Overstiger vederlaget til fondsbestyrelsen det forventelige, så kan bestyrelsesmedlemmerne godt forberede sig på opklarende spørgsmål fra myndighederne.
Erhvervsstyrelsen arbejder nemlig i øjeblikket på en temakontrol af landets godt 1.300 erhvervsdrivende fondes bestyrelseshonorarer, for “derved at få bragt lovstridige ledelsesvederlag m.v. til ophør,” som det hedder i Erhvervsstyrelsens seneste årsberetning (pdf).
Kontrollen var også på dagsordenen, da direktør Katrine Winding fra Erhvervsstyrelsen præsenterede styrelsens fokusområder på Fondenes Dag i Industriens Hus tidligere på efteråret:
”Vi ser på størrelsen af vederlagene, og på hvad størrelsen afhænger af. Som led i undersøgelsen kommer vi også til at stille spørgsmål til fondene, hvis vederlagene afviger væsentligt,” sagde hun.
Udover at høje bestyrelseshonorarer kan være ulovlige – det vender vi tilbage til herunder – så risikerer uforholdsmæssigt høje vederlag til ledelsen i enkelte fonde nemlig også at sætte resten af sektoren i et dårligt lys hos befolkningen.
Og derfor sætter styrelsen ind med sin kontrol, så der ikke opstår fondsmyter, sagde direktør Katrine Winding.
“Denne undersøgelse er også et spørgsmål om at understøtte tilliden til fondene. Vi skal nødigt tilbage til tidligere tiders historier om lukkede fondsledelser, der uddeler meget store vederlag til sig selv bag lukkede døre. Der er vi heldigvis ikke i dag, og det er heller ikke det, jeg forventer at finde i undersøgelsen. Jeg forventer naturligvis, at vederlagene står mål med den indsats, der bliver ydet,” sagde hun.
Grundregel: Vederlag skal svare til indsatsen
Hvad Erhvervsstyrelsens temakontrol ender med at vise, ved ingen af gode grunde endnu.
Men ifølge Erhvervsfondsloven er der tale om lovstridige vederlag, som skal bringes til ophør, hvis vederlag til bestyrelse og direktion i en erhvervsdrivende fond overstiger, “hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og hvad der må anses for forsvarligt i forhold til den erhvervsdrivende fonds og i moderfonde koncernens økonomiske stilling.”
Men hvad lægger Erhvervsstyrelsen vægt på, når den vurderer, om et vederlag til direktion eller bestyrelse er “sædvanligt” i Erhvervsfondslovens betydning?
Ifølge Erhvervsstyrelsen selv (se boks herunder) vil kontrollen – blandt andet – fokusere på fem specifikke områder.
Eksempelvis indeholder kontrollen en vurdering af fondsbestyrelsens faktiske
tidsforbrug og aktiviteter for at sikre, at der er tale om ”et sædvanligt tidsforbrug i forhold til bestyrelsens aktiviteter.”
Kontrollen tager også i betragtning, at der kan være en afgørende forskel på både arten og omfanget af det arbejde, der kræves for at opfylde de erhvervsdrivende fondes forskellige formål.
Desuden vil fondens størrelse og organisering spille en rolle, når Erhvervsstyrelsen vurderer om arbejdets art og omfang er inden for skiven.
Det kan også indgå i Erhvervsstyrelsens vurdering, om eventuelle opgaver i et fondsejet koncernselskab reelt er en del af hvervet i bestyrelsen.
Og derudover ser Erhvervsstyrelsen på honorarer i sammenlignelige fonde, når den vurderer, hvad der skal anses for et ”sædvanligt” vederlag i Erhvervsfondslovens betydning af ordet.
Det sker der, hvis vederlaget er for højt
Selvom de fem områder herover kan indgå i Erhvervsstyrelsens kontrol, så understreger styrelsen samtidig, at der “vil være tale om et konkret skøn efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder,” når den vurderer, om et bestyrelsesvederlag er “sædvanligt.”
Hvis Erhvervsstyrelsens kontrol afslører for høje bestyrelsesvederlag, så kan styrelsen efter erhvervsfondslovens § 49, stk. 2 nedsætte vederlaget til bestyrelsen.
Til gengæld giver Erhvervsfondsloven ikke Erhvervsstyrelsen mulighed for direkte at nedsætte vederlaget til direktionen i en fond.
Det betyder dog ikke, at grænsen for fondsdirektørernes løn kun afhænger af deres evner ved forhandlingsbordet.
Hvis Erhvervsstyrelsen bliver opmærksom på meget usædvanlige vederlagsforhold for en direktion, kan bestyrelsen blive bedt om at forklare sig, og det kan i sidste ende føre til et de facto krav om lavere direktørløn:
“Vi kan på baggrund af redegørelsen eventuelt give bestyrelsen et påbud om at reducere fondens administrationsomkostninger, herunder vederlaget til direktionen,” oplyser Erhvervsstyrelsen i den skriftlige kommentar (se mere herunder).
