Analyse: Demokratiet truer den professionelle filantropi i Realdania

I Re­al­da­ni­as 20 le­ve­år har med­lem­mer­ne ik­ke haft ind­fly­del­se på ud­de­lin­ger­ne. Men i dis­se må­ne­der bli­ver der slå­et sto­re rev­ner i den be­ton­mur, der pa­ra­doksalt ad­skil­ler for­e­nin­gens to si­lo­er: Med­lem­s­in­vol­ve­ring og pro­fes­sio­nel filan­tro­pi. Fi­re ud­vik­lin­ger læg­ger i øje­blik­ket stærkt pres på Re­al­da­ni­as di­rek­tion og be­sty­rel­se, som fort­sat be­græn­ser for­e­nings­de­mo­kra­ti­et i at fol­de sig ud i tidsån­den. Er­fa­rin­ger­ne fra op­rø­ret i Tryg­heds­grup­pen i 2015 pe­ger dog på, at det nu blot er et spørgs­mål om tid før mu­ren fal­der.

Realdania, Jarmers Plads (foto: Jens Markus Lindhe)
Di­rek­tio­nen og be­sty­rel­sen i Re­al­da­nia er på fle­re fron­ter un­der pres for at re­for­me­re de or­ga­ni­sa­to­ri­ske struk­tu­rer, som i åre­vis har væ­ret en bar­ri­e­re for re­præ­sen­tant­ska­bets re­el­le ind­fly­del­se på det, som he­le Re­al­da­nia hand­ler om – nem­lig do­na­tio­ner­ne og den filan­tro­pi­ske stra­te­gi (fo­to: Jens Mar­kus Lind­he).

Ef­ter­å­rets valg­mø­der står for dø­ren i for­e­nin­gen Re­al­da­nia. Det er den­ne tid på året, hvor med­lem­mer­ne kan væl­ge de­res kan­di­dat til det 109 mand sto­re re­præ­sen­tant­skab, som på pa­pi­ret ud­gør den øver­ste myn­dig­hed i or­ga­ni­sa­tio­nen.

Det ple­jer at gå stil­le for sig, for of­te er der kun be­sty­rel­sens eg­ne kan­di­da­ter at stem­me på, og langt de fle­ste af dem er på gen­valg.

Men i år blæ­ser for­an­drin­gens vin­de over for­e­nin­gen. Di­rek­tio­nen og be­sty­rel­sen er på fle­re fron­ter un­der pres for at re­for­me­re de or­ga­ni­sa­to­ri­ske struk­tu­rer, som i åre­vis har væ­ret en bar­ri­e­re for re­præ­sen­tant­ska­bets re­el­le ind­fly­del­se på det, som he­le Re­al­da­nia hand­ler om – nem­lig do­na­tio­ner­ne, ud­de­lings­po­li­tik­ken, den filan­tro­pi­ske stra­te­gi og sel­ve vi­sio­nen for støt­ten til det byg­ge­de mil­jø i Dan­mark.

År­sa­gen til det de­mo­kra­ti­ske pres skal fin­des i fi­re fak­to­rer: For det før­ste har et re­kord­s­tort an­tal sel­vop­stil­le­re i en del­vist ko­or­di­ne­ret ak­tion sat sig for at ud­for­dre be­sty­rel­sens be­tro­e­de kan­di­da­ter i de geo­gra­fi­ske valg­o­m­rå­der.

Cor­o­­na-kri­­sen ud­stil­ler en mistæn­ke­lig mod­vil­je mod di­gi­ta­le valg som et red­skab, der på af­gø­ren­de vis kan smi­dig­gø­re valg­hand­lin­gen – ik­ke mindst for kan­di­da­ter­ne.

For det an­det modt­og be­sty­rel­sen i fe­bru­ar en søn­der­lem­men­de eva­lu­e­ring af Re­al­da­ni­as for­e­nings­stra­te­gi og med­lem­s­de­mo­kra­ti.

For det tred­je har søster­for­e­nin­ger­ne i Tryghedsgruppen/Trygfonden og Vel­liv For­e­nin­gen med ty­de­lig stor suc­ces vist, hvor­dan man kan in­vol­ve­re med­lem­mer og styr­ke de­mo­kra­ti­et, hvis ba­re vilj­en er til ste­de.

Og en­de­lig ud­stil­ler cor­o­­na-kri­­sen en mistæn­ke­lig mod­vil­je mod di­gi­ta­le valg som et red­skab, der på af­gø­ren­de vis kan smi­dig­gø­re valg­hand­lin­gen – ik­ke mindst for kan­di­da­ter­ne. Di­gi­ta­li­se­ring vil gan­ske gi­vet få an­tal­let af med­lem­mer med mod på at stil­le op mod be­sty­rel­sens hånd­gang­ne folk til at eks­plo­de­re.

Selvopstillere vil filantropien

I den­ne må­ned er det 20 år si­den, at For­e­nin­gen Re­al­dan­mark solg­te si­ne fi­nan­si­el­le ak­ti­vi­te­ter til Dan­ske Bank og etab­le­re­de den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­nia på for­mu­en. Pen­ge­tan­ken er nu på 20 mia. kr.

I lø­bet af åre­ne har for­e­nin­gen støt­tet me­re end 4.000 pro­jek­ter og ud­delt 19 mia. kr. til go­de for­mål.

Det er en be­drift, som er gen­nem­ført uden at ind­dra­ge med­lem­mer­ne i spørgs­mål om mål og ret­ning. I en del af pe­ri­o­den kald­te Re­al­da­nia sig end­da en fond, og tog der­med brod­den af for­vent­nin­ger­ne om med­lem­s­in­vol­ve­ring.

Men re­præ­sen­tant­ska­bet be­stod. Dog pri­mært via fredsvalg og i dag er langt de fle­ste af re­præ­sen­tant­ska­bets med­lem­mer per­so­ner, som er ble­vet prik­ket på skul­de­ren og in­vi­te­ret ind i net­vær­ket på le­del­sens an­be­fa­ling og vil­kår.

Ta­ger man et blik ned over re­præ­sen­tan­ter­nes an­cien­ni­tet står det klart, at ‘ple­jer’ har en frem­træ­den­de rol­le i for­sam­lin­gen. Man­ge har kli­stret til ta­bu­ret­ter­ne i 10, 15 og nog­le end­da i al­le 20 år.

Men det er ik­ke gen­gan­ger­ne, der dri­ver ud­vik­lin­gen frem, og en even­tu­el for­ny­el­se må nød­ven­dig­vis kom­me ude­fra.

Kon­se­kven­sen af iner­tien er, at re­præ­sen­tant­ska­bet i Re­al­da­nia har me­get lil­le ind­fly­del­se. Iføl­ge de gæl­den­de reg­ler er re­præ­sen­tant­ska­bets op­ga­ve ale­ne at god­ken­de for­e­nin­gens regn­skab og at ud­pe­ge be­sty­rel­sen.

Den på pa­pi­ret øver­ste myn­dig­hed har alt­så in­gen for­mel ind­fly­del­se på filan­tro­pi­en og kan ik­ke god­ken­de hver­ken stra­te­gi, ud­de­lings­po­li­tik el­ler in­ve­ste­rings­po­li­tik.

Net­op he­ri lig­ger år­sa­gen til, at Re­al­da­nia ik­ke har fulgt med tidsån­den og la­det de­mo­kra­ti­et blom­stre med sti­gen­de valg­del­ta­gel­se, frugt­ba­re dis­kus­sio­ner om den filan­tro­pi­ske ret­ning samt de­cen­tra­le ud­de­lings­pul­jer til føl­ge. Det er na­tur­lig­vis svært at en­ga­ge­re med­lem­mer, hvis de ik­ke må en­ga­ge­re sig i no­get.

Grundlæggende dilemma

Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør Jes­per Ny­gård, der tid­li­ge­re var be­sty­rel­ses­for­mand i for­e­nin­gen, er i høj grad for­ta­ler for det, Re­al­da­nia kal­der for pro­fes­sio­nel filan­tro­pi. Det in­de­bæ­rer sam­ti­dig en mod­stand imod en me­re med­lem­s­in­vol­ve­ren­de form for filan­tro­pi, hvor man ud­nyt­ter res­sour­cer­ne i for­e­nin­gen, in­vol­ve­rer med­lem­mer­ne og la­der dem få me­dind­fly­del­se på, hvor­dan de pen­ge, som ud­sprin­ger af fæl­les­ska­bets hi­sto­rie, skal ud­de­les. Net­op den form for filan­tro­pi, som Tryg­heds­grup­pen er i fuld gang med at ud­vik­le.

I Re­al­da­ni­as op­tik er det se­kre­ta­ri­a­tet og be­sty­rel­sen, der ved bedst. I den pro­fes­sio­nel­le filan­tro­pi er stra­te­gi­en ba­se­ret på un­der­sø­gel­ser, do­ku­men­te­re­de be­hov og struk­tu­re­re­de filan­tro­pi­ske vir­ke­mid­ler. Og for­stå­el­sen er, at den­ne form for filan­tro­pi kræ­ver en strin­gent hånd­te­ring og ek­se­kve­ring fra et fag­ligt em­beds­værk uden for me­get ind­blan­ding fra med­lem­mer og re­præ­sen­tant­skab med va­ri­e­ren­de dags­ord­ner.

Det grund­læg­gen­de di­lem­ma for Re­al­da­nia er der­for, hvor­dan man in­vol­ve­rer med­lem­mer­ne, når de ik­ke må få ind­fly­del­se på det, for­e­nin­gen hand­ler om.

Det grund­læg­gen­de di­lem­ma for Re­al­da­nia er der­for, hvor­dan man in­vol­ve­rer med­lem­mer­ne, når de ik­ke må få ind­fly­del­se på det, for­e­nin­gen hand­ler om.

Di­lem­ma­et ty­de­lig­gø­res, hver gang det lyk­kes et mo­digt med­lem at sam­le stil­le­re nok til et kan­di­da­tur, og ved­kom­men­de på valg­mø­det skal for­tæl­le en sal fyldt af mid­dags­gæ­ster, hvad han el­ler hun øn­sker at bi­dra­ge med i re­præ­sen­tant­ska­bet. Hver gang er det Re­al­da­ni­as filan­tro­pi­ske ar­bej­de, der er cen­trum for mo­ti­ve­rin­gen – se­ni­o­r­bo­li­ger, de fre­de­de byg­nin­ger el­ler by­er­nes kli­ma­til­pas­nin­ger. Det gæl­der i øv­rigt og­så, når be­sty­rel­sens kan­di­da­ter selv skal ar­gu­men­te­re for de­res gen­valg. Pa­ra­dok­set er, at kan­di­da­ter­ne ta­ler om alt det, de ik­ke har no­gen for­mel ind­fly­del­se på. Og det, de har ind­fly­del­se på, er sam­ti­dig slet ik­ke år­sa­gen til, at de en­ga­ge­rer sig.

Men som Jes­per Ny­gård fle­re gan­ge har for­kla­ret – på veg­ne af re­præ­sen­tant­skab og be­sty­rel­sen – så er vedtæg­ter­ne skru­et sam­men, som de er, og in­gen i det be­stå­en­de re­præ­sen­tant­skab har yt­ret øn­ske om at æn­dre dem for at få no­get at skul­le ha­ve sagt. Her støt­ter for­ma­lia og re­a­li­te­ter hin­an­den i at hol­de sta­tus quo. Og der­for er det vig­tigt for le­del­sen i hvert fald i et vist om­fang at ha­ve hånd i han­ke med, hvem der bli­ver luk­ket ind re­­præ­­sen­tant­­skabs-net­­vær­ket.

Frygter et oprør som i Tryghedsgruppen

Net­op i dis­se må­ne­der bli­ver iner­tien ud­for­dret af re­kord­man­ge sel­vop­stil­le­re, der har meldt de­res kan­di­da­tur i to af de tre geo­gra­fi­ske valg­grup­per, som af­hol­der valg i år. I beg­ge grup­per er der re­præ­sen­tan­ter fra Øko­lo­gisk Lands­for­e­ning og fra En­heds­li­sten. Bag to af kan­di­da­ter­ne med po­li­tisk bag­grund står for­e­nin­gen De­mo­kra­tisk Er­hvervs­net­værk, som var ini­ti­a­tiv­ta­ger til Tæn­ket­an­ken De­mo­kra­tisk Er­hverv, der på få år har ud­vik­let sig til et stærkt ta­le­rør for med­lem­se­je­de sel­ska­ber.

Der er nok in­gen tvivl om, at ud­vik­lin­gen be­kym­rer Re­al­da­ni­as le­del­se. For en ko­or­di­ne­ret ind­sats, hvor ud­for­drer­ne på for­hånd skaf­fer nye stem­me­be­ret­ti­ge­de med­lem­mer ind i valg­o­m­rå­det, der der­ef­ter sik­rer dem plad­ser i re­præ­sen­tant­ska­bet, er en di­rek­te trus­sel mod det be­stå­en­de. Især hvis ik­ke Ny­gård og co. for­mår at kul­ti­ve­re dem, in­den de op­når kri­tisk mas­se i re­præ­sen­tant­ska­bet.

Det var præ­cis den form for ko­or­di­ne­ret ak­tion, som i 2014 før­te til ind­fø­rel­sen af et re­elt og vel­fun­ge­ren­de de­mo­kra­ti i Tryghedsgruppen/Trygfonden. Ind­til da hav­de det i åre­vis lyk­ke­des be­sty­rel­se og di­rek­tion at hol­de med­lem­mer­ne i uvi­den­hed om de­res ind­fly­del­ses­mu­lig­he­der i for­hold til bå­de Tryg­fon­den og ejer­ska­bet af Tryg.

Med sam­me ar­gu­men­ta­tion som Jes­per Ny­gårds frem­før­te da­væ­ren­de be­sty­rel­ses­for­mand for Tryg­heds­grup­pen, Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen, at der i det be­stå­en­de re­præ­sen­tant­skab ik­ke var in­ter­es­se for at æn­dre struk­tu­rer­ne. Men da Fi­nans­for­bun­det i sam­ar­bej­de med en ræk­ke an­dre sto­re or­ga­ni­sa­tio­ner fik kørt de­res kan­di­da­ter i stil­ling til val­get i Re­gion Ho­ved­sta­den, gik det plud­se­lig stærkt. På få år blev der tyn­det ud i Tor­denskjolds sol­da­ter, ind­ført be­vil­lings­ud­valg, bonus til med­lem­mer­ne, ny filan­tro­pisk stra­te­gi og ny med­lem­s­stra­te­gi.

I dag fun­ge­rer med­lem­s­de­mo­kra­ti­et i Tryg­heds­grup­pen, og i hver re­gion sid­der re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer og læ­ser an­søg­nin­ger til Tryg­fon­den og udø­ver ud­de­lings­kom­pe­ten­ce. I dag er bå­de be­sty­rel­se og di­rek­tion i Tryg­heds­grup­pen gla­de for den de­mo­kra­ti­ske ud­vik­ling.

I ok­to­ber 2020 er 12 sel­vop­stil­le­re på bar­ri­ka­der­ne i to af Re­al­da­ni­as geo­gra­fi­ske valg­o­m­rå­der. Dér hvor al­min­de­li­ge bor­ge­re med fast ejen­dom hø­rer til. Det er al­le­re­de re­kord. Hvis fle­re sel­vop­stil­le­re kom­mer til i novem­ber må­neds sid­ste valg­mø­de, kan Ny­gård og co. for al­vor fryg­te at op­rørs­hi­sto­ri­en fra Tryg­heds­grup­pen gen­ta­ger sig i Re­al­da­nia. Det vil læg­ge yder­li­ge­re pres på le­del­sen for at kom­me oven på si­tu­a­tio­nen i for­sø­get på at sty­re ud­vik­lin­gen en smu­le.

De ind­valg­te sel­vop­stil­le­re kan for­ven­te en høj grad af om­fav­nel­se og ven­lig op­mærk­som­hed i le­del­sens be­stræ­bel­ser på at få dem til at drop­pe re­form­tan­ker­ne og i ste­det bli­ve en del af sta­tus quo-flø­jens magt­ful­de net­værk.

Evaluering: Realdanias demokrati lever ikke

Re­al­da­ni­as ud­for­drin­ger med med­lem­s­ska­ren er med ti­den ble­vet yder­li­ge­re for­stær­ket, for­di de gam­le re­al­kre­dit­med­lem­mer, som au­to­ma­tisk blev over­ført til Re­al­da­nia, er ble­vet fær­re og fær­re med åre­ne. Gen­nem­snitsal­de­ren har i fle­re år lig­get på 63 år, og det før­te i 2016 til Re­al­da­ni­as før­ste for­e­nings­stra­te­gi.

Mål­sæt­nin­gen var at hver­ve nye med­lem­mer, for uden dem er det trods alt svært at hæv­de, at man er en for­e­ning – med­lem­mer­ne er for­e­nin­gens le­gi­ti­mi­tet. Løs­nin­gen blev dog ik­ke at åb­ne for me­re ind­fly­del­se, for på den må­de at øge in­ter­es­sen. I ste­det ble­vet der man­det op i med­lem­s­se­kre­ta­ri­a­tet for at lok­ke nye med­lem­mer ind til ar­ran­ge­men­ter og med­lem­stil­bud. Gu­i­de­de be­søg i ar­ki­tekt­le­gen­ders eg­ne hu­se, ‘unik­ke’ rund­vis­nin­ger i Re­al­da­ni­as pro­jek­tu­ni­vers samt ra­bat­ter til mu­se­er og un­der­hold­ning er blandt de vig­tig­ste vær­di­til­bud.

Sel­ve hverv­nings­stra­te­gi­en vir­ke­de – med­lem­s­ned­gan­gen blev stand­s­et. For­e­nin­gen har nu 165.000 med­lem­mer, men de­mo­kra­ti­et og med­lem­s­in­vol­ve­rin­gen i for­hold til for­e­nin­gens for­mål er fort­sat i li­ge så dår­lig for­fat­ning, som de he­le ti­den har væ­ret.

Og med en ved­ta­get stra­te­gi på om­rå­det hav­de le­del­sen al­le­re­de ka­stet sig ud på en far­lig gli­de­ba­ne. For en stra­te­gi i den vi­den­ba­se­re­de for­e­ning kræ­ver en eva­lu­e­ring. Eva­lu­e­rin­gen kom i fe­bru­ar må­ned. Og kon­klu­sio­nen fra Ram­bøll-kon­su­­len­ter­­ne var ka­ta­stro­fal: ”For­e­nings­de­mo­kra­ti­et le­ver ge­ne­relt ik­ke mel­lem val­ge­ne.” Og ved sel­ve val­ge­ne går det hel­ler ik­ke godt, for 43 pro­cent af med­lem­mer­ne er så pas­si­ve, at det kan “næ­re tvivl om de­res de­mo­kra­ti­ske re­le­vans og der­med grund­la­get for Re­al­da­ni­as de­mo­kra­ti­ske le­gi­ti­mi­tet,” står der i det re­di­ge­re­de ud­drag, som be­sty­rel­sen valg­te at of­fent­lig­gø­re.

Det er uklart om re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer­ne over­ho­ve­det har få­et lov selv at gen­nem­læ­se den ful­de rap­port. Men med så en­ty­digt ne­ga­ti­ve kon­klu­sio­ner – li­ge i for­e­nin­gens hjer­te­ku­le – bur­de et­hvert vel­fun­ge­ren­de re­præ­sen­tant­skab nu væ­re nødsa­get til at over­ve­je, om de­res be­sty­rel­se og di­rek­tion er på ret­te vej.

Tryghedsgruppens og Vellivs digitale succes

En­kel­te sel­vop­stil­le­re har de se­ne­ste år mo­ti­ve­ret de­res kan­di­da­tur med et øn­ske om at ar­bej­de for di­gi­ta­le valg. Me­to­den er en ube­tin­get suc­ces i bå­de Tryg­heds­grup­pen og Vel­liv For­e­nin­gen, hvis man må­ler på fak­to­rer som valg­del­ta­gel­se, me­nings­ud­veks­ling og en­ga­ge­ment.

Selv­om den slags sjæld­ne mo­ti­ve­rin­ger er en sik­ker vin­der blandt væl­ger­ne i Re­al­da­nia, så er det end­nu ik­ke et syns­punkt, som har vun­det ge­hør i re­præ­sen­tant­ska­bet.

Di­rek­tio­nens ar­gu­ment num­mer et er, at det lig­ger til Re­al­da­ni­as hi­sto­rie at mø­des til fy­si­ske valg­mø­der og ind­gå i di­a­log med med­lem­mer­ne. Det vil Re­al­da­nia ik­ke op­gi­ve.

Ar­gu­men­tet hvi­ler fejl­ag­tig på den præ­mis, at der at ta­le om et ’en­ten el­ler’. Men Tryg­heds­grup­pen har net­op vist med me­get stor suc­ces, hvor­dan di­gi­ta­le valg og fy­si­ske ori­en­te­rings­mø­der op til val­ge­ne kan kom­bi­ne­res.

Al­le er­fa­rin­ger fra Tryg­heds­grup­pen vi­ser, at de di­gi­ta­le valg øger valg­del­ta­gel­se og at dét, som de fle­ste med­lem­mer og kan­di­da­ter har som de­res pri­mæ­re mær­kesag, net­op er filan­tro­pi­en i Tryg­fon­den. Pen­sion og for­sik­ring er for man­ge med­lem­mer blot en bi-ting.

Re­al­da­ni­as le­del­se har helt sik­kert lært af bå­de eg­ne fejl og af de fejl, som blev be­gå­et i Tryg­heds­grup­pen.

Ny­gård og co. me­ner dog ik­ke, at Tryg­heds­grup­pen og Vel­liv er ri­me­li­ge for­e­nin­ger at sam­men­lig­ne Re­al­da­nia med. Langt de fle­ste for­e­nin­ger har der­i­mod be­holdt de fy­si­ske valg­mø­der, si­ger Jes­per Ny­gård og pe­ger bl.a. på For­e­nin­gen Al­min­de­lig Brand af 1792. En sam­men­lig­ning som in­dram­mer Re­al­da­ni­as me­get la­ve am­bi­tio­ner på det de­mo­kra­ti­ske om­rå­de. Som Fun­dats tid­li­ge­re har do­ku­men­te­ret, er de­mo­kra­ti­et i For­e­nin­gen Alm. Brand sten­dødt.

På de­mo­kra­tiska­la­en sig­ter Re­al­da­nia der­med ef­ter den la­vest mu­li­ge fæl­lesnæv­ner, og neg­li­ge­rer sam­ti­dig rol­lemo­del­ler­ne på det for­e­nings­filan­tro­pi­ske om­rå­de. Den til­gang kan di­rek­tio­nen umu­ligt op­ret­hol­de på læn­ge­re sigt, hvis man sam­ti­dig øn­sker at po­si­tio­ne­re sig som et at­trak­tivt sam­lings­punkt for men­ne­sker med in­ter­es­se for ar­ki­tek­tur, byg­ge­ri, kul­tu­rarv og kli­maud­for­drin­ger i by­er­ne.

