Med senatshøringer i Kongressen i USA, stigende kritik af høje medicinpriser, gunstige skatterabatter og en bugnende pengekasse er de ti milliarder kroner, som Novo Nordisk Fonden gav til regeringens grønne trepartsaftale, ikke bare en gave til statskassen, men også en gave til Novo Nordisk selv - både til virksomheden og fonden.
Det er flere eksperter, som Fundats har talt med, enige om. De vurderer, at det ikke kun er samfundet og regeringen, der får gavn af de ti milliarder kroner, men at det i høj grad kan vise sig at komme Novo Nordisk til gavn.
Ifølge Jesper Olsen er millardbevillingen på flere måder en klar vindersag for fonden. Han er formand for Transparency International og ekstern lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
“Jeg kan godt forstå, at Novo Nordisk Fonden gerne vil være med i den her aftale. Det er en nobrainer. De får afløb for en stor portion penge til et formål, der peger ind i fremtiden, og som er inden for et område, hvor fonden gerne vil stå,” siger han.
Serie om Novo Nordisk Fondens bevilling på 10 milliarder kronerFundats sætter fokus på Danmarkshistoriens største fondsbevilling - Novo Nordisk Fondens bevilling på ti milliarder kroner til trepartsaftalen om landbruget.
Læs blandt andet om:
Processen, der gik forud for, at den såkaldte principaftale mellem regeringen og Novo Nordisk Fonden kom i hus.Den uklarhed, der fortsat præger processen omkring, hvornår og hvordan Novo Nordisk Fondens bestyrelse godkendte bevillingen på ti milliarder kroner til trepartsaftalen om landbruget.
Hvad den nye minister for grøn trepart mener om bevillingen, og hvad han forventer pengene skal bruges til.
Som en tredje ting peger Jesper Olsen på, at milliardbevillingen nok også skal ses i sammenhæng med den tiltagende debat om Novo Nordisk Fondens stigende uddelinger til udlandet, som har poppet op det seneste år, der kommer på baggrund af de gunstige regler om skattefradrag, der gælder for fonde, der uddeler til almennyttige formål. .
“Det tager måske også lidt af presset både af politikere og fonden i forhold til kritikken af udenlandske uddelinger, at fonden kommer med så stort et beløb,” siger han.
Per Nikolaj Bukh, som er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, vurderer ligeledes, at Novo Nordisk Fonden med bevillingen agerer strategisk og selv vinder på bevillingen:
“Det er på mange måder godt for Novo Nordisk, at aftalen bliver til virkelighed. Det passer til fondens strategi, og så er det en måde at sikre sig positivt omdømme og dermed opbakning fra samfundet. Og det er en genial måde at gøre det på, for alle parter vinder,” siger han.
I stigende grad afhængig af politisk velvilje
Novo Nordisk har på baggrund af lanceringen af de to kioskbaskere - vægttabsmedicinen Wegovy og diabetesmedicinen Ozempic - oplevet eksplosiv vækst de seneste år. I januar i år præsenterede Novo Nordisk for første gang nogensinde et driftsoverskud på over 100 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 51 procent i forhold til 2022.
Det har ifølge Christoph Houman Ellersgaard, magtforsker på CBS, skabt en ny situation for både selskabet og fonden, med hastigt voksende pengekasse og tiltagende opmærksomhed både fra medier og politikere. Han ser de ti milliarder kroner som en måde for fonden at sikre sig legitimitet og politisk opbakning.
De har særligt brug for politisk opbakning lige nu og for at få alle mand på dæk i forhold til de nuværende høringer i senatet.
Christoph Houman Ellersgaard – magtforsker, CBS
“I takt med at pengetanken vokser, bliver de i stigende grad afhængige af politisk velvilje. Det kan være en grund til at investere ti milliarder i langsigtet politisk kapital - for hvem vil nogen sinde hæve skatten for den, der var med til at realisere et af de største prestigeprojekter for regeringen. På den måde bliver det en gave, der går frem og tilbage,” siger han og fortsætter:
“De har særligt brug for politisk opbakning lige nu og for at få alle mand på dæk i forhold til de nuværende høringer i senatet. Ikke fordi Mette og Lars uden de ti milliarder ikke ville ringe til Biden eller Kamala, men mon ikke det hjælper lidt,” siger Christoph Houman Ellersgaard.
Per Nikolaj Bukh har tidligere udtalt til Fundats, at han mener, at Novo Nordisk vinder en styrket relation til og opbakning fra samfundet med bevillingen.
“Det fremgår jo ikke direkte af aftalen, men det er almindeligt, at virksomheder, der nyder godt af favorabel lovgivning, investerer i en langsigtet relation til samfundet. Det er rart at have bred samfundsmæssig opbakning, når der er tale om en virksomhed, der realiserer stor indtjening, samtidig med, at der diskuteres høje medicinpriser, og som har brug for at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft,” siger han.
Måde at mindske kritik
Lars Rebien Sørensen, som er formand for Novo Nordisk Fonden og Novo Holding, meldte i marts ud, at fonden i fremtiden vil lægge en større del af sine milliarddonationer i udlandet, og at hovedparten af fondens forventede vækst i uddelinger vil ske uden for Danmark.
En udmelding som blandt andet har mødt kritik for SF, fordi der i dag gives skattefradrag for fondes uddelinger til udlandet, som ikke nødvendigvis gavner borgerne i Danmark. Noget som det såkaldte Frigast-udvalg, der er anført af erhvervsmanden Christian Frigast, tidligere har kritiseret og brugt som et af de centrale argumenter for at skære i fondenes fradrag.
I udvalgets rapport fra februar i år står blandt andet:
“Ifølge Danmarks Statistik gik ca. 5 pct. af uddelingerne i 2016 til udenlandske modtagere, mens andelen i 2021 var steget til 12 pct. af de samlede uddelinger. Borgere i Danmark får ikke nødvendigvis gavn af disse uddelinger, som de gunstige skatteregler understøtter.”
Ifølge Frigast-rapporten skønnes skattefradraget til erhvervsdrivende fonde at koste staten omkring 3,6 milliarder kroner i 2023.
Flere har rejst kritik overfor, at Novo Nordisk Fonden sender lavbeskatningspenge ud af Danmark. Jeg ser også de ti milliarder kroner som en slags begavet modsvar på den kritik.
Jesper Olsen – formand, Transparency International
Jesper Olsen mener, at bevillingen på de ti milliarder kroner til regeringen på denne måde er en indirekte skat givet begrundelserne for de særlige skatteregler for erhvervsdrivende fonde.
“Flere har rejst kritik overfor, at Novo Nordisk Fonden sender lavbeskatningspenge ud af Danmark. Jeg ser også de ti milliarder kroner som en slags begavet modsvar på den kritik."
Han påpeger ligeledes, at der set fra fondens synspunkt kan være gode argumenter for at uddele til udlandet.
“Novo Nordisks store succes giver dem en helt ny slags problemstillinger. De oplever en pengerigelighed, hvor det kan være svært at uddele til kvalificerede projekter inden for Danmarks grænser. Derfor er det naturligt nok, at fonden kigger mod udlandet,” siger Jesper Olsen.
Ønske om styrket samarbejde
Det er desuden en bevilling, som falder i god tråd med den aktuelle politiske stemning og med den samfundskontrakt, som man politisk ønsker at indgå med fondene. SVM-regeringen har ved flere lejligheder italesat ambitionen om et tættere samarbejde med fonde om udvikling af Danmark. Noget som blandt andet formand for finansudvalget og tidligere minister Simon Kollerup (S) har påpeget flere gange. Blandt andet til et fondsnetværksmøde i Dansk Erhverv tidligere i år. I den forbindelse skrev Simon Kollerup i et opslag på LinkedIn, at han gerne ser fondene spille en større rolle:
“Fondene i Danmark kan spille en endnu stærkere og mere central rolle i samfundet. Vejen dertil kunne være gennem stærkere partnerskab med fx det politiske niveau.”
Kollerup kom i samme ombæring med en opfordring til at holde dialogen om, hvordan det i praksis skal løbe af stabelen ved lige.
Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S) har ligeledes over for Fundats pointeret partnerskaber som et primært indsatsområde for ham de kommende måneder, og at han vil forsøge at få yderligere fonde og virksomheder til at bidrage til trepartsaftalen.
Vores støtte til den grønne trepart er sket på baggrund af en invitation fra regeringen, hvilket jævnfør kommentarerne fra de nævnte eksperter vel i højere grad bør ses som udtryk for, at der er et gensidigt ønske om samarbejde og dialog mellem offentlige og private aktører
Claus Felby – chef for life-science-forskning og bæredygtig udvikling, Novo Nordisk Fonden
Netop ønsket om et styrket samarbejde fremhæver Novo Nordisk Fonden selv som baggrunden for milliardbevillingen.
Flere eksperter, herunder Jesper Olsen, Christoph Ellersgaard og Per Nikolai Bukh, påpeger, at I med bevillingen får mere end blot en officiel anerkendelse af bidraget. De peger på, at det er en mulighed for at købe sig til politisk goodwill og indflydelse - og at I investerer i "langsigtet politisk kapital". Hvad er jeres kommentar til det?
“Vores støtte til den grønne trepart er sket på baggrund af en invitation fra regeringen, hvilket jævnfør kommentarerne fra de nævnte eksperter vel i højere grad bør ses som udtryk for, at der er et gensidigt ønske om samarbejde og dialog mellem offentlige og private aktører,” siger Claus Felby, som er senior vice president i Novo Nordisk Fonden og chef for life-science-forskning og bæredygtig udvikling, i et skriftligt svar til Fundats.
Christoph Houman Ellersgaard påpeger dog, at samarbejdet mellem Novo Nordisk Fonden og regeringen kalder på mere politisk klarhed:
“Det ville klæde regeringen at redegøre for, hvordan de har tænkt sig at håndtere samarbejdet og hvordan de vil sikre, at der ikke kommer en sammenblanding af interesser, som kan vise sig problematisk. Det mangler vi,” siger han.