FAKTA: Dette lægger Erhvervsstyrelsen vægt på i sin vurdering
Vi bad Erhvervsstyrelsen om at forklare, hvordan den når frem til, om honoraret til en bestyrelse er for højt.
Erhvervsstyrelsen oplyser følgende i et skriftligt svar:
“I erhvervsfondslovens § 49, stk. 1, fremgår det, at vederlag til medlemmer af ledelsen i en erhvervsdrivende fond ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og hvad der må anses for forsvarligt i forhold til den erhvervsdrivende fonds og i moderfonde koncernens økonomiske stilling.
Bestemmelsen svarer i sit indhold til selskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt.
Efter erhvervsfondslovens § 49, stk. 2, kan styrelsen nedsætte et vederlag til bestyrelsen, der findes for højt.
Når det skal vurderes, hvorvidt et bestyrelsesvederlag (dvs. det samlede vederlag) er sædvanligt, vil der være tale om et konkret skøn efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder.
I vurderingen kan der med henvisning til lovbemærkningerne bl.a. lægges vægt på de nedenfor omtalte forhold, der dog ikke udgør en udtømmende beskrivelse af de hensyn, der kan tillægges vægt ved vurderingen af, om et vederlags størrelse er ”sædvanligt” eller ”for højt” efter hvervets art og omfang:
Bestyrelsens tidsforbrug og aktiviteter:
Der ses på det faktiske tidsforbrug og aktiviteter, men det vurderes også, hvad der må anses for at være et sædvanligt tidsforbrug i forhold til bestyrelsens aktiviteter.
Fondens formål, aktiviteter og resultater:
Bestyrelsens primære opgave er at opfylde fondens formål. Der kan være en afgørende forskel på både arten og omfanget af det arbejde, der kræves for at opfylde forskellige formål.
Der vil også blive taget hensyn til fondens faktiske aktiviteter og resultater.
Fondens størrelse:
Størrelsen af fondens kapital har den betydning, at der alt andet lige vil være et større arbejde og ansvar forbundet med bestyrelsesarbejdet, jo større fonden er.
Fondens størrelse og organisering kan således være et parameter i forhold til at vurdere både arbejdets art og omfang.
Eventuel vederlæggelse for andre ledelseshverv i koncernen:
Bestyrelsen kan via fondens ejerskab af dattervirksomheder bestemme både hvem, der skal sidde i ledelsen af dattervirksomhederne, og deres honorar i dattervirksomhederne.
Det kan derfor indgå i vurderingen, om honoreringen for arbejdet i et koncernselskab reelt bør betragtes som en del af vederlaget for hvervet i bestyrelsen.
Bestyrelseshonorarer i sammenlignelige virksomheder:
Bestyrelseshonorarer i sammenlignelige fonde og evt. andre sammenlignelige virksomhedsformer, herunder aktieselskaber, indgår i vurderingen af, hvad der må anses for ”sædvanligt”.
Det vil typisk være mest relevant at sammenligne med honorarernes størrelse i andre erhvervsdrivende fonde, som ud fra diverse parametre minder om den pågældende fond, men det kan ikke udelukkes, at det også kan være relevant at se på honorarernes størrelse i andre virksomhedsformer, herunder aktieselskaber, hvis virksomhederne i øvrigt er sammenlignelige.
Erhvervsstyrelsen kan tillige inddrage andre relevante forhold i sit skøn.
Direktionens løn
Det skal i relation hertil bemærkes, at Erhvervsfondsloven ikke giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at nedsætte vederlaget til direktionen i en fond.
Dette hænger sammen med at bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond er ansvarlig for, at der ved fastsættelsen af vederlaget til direktionen tages behørigt hensyn til fondens interesser, og at vederlaget derfor er passende i forhold til direktørarbejdets art, omfang, fondens økonomiske forhold mv.
Hvis styrelsen konkret bliver opmærksom på meget usædvanlige vederlagsforhold for direktionen, kan bestyrelsen blive anmodet om en redegørelse for baggrunden herfor og forholdet mellem fondens administrationsomkostninger og fondens samlede resultat og uddelinger.
Styrelsen kan på baggrund af redegørelsen eventuelt give bestyrelsen et påbud om at reducere fondens administrationsomkostninger, herunder vederlaget til direktionen.
Styrelsen har derimod ikke mulighed for direkte at nedsætte et honorar til en direktør, der vurderes at overstige, hvad der er rimeligt.
Hvis styrelsen konkret bliver opmærksom på meget usædvanlige vederlagsforhold i fondens datterselskab, kan fondens bestyrelsen også blive anmodet om en redegørelse.
Kilde: Erhvervsstyrelsen
