Folketinget har for nylig søsat et nyt magtudredningsprojekt, der over fem år skal kulegrave magtforskydninger, kortlægge magtrelationer og udrede magten i Danmark.
Men selvom fondene siden sidste magtudredning i 2003 har fået langt større indflydelse på mange områder i samfundet, er fondenes magtudøvelse ikke omfattet af kommissoriet i magtudredning 2.0. Og det er en klar fejl, mener flere eksperter.
”Fondene har i høj grad mulighed for at udøve magt. Inden for erhvervslivet, fordi de omkring 1.400 erhvervsdrivende fonde ejer nogle af Danmarks største selskaber, og fordi fondene de sidste fem år i snit har uddelt 20 milliarder kroner om året til almennyttige formål, udøver de også magt inden for den offentlige sektor og civilsamfundet,” siger professor Anker Brink Lund fra Center for Civilsamfundsstudier på Copenhagen Business School (CBS).
Sidste år uddelte fondene næsten 26 milliarder kroner, hvoraf 60 procent gik til den offentlige sektor. Mange kommuner og ministerier vedtager strategier for, hvordan de skal tilgå fondene og de filantropiske foreninger for at tiltrække fondsfinansiering og indgå strategiske partnerskaber med dem. Også Folketinget orienterer sig i stigende grad efter fondsmidler, når der skal skaffes medfinansiering til finansloven og tillægsbevillinger.
Samtidig er fondene i betydeligt omfang begyndt at udvikle nye filantropiske arbejdsmetoder på de områder, hvor de ønsker at bidrage til samfundsforandringer. Det betyder, at lobbyisme og fortalervirksomhed er blevet almindelige redskaber i fondenes filantropiske værktøjskasser. Derudover er de store fondes voksende sekretariater i løbende dialog med politikere, ministre og embedsmænd indenfor deres forskellige virkeområder.
Ingen af stederne er påvirkningen særligt synlig, fordi magt ikke er noget, fondene har, men noget de udøver i samspil med andre aktører
Professor Anker Brink Lund – Fondsforkser, Center for Civilsamfundsstudier, CBS
”Fondene udøver også indflydelse for eksempel på universiteterne, fordi en meget stor del af forskningen er afhængig af fondsmidler. Også store dele af kulturlivet er ekstremt afhængige af fondene. Ingen af stederne er påvirkningen særligt synlig, fordi magt ikke er noget, fondene har, men noget de udøver i samspil med andre aktører. Så ja, fondene udgør væsentlige magtfaktorer, og jeg ville helt klart tænke fonde ind i en magtudredning – både i forhold til erhvervslivet, det offentlige og civilsamfundet,” siger Anker Brink Lund.
En skandinavisk tradition
Magtudredninger er en skandinavisk tradition. Den første blev gennemført i Norge i 1970’erne, i 1980’erne fulgte Sverige trop, og både Danmark og Norge lavede magtudredninger omkring årtusindeskiftet.
Når Folketingets partier vælger at søsætte en ny magtudredning, er det fordi, politikerne mener, at samfundsudviklingen kalder på en opdateret magtudredning.
Det vil være mærkværdigt, hvis man ikke stiller spørgsmål til fondenes magt i den nye magtudredning
Christoph Houmann Ellersgaard – Magtforsker, CBS
Blandt andet er der sket en stor teknologisk og digital udvikling siden den sidste magtudredning, hvor sociale medier har gjort deres indtog, og mediebilledet har forandret sig. Folkestyrets og de folkevalgtes vilkår har ligeledes ændret sig. Tempoet i dansk politik og i medierne er øget, og lovgivnings- og beslutningsarbejdet for politikerne er vokset i mængde og kompleksitet de seneste årtier.
Nye dyr på magtsavannen
Også på fondsområdet er der sket en markant udvikling de seneste 20 år, og Anker Brink Lund får opbakning fra en af landets førende forskere i magt og eliter, sociolog og lektor Christoph Houmann Ellersgaard fra CBS. Han mener også, at fondene bør blive en del af den ny magtudredning.
”Fondene er relevante, når det handler om en opdatering af magtudredningen. For her handler det også om at identificere nye aktører siden sidst, og her er fondene nogle af de nye dyr på magtsavannen – eller i hvert fald nogle dyr, der lige pludselig har vokset sig væsentligt større,” siger Christoph Houmann Ellersgaard.
Ifølge ham har vi siden den sidste magtudredning kom i 2003 set nogle af de store fondsejede virksomheder vokse betragteligt – især Novo Nordisk.
”Siden den sidste magtudredning har vi set de her virksomheders betydning i forhold til økonomien vokse, og dermed er de erhvervsdrivende fondes egenkapitaler mangedoblet. Så fondene har både større formuer og uddeler væsentligt flere penge, og jeg tænker, det vil være mærkværdigt, hvis man ikke stiller spørgsmål til fondenes magt i den nye magtudredning ,” siger Christoph Houmann Ellersgaard.
Økonomisk magt
Netop ejerskabet og kontrollen med nogle af landet største virksomheder er hovedårsagen til, at Frank Aaen, forhenværende medlem af Folketinget for Enhedslisten, også ser fondene som en vigtig del af den nye magtudredning.
”Det er bydende nødvendigt, at den nye udredning også forholder sig til den økonomiske magt. Ellers bliver der ikke tale om en egentlig udredning, og den fejl må vi ikke begå igen. Fondene er en nødvendig del af udredningen af den økonomiske magt, i og med at de ejer og bestemmer over nogle af de største danske virksomheder som Novo Nordisk, A.P. Møller Mærsk og Carlsberg,” siger Frank Aaen, der i dag er konsulent for Enhedslisten og samtidig formand for Kritiske Aktionærer.
”Men vi skal også kigge på fondenes uddelinger, for dansk forskning er i høj grad styret af fondsdonationer, og når Novo Nordisk Fonden finansierer et helt forskningscenter på Københavns Universitet, og professorer samtidig er tilknyttet Novo Nordisk, så er der både magt og indflydelse på spil,” mener Frank Aaen.
Hvis magtudredningen skal laves ordentligt, og ikke lige så halvt som tidligere, så skal vi have fondene med
Frank Aaen – Konsulent, Enhedslisten
Han understreger, at fondene giver penge til mange gode formål, men at fondene qua deres voksende uddelinger bør udredes i den opdaterede magtudredning.
”Hvis magtudredningen skal laves ordentligt, og ikke lige så halvt som tidligere, så skal vi have fondene med ,” siger han.
Fondsindflydelse på forskning
Også Christoph Houmann Ellersgaard stiller skarpt på fondenes indflydelse på forskningen.
”Der er masser af diskussion i forskningsverdenen om fondenes betydning, men det har ikke medført betydelige ændringer i lovgivningen omkring fondene,” siger han.
Han peger på, at en magtudredning også kan være en lejlighed til at tage højde for, at udviklinger nogle gange kommer snigende.
Om magtudredningen
- I september 2022 blev Folketingets partier enige om et kommissorium for opdatering af magtudredningen. Den bygger ovenpå en tidligere magtudredning, hvor en række forskere kortlagde magtrelationer i det danske folkestyre i perioden fra 1998-2003.
- På grund af folketingsvalg og regeringsdannelse blev processen forsinket, og først i maj måned blev professor i statskundskab Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet udnævnt som forskningsleder af den opdaterede magtudredning.
- Projektet forventes at tage fem år og har et budget på 41 millioner kroner.
- Læs: Udviklings- og Forskningsministeriets pressemeddelelse – aftale om kommissorium for opdatering af magtudredningen.
”Vi har måske tænkt, lovgivet og forholdt os til fondsfinansiering af forskning, kultur og civilsamfund, dengang fondene alt i alt uddelte en halv eller en hel milliard kroner,” siger Christoph Houmann Ellersgaard og fortsætter:
”En magtudredning kan også være en mulighed for at stoppe op og sige: Hov, der er sket noget her siden, vi designede det her sidst. Hvad gør vi ved, at vi lige pludselig har en aktør, som hedder fondene, som er vokset ret betydeligt, og som i 2021 gav 12 milliarder kroner til videnskabelige formål.”
Han mener derfor slet ikke, at man kan lave en magtudredning uden at forholde sig til fondenes magt.
Forskningsleder: Fonde er relevante
Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet er udnævnt som forskningsleder af magtudredningen, og han er enig i, at fondene er et relevant tema i forhold til forståelse af magt i nutidens Danmark.
”Fondene er ikke et irrelevant emne, men her og nu er det simpelthen for tidligt for mig at sige, hvilke områder vi går ind i, og på nuværende tidspunkt kan jeg ikke sige, om fondene skal med eller ikke skal med i magtudredningen ,” siger Michael Bang Petersen.
Hvis der er nogen, der sidder med viden om fondenes betydning for magtudøvelsen i Danmark, så hører vi meget gerne fra dem
Michael Bang Petersen – Forskningsleder, Magtudredning 2.0
Lige nu oplever han rigtig mange ønsker til mulige temaer, men her mener han, det er vigtigt at afstemme forventningerne i forhold til, hvad der er muligt inden for både de økonomiske rammer og kommissoriets fastlagte temaer.
Budget på 41 millioner kroner
Hvor den første magtudredning færdiggjort i 2003 havde ni temaer, har den opdaterede magtudredning tre fastlagte temaer: ’Folkestyrets institutioner og de politiske processer’, ’Deltagelse i det demokratiske fællesskab og civilsamfundet’ og ’Teknologiens og mediernes udvikling og den demokratiske samtale’.
Derudover har forskningsledelsen mulighed for at tage andre emner op. Hovedvægten skal dog være på de tre fastlagte temaer.
”Når man tager højde for prisændringer og nye overheadregler, så er opdateringen af magtudredningen, det vi kalder Magtudredning 2.0, under halvt så stor som den oprindelige magtudredning i forhold til ressourcerne. Så vi har betydeligt færre ressourcemæssige muskler at spille med, og det er formentlig også grunden til, at Folketingets partier har valgt at skære kommissoriet mere fokuseret til end den oprindelige magtudredning,” siger Michael Bang Petersen.
Når det så er sagt, så har vi mulighed for at tage ting op uden for kommissoriet
Michael Bang Petersen – Forskningsleder, Magtudredning 2.0
”Når det så er sagt, så har vi mulighed for at tage ting op uden for kommissoriet, og den gode nyhed er, at dansk samfundsvidenskab står betydeligt stærkere i dag, end man gjorde for 20 år siden. Så på mange måder er det muligt at få afdækket væsentlige spørgsmål ved simpelthen at samle den viden, der findes allerede,” forklarer Michael Bang Petersen.
Invitation til at byde ind
Forskningsledelsen havde første møde i sidste uge, og den allerførste opgave er at få sat en proces i gang, hvor viden om væsentlige emner bliver opsamlet.
”Planen er at facilitere en proces, som inviterer relativt bredt ud i de faglige miljøer og beder om indspark i den forbindelse. Så hvis der er nogen, der sidder med viden om fondenes betydning for magtudøvelsen i Danmark, så hører vi meget gerne fra dem ,” siger Michael Bang Petersen.
Mener du som forskningsleder af magtudredningen, at fondene er et vigtigt emne?
”Det vigtige er, at vi besvarer det kommissorium, som vi er blevet stillet. Når vi bevæger os uden for de tre fastlagte temaer, vil vi formentlig have et fokus på aktører, der for eksempel forsøger at udøve indflydelse på det politiske system. Taler vi forskningsfonde, udøver de en indirekte indflydelse ved, hvem de vælger og hvilke temaer, de giver midler til.”
”Så fondene er en del af den her mere indirekte magtudøvelse, hvor du udøver magt ved at forme samfundets værdier og ved at sætte bestemte ting på dagsordenen. Det er også en del af den måde, hvorpå magt fungerer i et moderne samfund, så jeg er enig i, at fondene er relevante i forhold til at forstå magten i et moderne demokrati,” siger Michael Bang Petersen.
Manglende fokus overrasker ikke
At fondene ikke er med som en del af kommissoriet for magtudredningen overrasker ikke eksperterne.
”Det er ikke overraskende, at fondene ikke selv presser på for at være med, da fonde gennemgående helst lever uden al for meget opmærksomhed,” siger Anker Brink Lund.
De udøver magt i relationer, så påvirkningen er hovedsageligt indirekte og synergisk
Professor Anker Brink Lund – Fondsforsker, Center for Civilsamfundsstudier, CBS
”Magtudredninger udføres især af politologer – ligesom jeg selv – uddannet i statskundskab, og vi har lært at tænke i institutioner og strukturer, men fonde passer ikke rigtigt ind i modellerne. Fondene har ikke institutionaliseret, strukturel magt. De udøver magt i relationer, så påvirkningen er hovedsageligt indirekte og synergisk,” fortsætter han.
I bestillingen af magtudredningen har Folketinget meget haft fokus på sociale medier og samspil mellem politik og presse, og Christoph Houman Ellersgaard mener ikke, at fonde fylder særlig meget i bevidstheden hos politikerne på Christiansborg
”De her former for magt, som ikke er lige så meget en del af Christiansborgboblen, kommer nogle gange til at blive glemt, fordi de i virkeligheden udspiller sig helt uden, at Christiansborg rigtig forholder sig til dem.”
Ikke en generisk udredning
Hvis fondene ender med at blive en del af magtudredningen, tror Anker Brink Lund ikke på en tilgang, hvor der skal laves en generisk udredning på fonde i al almindelighed.
”Dertil er fondene alt for talrige og forskellige. Der er alverden til forskel på en lille fond i X-købing, der uddeler penge til lokale formål og så Novo Nordisk Fonden, der har et globalt sigte.”
Ifølge Anker Brink Lund findes der næppe noget land, hvor fondene spiller så stor en rolle som i Danmark.
”Derfor glemmer man tit fondene, fordi man henter inspiration fra international forskning, og det kan være uheldigt. For skal man have forståelse for magt i Danmark, skal fondene inkluderes. De hører kort sagt hjemme i en dansk magtudredning i mange forskellige sektorer, så man skal huske at få fondene med både som en del af forretningslivet, i det offentlige og civilsamfundet.”
Men har fondene stor magt i dagens Danmark?
”Det har jeg ikke forskningsbaseret viden til at svare på. Netop derfor skal det udredes - herunder spørgsmålet, der ofte dukker op i den offentlige debat, om fondene har for stor magt,” slutter Anker Brink Lund.
