Bestyrelsen i Direktør K. W. Bruuns Familiefond er ikke forpligtet til at uddele til de fem uddelingsformål, der er fastsat i vedtægten.
Vedtægten indeholder nemlig en prioritering af formålene, som derfor ikke kan betragtes som ligestillede.
Det har fondstilsynet i Erhvervsstyrelsen afgjort på baggrund af en redegørelse fra fondens bestyrelse.
”Bestyrelsen er således ikke forpligtet til at sikre, at der over en årrække er en vis rimelig balance i uddelingerne til de forskellige uddelingsformål,” skriver Erhvervsstyrelsen i afgørelsen, som Fundats har fået aktindsigt i.
Artiklen fortsætter under tabellen.
Erhvervsstyrelsen gik ind i sagen efter, vi her i Fundats kunne fortælle, at fondsbestyrelsen over en årrække på otte år har uddelt 98,7 pct. af uddelingerne til det ene af de fem uddelingsformål, nemlig til de direkte efterkommere efter direktør K. W. Bruun og Fru Ragnhild Bruun, som er nævnt fondens formål 3.a.
Bestyrelsen uddelte mere end 117 mio. kr. til de direkte familiemedlemmer i perioden.
I samme periode blev der ikke uddelt til de øvrige familiemedlemmer under formål b. Ligesom der heller ikke var faldet penge af til personer under formål c, som havde været venner med ægteparret Bruun eller på anden måde havde stået familien nær. Der var heller ikke uddelt penge til opretholdelse af minder om familien, herunder til slægtsbøger eller gravsteder under formål d.
Dog var der siden 2019 uddelt 500.000 kr. om året til det almene formål e, hvilket svarer til 1,2 procent af de samlede uddelinger på 119 millioner kroner i perioden.
Bestyrelsens ret til at vælge
Bestyrelsesformand Anders Bruun har ikke ønsket at kommentere Erhvervsstyrelsens afgørelse, men da Fundats interviewede ham i september, forklarede han, at bestyrelsen lagde afgørende vægt på vedtægtens punkt 3.3, som bestyrelsen opfatter som en prioritering af uddelingsformålene. Heraf fremgår at:
”Legater tildeles og lån ydes – medmindre bestyrelsen træffer anden bestemmelse – således at den i pkt. 3.a nævnte personkreds tilgodeses før den i pkt. 3.b nævnte personkreds og så fremdeles.”
Derudover fremgår det af vedtægtens punkt 3.5, at:
”I øvrigt afgør bestyrelsen alene, hvem der kan komme i betragtning ved tildeling af legater og lån.”
Flere eksperter vurderede det dog tvivlsomt, om vedtægtens uddelingsbestemmelser i en fondsretlig forstand kunne betragtes som en egentlig forpligtelse til at prioritere uddelingsbeløbene til de fem forskellige formål.
Tvivlen skyldtes blandt andet vedtægtens kraftige betoning af bestyrelsens ret til at træffe ”anden bestemmelse” i punkt 3.3 samt bestyrelsens ret til at vælge, ”hvem der kan komme i betragtning til legaterne,” som det fremgår af punkt. 3.5.
Understregningen af bestyrelsens ret til selv at vælge mellem formålene kunne betragtes som en mulighed for at tilsidesætte prioriteringen og uddelingsrækkefølgen, hvilket i praksis også er sket. Derfor var eksperterne usikre på, om rækkefølgebestemmelsen i en fondsretlig forstand kunne betragtes som en egentlig forpligtelse til at prioritere uddelingerne.
Men i afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen fremgår det klart, at styrelsen ved fortolkningen af vedtægten har lagt særlig vægt på rækkefølgebestemmelsen i vedtægtens punkt 3.3.
”Erhvervsstyrelsen er derfor enig i bestyrelsens fortolkning af fondens uddelingsformål om at uddelingsformålene ikke skal betragtes som ligestillede, men derimod som prioriterede,” fremgår det af afgørelsen.
Henviser til Rockwool Fonden
Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med sin undersøgelse af sagen bedt fondens bestyrelse fremsende eventuelle dokumenter, som er oprettet i forbindelse med udarbejdelsen af den oprindelige vedtægt.
Et såkaldt stiftelsesgrundlag kan nemlig indgå i den samlede fortolkning af uddelingsbestemmelserne i fondens formål.
Ifølge bestyrelsen findes, der dog ikke yderligere dokumenter, som knytter sig til oprettelsen af vedægtsdokumentet.
Derimod har bestyrelsen i sin korrespondance med Erhvervsstyrelsen lagt stor vægt på en anden fondssag om ligestillede kontra prioriterede formål – nemlig sagen om Rockwool Fonden, som i årtier har negligeret uddelinger til fondens kunstformål.
I forbindelse med en regnskabskontrol bad Civilstyrelsen om en redegørelse for Rockwool Fondens fortolkning af uddelingsformålene. Herefter lukkede Civilstyrelsen sagen uden yderligere bemærkninger.
Bestyrelsen i K. W. Bruuns Familiefond henviser i sin redegørelse til udfaldet af sagen om Rockwool Fonden.
”I Lars Bunchs [Rockwool Fondens advokat, red.] brev af 19/9 2022 til Civilstyrelsen (vedhæftes) argumenteres der i vidt omfang ud fra forhold, der ikke direkte fremgår af vedtægterne. En række lignende forhold kunne også fremdrages og underbygge denne sag, jf. dog det allerede anførte om praksis, da stifter og forfatteren til vedtægterne sad i bestyrelsen, men i denne fond kan uddelingsformålet med familien i fokus også underbygges af ordlyden i vedtægterne, jf. brevet af 2/11,” skriver bestyrelsen for K.W. Bruun & Hustrus Familiefond.
På den baggrund opfordrer bestyrelsen fondstilsynet i Erhvervsstyrelsen til at lade sagen ligge.
”Så konklusionen må være, at der i K.W. Bruun & Hustrus Familiefond er mere, der taler for, at der ikke er grundlag for at rejse kritik af praksis i relation til uddelinger og pålægge bestyrelsen andre retningslinjer for fremtidige uddelinger. Dvs. når sagen mod Rockwool Fonden blev lukket uden bemærkninger, er der i sagen med K.W. Bruun & Hustrus Familiefond endnu bedre grunde til at lukke sagen uden bemærkninger,” skriver bestyrelsen for K.W. Bruun & Hustrus Familiefond.
Uddelingspligt kan fraviges
I sin afgørelse forholder Erhvervsstyrelsen sig dog ikke til sagen om Rockwool Fonden, og styrelsen vælger heller ikke at lukke sagen uden bemærkninger. Derimod afgør Erhvervsstyrelsen sagen på baggrund af ordlyden i vedtægten samt de gældende fondsretlige regler, der udspringer af erhvervsfondsloven.
I begrundelsen for afgørelsen lægger Erhvervsstyrelsen vægt på erhvervsfondslovens § 77 og lovbemærkningerne til bestemmelsen. Af lovbemærkningerne fremgår:
”Hvis det fremgår af vedtægten, at der er flere uddelingsformål og dermed flere uddelingsberettigede, må der ikke over en årrække ske en ensidig begunstigelse af det ene område på bekostning af de øvrige angive områder. Over en given tidsperiode skal der således være en rimelig balance i uddelingerne til de forskellige uddelingsberettigede. Bestyrelsen er således ansvarlig for at sikre uddeling til samtlige uddelingsformål, og at der ikke konsekvent uddeles til nogen på bekostning af andre.”
Men da vedtægten indeholder en prioriteringsregel, er bestyrelsen ikke forpligtet til at uddele til samtlige uddelingsformål, forklarer Erhvervsstyrelsen:
”Ovenstående udgangspunkt kan imidlertid fraviges i situationer, hvor vedtægten bestemmer, at bestemte uddelingsformål skal prioriteres over andre uddelingsformål,” skriver Erhvervsstyrelsen og henviser til højesteretssagen om Det Nissenske Familiefond samt til Erhvervsfondsudvalgets rapport om fremtidens regulering af erhvervsdrivende fonde på side 247.
På den baggrund foretager Erhvervsstyrelsen sig ikke mere i den del af sagen. Men i lyset af de konsekvente uddelinger til stifterparrets direkte efterkommere påbyder fondstilsynet bestyrelsen at registrere de uddelingsberettigede familiemedlemmer i cvr-registret.
Det skyldes reglerne om reelle ejere, som betyder, at også særligt begunstigede legatmodtagere skal registreres som reelle ejere lige som fondens bestyrelsesmedlemmer.
I den periode, som Erhvervsstyrelsen har undersøgt, har 24 forskellige fysiske personer modtaget penge fra fonden under formål 3.a, mens to alment velgørende institutioner har modtaget penge under det sidste formål i uddelingsrækkefølgen - det almennyttige formål 3.e.
