Isobro og Julemærkefonden: Indsamlingsloven er forældet

Ifølge indsamlingsloven må ngo’er ikke hverve faste støtter på gaden eller pr. telefon - kun medlemmer. Men det er ude af trit med samfundets udvikling og giver især problemer for de indsamlende fonde, som ikke må tilbyde medlemskaber, mener både Isobros generalsekretær og Julemærkefondens direktør.

Det er kun de ngo'er, der er or­ga­ni­se­ret som for­e­nin­ger, der kan gø­re brug af face­re på ga­den. Men ind­sam­lings­lo­ven er for­æl­det, me­ner bå­de Iso­bro og Julemærkefonden.

Fo­re­stil dig, at en facer fra en vel­gø­ren­heds­or­ga­ni­sa­tion kom­mer i di­a­log med en for­bi­pas­se­ren­de på ga­den, som ef­ter lidt snak ger­ne vil støt­te den go­de sag. Der er ba­re li­ge det ved det, at ved­kom­men­de ik­ke har lyst til at bin­de sig til et med­lem­skab. I ste­det vil per­so­nen ger­ne væ­re fast støt­te og do­ne­re et må­ned­ligt beløb.

Face­ren står til­ba­ge fuld af for­stå­el­se, men må af­vi­se ved­kom­men­de og hen­vi­se til or­ga­ni­sa­tio­nens hjem­mesi­de i håb om, at den for­bi­pas­se­ren­de vil hu­ske sit øn­ske om at støt­te og af egen drift.

Et sce­na­rie som det­te fin­der sted dag­ligt, vur­de­rer Ken­neth Kamp Butz­bach, der er ge­ne­ral­se­kre­tær i de ind­sam­len­de or­ga­ni­sa­tio­ners bran­che­or­ga­ni­sa­tion Isobro.

Ind­sam­lings­lo­vens for­bud mod at hver­ve fast støt­ter på ga­den og via te­le­fon er et ha­stigt vok­sen­de pro­blem for ngo-sek­to­ren i takt med, at fle­re bor­ge­re væl­ger at væ­re fa­ste støt­ter frem for med­lem­mer. Til­med be­ty­der ind­sam­lings­lo­vens for­bud, at de man­ge fondsor­ga­ni­se­re­de ngo’er ik­ke kan bru­ge ga­de­hverv­ning som led i de­res pri­va­te fun­dra­i­sing, og det gi­ver en skævvrid­ning, som Iso­bro ik­ke sy­nes er rimelig.

“Hvis man ser på vo­res ind­sam­lings­un­der­sø­gel­se kan man se, at må­ned­li­ge do­na­tio­ner fra pri­va­te er den ube­tin­get stør­ste ind­tægtskil­de i ngo-sek­to­ren. Der­for er det, i mi­ne øj­ne, et be­ty­de­ligt pro­blem,” si­ger Ken­neth Kamp Butzbach.

Der­for me­ner Iso­bro, at ind­sam­lings­lo­ven bør op­da­te­res, så det bli­ver lov­ligt at hver­ve fa­ste støt­ter på ga­den el­ler pr. te­le­fon - så fon­de og for­e­nin­ger i ngo-sek­to­ren på den må­de og­så vil bli­ve ligestillet.

“Det bur­de væ­re bor­ge­ren selv, der kun­ne væl­ge, om ved­kom­men­de vil kø­be et med­lem­skab med de med­lem­s­for­de­le og den ind­fly­del­se, der føl­ger med det, el­ler om ved­kom­men­de vil gi­ve en do­na­tion, der er fradrag for,” si­ger Ken­neth Kamp Butzbach.

Iføl­ge ind­sam­lings­lo­ven er det ulov­ligt at ind­sam­le pen­ge på ga­den, på nær i for­bin­del­se med den år­li­ge land­s­ind­sam­ling, og i lovens lo­gik er dét at vær­ge fa­ste støt­ter lig med dét at sam­le pen­ge ind.

Med­lem­ska­ber, der­i­mod, bli­ver set som en ydel­se, som bor­ger­ne kan væl­ge at kø­be el­ler la­de væ­re. Og for­di der er en mo­dy­del­se i form af med­lem­s­for­de­le, kan et med­lem­skab hel­ler ik­ke træk­kes fra i skat som en do­na­tion kan.

“Ngo’erne op­le­ver he­le ti­den, at bor­ger­ne er for­vir­re­de over for­skel­len på et med­lem­skab og det at væ­re fast støt­te, og der­for er der man­ge, der bli­ver over­ra­ske­de over, at de ik­ke selv kan væl­ge, når de bli­ver kon­tak­tet af en facer. Der er og­så man­ge der ik­ke ved, at de ik­ke kan træk­ke med­lem­ska­bet fra i skat,” for­tæl­ler Ken­neth Kamp Butzbach.

Størst problem for indsamlende fonde

For de ind­sam­len­de or­ga­ni­sa­tio­ner, der ik­ke er or­ga­ni­se­ret som for­e­nin­ger, for ek­sem­pel Fol­kekir­kens Nød­hjælp, WWF Ver­dens­na­tur­fon­den, Ko­fo­eds Sko­le og WeShelter ,
be­ty­der lov­giv­nin­gen, at de ik­ke kan gø­re brug af ga­de­ind­sam­ling og te­le­mar­ke­ting som fun­dra­i­sing­me­to­de, und­ta­gen i for­bin­del­se med de år­li­ge land­s­ind­sam­lin­ger, el­ler hvis de har et samtyk­ke fra bor­ge­ren til at bli­ve kontaktet.

Det op­le­ver blandt an­dre Ju­le­mær­ke­fon­den som et stort problem:

“Det be­ty­der jo, at når vi skal hver­ve fa­ste støt­ter, som for ek­sem­pel støt­ter os fast med 50-100 kro­ner om må­ne­den, så skal vi gå en om­vej. Vi skal først ska­be en re­la­tion i form af, at bor­ge­ren ek­sem­pel­vis har skre­vet un­der på no­get, til­meldt sig vo­res nyheds­brev el­ler en kon­kur­ren­ce og ‘sig­net op’ til, at vi ger­ne må kon­tak­te ved­kom­men­de ef­ter­føl­gen­de. Først der­ef­ter må vi an­mo­de om støt­te. Så der er et ek­stra skridt i for­hold til at an­mo­de om støt­te di­rek­te, og det er en ulem­pe, når man er en fond og ik­ke en med­lem­sor­ga­ni­sa­tion," si­ger Ju­le­mær­ke­fon­dens di­rek­tør Sø­ren Ravn Jensen.

I den sid­ste tid har det vist sig svæ­re­re og svæ­re­re for Ju­le­mær­ke­fon­den at få no­gen til at ‘sig­ne op’ og del­ta­ge i for ek­sem­pel en kon­kur­ren­ce og der­næst at gi­ve samtyk­ke til, at Ju­le­mær­ke­fon­den må kon­tak­te dem.

Cir­ka 40 pro­cent af vo­res med­lem­mer er struk­tu­re­ret som an­det end for­e­nin­ger, og de kan ik­ke gå ud med de­res sag på ga­den. Det per­son­li­ge mø­de gør jo noget

Ken­neth Kamp Butz­bach – Ge­ne­ral­se­kre­tær, Isobro

“Vi ar­bej­der med at se på vo­res 'churn', og der er al­tid no­gen, der for­la­der en or­ga­ni­sa­tion, men det, vi har set på det se­ne­ste, er, at vi har fle­re, der for­la­der os, end vi kan få ind af nye støt­ter. Der­for bli­ver vi nødt til at tæn­ke nyt,” si­ger Sø­ren Ravn Jensen.

Som kon­se­kvens af det er Ju­le­mær­ke­fon­den ved at etab­le­re en støt­te­for­e­ning med det ene for­mål at kun­ne hver­ve fa­ste medlemmer.

“Vi er i gang med at la­ve en støt­te­for­e­ning, der skal fun­ge­re som en med­lem­sor­ga­ni­sa­tion, der støt­ter Ju­le­mær­ke­hjem­me­n­es ar­bej­de. Det er en or­ga­ni­sa­tions­struk­tur, som vi byg­ger op ved si­den af fon­den, og grund­læg­gen­de sy­nes jeg ik­ke, det er hen­sigts­mæs­sigt, men det er en må­de at ar­bej­de med det på,” si­ger han.

Iføl­ge Ken­neth Kamp Butz­bach er Ju­le­mær­ke­fon­den langt fra den ene­ste fond, der har det problem.

“Cir­ka 40 pro­cent af vo­res med­lem­mer er struk­tu­re­ret som an­det end for­e­nin­ger, og de kan ik­ke gå ud med de­res sag på ga­den. Det per­son­li­ge mø­de gør jo no­get. Nog­le ind­sam­len­de fon­de har for­søgt sig med at ha­ve støt­te­for­e­nin­ger, men det er en snørk­let kon­struk­tion, der kræ­ver alt for me­get bu­reau­kra­ti,” si­ger Ken­neth Kamp Butzbach.

Han me­ner i ste­det, at vej­en frem bør væ­re at li­ge­stil­le fon­de og for­e­nin­ger i ind­sam­lings­ø­je­med. No­get, som Sø­ren Ravn Jen­sen og­så slår på trom­me for:

“Vi er en er­hvervs­dri­ven­de fond, men vi be­trag­ter os jo som en ngo. Vi la­ver jo et vel­gø­ren­de ar­bej­de, li­ge­som man gør i mas­ser af med­lem­sor­ga­ni­sa­tio­ner. Der­for sy­nes jeg, man bør si­destil­le fon­de og for­e­nin­ger i ind­sam­lin­gø­je­med i en ny ind­sam­lings­lov,” si­ger Sø­ren Ravn Jensen.

Sø­ren Ravn Jen­sen me­ner og­så, at ind­sam­lings­lo­ven er ude af trit med den vir­ke­lig­hed, de ind­sam­len­de or­ga­ni­sa­tio­ner ope­re­rer i, når det kom­mer til den di­gi­ta­le udvikling.

“Ind­sam­lings­lo­ven ta­ger ik­ke høj­de for al­le de di­gi­ta­le mu­lig­he­der for ind­sam­lin­ger via net­tet og via So­Me, og det bul­drer jo der­ud­af. Ind­sam­lings­lo­ven er la­vet til at re­gu­le­re den dan­ske ind­sats, men i dag fun­ge­rer det jo langt me­re in­ter­na­tio­nalt via net­tet,” si­ger han.

Sø­ren Ravn Jen­sen frem­hæ­ver des­u­den, at do­norad­fæ­ren har æn­dret sig mar­kant, si­den loven blev ved­ta­get i 2014.

“Jeg sy­nes, det grund­læg­gen­de er godt med en ind­sam­lings­lov. Den skal ba­re mo­der­ni­se­res. Det man ser i ind­sam­lings­mar­ke­det i dag er, at det med at bin­de sig til et fast bi­drag el­ler med­lem­skab, det vil de un­ge men­ne­sker helst ik­ke. De vil ger­ne shop­pe lidt me­re rundt end hvad vi har set tid­li­ge­re. Og det må vi ta­ge stil­ling til i en ny indsamlingslov."

Nye tider

Ken­neth Kamp Butz­bach frem­hæ­ver og­så, at land­ska­bet for pri­vat fun­dra­i­sing ta­get gan­ske an­dre for­mer, si­den ind­sam­lings­lo­ven blev ved­ta­get i 2014.

“Vi op­le­ver, at en­ga­ge­men­tet er vok­sen­de, der er fle­re fri­vil­li­ge og do­no­rer og vok­sen­de ind­tæg­ter, men må­den folk en­ga­ge­rer sig på er ble­vet me­re spora­disk,” si­ger Ken­neth Kamp Butzbach.

