Fundraisingekspert: Kulturområdet skal slå på sit forandringspotentiale

Kulturen har som det eneste område ikke fået del i fondenes bevillingsboom. Men hvordan gør kulturen sig fortsat relevant for fondene? Det har Fundats spurgt Lise Kapper om. Hun er selvstændig fundraiser, rådgiver og har mange års ledelseserfaring på kulturområdet. “Mange kulturinstitutioner har en forståelse af, at kunst har en iboende værdi, men glemmer, hvilken forandring kulturen kan skabe ude i verden,” siger hun.

Li­se Kap­per er tid­li­ge­re mu­se­ums­di­rek­tør og er i dag selv­stæn­dig fun­dra­i­ser og rå­d­gi­ver. Fo­to: Mor­ten Larsen

 

I sid­ste uge kun­ne Fun­dats be­skri­ve, at kul­tu­r­om­rå­det er gå­et glip af fon­de­nes be­vil­lings­boom. Hvor be­vil­lin­ger­ne på al­le an­dre om­rå­der er ste­get be­trag­te­ligt, er det for kul­tu­r­om­rå­dets ved­kom­men­de sta­tus quo. 

“Det kan væ­re et ud­tryk for en ten­dens, vi ser i sam­fun­det, nem­lig at vi ik­ke er så go­de til at værds­æt­te kul­tu­ren som et vig­tigt og for­an­drings­ska­ben­de om­rå­de i sam­fun­det,” si­ger Li­se Kap­per og på­pe­ger, at det og­så kan skyl­des, at sto­re pro­ble­mer så­som stor­po­li­ti­ske kon­flik­ter og kli­ma­kri­se for­stå­e­ligt nok har ta­get me­get af fon­de­nes fokus. 

Un­der al­le om­stæn­dig­he­der har kul­tu­r­om­rå­det og­så selv en op­ga­ve i at væ­re be­vidst om at kom­mu­ni­ke­re sit for­an­drings­po­ten­ti­a­le, me­ner Li­se Kap­per. Men som hun ser det, har kul­turin­sti­tu­tio­ner­ne ik­ke al­tid nok blik for at sik­re sig, at de bli­ver op­fat­tet som relevante. 

“Jeg op­le­ver, at der er en ten­dens til, man som kul­tu­rak­tør har en klar for­nem­mel­se af vær­di­en af ens pro­jekt, men må­ske ik­ke har så me­get fo­kus på, om må­l­grup­pen op­le­ver sam­me vær­di,” si­ger Li­se Kap­per og fortsætter: 

“Kul­turin­sti­tu­tio­ner­ne er ik­ke al­tid be­vid­ste om, hvil­ken for­an­dring de­res pro­jek­ter skal ska­be for de­res må­l­grup­pe. Ef­ter­hån­den som sær­ligt de sto­re fon­de be­væ­ger sig over i at ar­bej­de med den ka­ta­ly­ti­ske filan­tro­pi, bli­ver der me­re og me­re fo­kus på for­an­drings­ska­bel­se. Men man­ge kul­turin­sti­tu­tio­ner er bå­ret af en for­stå­el­se af kul­tu­rens ibo­en­de vær­di - hvil­ket kul­tur selv­føl­ge­lig og­så har - men glem­mer må­ske bå­de at over­ve­je og for­mid­le, hvil­ken for­an­dring kul­tu­ren kan væ­re med til at ska­be ude i ver­den,” si­ger hun. 

Rådgiver om fundraising

Li­se Kap­pers før­ste mø­de med fun­dra­i­sing in­den for kul­tu­r­om­rå­det lig­ger snart 25 år til­ba­ge i ti­den, hvor hun rej­ste pen­ge til at pro­du­ce­re kort­film. Si­den har hun især gjort kar­ri­e­re in­den for mu­se­ums­ver­de­nen, hvor hun har 13 år bag sig som for­mid­ler og mu­se­ums­in­spek­tør på Me­di­emu­se­et i Oden­se. Men i 2020 valg­te Li­se Kap­per at ta­ge en ud­dan­nel­se som ‘fun­dra­i­sing ma­na­ger’ og bli­ve selvstændig.

Blå bog: Li­se Kapper

Li­se Kap­per har si­den 2020 væ­ret in­de­ha­ver af Kap­pers Kulturbureau

Var mu­se­ums­in­spek­tør på Me­di­emu­se­et, Oden­se Bys Mu­se­er fra 2007-2020

Har væ­ret ku­ra­tor, for­mid­ler og un­der­vi­ser i en år­ræk­ke og har des­u­den pro­du­ce­ret kortfilm.

Er cand.mag. i Mo­der­ne Kul­tur og Kul­tur­for­mid­ling, Kø­ben­havns Universitet,
MA i Mu­se­ums­stu­di­er ved Cen­ter for Mu­se­o­lo­gi, Aar­hus Universitet
og har ta­get et ma­s­ter­modul i fa­ci­li­te­ring af for­an­drings­pro­ces­ser ved Syd­dansk Universitet. 

Tog i 2021 ud­dan­nel­sen som Fun­dra­i­sing Ma­na­ger, IBA 

“Jeg op­le­ve­de, at der, in­den for kul­tur­bran­chen, var be­hov for en pro­fes­sio­na­li­se­ring af fun­dra­i­sin­gen. Jeg syn­tes, det var ær­ger­ligt, at det for man­ge blev op­fat­tet som en sur pligt, at ‘åh nej, nu skal vi i gang med at skri­ve an­søg­nin­ger igen,” si­ger Li­se Kap­per, der i dag dri­ver Kap­pers Kul­tur­bu­reau, hvor hun til­by­der rå­d­giv­ning og fun­dra­i­sing til kulturlivet.

Hun me­ner, at man som kul­turin­sti­tu­tion i ste­det bør se på fun­dra­i­sing­pro­ces­sen som en del af ud­vik­lin­gen af pro­jek­tet ved grund­læg­gen­de at spør­ge sig selv og an­dre om, hvil­ken for­an­dring pro­jek­tet skal ska­be, og hvad der er dets formål.

Det kan man blandt an­det spør­ge sin må­l­grup­pe om ved at gø­re brug af bru­ger­ind­dra­gel­se, si­ger hun. En­ten ved at ræk­ke ud til det pu­bli­kum, man har i for­vej­en, el­ler og­så ved at ræk­ke ud til dem, der ik­ke bru­ger ens kul­tur­til­bud og spør­ge, hvad der vil væ­re re­le­vant for dem.

“Helt kon­kret har jeg haft glæ­de af at la­ve fo­kus­grup­pe- og spør­ge­ske­maun­der­sø­gel­ser i ska­bel­sen af et pro­jekt. Det er vig­tigt at få al­le aspek­ter og in­ter­es­sen­ter med i pro­jek­tet. Bå­de po­li­ti­ske in­ter­es­sen­ter, or­ga­ni­sa­tio­nens in­ter­ne in­ter­es­sen­ter og pu­bli­kum el­ler må­l­grup­pe,” si­ger Li­se Kapper.

Som hun ser det, er fon­de­ne ble­vet me­re pro­fes­sio­nel­le over åre­ne. Hvor fon­de­ne for 25 år si­den ik­ke blan­de­de sig el­ler for­ven­te­de an­det end en af­rap­por­te­ring, er fon­de­nes til­gang ble­vet me­re stra­te­gisk, og fonds­se­kre­ta­ri­a­ter­ne stærkere. 

I dag op­le­ver hun, at fon­de­ne er ble­vet me­re og me­re ak­ti­ve og ger­ne vil ind­dra­ges i pro­jek­tet, og at he­le sek­to­ren ar­bej­der me­re ka­ta­ly­tisk med at ska­be forandringer.

“Jeg sy­nes, at fle­re krav og for­vent­nin­ger til an­sø­ger­ne er go­de. Det gør pro­jek­ter­ne bed­re, at der bli­ver stil­let krav om at for­mu­le­re et pro­jekts re­le­vans i en fonds­an­søg­ning,” si­ger hun og på­pe­ger, at den øge­de pro­fes­sio­na­li­se­ring bå­de gæl­der for fon­de­ne, men og­så for stats­li­ge bevillingsgivere. 

“Der er et po­li­tisk fo­kus på, at kul­tu­ren er for al­le, og at pro­jek­ter­ne skal ha­ve en re­le­vans for må­l­grup­pen,” si­ger Li­se Kapper.

Mere tværfaglighed

En an­den ten­dens, som Li­se Kap­per ty­de­ligt ser in­den for fun­dra­i­sing på kul­tu­r­om­rå­det er, at der bli­ver ar­bej­det langt me­re tvær­fag­ligt, og at sam­ar­bej­der på tværs skal væ­re med til at lø­se ‘vil­de problemer’. 

Som ek­sem­pel næv­ner hun et af si­ne rå­d­giv­nings­pro­jek­ter for Kul­tur­ma­ski­nen i Oden­se, der modt­og mil­li­on­s­tøt­te fra Ve­lux Fon­den. Pro­jek­tet kom­bi­ne­rer det kul­tur­fag­li­ge med det so­ci­al­fag­li­ge om­rå­de og ar­bej­der med at styr­ke un­ges men­tale triv­sel gen­nem hån­d­ar­bej­de og er fa­ci­li­te­ret af Tekstil­værk­ste­det på Kulturmaskinen. 

På den må­de blev Ve­lux Fon­den re­le­vant for kul­tur­hu­sets fun­dra­i­sing, for­di pro­jek­tet pas­se­de ind i fon­dens stra­te­gi om at støt­te børn og un­ges trivsel. 

“Det er vig­tigt at tæn­ke over­ord­net og spør­ge sig selv, hvis vi la­ver det­te her pro­jekt, hvor­dan ta­ler det så ind i vo­res over­ord­ne­de strategi?

Li­se Kap­per – In­de­ha­ver, rå­d­gi­ver og fun­dra­i­ser, Kap­pers Kulturbureau

Når et pro­jekt skal ud­for­mes, er det dog og­så vig­tigt, at det pas­ser ind i kul­turin­sti­tu­tio­nens egen over­ord­ne­de stra­te­gi, frem­hæ­ver Li­se Kapper. 

“Det er vig­tigt at tæn­ke over­ord­net og spør­ge sig selv, hvis vi la­ver det­te her pro­jekt, hvor­dan ta­ler det så ind i vo­res over­ord­ne­de stra­te­gi? Der­for skal der væ­re et ejer­skab hos le­del­sen om­kring fun­dra­i­sings­tra­te­gi­en og hand­lings­pla­nen, men det er og­så vig­tigt, at der er et ejer­skab hos den el­ler de pro­jek­t­me­d­ar­bej­de­re, der skal ud­mønte an­søg­nin­ger­ne,” si­ger Li­se Kapper. 

Især hvis man er en stør­re kul­turin­sti­tu­tion, er det der­for vig­tigt at kom­mu­ni­ke­re på tværs af or­ga­ni­sa­tio­nen, si­ger hun. 

Hun frem­hæ­ver, at det især kan væ­re svært for de sto­re fu­sions­mu­se­er, der må­ske ik­ke har et na­tur­ligt fæl­les­skab, for­di de en­kel­te en­he­der kan væ­re bå­de fag­ligt og geo­gra­fisk spredt. 

Her er det sær­lig vig­tigt at ha­ve go­de værk­tø­jer til at hol­de over­blik over fun­dra­i­sings­pro­ces­sen, på­pe­ger hun. 

“Det er en kom­pli­ce­ret op­ga­ve at ar­bej­de med kul­tu­r­om­rå­det. Dét, der er sær­ligt ken­de­teg­nen­de ved kul­tu­r­om­rå­det, er, at dem der sø­ger fon­de er me­get for­skel­lig­ar­te­de. Det kan væ­re alt fra selv­stæn­di­ge kunst­ne­re til små kul­tur­for­e­nin­ger, små, mel­lem­sto­re el­ler sto­re sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, stats­li­ge in­sti­tu­tio­ner el­ler kom­mu­na­le in­sti­tu­tio­ner. Så an­sø­ger­pro­fi­len er ret bred. Det gør selv­føl­ge­lig og­så, at der er man­ge fun­dra­i­sing­mu­lig­he­der. Det kan bå­de væ­re sponsora­ter, pul­je­ord­nin­ger el­ler al­men­nyt­ti­ge fon­de”, si­ger hun og tilføjer.

“Mu­se­ums­om­rå­det er nok et af de mest kom­plek­se om­rå­der, for­di or­ga­ni­sa­tio­ner­nes vil­kår er me­get forskellige.”

Hvad er di­ne bed­ste tips og tri­cks til fun­dra­i­sing på kulturområdet?

“Det er at tæn­ke lang­sig­tet. Ti­den er et vig­tigt aspekt, og som det er med al fun­dra­i­sing, er tid af­gø­ren­de. Man skal ik­ke reg­ne med, at man kan fun­dra­i­se tre må­ne­der før projektstart.” 

“Der­u­d­over skal man nø­je over­ve­je, hvad for­må­let med pro­jek­tet er. Man skal ta­le med må­l­grup­pen og pro­jekt­grup­pen og ind­dra­ge in­ter­es­sen­ter, når man ud­vik­ler projektet.” 

“Og så skal man sim­pelt­hen la­ve en plan for fun­dra­i­sing­pro­ces­sen på bag­grund af ens stra­te­gi­er og bru­ge go­de værk­tø­jer til at hol­de over­blik,” slut­ter hun.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer