Ti år efter, at anbefalingerne for god fondsledelse blev en del af lovgivningen for de erhvervsdrivende fonde, lever flere af landets fonde stadig ikke op til kravene.
Det viser nye tal fra Erhvervsstyrelsen, som Fundats har fået aktindsigt i.
Derfor har Erhvervsstyrelsen nu rejst hele 191 sager om manglende redegørelser for god fondsledelse.
"Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, at en så relativ stor del af fondsbestyrelserne ikke har styr på reglerne på området," siger Marianne Philip, formand for Komitéen for god Fondsledelse, som står bag de i alt 17 anbefalinger, som de erhvervsdrivende fonde er forpligtet til at forholde sig til hvert år.
Følg eller forklarAnbefalingerne for god fondsledelse er forankret i Erhvervsfondslovens § 60, men det er ikke lovpligtigt at følge selve anbefalingerne.
Efter princippet om "følg eller forklar" er det lovpligtigt for de erhvervsdrivende fonde at udfylde en årlig redegørelse for, om fonden følger anbefalingerne, og i modsat fald forklare, hvorfor de enkelte anbefalinger ikke følges.
Har hverken fulgt eller forklaret
Som en del af sit tilsyn med de erhvervsdrivende fonde foretager Erhvervsstyrelsen hvert år en såkaldt temakontrol med fokus på at afdække et bestemt problemfelt på fondsområdet.
Og i år har styrelsen altså valgt at tage temperaturen på fondenes efterlevelse af anbefalingerne, som Komitéen for god Fondsledelse leverede i 2014 og opdaterede i 2020 med det formål "at sikre grundlaget for god ledelse af erhvervsdrivende fonde, gennemsigtighed og åbenhed".
Det er vel at mærke ikke et lovkrav, at de erhvervsdrivende fonde følger anbefalingerne. Men det er et krav i både Erhvervsfondsloven og Årsregnskabsloven, at fondene forholder sig til hver enkelt af de 17 anbefalinger hvert år, når de aflægger regnskaber.
Således kan de erhvervsdrivende fonde efter princippet om "følg eller forklar" enten angive i det lovpligtige skema, at de følger anbefalingerne, eller forklare, hvorfor de ikke følger dem.
De fonde, der ikke lever op til lovgivningen, har altså hverken fulgt anbefalingerne eller gjort rede for, hvorfor de ikke følger dem.
Fakta: Erhvervsstyrelsens temakontrol 2023På baggrund af gennemgangen har styrelsen rejst 191 sager:
83 fonde har modtaget et påbud om at indsende en redegørelse for god fondsledelse samt frem i tid at overholde reglerne:
Ingen redegørelse eller
konstaterbar forældet redegørelse på fondens hjemmeside39 fonde har modtaget et fremadrettet påbud:
Redegørelsen lider af alvorlige mangler eller
regnskabsperioden for redegørelsen er uidentificerbar69 fonde har modtaget et vejledningsbrev:
Redegørelsen indeholder minimum 10 anbefalinger, som ikke efterleves eller
redegørelsen findes på hjemmesiden, men henvisningen i årsrapporten er mangelfuld
Første systematiske kortlægning
Blandt anbefalingerne med den laveste efterlevelse i fondslandskabet er den såkaldte anbefaling 3.1.2, som handler om åbenhed om ledelsens vederlag.
Kun 65 procent af de erhvervsdrivende fonde følger eller forklarer fravalget af anbefalingen, som indebærer, at fondene i årsregnskabet oplyser konkret, hvad hvert enkelt medlem af bestyrelse og direktion tjener hos fonden og eventuelle datterselskaber.
Problemerne med fondenes åbenhed om vederlag er ikke ukendte. Fundats afdækkede i august, hvordan flere af landets største erhvervsdrivende fonde hævder at følge anbefalingerne for god fondsledelse, men alligevel undlader at oplyse bestyrelsens og direktionens individuelle honorarer.
Det viste en gennemgang af årsrapporterne fra landets 100 mest uddelende fonde. Men det er første gang, Erhvervsstyrelsen selv foretager en så systematisk kortlægning af problemet. Styrelsen har i sin temakontrol undersøgt i alt 1.376 erhvervsdrivende fonde (se resultaterne i tabellen under artiklen).
Af de 65 procent af fondene, der lever op til kravene, har bare 47 procent valgt at følge anbefalingen, mens lidt over fem procent forklarer, hvorfor de ikke følger den. For en andel af fondene er anbefalingen ikke relevant, lyder det i Erhvervsstyrelsens tal, mens 28 procent hverken følger eller forklarer.
Næsten lige så ringe står det til med den såkaldte anbefaling 2.3.4, som handler om at gøre rede for bestyrelsens sammensætning.
Kun 70 procent af de erhvervsdrivende fonde efterlever anbefalingen, som indebærer, at fondene foruden bestyrelsesmedlemmernes stamdata oplyser deres særlige kompetencer, øvrige ledelseshverv, samt hvorvidt de ejer aktier i fondens dattervirksomheder, og om de anses for uafhængige. Af de 70 procent af fondene, der lever op til kravene, har 63 procent valgt at følge anbefalingen, mens syv procent forklarer, hvorfor de ikke følger den.
Særligt pauvert står det til med efterlevelsen af anbefaling 2.5.2 om aldersgrænser. Kun 37 procent af fondene har valgt at følge anbefalingen, som lyder på, at der fastsættes en aldersgrænse for medlemmerne af bestyrelsen, som offentliggøres i ledelsesberetningen eller på fondens hjemmeside. En anbefaling, som skal understøtte fornyelse i bestyrelsen og sikre en aktiv stillingtagen til bestyrelsens sammensætning og kompetencer, som det lyder i begrundelsen fra Komitéen for god Fondsledelse.
26 procent af fondene forklarer, hvorfor de ikke følger anbefalingen om aldersgrænser, hvilket bringer efterlevelsen op på bare 63 procent.
Ikke tilfredsstillende
Selv blandt de anbefalinger, der har den højeste efterlevelse, er fondene langtfra i mål.
Den anbefaling, der med 88 procent nyder den højeste efterlevelse, er anbefaling 2.2.1, at bestyrelsesformanden organiserer, indkalder og leder bestyrelsesmøderne med henblik på at sikre et effektivt bestyrelsesarbejde og skabe de bedst mulige forudsætninger for bestyrelsesmedlemmernes arbejde, enkeltvis og samlet.
Af de 88 procent af fondene, der lever op til kravene, har 86 procent valgt at følge anbefalingen, mens under to procent forklarer, hvorfor de ikke følger den.
Næsten lige så mange fonde, 87 procent, efterlever anbefaling 1.1, som handler om, at bestyrelsen vedtager principper for ekstern kommunikation, "som imødekommer behovet for åbenhed og interessenternes behov og mulighed for at opnå relevant opdateret information om fondens forhold."
83 procent af fondene har valgt at følge anbefalingen, mens næsten fem procent forklarer, hvorfor de ikke følger den.
Med andre ord spænder efterlevelsen for hver af anbefalingerne fra bare 63 til 88 procent, og ingen af anbefalingerne bliver fulgt af samtlige fonde eller fulgt af en forklaring på fravalget.
"Læser man komitéens årsberetning for 2023, vil man se, at det er noget vi er bevidste om, og noget vi løbende arbejder på at forbedre gennem vejledning og dialog med fondsbestyrelserne," siger Marianne Philip.
Komitéen har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen holdt to dialogmøder i 2024 for at vejlede fondene og deres rådgivere om anbefalingerne og om, hvordan fondenes årlige redegørelse for god fondsledelse skal udfyldes.
Er det tilfredsstillende, at Erhvervsstyrelsen efter ni år med anbefalinger for god fondsledelse må rejse 191 sager om manglende efterlevelse?
"Nej, det synes jeg er for mange sager. Ikke mindst fordi det jo ikke kun påhviler fondsbestyrelserne, men også revisorerne at sikre, at bestyrelserne aflægger redegørelsen," siger komitéformanden, som til daglig er advokat og partner i Kromann Reumert og desuden selv bestyrelsesmedlem i flere store fonde.