Det tra­di­tio­nel­le med­lem­skab af en vel­gø­ren­de or­ga­ni­sa­tion er i sti­gen­de grad ble­vet sup­ple­ret med, at fle­re og fle­re i ste­det øn­sker at væ­re fa­ste støt­ter el­ler gi­ve en­kelt­do­na­tio­ner til en be­stemt sag.

“Nog­le, for­di de øn­sker, at mest mu­ligt af de­res bi­drag går til or­ga­ni­sa­tio­nens ar­bej­de frem for ser­vi­ce­ring af med­lem­mer­ne; an­dre, for­di de ik­ke fin­der vær­di i mo­dy­del­ser­ne i form af med­lems­blad, ar­ran­ge­men­ter el­ler lig­nen­de. Ved en fast do­na­tion kan bor­ge­ren og­så helt selv be­stem­me be­lø­bet og tids­ho­ri­son­ten, og på Mo­bi­le Pay kan man nu af­mel­de fa­ste do­na­tio­ner på et se­kund. Der pas­ser med­lem­ska­bet ik­ke ind,” si­ger Ken­neth Kamp Butz­bach og fortsætter:

Man­ge ser det ik­ke som en­ten el­ler, men som bå­de og. Så hvor­for er det ik­ke lov­ligt at hver­ve beg­ge ty­per af donorer?

Ken­neth Kamp Butz­bach – Ge­ne­ral­se­kre­tær, Isobro

“Man­ge er me­din­vol­ve­ret i man­ge fle­re for­skel­li­ge sa­ger, og der­for har man­ge or­ga­ni­sa­tio­ner bå­de med­lem­mer og fa­ste støt­ter. Det er egent­lig en me­get me­re ak­tiv stil­ling­ta­gen, og jeg tæn­ker ik­ke, det er us­undt for bran­chen, men vi skal føl­ge med. Man­ge ser det ik­ke som en­ten el­ler, men som bå­de og. Så hvor­for er det ik­ke lov­ligt at hver­ve beg­ge ty­per af do­no­rer?,” spør­ger Ken­neth Kamp Butzbach.

Han me­ner, at sva­ret skal fin­des i, at po­li­ti­ker­ne fryg­ter, at det vil ta­ge over­hånd med for man­ge indsamlinger.

“Vo­res umid­del­ba­re for­nem­mel­se er, at po­li­ti­ker­ne er nervø­se for, om der vil kom­me et øget an­tal ind­sam­lin­ger på den må­de. Men det er ik­ke vo­res for­vent­ning, at det vil øge an­tal­let af ind­sam­lin­ger. Det vil blot gø­re det min­dre ad­mi­ni­stra­tivt tungt for de fon­de, der har la­vet støt­te­for­e­nin­ger, og det vil pas­se bed­re til den vir­ke­lig­hed, folk er i,” si­ger Ken­neth Kamp Butz­bach og på­pe­ger, at ga­de­ind­sat­sen i for­vej­en bli­ver ko­or­di­ne­ret af de ind­sam­len­de or­ga­ni­sa­tio­ner for at sik­re, at det ik­ke ta­ger overhånd.

“Vi har jo eti­ske ret­nings­linjer for bå­de face-to-face og te­le­mar­ke­ting, som vo­res med­lem­mer føl­ger, og vi vil selv­føl­ge­lig fort­sat ko­or­di­ne­re, hvis det bli­ver lov­ligt at hver­ve fa­ste støt­ter,” si­ger han.

En an­den mo­del kun­ne væ­re, at hverv­ning af fa­ste støt­ter på ga­den el­ler pr. te­le­fon skul­le kræ­ve en til­la­del­se fra Ind­sam­lingsnæv­net, som på den må­de vil­le kun­ne re­gu­le­re området.

“Men vi vil og­så me­get ger­ne gå i di­a­log om, hvor­vidt man kan gø­re det på en tred­je må­de,” si­ger Ken­neth Kamp Butzbach.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer