De fleste danskere mener ifølge en ny meningsmåling, at fondene løfter en vigtig samfundsopgave og gør en positiv forskel i samfundet. Men det er uvist hvilke fonde, den positive vurdering er baseret på.
I en ny omdømmeanalyse med over 2.000 deltagere, som Epinion har gennemført for Fondenes Videnscenter, svarer 71 procent, at fondene gør en positiv samfundsmæssig forskel.
Det svarer de, efter at være blevet præsenteret for en liste med 28 fonde, hvoraf 90 procent af danskerne angiver at have hørt om mindst én fond.
De 28 fonde har betalt for at få inkluderet kendskabet til dem selv i undersøgelsen. Og mens resten af undersøgelsen blev offentliggjort i sidste uge, offentliggør Fondenes Videnscenter ikke kendskabet til nogen af de individuelle fonde. Heller ikke navnene på de 28 fonde, der indgår i undersøgelsen, bliver offentliggjort.
Dermed er det uklart, hvilke fonde der driver kendskabet i befolkningen og danskernes positive vurdering af den samlede fondssektor.
"Det er klart, at for dem, der følger med i området, ville det være relevant at vide mere om, hvad der driver kendskabet til fondene," siger kommunikationsekspert og selvstændig rådgiver Astrid Haug, der til daglig rådgiver organisationer, som arbejder med udvikling inden for klima og sociale forhold.
"Den almindelige danskers kendskab til fondene er med stor sandsynlighed baseret på, at de støder på fondene i mediebilledet, hvor de fortrinsvis støder på de helt store fonde. Men danskerne kan jo også støde på fondene, når de for eksempel er ude og opleve noget, der er fondsstøttet. Det kan for eksempel være, når man bevæger sig rundt i kulturlivet, på museer eller i lokale sportsforeninger, som mindre fonde typisk støtter," siger hun.
"Det er jo en ærlig sag, at når fondene har betalt for at være med i undersøgelsen, så bestemmer de selv, hvad de vil have frem. Men det gør det svært at vurdere, hvilke fonde der driver danskernes kendskab," siger Astrid Haug.
Overvejer at offentliggøre
Også Adam Moe Fejerskov, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og forsker i ikke-statslige aktørers roller i samfundsudviklingen, peger på, at mere åbenhed om hvilke fonde, danskerne rent faktisk kender, ville bidrage til med en væsentlig indsigt i, hvad der ligger bag den generelt positive vurdering af sektoren.
"Mit korte svar er ja; det ville være interessant at se, hvilke fonde der driver kendskabet, fordi det naturligvis er sigende for, både hvordan man reagerer positivt og negativt på fondene som gruppe, men også fordi det selvfølgelig betyder enormt meget for hvilke arbejdsområder, man forbinder med fondene," siger han.
Fundats har også spurgt Fondenes Videnscenter, om ikke det ville give bedre forudsætninger for at forstå, hvad danskernes positive vurdering af fondene dækker over, hvis det også var synligt, hvilke fonde der driver kendskabet til sektoren.
Her vil kommunikations- og netværkschef Ann-Sofie Nielsen ikke udelukke, at kendskabet til de enkelte fonde bliver offentliggjort i videncentrets kommende kendskabsanalyser.
"Vi har i år dykket dybere ned i, hvad der driver danskernes holdninger til fondene ved at tilføje fokusgrupper til undersøgelsesdesignet. På samme måde kunne man også se nærmere på, hvad der driver kendskabet. Ligesom vi har justeret undersøgelsesdesignet i år, kan det ikke udelukkes, at vi kommer til at justere de næste undersøgelser," siger Ann-Sofie Nielsen.
Er det en model, I har overvejet? Og hvad er årsagen til, at det individuelle kendskab ikke offentliggøres?
"Vi udvikler løbende vores analyser, og vil selvfølgelig også fremadrettet overveje om der er noget omkring analysen, der skal justeres," siger Ann-Sofie Nielsen.
"Vigtigt at vide, hvem der kender os"
Mens Fondenes Videnscenter altså ikke afslører kendskabet til de 28 fonde, har offentligheden dog fået et indblik i en del af resultaterne.
Seks af landets største fonde har nemlig valgt at dele resultaterne om dem selv med Fundats:
Præsenteret for listen af fonde angiver 63 procent, at de kender A.P. Møller Fonden. Lige så mange kender Trygfonden.
45 procent kender Carlsbergfondet, mens 40 procent kender Novo Nordisk Fonden, og 34 procent kender Nordea-fonden. 22 procent kender Tuborgfondet.
Der går jo let unfair konkurrence i kendskabsmål, og det er nærmest umuligt at komme på niveau med erhvervsdrivende fonde, der deler navn med egne virksomheder.
Anker Brink Lund – professor, CBS
Hos Nordea-fonden fortæller kommunikationschef Tine Wickers, at fonden har valgt at dele resultatet om sit kendskab, fordi befolkningens tillid til fondssektoren drives af kendskabet til fondene.
"Det er derfor naturligt også at dele, hvilke fonde, der er de største drivere for tilliden blandt befolkningen. Hvilke fonde er som de mest kendte dem, der har størst indflydelse på fondenes samlede omdømme? Derfor finder vi det naturligt at være åbne om kendskabsgraden, for dem som måtte mene, at det er interessant," siger Tine Wickers.
Overrasker det jer, at jeres kendskabsgrad ligger på 34 procent?
"Vi har haft en langsom, men støt stigende fremgang de sidste 15 år, og vi er tilfredse med at ligge i top fem og glade for, at kendskabet for andre fonde også er opadgående. Befolkningskendskab spiller en rolle for fondenes samlede omdømme."
Er det en ambition for Nordea-fonden at have et højt kendskab i den brede befolkning?
"Vi støtter bredt og over hele landet. Derfor er det vigtigt for os, at landets befolkningen kender til Nordea-fonden – og har tillid til, at det giver mening at aflevere deres idéer og projekter til os. Som uddelende fond er vores legitimitet i stigende grad afhængig af forståelse og accept af den rolle, vi spiller i samfundet. Derfor er det vigtigt for os at vide, hvem der kender til os, og hvad de tænker om os. Ligesom det også er vigtigt at vide, hvem der ikke kender til os," siger Tine Wickers.
Øget fokus på kendskab
I år adskiller undersøgelsen sig ellers fra tidligere undersøgelser, idet Fondenes Videnscenter netop har ønsket at belyse, hvad der driver de positive og negative opfattelser af fondene.
Blandt andet er svarpersonerne blevet bedt om at begrunde deres positive eller negative opfattelser af fondene.
De positivt indstillede svarpersoner har en opfattelse af, at fondene muliggør forskning, kulturprojekter og sociale initiativer, der ellers ikke ville blive realiseret; at de støtter udsatte grupper og individer; og at de fremmer innovation og udvikling i Danmark, især inden for videnskab, teknologi og kultur.
De negativt indstillede svarpersoner fremhæver en mangel på gennemsigtighed hos fondene og en bekymring for favorisering af bestemte grupper; de fremhæver også en usikkerhed på, om fondene overtager statslige opgaver; og de fremhæver en skepsis over skjulte motiver, herunder en bekymring over, om fonde fungerer som redskab til skatteoptimering.
Det er jo en ærlig sag, at når fondene har betalt for at være med i undersøgelsen, så bestemmer de selv, hvad de vil have frem. Men det gør det svært at vurdere, hvilke fonde der driver danskernes kendskab.
Astrid Haug – kommunikationsrådgiver
Det fremgår også af undersøgelsen, at der er en direkte sammenhæng mellem kendskab og omdømme. Jo flere fonde, svarpersonerne kender, desto mere tilbøjelige er de til at have en positiv opfattelse af fondene.
Men det forbliver altså uvist, hvilke fonde der udløser både de prisværdige og de knap så flatterende associationer hos danskerne.
"Vi forskere skal – ligesom journalister – af principielle grunde argumentere for, at alle andres data bør være frit tilgængelige for kritisk granskning," siger fondsforsker og professor Anker Brink Lund fra CBS.
"På den anden side er det helt forståeligt, at især små og mellemstore fonde ønsker at fastholde specifikke tal til intern brug. Der går jo let unfair konkurrence i kendskabsmål, og det er nærmest umuligt at komme på niveau med erhvervsdrivende fonde, der deler navn med egne virksomheder," siger Anker Brink Lund.
Erik Gahner Larsen, ph.d. og forsker i kvantitativ politik ved University of Kent, peger ligesom flere af de andre eksperter på, at det ville kvalificere resultaterne yderligere, hvis offentligheden havde indblik i svarene for de 28 fonde.
"Hvis kendskabet til en konkret fond eksempelvis hænger sammen med mere positive vurderinger, kan man konkludere, at der er en korrelation mellem kendskabet til en konkret fond og positive vurderinger – omend man selvfølgelig skal være påpasselig med at sige, at der er en kausal sammenhæng," siger han.
Han peger også på, at offentligheden dermed ikke har mulighed for at læse undersøgelsen med forbehold for hvilke fonde, der ikke indgår i de 28 fonde i undersøgelsen:
"Er de 28 fonde dækkende for, hvilke fonde, danskerne kender til – eller burde kende til? Hvis der er nogle fonde, der ikke er blandt de 28, som kunne drive respondenternes positive vurdering, vil der naturligvis være en begrænsning for, hvad vi kan sige på baggrund af disse fonde," siger Erik Gahner Larsen.
40 procent kender Danmarks største fond
Fondenes Videnscenter har vel at mærke selv formidlet kontakten til de store fonde, der har valgt at dele deres resultater fra undersøgelsen med Fundats.
Blandt dem, der har delt deres individuelle kendskab, er altså Novo Nordisk Fonden, landets største og mest uddelende fond. 40 procent af danskerne tilkendegiver, at de kender fonden, når de bliver præsenteret for navnet.
"Det overrasker os ikke, at vi ligger, hvor vi gør. Kendskabet til Novo Nordisk Fonden har været støt stigende gennem flere år," siger Novo Nordisk Fondens pressechef, Christian Mostrup.
Er det en ambition for jer at have et højt kendskab i den brede befolkning?
"Vi vil naturligvis gerne have, at en stor andel af danskerne kender til vores arbejde for at forbedre menneskers sundhed og samfundets og planetens bæredygtighed. Det er vigtigt for os, at vi er åbne og transparente, og vi fortæller meget gerne om vores arbejde. Vi ved samtidig også godt, at forskning kan være et svært tilgængeligt emne, og vi har ikke en ambition om, at vi skal være kendt af alle danskere," siger Christian Mostrup.
Tuborgfondet: Fokus på de unge
For Tuborgfondets vedkommende tilkendegiver 22 procent af de adspurgte, at de kender fonden.
"Vi har en målsætning om at øge kendskabet til Tuborgfondet blandt unge, fordi vi gerne vil øge antallet af relevante ansøgninger til fondet. Generelt er vi optaget af, at danskerne kender til fonde generelt og til Tuborgfondet, og at de ved, at vi støtter unge. Vores målgruppe er unge i alderen 16 til 30 år. Derfor har vi valgt at fokusere vores indsats blandt den målgruppe," siger kommunikationsansvarlig i Tuborgfondet Anni Riedel-Lyngskær.
Det hjulpne kendskab til Tuborgfondet blandt unge mellem 18 og 29 år er steget fra 17 procent i 2023 til 29 procent i 2024, fortæller Anni Riedel-Lyngskær.
"Vi har i det seneste år fokuseret vores arbejde med at øge kendskabet til unge, og det har særligt været gennem kampagner på sociale medier og YouTube, vi har været ude og kommunikere. Det har dels været kampagner, der fortæller om nogle af de områder, vi støtter. Dels har vi kørt en generel kampagne med fokus på det overordnede kendskab. I udtryk ligner den ikke traditionel fondskommunikation, men den er produceret, så den passer til sociale medier," siger hun.
Generelt lavt kendskab
Omdømmeanalysen fra Fondenes Videnscenter viser også, at danskernes kendskab til fondene og deres arbejde generelt er beskedent.
Mens 90 procent altså kender mindst én fond, når de bliver præsenteret for en stribe fondsnavne, kan kun halvdelen af svarpersonerne uhjulpet nævne en fond. Det er et fald siden 2022, hvor 71 procent kunne nævne mindst én fond.
Når det kommer til fondenes konkrete arbejde, har 22 procent af danskerne hørt om et fondsfinansieret projekt.
Adam Moe Fejerskov fra DIIS efterlyste allerede i sidste uge mere åbenhed i fondssektoren.
"Der er kæmpestore forventninger til de danske fonde, der jo blandt andet tæller verdens mest velhavende fond, Novo Nordisk Fonden" uddyber han:
"Jeg synes, at undersøgelsen viser ret fint, at fondene stadig har et stort ansvar for at øge deres transparens og tilgængelighed for både den almindelige dansker, men også for journalister, forskere, og andre, der gerne vil undersøge og fortælle om fondenes arbejde," siger Adam Moe Fejerskov.
