Er samfundsnytten af uddelingerne større end de skadelige klimaeffekter af kapitalforvaltningen? Den beregning ønsker mange amerikanske og europæiske fonde slet ikke at tage fat på. Tværtimod ønsker de at sikre, at deres formueinvesteringer også bidrager til en bedre verden. Derfor har de i løbet af de seneste to år tilsluttet sig divest-invest-kampagnen og afgivet løfte om, at de vil fjerne verdens værste CO2-udledere fra deres investeringsporteføljer. Det betyder, at de frasælger deres investeringer i 200 CO2-syndere inden for kul-, olie- og gasindustrierne.
Tre danske fonde er gået med i initiativet og har forpligtet sig til at rense ud i formuen. Den første var KR Foundation. Og i december sidste år tilsluttede Velux Fonden og Villum Fonden sig kampagnen og afgav en skriftlig erklæring om en klimavenlig forvaltning af de to fondes samlede formue på 12 milliarder kr.
”Vi har en alvorlig bekymring for klimaudviklingen og det er baggrunden for, at vi tilsluttede os kampagnen med et særligt statement. Op til COP 21-klimaforhandlingerne ønskede vi at give vores beskedne bidrag til en opbremsning af de globale temperaturstigninger. Det flugter fint med den ene af vores fondes formål, som er klima, miljø og bæredygtighed i en bredere forstand”, siger investeringsdirektør i Villum Fonden og Velux Fonden, Per Skovsted.
Indtil videre har mere end 500 organisationer afgivet løfte om at placere deres formuer uden for kul- og olieproducenternes aktier og samtidig søge mere klimavenlige investeringer. Af dem er 125 filantropiske fonde. I alt er formuer for 22 billioner kr. nu underlagt principperne for fossilfri og klimavenlig formueforvaltning (22.000 milliarder kr.).
Vil lobbye hos olieselskaberne
I praksis er det dog ofte vanskeligt at komme helt ud af selskaber, der producerer fossile brændstoffer. Dels fordi investeringerne for det meste foregår gennem kapitalforvaltere og deres aktieporteføljer. Og dels fordi der er tale om nogle af verdens mest dominerende aktier på de internationale børser, som Chevron, Exxon, BHP Billiton, Royal Dutch Shell og Gazprom.
”Vi har en meget lav eksponering mod fossile brændstoffer, men den er dog ikke nul, for det er meget vanskeligt, når man agerer gennem kapitalforvaltere, og samtidig skal tage hensyn til, at der også kommer et fornuft afkast på investeringerne. Men derfor har vi for tre uger siden besluttet, at vi vil gå i dialog med de relativt få selskaber, vi stadig har i porteføljen, som typisk er de større velkendte energiselskaber”, siger Per Skovsted der dog allerede har ekskluderet de kulproducenter, som de to fonde havde aktier i via investeringsindekset MSCI.
Tilbage er under 1 procent af formuen, som står i de store olieselskaber gennem andre af fondens kapitalforvaltere. Men de producenter vil Villum og Velux Fondene nu gå i dialog med for at forpligte dem til at minimere den fossile produktion – eksempelvis ved at diversificere produktionen til andre energikilder.
”Vi gør det ved hjælp af en ekstern ’engagement-rådgiver’, som efter et særligt mandat går i dialog med selskaberne og prøver at holde dem fast på de løfter, som de har givet i forbindelse med Paris-aftalen. Det er ikke fordi, vi tror, at vi kan få dem til at ændre forretningsmodel fra den ene dag til den anden. Men der er dog en udvikling i mange af de selskaber, hvor de forsøger at justere deres forretning, så de kan bidrage til at holde temperaturstigningerne under 1,5 procent ”, siger Per Skovsted.
Dialogen kommer til at foregå med andre investorer i ryggen, og hvis det efter nogen tid viser sig, at det ikke fører til noget, er Per Skovsted klar til at ekskludere selskaberne.
”Men man skal ikke afvise at få indflydelse, før man har prøvet det. Der findes jo mange eksempler på, at selskaber har ønsket at tækkes investorerne, så det er det vi prøver i første omgang”.
Formue i ny klimateknologi
Men divest-kampagnen handler ikke alene om eksklusion og afinvesteringer. Det andet ben drejer sig om invest – altså om geninvestering af de frigjorte midler i noget, der er med til at fremme nye teknologier, som kan reducere CO2-udledningen og temperaturstigningerne.
Også på det område forpligter Villum Fonden og Velux Fonden sig til at afsøge nye veje.
”Her tilstræber vi, at vi frem mod 2020 skal have investeret fem procent af vores bundne formue i egentlige klimavenlige investeringer. Nogle af de ting vi allerede har investeret i er infrastruktur inden for alternativ energi og ventureinvesteringer i virksomheder, som beskæftiger sig med forbedret ressourceeffektivitet samt i bæredygtig skovdrift”, siger Per Skovsted.
Derudover har han pr. 1. april ansat en medarbejder i en nyoprettet stilling som Head of Impact Investments, der skal afsøge nye muligheder og udarbejde en fokuseret strategi for klimainvesteringer.
Et af divest-invest-organisationernes problem er nemlig, at der slet ikke er nok muligheder for at investere i nye teknologier eller nystartede virksomheder, som arbejder med løse at klimaproblemerne. Og dem der findes, er forbundet med en helt anden risikoprofil end de fleste professionelle investorer kan acceptere.
”Mange af de klimavenlige investeringsmuligheder lyder jo fantastisk spændende. Men det er nye og helt uprøvede områder, hvorimod vi er vant til at det, vi investerer i, har en track record. Mange af de nye virksomheder inden for området har kun eksisteret i kort tid. Og derfor er det også forbundet med større risiko at kaste sig ud på det her område”, siger Per Skovsted.
Derfor kræver det også en dedikeret indsats for selv at afsøge mulighederne og vurdere de enkelte projekter, som ofte har en meget lang tidshorisont.
”De fem procent af formuen skal ses som vores bidrag til transformationen mod en fossilfri verden i kraft af, at vi foretager investeringer, som kan sætte turbo på udviklingen. Vi er villige til at løbe en større risiko med nye teknologier, som skal hjælpes frem og har behov for kapital”, siger Per Skovsted.
Den Danske Naturfond overvejer
Den Danske Naturfond er en anden af de fonde, der som en del af sit formål arbejder for at reducere udledningen af drivhusgasser. Fonden blev stiftet i januar 2015 af staten, Villum Fonden og Aage V. Jensens Naturfond, som tilsammen indskød 875 mio. kr. i fonden. Fondens bestyrelse har endnu ikke besluttet om klimaindsatsen også skal følges op af en aktiv investeringsstrategi, som matcher uddelingsformålet på klimadelen af fondens indsatsområde.
Indtil videre er formuen dog placeret hos to kapitalforvaltere, som investerer på baggrund af FNs generelle principper, UNPRI, som ikke forhindrer investeringer i hverken kul- eller olieselskaber.
”Vi er en helt ny fond, og med udgangen af 2015 har vi modtaget en fjerdedel af den startkapital, som vi har fået bevilget. Vi stod i opstartsfasen sidste efterår i den situation, at fondens midler skulle investeres relativt hurtigt, da alternativet ville være almindelige bankvilkår, som blandt andet omfatter en negativ rente”, siger direktør i Den Danske Naturfond, Flemming Nielsen.
Han fortæller, at pengene har været investeret i et halvt år, og at fondens sekretariat først blev endeligt etableret i november måned.
”Som ny fond kræver det på flere områder noget tid til at få viden, erfaring og overblik over, hvordan vi løser de forskellige opgaver bedst muligt. Det gælder også investeringsforvaltningen, og vi er ikke nødvendigvis færdige med at udvikle vores investeringsstrategi. Vi ser på behovet for justeringer i investeringsstrategien cirka en gang om året. Det vil vi også gøre i år”, siger Flemming Nielsen.
Han udelukker derfor heller ikke, at fonden på et tidspunkt vælger at tilslutte sig divest-invest-kampagnen, og dermed slå følge med den største af fondens to private medstiftere, Villum Fonden.
”Vi vil udvikle vores måde at investere på, og vi vil selvfølgelig afsøge hvilke muligheder, der er som alternativ til den måde, vi helt indledningsvist har valgt at gøre. Om det lige præcis ender med, at vi tilslutter os divest-invest-principperne, det tør jeg ikke sige.”
Villum Fonden indskød 250 mio. kr. af fondskapitalen i den nye naturfond, som ud over sit klimaformål også arbejder for naturbevarelse og vandmiljø.
Formål med investering
KR Foundation er den danske foregangsfond på divest-invest-området, og her er klimaløsninger og bæredygtig udvikling det altoverskyggende formål for fonden. Derfor er direktøren også tilfreds med, at klimainvesteringer så hurtigt er kommet på dagsordenen i den internationale fondsverden.
”KR Foundation fortæller ikke andre fonde, hvad de skal gøre, men understøtter i blandt andet kollegiale fora for fonde diskussionen om fremtidens bæredygtige investeringer. Vi glæder os selvsagt over den stigende opmærksomhed om vigtigheden af dette emne og opbakningen til divestinvest.org og lignede initiativer”, siger René Dinesen, der mener, at investeringspolitikken bør afspejle KR Foundations formål på uddelingsområdet.
"Vi lægger vægt på at forsøge at sikre sammenhæng mellem fondens mission og placeringen af fondens midler. Vi har derfor valgt ikke at placere vores penge i kul og olie. Det flugter godt med vores fundats og beslutningerne fra klimatopmødet i Paris”, siger han.
Samme melding kommer fra investeringsdirektøren i Villum Fonden.
”Vi foregiver ikke, at vi har alle de rigtige svar, og derfor vil vi gerne drøfte det med andre og forhåbentlig blive klogere på det. Men vi mener, at man må overveje den alvorlige udvikling klimaet er inde i. Både af hensyn til kloden, men også fordi klimaforandringer vil have en negativ indflydelse på de andre ting, vi traditionelt investerer i”, siger Per Skovsted.
Alle de tre danske fonde, der har tilsluttet sig divest-invest-bevægelsen, udspringer af koncerngruppen, VKR Holding A/S, som er stiftet af Villum Kann Rasmussen.
De første 17 amerikanske fonde afgav deres divest-invest-løfte i januar 2014. Senere samme år fik kampagnen opbakning fra Rockefeller Brothers Fund, og i juni 2015 gik de første europæiske fonde med i initiativet. KR Foundation tilsluttede sig i september 2015.
