", synes at stå i kontrast til fondens erklærede formål om at bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser. I naturfondens vedtægter kan man læse, at fonden blandt andet skal arbejde for, "at fondens aktiviteter også bidrager til at reducere udledningen af drivhusgasser eller forøge bindingen af disse."
Samtidig fremgår det af Den Danske Naturfonds politik for kapitalforvaltning, at investeringerne skal være klimaansvarlige.
"Jeg bider mærke i, at Den Danske Naturfond har som en del af sit formål at bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser. Og fonden har tilsyneladende også en politik om, at dens investeringer skal være ansvarlige i forhold til miljø og klima. Derfor undrer det mig, at man investerer i kul, olie og gas. Det virker uforeneligt med fondens egen politik," siger Marianne Bigum.
En grøn fond kan ikke med rette sige, at man samtidig gerne vil have aktier i selskaber, som graver kul op – og som endda har planer om at grave endnu mere kul op.
Søren Egge Rasmussen – klimaordfører, Enhedslisten
Den Danske Naturfonds investeringer foretages af eksterne kapitalforvaltere, og det er ikke fonden selv, der udvælger de enkelte investeringer i porteføljen. Men, som fonden skriver i sin politik for kapitalforvaltning: "Vi sørger derfor for, at vores kapitalforvaltere har indarbejdet vores holdning til ansvarlige investeringer i deres forvaltning."
Det kalder ifølge Enhedslistens Søren Egge Rasmussen på klare aftaler mellem fonden og kapitalforvalterne om, hvad fonden ikke vil investere i.
"Når man er en fond, som har fokus på natur og klima, er det vigtigt at vælge de rigtige kapitalforvaltere. Og at de forvalter ud fra kriterier, der lever op til fondens retningslinjer, så man ikke ender med kul, gas og olie i porteføljen. Det handler om at være præcis, når kapitalforvalterne får opgaven, så man ikke skal til at rydde op bagefter," siger han.
Paradoksalt
Også internt i Den Danske Naturfonds rådgivende udvalg vækker de nye oplysninger om fondens investeringer undren. Det rådgivende udvalg består af to universitetsforskere samt 11 repræsentanter for organisationer med interesser i jordbrug, natur og miljø, og udvalget rådgiver blandt andet fonden om indkøb og anvendelse af naturarealer.
Den Danske Naturfonds konkrete investeringer er ikke blevet forelagt for det rådgivende udvalg, fortæller begge forskerne i udvalget.
"Det virker uheldigt, at fonden har den slags investeringer. Det er paradoksalt, når fonden arbejder med naturbeskyttelse og miljø. Og det lader til at stride mod fondens overordnede formål," siger Flemming Skov, seniorforsker og viceinstitutleder ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og medlem af fondens rådgivende udvalg.
"Hvis vi blev spurgt i det rådgivende udvalg, ville jeg da anbefale, at fonden skiller sig af med investeringer i den slags selskaber. Men det er ikke noget, vi har diskuteret på møderne. Det er jo en fond, der er oprettet af staten og to af de store naturfonde, så jeg har ikke skænket en tanke, at der ikke skulle være orden i investeringerne," siger han med henvisning til, at Den Danske Naturfond blev stiftet af den danske stat sammen med de to store fonde Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond.
Det virker uheldigt, at fonden har den slags investeringer. Det er paradoksalt, når fonden arbejder med naturbeskyttelse og miljø.
Flemming Skov – professor, Københavns Universitet
Nogenlunde samme melding lyder fra et andet medlem af fondens rådgivende udvalg, Jørgen Primdahl, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
"Fondens investeringer bør naturligvis være i overensstemmelse med de intentioner, der er meldt ud. Og jeres artikel tyder unægtelig på, at det ikke er tilfældet," siger Jørgen Primdahl.
"Som jeg erindrer, har det rådgivende udvalg på et generelt niveau været orienteret om fondens investeringer, men ikke i detaljer, og investeringspolitik har ikke fyldt meget i det rådgivende udvalgs møder," siger han.
Formand: Vil genoverveje investeringer
Fundats har forelagt kritikken af fondens investeringer for bestyrelsesformand Bengt Holst, idet fondens aktiviteter i sidste ende er bestyrelsens ansvar.
"Du har selvfølgelig ret i, at bestyrelsen har et ansvar. Det gælder både for investeringer og andre væsentlige spørgsmål. Jeg kan naturligvis ikke referere alle de diskussioner, vi har i bestyrelsen, men kan sige, at vi arbejder løbende med at tilpasse vores investeringer og kapitalforvaltning. Det gælder også ansvarligheden i de investeringer, vi foretager. En ansvarlighed, der gradvist er øget gennem årene. Det arbejde fortsætter vi med, og vi vil nu drøfte det igen," skriver Bengt Holst i en e-mail til Fundats.
Fundats har også spurgt ham, om fondens bestyrelse har været bekendt med, at investeringsporteføljen tæller selskaber i den fossile industri. Og hvilke konkrete kriterier, bestyrelsen har opstillet i aftalerne med fondens kapitalforvaltere om, hvad fonden ikke vil investere i. Det fremgår nemlig af Den Danske Naturfonds politik for kapitalforvaltning, at kapitalforvalterne har mandat til at investere fondens kapital "inden for rammer fastlagt af Naturfondens bestyrelse". Det sidste svarer Bengt Holst ikke direkte på.
"Som du allerede ved, er det professionelle kapitalforvaltere, der løser opgaven med kapitalforvaltning inden for de rammer og principper, vi i bestyrelse har fastlagt, og som vi løbende har dialog med kapitalforvalterne om. Forvalterne udvælger så på den baggrund de enkelte selskaber at investere i. Der er i alt cirka 3.000 selskaber, og det er ikke muligt for bestyrelsen løbende at have overblik over de enkelte selskaber, der er på listen," skriver Bengt Holst.
Han fortæller, at han er lydhør over for kritikken, og at bestyrelsen nu vil genbesøge sine investeringer.
"Jeg tager dog de tilsendte kommentarer til efterretning og vil sammen med resten af bestyrelsen genoverveje principper og rammer for vores investeringer. Vi vil tage en dialog med vores kapitalforvaltere for at vurdere yderligere eksklusioner og begrænsninger, der kan bringe andelen af investeringer i fossile brændstoffer endnu længere ned end den nuværende andel på under én procent. Vi lægger her vægt på, at selskaber bidrager til omstilling væk fra fossile brændsler," skriver Bengt Holst.
Fundats har også bedt om Miljøministeriet, som indgik aftalen om Den Danske Naturfonds oprettelse på statens vegne, om ministeriets syn på, at fonden har investeret i en lang række fossile selskaber, som i deres virke synes at stride mod fondens formål. Miljøministeriet har ikke nogen kommentar til sagen, oplyser ministeriets presseafdeling.