Corona understreger demokrati-vægring

Re­al­da­ni­as filan­tro­pi­ske vir­ke ram­mer i dis­se år en guldå­re af mu­lig­he­der for at in­vol­ve­re fle­re med­lem­mer til den go­de sag. Re­al­da­ni­as, og sær­ligt Jes­per Ny­gårds, be­gej­string for ver­dens­må­le­ne og kli­ma­dags­ord­nen er en op­lagt mu­lig­hed for at hver­ve un­ge bo­li­ge­je­re til for­e­nin­gen.

Tidsån­den si­ger ’pur­po­se’. Og beg­ge dags­ord­ner er op­lag­te for­mål, som den nu­væ­ren­de magt blo­ke­rer yn­gre ge­ne­ra­tio­ner for at udø­ve i Re­al­da­nia. Så læn­ge re­præ­sen­tant­ska­bet ik­ke kan få ind­fly­del­se på filan­tro­pi­en og ud­de­lin­ger­ne, er der in­tet re­elt vær­di­til­bud for dem un­der 50 år.

De for­spild­te mu­lig­he­der vid­ner om en de­­mo­­kra­ti-væg­ring, som net­op nu ud­stil­les i for­bin­del­se med de ak­tu­el­le valg­mø­der i ok­to­ber og novem­ber: End ik­ke cor­o­­na-epi­­­de­­mi­en, for­sam­lings­for­bud og ri­si­ko for su­­per­spre­­der-ar­ran­­ge­­men­ter kan få Re­al­da­nia til at over­ve­je at ind­fø­re di­gi­ta­le valg, som al­ter­na­tiv til at mø­de op til mid­dag, un­der­hold­ning og den ob­liga­to­ri­ske ind­sam­ling af stem­me­sed­ler.

I Tryg­heds­grup­pen, som først hol­der si­ne valg­mø­der på den an­den si­de af nytår, har man for længst af­lyst de fy­si­ske mø­der og er be­gyndt at tæn­ke i al­ter­na­ti­ver.

I Re­al­da­nia ar­bej­des dog på et gam­mel­kendt al­ter­na­tiv i til­fæl­de af, at cor­o­­na-re­­strik­tio­­ner­­ne al­li­ge­vel luk­ker valg­mø­de­r­ne. Nem­lig skrift­lig af­stem­ning med det gam­le po­st­væ­sen.

Walk the Talk

Pro­ble­mer­ne i Re­al­da­ni­as med­lem­s­di­lem­ma tår­ner sig så­le­des op i et så­dant om­fang, at i hvert fald de mest vel­renom­me­re­de med­lem­mer af be­sty­rel­sen og re­præ­sen­tant­skab ik­ke kan und­gå at se det.

Sid­ste år blev Re­al­da­nia af­slø­ret som kli­­ma-hyk­­ler, da det kom frem, at for­e­nin­gens ak­tiepor­te­føl­je var fuld af fle­re af de me­ste be­skid­te og CO2-ud­le­den­de olie- og kul­sel­ska­ber i ver­den. Ik­ke mindst for me­d­ar­bej­der­ne var det en skuf­fel­se at kon­sta­te­re, at le­del­sen ik­ke kun­ne walk the talk. Den sag bru­ges nu i ngo-kred­­se, som et skræm­men­de ek­sem­pel på det om­­­døm­­me-tab, man kan li­de, når der ik­ke er over­ens­stem­mel­se mel­lem ord og hand­ling.

Men det vil væ­re en end­nu stør­re yd­my­gel­se af for­e­nings­le­del­sen, hvis mu­ren mel­lem med­lem­mer­ne og de filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter skal bry­des ned af en sta­dig vok­sen­de grup­pe af op­rø­re­re, som højlydt til­ta­ger sig magt i re­præ­sen­tant­ska­bet, så­dan som man så det i Tryg­heds­grup­pen i 2014/2015.

Re­al­da­ni­as le­del­se har helt sik­kert lært af bå­de eg­ne fejl og af de fejl, som blev be­gå­et i Tryg­heds­grup­pen. Der­for vir­ker det ik­ke sand­syn­ligt, at le­del­sen end­nu en­gang vil la­de sig fan­ge i et al­vor­ligt fejl­ju­ge­ment i fuld of­fent­lig­hed.

Den ene­ste ud­vej for le­del­sen er der­for selv at star­te en re­form­pro­ces, som lø­ser for­e­nings­di­lem­ma­et og la­der med­lem­mer­ne var­me sig ved glæ­den ved at væ­re med til at gi­ve.

Re­al­da­ni­as pro­fes­sio­nel­le filan­tro­pi er der­for tru­et, men frem­ti­den teg­ner lys for Re­al­da­ni­as de­mo­kra­ti­ske filan­tro­pi.

Skri­bent

Jakob Thomsen
Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fun­dats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Novo Nordisk Fonden hæver aldersgrænsen for bestyrelsesmedlemmer

Al­ders­græn­sen for be­sty­rel­ses­med­lem­mer i No­vo Nor­disk Fon­den hæ­ves fra de nu­væ­ren­de 70 år til 75 år. Det har Er­hvervs­sty­rel­sen på bag­grund af en an­søg­ning…

Svag fremgang i antallet af kvinder i fondenes bestyrelser

Li­ge­stil­lin­gen be­væ­ger sig fremad i be­sty­rel­ser­ne hos de sto­re dan­ske fon­de, men kun med små skridt. Det vi­ser en helt ny ana­ly­se fo­re­ta­get af…

Simon Aggesen risikerer at blive hængt op på erhvervsfondsloven: ”Det er værre end sagerne om EBH Fonden”

Hvis Fon­den Ek­si­sten­sen solg­te den 460 kva­drat­me­ter sto­re lej­lig­hed un­der mar­kedspris, er det sand­syn­ligt, at Fre­de­riks­bergs borg­me­ster Si­mon Ag­ge­sen selv må til lom­mer­ne og…

Fonden Naturkraft får en miserabel start

”Den­ne her dag har vi glæ­det os til me­get læn­ge.” Så­dan lød det fra den ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i fon­den Na­tur­kraft Pe­ter Sand, da snore­ne den…

Diversificeret ejendomsportefølje sikrer robust overskud i Dades-fond

Aa­se og Ej­ner Da­ni­el­sens Fond le­ve­re­de et over­skud på 242 mio. kr., hvoraf be­sty­rel­sen har hen­lagt 50 mio. kr. til frem­ti­di­ge ud­de­lin­ger. Det frem­går…

Ugens uddelinger: Fondsstøtte til talentfulde forskere og unge operasangere

Tu­ren går bå­de til forsk­nin­gens og ope­ra­ens ver­den i gen­nem­gan­gen af nog­le af den for­gang­ne uges ud­de­lin­ger i den dan­ske fonds­sek­tor. Rund­t­u­ren star­ter hos Lund­beck­fon­den,…

Ny anbringelsesbekendtgørelse træder efter planen i kraft 1. november

En helt ny an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se træ­der ef­ter pla­nen i kraft 1. novem­ber 2020. De sid­ste ju­ste­rin­ger lig­ger nem­lig net­op nu på skri­ve­bor­det til god­ken­del­se hos…

Coronakrise

Fonden Naturkraft får en miserabel start

”Den­ne her dag har vi glæ­det os til me­get læn­ge.” Så­dan lød det fra den ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i fon­den Na­tur­kraft Pe­ter Sand, da snore­ne den…

Diversificeret ejendomsportefølje sikrer robust overskud i Dades-fond

Aa­se og Ej­ner Da­ni­el­sens Fond le­ve­re­de et over­skud på 242 mio. kr., hvoraf be­sty­rel­sen har hen­lagt 50 mio. kr. til frem­ti­di­ge ud­de­lin­ger. Det frem­går…

Lars Munch: Staten må indse, at kultur ikke skal ligge nederst i hierarkiet

Mu­se­et for mo­der­ne kunst Lou­i­si­a­na har haft et fuld­stæn­dig frem­ra­gen­de 2020, når man ser på de ak­ti­vi­te­ter og ud­stil­lin­ger, mu­se­ums­gæ­ster­ne i Hum­le­bæk er ble­vet…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…