Philea: Der er brug for mere viden om underfinansierede indsatsområder

Der er ikke nok viden om, hvad der virker, og hvilke indsatsområder der er underfinansieret i en europæisk kontekst. Det mener Hanna Stähle, der er chef for ‘foresight’ og innovation i Philea. Men det er svært at indsamle sammenlignelige data, fordi det europæiske filantropiske landskab er så mangfoldigt, påpeger hun.

Det er svært at ind­sam­le va­li­de da­ta på fonds­om­rå­det i Eu­ro­pa, for­di lan­de­ne er så forskellige.

Den eu­ro­pæ­i­ske pa­raply­or­ga­ni­sa­tion Philea ar­bej­der for at ska­be me­re vi­den om filan­tro­pi i Eu­ro­pa og der­med og­så en fæl­les for­stå­el­se af, hvor filan­tro­pisk hand­ling er nød­ven­dig bå­de nu - men og­så i fremtiden.

Det ar­bej­de har nu bragt Han­na Stäh­le til Kø­ben­havn, hvor Fun­dats har sat hen­de stævne.

Han­na Stäh­le er chef for ‘fo­re­sight’ og in­nova­tion og er i Kø­ben­havn i for­bin­del­se med rap­por­ten ‘Fu­tu­res Philant­hro­py: An­ti­ci­pa­tion for the Com­mon Good’, som Philea har la­vet i sam­ar­bej­de med In­sti­tut­tet for Frem­tids­forsk­ning (CIFS).

Rap­por­ten er et blandt fle­re til­tag fra Philea, der har til for­mål at ska­be me­re vi­den om den filan­tro­pi­ske sek­tor i Eu­ro­pa. For der er brug for me­re vi­den og en fæl­les for­stå­el­se af trends, ud­vik­ling og un­der­fi­nan­si­e­re­de om­rå­der, hvor eu­ro­pæ­i­ske fon­de kan gø­re en for­skel, me­ner Han­na Stähle.

“Der er be­hov for me­re vi­den om, hvad fonds­mid­ler­ne går til, for at sek­to­ren kan dan­ne sig et over­blik over, hvad der vir­ker i Eu­ro­pa, hvad der er de stør­ste ud­for­drin­ger og hvil­ke om­rå­der der er un­der­fi­nan­si­e­ret el­ler over­set. Li­ge nu ba­se­rer den filan­tro­pi­ske ind­sats i Eu­ro­pa sig på an­ta­gel­ser frem for evi­dens,” si­ger Han­na Stähle.

Hun så ger­ne, at man i eu­ro­pæ­isk kon­tekst kun­ne kort­læg­ge, hvor me­get fonds­støt­te der bli­ver gi­vet på for­skel­li­ge om­rå­der, så det blev ty­de­li­ge­re, hvil­ke om­rå­der, der har brug for me­re støt­te. Men det er ik­ke helt nemt at ska­be den da­ta, for­di der er så sto­re for­skel­le fra land til land, hvil­ket gør det svært at sam­men­lig­ne, på­pe­ger Han­na Stähle.

Det er svært - men og­så yderst re­le­vant - at få evi­dens­ba­se­ret da­ta på om­rå­det og kort­læg­ge, hvil­ke om­rå­der der er be­hov for at pri­o­ri­te­re i fremtiden

Han­na Stäh­le – Chef for 'fo­re­sight' og in­nova­tion, Philea

“Sek­to­ren er me­get di­vers. Der er tu­sind­vis af fon­de, der ope­re­rer i Eu­ro­pa. Ale­ne Philea re­præ­sen­te­rer over 7.500 fon­de. Og der er ik­ke no­gen egent­lig de­fi­ni­tion af, hvad en fond er - det op­gø­res og de­fi­ne­res for­skel­ligt fra land til land. Det, der for­stås som en al­men­nyt­tig fond i Spa­ni­en, har en an­den be­tyd­ning i Stor­bri­tan­ni­en el­ler Po­len,” si­ger hun.

Der­u­d­over er der for­skel­li­ge til­gan­ge til ind­sam­ling af da­ta, for­kla­rer hun.

“Hvor nog­le lan­de ind­sam­ler da­ta gen­nem of­fent­li­ge myn­dig­he­der og of­fent­lig­gør da­ta, bli­ver da­ta i an­dre lan­de nødt til at bli­ve ind­sam­let ma­nu­elt el­ler gen­nem spe­ci­al­de­sig­ne­de spør­ge­ske­maun­der­sø­gel­ser. Så det er svært - men og­så yderst re­le­vant - at få evi­dens­ba­se­ret da­ta på om­rå­det og kort­læg­ge, hvil­ke om­rå­der der er be­hov for at pri­o­ri­te­re i frem­ti­den,” si­ger Han­na Stähle.

Me­re da­ta­dre­vet filan­tro­pi i USA

Hvis man kig­ger mod USA, er der me­re og bed­re da­ta på om­rå­det, for­tæl­ler Han­na Stähle.

“Det er en etab­le­ret sek­tor, der er me­get vel­or­ga­ni­se­ret. Og det er nem­me­re at få evi­dens for, hvad der vir­ker, og hvil­ke om­rå­der der er un­der­pri­o­ri­te­ret af fon­de­ne, for­di det er sam­me land og sam­me in­for­ma­tions­grund­lag. USA har blan­det an­det non-pro­fi­tor­ga­ni­sa­tio­nen Can­did, der ind­sam­ler va­li­de da­ta om filan­tro­pisk fun­ding. I Eu­ro­pa er det me­re kom­plekst, for­di in­for­ma­tions­grund­la­get er spredt ud over så man­ge lan­de. Selv an­tal­let af fon­de i Eu­ro­pa er ukendt,” si­ger hun.

Selv om man­ge filan­tro­pi­ske ten­den­ser ud­sprin­ger af den me­re vel­be­ly­ste ame­ri­kan­ske sek­tor, kan den ame­ri­kan­ske vi­den ik­ke over­fø­res di­rek­te til den eu­ro­pæ­i­ske fonds­sek­tor, me­ner hun. Bå­de for­di den kul­tu­rel­le kon­tekst er an­der­le­des, og for­di den filan­tro­pi­ske tra­di­tion og me­to­de på fle­re punk­ter ad­skil­ler sig.

“Hvis man ser på Eu­ro­pa kon­tra USA, har USA tra­di­tion for at støt­te mest i hjem­lan­det. Og hvis vi ser på kul­tu­ren for at gi­ve, har USA en stærk tra­di­tion for, at der er man­ge in­di­vi­du­el­le gi­ve­re, li­ge­som det og­så ses i Stor­bri­tan­ni­en, hvor den an­gel­sak­si­ske mo­del og­så gør sig gæl­den­de,” si­ger hun og på­pe­ger, at der og­så er sto­re for­skel­le blandt de eu­ro­pæ­i­ske lande.

I Skan­di­navi­en er filan­tro­pi­en i hø­je­re grad præ­get af fri­vil­lig­hed. Der er me­get fri­vil­ligt en­ga­ge­ment, hvor man­ge bi­dra­ger med tid og res­sour­cer på et in­di­vi­du­elt plan

Han­na Stäh­le – Chef for 'fo­re­sight' og in­nova­tion, Philea

“I Skan­di­navi­en er filan­tro­pi­en i hø­je­re grad præ­get af fri­vil­lig­hed. Der er me­get fri­vil­ligt en­ga­ge­ment, hvor man­ge bi­dra­ger med tid og res­sour­cer på et in­di­vi­du­elt plan,” si­ger hun og på­pe­ger, at vel­færds­sta­tens frem­træ­den­de rol­le og­så spil­ler en af­gø­ren­de be­tyd­ning, for­di der er om­rå­der, som tra­di­tio­nelt støt­tes af sta­ten sna­re­re end af pri­va­te, filan­tro­pi­ske initiativer.

I nog­le lan­de i Sy­d­eu­ro­pa, som f.eks. Spa­ni­en og Ita­li­en, har den ro­mersk-ka­tol­ske kir­ke spil­let en vig­tig rol­le, når det kom til filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter, og i Øst­eu­ro­pa er de filan­tro­pi­ske or­ga­ni­sa­tio­ner præ­get af, at fon­de­ne som of­test ik­ke har en for­mue at for­val­te, men er af­hæn­gi­ge af do­na­tio­ner, for­tæl­ler hun.

Han­na Stäh­le, der selv kom­mer fra Be­l­arus og har stu­de­ret sla­visk, for­tæl­ler, at de øst­eu­ro­pæ­i­ske fon­de hel­ler ik­ke har sam­me lan­ge hi­sto­rie bag sig som man­ge ve­st­eu­ro­pæ­i­ske fon­de har, for­di filan­tro­pi­en blev for­hin­dret af det kom­mu­ni­sti­ske re­gi­me, der ik­ke an­så in­di­vi­du­el og pri­vat hand­ling for nødvendig.

Men dét at pen­ge­ne of­test er fær­re, og at fon­de­ne er af­hæn­gi­ge af do­na­tio­ner, kan og­så væ­re et benspænd, der gør nog­le af de øst­eu­ro­pæ­i­ske fon­de me­re agi­le og in­nova­ti­ve på trods af, at de har fær­re mid­ler, for­tæl­ler Han­na Stähle.

“Der er man­ge filan­tro­pi­ske or­ga­ni­sa­tio­ner i Cen­tral- og Øst­eu­ro­pa, der kan tje­ne som en in­spira­tions­kil­de for me­re etab­le­re­de for­mu­en­de fon­de i Ve­st­eu­ro­pa. Især ser den filan­tro­pi, der er for­ank­ret i en lo­kal kon­tekst, loven­de ud i regionen”.

For­skel­lig­hed er og­så godt

Selv om den sto­re for­skel­lig­hed gør det van­ske­ligt at ska­be va­li­de og sam­men­lig­ne­li­ge da­ta i Eu­ro­pa, er der dog og­så man­ge po­si­ti­ve ting ved, at fonds­sek­to­ren er så di­vers, me­ner Han­na Stähle.

"I Philea sam­men­lig­ner vi filan­tro­pi med en regnskov, hvor for­skel­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner og fon­de ek­si­ste­rer i det sam­me øko­sy­stem og støt­ter hin­an­den. Og der er en grund til, at de for­skel­li­ge ty­per ek­si­ste­rer. Nog­le fon­de er me­re in­nova­ti­ve og po­li­ti­ske og fun­ge­rer som for­styr­rel­ser i sy­ste­met, hvil­ket ska­ber chok og vi­ser nye må­der at gø­re tin­ge­ne på. Men der er og­så brug for sta­bi­li­tet, og der er og­så brug for lo­kalt for­ank­re­de fon­de. Så mang­fol­dig­hed er det, vi har brug for i sek­to­ren,” si­ger hun.

Vil den filan­tro­pi­ske sek­tor som hel­hed sik­re sig, at dens ak­tø­rer ram­mer plet, er det dog vig­tigt med me­re vi­den på et over­ord­net plan, for­di det el­lers kan væ­re svært at be­døm­me den filan­tro­pi­ske ind­sats. En vi­den, som Philea alt­så ar­bej­der på at skabe.

"Mens virk­som­he­der har regn­ska­ber, der hvert kvar­tal gi­ver et klart bil­le­de af for­ret­nin­gens til­stand, og po­li­ti­ke­re har valg, der fun­ge­rer som en må­le­stok for de­res ind­sats, er præ­sta­tio­ner in­den for filan­tro­pi langt me­re dif­fu­se. Der­for er det langt svæ­re­re at de­fi­ne­re, hvor godt en fond egent­lig præ­ste­rer,” si­ger Han­na Stäh­le og til­fø­jer, at det na­tur­lig­vis og­så er vig­tigt, at bran­chen hand­ler på bag­grund af den evi­dens og vi­den, der nu en­gang er - og helst i fællesskab.

“Kom­plek­se ud­for­drin­ger som bi­o­di­ver­si­tetskri­sen, eti­ske over­vej­el­ser om­kring AI el­ler men­tal sund­hed og triv­sel kræ­ver be­ty­de­li­ge, lang­sig­te­de in­ve­ste­rin­ger og kan ik­ke lø­ses af én ak­tør ale­ne. Vi har brug for me­re ko­or­di­ne­ring for at hånd­te­re nu­ti­dens og frem­ti­dens ud­for­drin­ger i en fæl­les ind­sats,” si­ger hun.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer