Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
I erhvervsdrivende fonde er revisor på grund af fondenes særlige karakteristika pålagt ekstra rapporteringsforpligtelser over for myndighederne: Hvis fondes bestyrelser ikke opfylder deres pligter til ”at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller” eller ikke forelægger og underskriver revisionsprotokollen, skal revisor udfærdige en særskilt udtalelse herom til Erhvervsstyrelsen (fondsmyndigheden).
Den bagvedliggende efterprøvning er formel og indebærer således ikke krav om en systematisk vurdering af indholdet af de pågældende dokumenter.
Derudover specificeres der særlige rapporteringskrav. Erhvervsstyrelsen kan på den ene side pålægge særlige undersøgelser af juridisk-kritisk karakter. Og på den anden side, hvilket er det relevante her, skal revisor som afløb af sin almindelige regnskabsrevision straks rapportere til myndigheden ved konstaterede ikke-uvæsentlige overtrædelser af lovgivningen, der ikke berigtiges på stedet, samt ved begrundet formodning om, at der kan foreligge ledelsesansvar.
Reglerne er afledt af, at ledelsen i erhvervsdrivende fonde som selvejende i sagens natur ikke er underlagt et forudsætningsvist kritisk tilsyn af en ejerkreds. Dette er baggrunden for den alternative tilsynsstruktur i forhold til selskabsområdet i øvrigt: fondsmyndigheden, som siden 2015 altid udøves af Erhvervsstyrelsen i erhvervsdrivende fonde, og den fokus på rapportering om juridisk-kritiske forhold, hvis der ikke spilles efter reglerne.
Særlige krav sjældent efterlevet i bløde sager
Et er reguleringens krav, noget andet er efterlevelsen heraf i praksis. De kontroller, som Erhvervsstyrelsen har udført af erhvervsdrivende fondes forhold, tyder på, at de særlige krav kun meget sjældent fører til rapporteringer fra revisor.
Det gælder for de mange sager, der ender i bløde påbud eller vejledning om den rette adfærd.
Det kan f.eks. ikke være fremgået af dokumenterede bestyrelsesbeslutninger, at særlige ydelser leveret af bestyrelsesmedlemmer til fonden faktisk er godkendt af den samlede bestyrelse under iagttagelse af de gældende habilitetskrav: den direkte eller indirekte sandsynlige leverandør af ydelsen skal for ikke at kunne påvirke beslutningen gå uden for døren ved behandlingen i bestyrelsen, der hertil er forpligtet til at overveje andre mulige leverandører samt iagttagelse af armslængde vilkår i den potentielle aftale.
Det er i hvert fald rimeligt at forvente, at revisor kunne være blevet opmærksom herpå i sin revision.
I den type sager har revisor i visse tilfælde ikke anset de pågældende forhold som omfattet af regnskabsrevisionen, eller i andre tilfælde for at være en uvæsentlig identificeret og dermed ikke rapporteringspligtig overtrædelse.
Passiv revisor – også i alvorlige sager
Mere uventet er det dog som udgangspunkt, når der selv i kontrolsager, som har ført til skarpe påbud over for fonden, ikke har kunnet konstateres reaktioner fra revisors side.
Det gælder således for den skarpe og intenst publicerede – pressen elsker at skrive om pressen – afgørelse om Jyllands-Postens Fond med en serie tunge påbud. Her havde bestyrelsens flertal ladet sig styre blindt af en dominerende nærmest diktatorisk bestyrelsesformand. Og der forelå stærkt kritisable konkrete dispositioner om vederlag og ubegrundet udrensning af de bestyrelsesmedlemmer, der havde rejst indsigelser mod den diktatoriske praksis og derved taget deres opgave alvorligt.
Det er i hvert fald rimeligt at forvente, at revisor kunne være blevet opmærksom herpå i sin revision.
Det samme gælder i en række tilfælde, hvor konkrete væsentlige ydelser er udført af bestyrelsesformanden m.v., i lyset af de særligt skarpe værnsbestemmelser imod udnyttelse og misbrug.
Det gælder også umiddelbart som eksempel for afgørelsen i Grosserer Fonnesbech Fond. Den var igennem en længere årrække blevet administreret efter en ugyldig vedtægtsændring, der udelukkede, eller i hvert fald i strid med den oprindelige vedtægt besværliggjorde, uddelinger til en bestemt kreds af efterkommere efter en objektivt uddelingsberettiget. Der var derved igennem en årrække sket en ulovlig særlig begunstigelse af det dominerende flertal af uddelingsberettigede.
Da Revisornævnet sætter en minimumsgrænse for god skik, er kalibrering kun relevant for de sager, der umiddelbart vurderes som særligt grove
Det er en rimelig forventning, at revisor ved komplekse forhold ville inddrage uddelingernes vedtægtsmæssighed i sin revision. Men på den anden side kan revisor i den konkrete sag være kommet frem til, at alt var i orden under henvisning til, at de ugyldige vedtægtsændringer havde været fejlagtigt godkendt i Civilstyrelsen i den periode, hvor fondsmyndigheden udøvedes her.
Samlet set tyder noget dog på, at revisorer ikke altid lever op til de særlige rapporteringskrav om juridisk-kritisk revision i fonde.
Mulige årsager til revisors underrapportering
Undladelserne kan have flere samvirkende årsager:
• Mangelfuld viden om eller forståelse for kravene
• Vanetænkning overført fra revision af selskabs- og virksomhedstyper med kontrollerende ejere eller ligefrem sammenfald mellem ejere og ledelse
• Dårligt planlagt og gennemført revision.
• En alt for rummelig afgrænsning af, hvad der kan anses for uvæsentligt og derfor ikke kræver rapportering.
Mulige løsningsforslag
Der kunne derfor være behov for konkrete initiativer, der kan medvirke til at skabe en bedre forståelse for og efterlevelse af reglerne.
De tre nedennævnte forslag er ikke dækkende, men tænkt som udgangspunkt for en debat. Temaerne er behandlet spredt og overordnet i Erhvervsstyrelsens vejledning om ”Revisors funktion og særlige rolle i erhvervsdrivende fonde”.
1) Udarbejdelse af en læse-let vejledning på en side eller højest ganske få sider med pointers på, hvordan en revision af en fonds regnskab adskiller sig fra den velkendte revision af et kapitalselskabs regnskab, som de allerfleste revisorer har større erfaring med.
Erhvervsdrivende fonde er typisk små eller mellemstore. Mange af dem bliver revideret af revisorer, der kun har den ene, eller et par, familiefonde, der følger med i porteføljen i halen på den primære opgave, der kan være revision af et underliggende datterselskabs regnskab og måske andre mindre opgaver for en tilknyttet personkreds.
En helt kort vejledning vil kunne hjælpe en sådan revisor på vej og dermed forebygge formelle tekniske fejl.
2) Udarbejdelse af en specifik vejledning om rapportering om juridisk-kritiske forhold ved revision i fonde med konkrete eksempler på, hvilke overtrædelser revisor kan antages at blive opmærksom på ved sin revision, samt hvilke konstaterede overtrædelser der kan betragtes som uvæsentlige, respektive ikke-uvæsentlige, og dermed ikke kræver respektive kræver revisors særlige rapportering til fondsmyndigheden.
Umiddelbart kan myndigheden sætte barren for såvel revisors undersøgelses- som rapporteringspligt uhensigtsmæssigt, og derfor bør de kalibreres med revisorernes foreninger. Derved kan der opnås bedre forståelse og accept.
Et særligt forhold til afklaring er samspillet mellem den særlige rapporteringspligt og revisors almindelige rapporteringspligt om muligt ledelsesansvar i revisionspåtegningen. Ofte udføres revisionen i et samlet hug og først efter statustidspunktet. Ved væsentlige overtrædelser kan der derfor opstå et samspil mellem rapportering af muligt ledelsesansvar for overtrædelser af fondslovgivningen i revisionspåtegningen, samt en detaljeret redegørelse med de konkrete kritikpunkter til fondsmyndigheden.
3) Indbringelser af de groveste sager for Revisornævnet til kalibrering af god skik.
Risikoen for faktiske konsekvenser har igennem tiden medvirket til at løfte niveauet på adskillige områder, herunder særligt for kvalitetsstyring, erklæringspraksis og uafhængighedsvurdering.
Da Revisornævnet sætter en minimumsgrænse for god skik, er kalibrering kun relevant for de sager, der umiddelbart vurderes som særligt grove. Det vil sige, hvor det er indlysende, at revisor burde have identificeret væsentlige overtrædelser og burde have rapporteret herom til fondsmyndigheden.
Det er min erfaring, at fastlæggelse af en sådan nedre grænse vil skabe opmærksomhed på kravene og dermed kan medvirke til at skabe en mere ensartet praksis generelt.
