Billederne fra september 2015 af flygtninge, der i store flokke kom gående ad de danske motorveje først ved Rødby og senere ved Padborg, står for mange danskere klart i erindringen som symbolet på en global udfordring, der pludselig var rykket inden for Danmarks grænser.
Det store antal flygtninge, der i den periode kom til Danmark, kombineret med en udtalt mangel på faglært såvel som ufaglært arbejdskraft i dansk erhvervsliv fik i 2015 Industriens Fond til at igangsætte en hurtig indsats for at indtænke de nytilkomne flygtninge med arbejdstilladelse som en potentiel arbejdskraftressource.
Nu, fem år efter, har Industriens Fond evalueret indsatsen i en rapport. Den viser blandt andet, at de otte konkrete projekter, der blev igangsat, førte til ansættelse af 204 borgere med ikke-dansk baggrund, mens 302 personer har deltaget i træningstilbud i form af virksomhedspraktikker eller løntilskudsordninger.
Der er kommet mange af vores nye landsmænd i arbejde. Men vi ville gerne have set, at endnu flere var kommet i arbejde.
Thomas Hofman-Bang – administrerende direktør, Industriens Fond
Industriens Fond besluttede i første omgang at skyde 50 millioner kroner ind i indsatsen. Men ifølge administrerende direktør Thomas Hofman-Bang endte fonden reelt med kun at bruge godt halvdelen af pengene, nemlig 26 millioner kroner, idet der er kommet væsentligt færre flygtninge til Danmark, end forventningen var i kølvandet på de store flygtningestrømme i 2015 og 2016.
”Når vi kigger på, hvad der er kommet ud af indsatsen, synes jeg, at initiativet har gjort en forskel, og det viser tallene jo også. Der er kommet mange af vores nye landsmænd i arbejde, de er blevet opkvalificeret i form af træningstilbud, og mange virksomheder har fået læring af at arbejde med en ny medarbejdergruppe. Men selvom vi samlet set er godt tilfredse med programmet, er det klart, at der også er obs-punkter: For eksempel ville vi gerne have set, at der var endnu flere, der var kommet i arbejde,” siger Thomas Hofman-Bang.
Succes med samfundsbrillerne på
Kigger man isoleret på, at 204 mennesker er kommet i job i kraft af indsatserne formedelst en pris på 26 millioner kroner, giver det en pris per ansættelse på 127.000 kroner.
På spørgsmålet, om projektet er en succes eller fiasko i lyset af, at kun 204 flygtninge er blevet præsenteret for en ansættelseskontrakt, hælder Thomas Hofman-Bang mest til den førstnævnte betegnelse.
Derfor er det vigtigt med et projekt som dette også at have et mindset om, at alt ikke nødvendigvis skal være en succes.
Thomas Hofman-Bang – administrerende direktør, Industriens Fond
”Succes er måske for stort et ord. Men ud fra de givne forudsætninger og de realiteter, som var til stede, synes jeg sådan godt, at vi kan være tilfredse – også, hvis man ser med samfundsbriller på, hvad det ville have kostet det danske samfund, hvis vi ikke havde fået 204 borgere i arbejde. Dén samfundsudgift ville klart overstige 26 millioner kroner. Kigger du på stykstørrelsen, altså hvad har det kostet at få den enkelte i arbejde, lyder det måske dyrt, men det var også et ret massivt kompetenceløft, der skulle til,” pointerer Thomas Hofman-Bang.
Han minder samtidig om, at succeskriteriet for Industriens Fond ikke nødvendigvis er, at alle projekter skal hakkes af som en succes.
”Vi er også sat i verden for at bryde is, betræde nyt land og dermed være risikovillige. Derfor er det vigtigt med et projekt som dette også at have et mindset om, at alt ikke nødvendigvis skal være en succes. Negativ viden og læring er lige så nyttigt og værdifuldt som positiv viden og læring. Og både vi og deltagerne har lært meget af dette program,” understreger Thomas Hofman-Bang.
Ville vise samfundssind
Da Industriens Fond startede indsatsen, var det ifølge direktøren for at vise samfundssind på et tidspunkt, hvor Danmark modtog mange flygtninge, og for at hjælpe de virksomheder, som ikke kunne få besat ledige stillinger.
Der var en generel opfattelse i samfundet af, at det var de mest ressourcestærke flygtninge, som nåede frem til Danmark.
Thomas Hofman-Bang – administrerende direktør, Industriens Fond
”Vores indgangsvinkel også til dette initiativ var at fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Vi havde fokus på at skabe arbejdskraft til et erhvervsliv, som manglede hænder, og opkvalificere en arbejdsstyrke. Derfor var det oplagt at gribe denne bold. Der var en generel opfattelse i samfundet af, at det var de mest ressourcestærke flygtninge, som nåede frem til Danmark. Men ud over, at der kom meget færre flygtninge end forventet, viste mange af dem sig også at være på et andet kompetenceniveau end forventet. Der skulle arbejdes hårdere for at kvalificere til det niveau, der er nødvendigt for at kunne indtræde på det danske arbejdsmarked. Det gjorde, at udfordringen endte med at være en anden end vi troede, den ville være, da vi designede programmet,” pointerer Thomas Hofman-Bang.
Rapporten, der analyserer indsatsen og effekten af de otte konkrete projekter, viser blandt andet, at sprogfærdigheder, sociale kompetencer og en god arbejdspladskultur har været nøglebegreber for at indlemme de nytilkomne flygtninge på arbejdspladserne.
Thomas Hofman-Bang føler sig sikker på, at de deltagende virksomheder har fået et stort udbytte, som også kan bruges fremover.
”Tilbagemeldingerne fra virksomhederne viser, at det har været lærerigt at løfte menneskers kompetencer og samtidig skulle arbejde med forskellige kulturelle baggrunde og sprogbarrierer. En række af virksomhederne havde ikke prøvet noget lignende før og har derfor været på en læringsrejse i forhold til, hvordan man håndterer en sådan opgave,” siger Thomas Hofman-Bang.
Ifølge rapporten har flere end 3.000 virksomheder været kontaktet af projekterne og modtaget forskellige former for rådgivning, information og tilbud. 300 virksomheder har været værter for rekrutteringsforløb eller træningsforløb for flygtninge.