"Når det så er sagt, så er det vigtigt at huske på, at der i alt er ca. 1400 erhvervsdrivende fonde i Danmark, hvoraf rigtig mange af disse er små fonde med en bestyrelse, som enten er ulønnet eller modtager et symbolsk beløb for deres varetagelse af bestyrelseshvervet. Det er særligt i disse mindre fonde, at vi i komitéen oplever, at der ikke altid er helt styr på selve anbefalingerne samt de bagvedliggende formelle krav som også stilles til redegørelsens offentliggørelse. Man fritages naturligvis ikke for at redegøre i overensstemmelse med gældende ret, blot fordi man ikke modtager vederlag i bestyrelsen, men det er ikke desto mindre et forhold, som man bør have in mente," siger hun.
De typiske fejl
Gruppen af fonde, der ikke efterlever erhvervsfondslovens § 60 om "følg eller forklar" omfatter både dem, der slet ikke forholder sig til anbefalingerne, og dem, der har angivet en utilstrækkelig forklaring.
En typisk fejl er, at fonden ikke forholder sig til hver enkelt anbefaling. Det kan være tilfældet, når fonden overordnet angiver, at de "følger alle anbefalinger, bortset fra" en bestemt anbefaling. En anden typisk fejl er, at fondens redegørelse forholder sig til anbefalingerne fra 2014 og altså ikke de senest opdaterede fra 2020.
Det kan man læse i komitéens præsentation fra forårets to dialogmøder med fonde i København og Aarhus, som Fundats også har fået aktindsigt i.
Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, at en så relativ stor del af fondsbestyrelserne ikke har styr på reglerne på området
Marianne Philip – formand, Komitéen for god Fondsledelse
I kategorien med utilstrækkelige forklaringer finder man typisk eksempler på, at begrundelsen afviger fra fondens faktiske forhold, at fondene kun henviser til vedtægterne eller lovgivningen uden nærmere forklaring, eller at de nøjes med at angive, at anbefalingen ikke er relevant. Nogle af fondene skriver, at de "følger delvist" uden forklaring. I andre tilfælde har fonde anført, at de ikke følger anbefalingen på grund af deres beskedne størrelse eller aktivitetsniveau.
Også de formelle krav, som stilles til udarbejdelsen og offentliggørelsen af redegørelsen, skaber problemer for fondsbestyrelserne, forklarer Marianne Philip.
"Hvis en fondsbestyrelse eksempelvis offentliggør redegørelsen på sin hjemmeside, så skal man huske at sikre, at URL-adressen til redegørelsen fungerer, at redegørelsen er tilgængelig på hjemmesiden, at redegørelserne for de sidste fem år er tilgængelige og dateret med korrekte datoer," siger hun:
"Glemmer man et af disse krav, risikerer man ikke at efterleve én eneste af de 17 anbefalinger – hvilket selvfølgelig har en meget negativ påvirkning af efterlevelsesprocenten."
Vil følge udviklingen tæt
Er det ønskværdigt, at Erhvervsstyrelsen igen om nogle år laver samme temakontrol, så det står klart, om der sker en udvikling i fondenes efterlevelse?
"I komitéen er vi ikke herre over, hvordan Erhvervsstyrelsen bruger deres tid og ressourcer. Det må således alene være op til Erhvervsstyrelsen at vurdere, om de finder det hensigtsmæssigt at udføre en lignende kontrol om nogle år," siger Marianne Philip.
"I komitéen vil vi fortsat følge udviklingen tæt – både igennem vores årlige stikprøver, men også igennem vores løbende dialog med fondsbestyrelserne," siger hun.
Fundats ville også gerne have talt med Erhvervsstyrelsens direktør Katrine Winding om hendes syn på, at styrelsen efter ti år med anbefalingerne må rejse 191 sager om manglende efterlevelse. Det har ikke været muligt at tale med Katrine Winding.
Komitéen for god Fondsledelse har netop sendt en revideret version af anbefalingerne i høring. Det nye kodeks indeholder to nye anbefalinger, herunder en anbefaling om at vælge bestyrelsesformand for ét år år ad gangen og en anbefaling om åbenhed om transaktioner med interesseforbundne parter, såsom virksomheder, hvor et ledelsesmedlem, en ægtefælle eller et familiemedlem har interesser.
