Ikea Fonden: Bekæmpelse af fattigdom og klima går hånd i hånd

Hos den svensk-hollandske kæmpefond, Ikea Fonden, er støtte til ren energi og et mere bæredygtigt landbrug en motor for fattigdomsbekæmpelse. “Ved at accelerere overgangen til vedvarende energi kan vi skabe betingelserne for, at folk kan øge deres indkomster, så de kan få et bedre liv,” siger programchef fra fonden.

Hos Ikea Fon­den er ved­va­ren­de ener­gi ik­ke ba­re vej­en til min­dre CO2-ud­led­ning. Det er og­så vej­en til min­dre fat­tig­dom og  ulighed.

Be­kæm­pel­se af fat­tig­dom og kli­ma­for­an­drin­ger er to si­der af sam­me mønt.

Det er til­gan­gen hos en af ver­dens stør­ste vel­gø­ren­de fon­de, Ikea Fon­den. Si­den 2018 har den svensk-hol­land­ske kæm­pe­fond haft et stra­te­gisk fo­kus på be­kæm­pel­se af fat­tig­dom og kli­ma­for­an­drin­ger - ik­ke som to ad­skil­te fo­ku­s­om­rå­der, men som om­rå­der, der er af­hæn­gi­ge af og smit­ter af på hinanden.

Det er der iføl­ge Ma­ri­lia Bezer­ra, pro­gram­chef i Ikea Fon­den, en god grund til. Hun har en bag­grund fra Cl­in­ton Glo­bal Ini­ti­a­ti­ve og Ca­re En­ter­pri­ses og sid­der i dag med an­sva­ret for ud­vik­lin­gen og im­ple­men­te­rin­gen af Ikea Fon­dens glo­ba­le strategi.

“I takt med at sam­men­hæn­gen mel­lem kli­ma­for­an­drin­ger­ne og bæ­re­dyg­ti­ge le­ve­vil­kår bli­ver sta­dig ty­de­li­ge­re, ser vi, at kli­ma­kri­sen på­vir­ker nog­le af de fat­tig­ste re­gio­ner i ver­den ufor­holds­mæs­sigt me­get, med de mest sår­ba­re be­folk­nin­ger, der bæ­rer ho­ved­byr­den af kli­ma­for­an­drin­ger­ne. Det be­ty­der og­så, at løs­nin­ger på fat­tig­dom og kli­ma­for­an­drin­ger i sti­gen­de grad over­lap­per hin­an­den,” for­kla­rer Ma­ri­lia Bezer­ra i et skrift­ligt svar til Fundats.

Ikea Fon­den, som får si­ne mid­ler fra Ing­ka Fo­un­da­tion, der og­så ejer mø­bel­gi­gan­ten Ikea, støt­ter der­for i dag en ræk­ke pro­jek­ter og part­ner­ska­ber i ud­vik­ling­s­lan­de, hvor hu­ma­ni­tær nød­hjælp, ud­dan­nel­se, li­ge­stil­ling og sund­heds­ple­je er di­rek­te koblet op på ud­rul­nin­gen af me­re ved­va­ren­de ener­gi og en me­re bæ­re­dyg­tig fødevareproduktion.

Det gæl­der ek­sem­pel­vis in­den for fo­ku­s­om­rå­det “ren ener­gi”, som er et ud af i alt fi­re ind­sats­om­rå­der hos Ikea Fon­den. In­den for det pro­gra­m­om­rå­de har fon­den en eks­pli­cit am­bi­tion om at gø­re “ad­gan­gen til ved­va­ren­de ener­gi nem­me­re, hur­ti­ge­re, me­re øko­no­misk over­kom­me­lig og me­re inkluderende.”

Ræ­son­ne­ment­et bag den am­bi­tion er, at ren ener­gi er mo­tor for bå­de min­dre fat­tig­dom og min­dre CO2-udledning.

“Ved at ac­ce­le­re­re over­gan­gen til ved­va­ren­de ener­gi kan vi ska­be be­tin­gel­ser­ne for, at folk kan øge de­res ind­kom­ster, så de kan få et bed­re liv sam­ti­dig med, at vi re­du­ce­rer CO2-ud­led­nin­ger­ne og der­med be­kæm­per kli­ma­for­an­drin­ger­ne,” si­ger Ma­ri­lia Bezerra.

Ambition: Løsninger på globale udfordringer

Ikea Fon­den blev op­rin­de­ligt stif­tet af Ikea’s grund­læg­ger Ing­var Kam­prad i 1982 med det for­mål at frem­me in­nova­tion i ar­ki­tek­tur og de­sign. I 2009 fik fon­den dog juri­disk til­la­del­se til at æn­dre i si­ne vedtæg­ter, og fon­dens for­mål blev æn­dret til at fo­ku­se­re på sår­ba­re børn. Et for­mål som i dag er cen­tre­ret pri­mært på børn og fa­mi­li­er i ud­vik­ling­s­lan­de - og her­un­der alt­så spe­ci­fikt på kli­ma- og fattigdomsbekæmpelse.

Ma­ri­lia Bezer­ra be­grun­der val­get af de to ind­sats­om­rå­der i fon­dens vel­gø­ren­de ak­ti­vi­te­ter med, at det i dag er “de to stør­ste trus­ler for vo­res børns frem­tid. Det er der­for, at fon­den adop­te­re­de den stra­te­gi­ske ret­ning i 2018.”

I kon­kre­te tal ud­de­ler Ikea Fon­den i om­eg­nen af 200 mil­li­o­ner eu­ro om året, sva­ren­de til næ­sten 1,5 mil­li­ar­der dan­ske kro­ner til det for­mål. Det gør fon­den til en af de stør­ste pri­va­te bi­drag­sy­de­re in­den for det hu­ma­ni­tæ­re om­rå­de på glo­balt plan. Pen­ge­ne ud­de­les gen­nem klas­si­ske do­na­tio­ner, men en ræk­ke af Ikea Fon­dens ud­de­lin­ger er for­ank­ret i den me­re stra­te­gi­ske og ka­ta­ly­ti­ske filan­tro­pi - med en klar mål­sæt­ning om at bru­ge filan­tro­pi­ske mid­ler til at frem­me po­si­ti­ve samfundsforandringer.

I en tid med sti­gen­de fi­nan­si­elt be­hov bå­de i for­hold til kli­ma­for­an­drin­ger­ne og hu­ma­ni­tæ­re ud­for­drin­ger, er det es­sen­ti­elt, at vi og al­le vo­res sam­ar­bejds­part­ne­re går sam­men om at ud­nyt­te de for­de­le, filan­tro­pi har

Ma­ri­lia Bezer­ra –pro­gram­chef i Ikea Fonden

Den ty­pe mid­ler, me­ner Ma­ri­lia Bezer­ra, at der i høj grad er brug for i dag:

“I en tid med sti­gen­de fi­nan­si­elt be­hov bå­de i for­hold til kli­ma­for­an­drin­ger­ne og hu­ma­ni­tæ­re ud­for­drin­ger, er det es­sen­ti­elt, at vi og al­le vo­res sam­ar­bejds­part­ne­re går sam­men om at ud­nyt­te de for­de­le, filan­tro­pi har,” si­ger hun og frem­hæ­ver sær­ligt fon­dens rol­le i for­hold til at til­træk­ke me­re pri­vat ka­pi­tal til ind­sat­ser i udviklingslande:

“Vi kan hjæl­pe med at mo­bi­li­se­re pri­vat ka­pi­tal gen­nem nye for­mer for ka­pi­ta­lud­rul­ning, ved at ud­for­dre for­stå­el­sen af ri­si­ci og ved at gø­re det let­te­re for me­re me­re kon­ven­tio­nel ka­pi­tal at nå ud til mar­ke­der og sam­fund, der i dag be­fin­der sig i øko­no­mi­ens yderkanter.”

Flere fluer med et smæk

Ikea Fon­dens ra­i­son d'être hvi­ler på, at bæ­re­dyg­ti­ge løs­nin­ger op­nås gen­nem sy­ste­mi­ske trans­for­ma­tio­ner - gen­nem trans­for­ma­tion til et nyt ener­gi­sy­stem, et nyt fø­de­va­re­sy­stem og et nyt flygtningesystem.

Den til­gang er og­så en, som blandt an­dre FNs kli­ma­pa­nel IPCC abon­ne­rer på. IPCC adres­se­rer så­le­des di­rek­te be­ho­vet for grund­læg­gen­de æn­drin­ger i bå­de vo­res ener­gi­sy­stem og land- og øko­sy­stem som af­gø­ren­de for, at vi kan nå de glo­ba­le klimamål.

I for­hold til de sy­ste­mi­ske trans­for­ma­tio­ner, ar­bej­der Ikea Fon­den ud fra den te­se, at der er ge­vin­ster at hen­te ved at adres­se­re fle­re ud­for­drin­ger på sam­me tid. Fon­den skri­ver di­rek­te på sin hjem­mesi­de, at “trans­for­ma­tio­ner hæn­ger sam­men og ska­ber stør­re im­pact, når de adres­se­res i sammenhæng.”

Den tænk­ning er og­så af­spej­let i man­ge af fon­dens be­vil­lin­ger og pro­jek­tind­sat­ser, som bå­de har et fo­kus på pla­ne­ten (ener­gi, cir­ku­la­ri­tet, land­brug) og på det hu­ma­ni­tæ­re om­rå­de (fat­tig­dom, flygt­nin­ge, ligestilling).

Et ek­sem­pel er fon­dens støt­te til or­ga­ni­sa­tio­ner­ne GIZ and En­Dev, som ar­bej­der for, at småbøn­der i Etio­pi­en, Ke­nya og Ugan­da kan få ad­gang til og bru­ge so­le­ner­gi bå­de for at for­bed­re de­res le­ve­vil­kår og øge de­res mod­stands­dyg­tig­hed over for kli­ma­for­an­drin­ger­ne. I det pro­jekt er der des­u­den et fo­kus på li­ge­stil­ling og kvin­ders mu­lig­he­der. Det er så­le­des et krav om, at mindst 25 pro­cent af de småbøn­der, der får del i støt­ten, skal væ­re kvinder.

Vo­res fø­de­va­re­sy­ste­mer kræ­ver og­så en fuld­stæn­dig over­ha­ling - en sy­ste­misk forandring.

Ma­ri­lia Bezer­ra – Pro­gram­chef i Ikea Fonden

Et an­det ek­sem­pel er Ikea Fon­dens ind­sats for at mind­ske hunger­s­nød, hvor fon­den i høj grad støt­ter pro­jek­ter og ind­sat­ser, der frem­mer et me­re re­ge­ne­ra­tivt landbrug.

Det er vej­en til en øko­no­misk, so­ci­al og mil­jø­mæs­sig bæ­re­dyg­tig fø­de­va­re­pro­duk­tion, me­ner Ma­ri­lia Bezerra:

“Vo­res fø­de­va­re­sy­ste­mer kræ­ver og­så en fuld­stæn­dig over­ha­ling - en sy­ste­misk for­an­dring. Ved at støt­te bøn­der­ne i at ta­ge re­ge­ne­ra­ti­ve og agroøko­lo­gi­ske prak­sis­ser i brug, kan vi over­gå til et fø­de­va­re­sy­stem, der respek­te­rer vo­res pla­nets græn­ser og sik­rer vel­fær­den for men­ne­sker nu og i fremtiden.”

Forandring gennem partnerskaber

En væ­sent­lig del af Ikea Fon­dens filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter er for­ank­ret i en part­ner­skabs­stra­te­gi, og fon­den har iføl­ge de­res eg­ne op­lys­nin­ger 140 part­ne­re for­delt rundt om­kring i verden.

Ar­gu­men­tet for det­te, er, iføl­ge Ma­ri­lia Bezer­ra, at fon­den øn­sker at byg­ge bro mel­lem den pri­va­te sek­tor, den of­fent­li­ge sek­tor og ci­vil­sam­fun­det for at ska­be im­pact. Hun me­ner, at part­ner­ska­ber er en for­ud­sæt­ning for sy­ste­mi­ske forandringer:

“Det er en kol­lek­tiv ind­sats at trans­for­me­re sy­ste­mer. Der er ik­ke no­gen en­kelt or­ga­ni­sa­tion, der kan ta­ck­le de kom­plek­se år­sa­ger til kli­ma­for­an­drin­ger­ne og fat­tig­dom ale­ne. Der­for er der brug for, at man­ge or­ga­ni­sa­tio­ner går sam­men med kom­ple­men­tæ­re res­sour­cer for at ska­be og for­ank­re va­ri­ge po­si­ti­ve forandringer.”

Et vig­tigt ben i det­te har gen­nem de se­ne­ste år væ­ret part­ner­ska­ber med an­dre fon­de. Blandt an­det ind­gik fon­den til­ba­ge i 2021 et part­ner­skab med Ro­ck­e­fel­ler Fo­un­da­tion om ud­bre­del­se af re­ne ener­gikil­der i en ræk­ke ud­vik­ling­s­lan­de - her­un­der In­di­en, Ni­ge­ria, og Etio­pi­en. Beg­ge fon­de be­vil­ge­de 422,76 mil­li­o­ner eu­ro til ind­sat­sen. Bezos Earth Fund, Sel­ce Fo­un­da­tion og Cli­ma­te Wor­ks Fo­un­da­tion er an­dre ek­semp­ler på fon­de, som Ikea fon­den gen­nem de se­ne­ste år har tea­met op med.

Ma­ri­lia Bezer­ra frem­hæ­ver dog og­så, at fon­den i sti­gen­de grad har fo­kus på at ind­gå part­ner­ska­ber med lo­ka­le aktører.

“Vi for­står i sti­gen­de grad, at dem, der selv op­le­ver ud­for­drin­ger­ne, of­te er bedst i stand til at fin­de løs­nin­ger­ne for de­res lo­kal­sam­fund, og vi an­er­ken­der, at lo­ka­le, sam­funds­ba­se­re­de or­ga­ni­sa­tio­ner har væ­ret i front­linj­en af ind­sat­sen i år­ti­er. I ly­set af det­te ar­bej­der vi på at fin­de fle­re må­der at sam­ar­bej­de med dis­se or­ga­ni­sa­tio­ner for at gø­re dem i stand til at fin­de de bed­ste og mest ef­fekt­ful­de løs­nin­ger til de­res samfund.”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer