En tidligere mangeårig stor profil fra Christiansborg, som nu står i spidsen for én af landets store ngo’er, og en markant profil fra det kommunalpolitiske danmarkskort er blandt debattørerne, når Fondenes Videnscenter i morgen, onsdag 30. november, byder velkommen til ’Fondsforum 2022’.
Johanne Schmidt-Nielsen, der i syv år var politisk ordfører for Enhedslisten og nu er generalsekretær i Red Barnet, og den socialdemokratiske borgmester i Aarhus Kommune de seneste 11 år Jacob Bundsgaard sidder klar i konferencecenteret The Plant i København til at debattere under overskriften ’Filantropien i udvikling’.
Det sker side om side med blandt andre direktør i Augustinusfonden Frank Rechendorff Møller og Tryghedsgruppens administrerende direktør Rie Odsbjerg Werner.
Fundats har inden Fondsforum talt med Johanne Schmidt-Nielsen og Jacob Bundsgaard om deres syn på den samfundsindflydelse, som fondssektoren udøver på baggrund af årlige uddelinger for mere end 25 milliarder kroner. Men også om erfaringerne med at samarbejde med fondene - set fra deres perspektiver i ngo-verdenen og den kommunale sektor.
Johanne Schmidt-Nielsens blå bog
- Født 22. februar 1984 (38 år).
- Bachelor i socialvidenskab, Roskilde Universitet.
- Folketingsmedlem for Enhedslisten 2007-2019 (syv af årene som politisk ordfører).
- Generalsekretær i ngo’en Red Barnet siden 2019.
Johanne Schmidt-Nielsen betoner, at fondene har nogle muskler, som er med til at skabe forandringer, og en risikovillighed, som det er sværere at have rent politisk i offentligt regi.
”Det ville være et voldsomt tilbageslag, hvis det danske samfund ikke havde fondenes midler. Der er ingen tvivl om, at fondene gør en afgørende forskel på det sociale og kulturelle område samt inden for forskning,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Men Red Barnets frontfigur understreger i samme moment, at der er opgaver blandt dem, fondene løfter, som hun ville ønske ikke var fondsfinansierede.
”Vi arrangerer for eksempel sommerlejre for børn fra udsatte positioner – børn, der ellers ville risikere at sidde hjemme i lejligheden hele sommeren og ikke have noget at fortælle, når læreren på første dag efter sommerferien spørger, hvad børnene har lavet i ferien. Jeg ville virkelig ønske, at den slags aktiviteter, der er så afgørende for børns liv, blev finansieret af det offentlige, men når det nu ikke sker, er det jo heldigt, at der er fonde, som vil løfte opgaven,” siger Red Barnets daglige leder og generalsekretær gennem de seneste tre år.
Det ville være et voldsomt tilbageslag, hvis det danske samfund ikke havde fondenes midler
Johanne Schmidt-Nielsen – Generalsekretær, Red Barnet
Johanne Schmidt-Nielsen glæder sig også over, at der er en så stor mangfoldighed i fondslandskabet.
”Selvom udviklingen går i retning af, at flere fonde i reelle partnerskaber arbejder mere strategisk med nogle af samfundets komplekse problemstillinger, hvilket er både klogt og rigtigt, er det samtidig vigtigt, at vi fortsat har de mindre fonde, som støtter små og ofte vilde projekter,” mener Johanne Schmidt-Nielsen.
Fonde er blevet mere professionelle
Jacob Bundsgaard, der har 20 års erfaring fra byrådet i Aarhus, hæfter sig blandt andet ved, at fondene har fået en mere tydelig profil de senere år.
Jacob Bundsgaards blå bog
- Født 28. februar 1976 (46 år).
- Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.
- Medlem af Aarhus Byråd for Socialdemokratiet siden 1. januar 2002.
- Borgmester i Aarhus fra august 2011.
”Jeg oplever, er der er sket en ret markant professionalisering af fondenes arbejde, og de strategier, fondene arbejder efter, er blevet tydeligere. Mit generelle billede er, at man har skærpet bevidstheden om det ansvar, man har som fond både i forhold til de midler, der ligger i fondene, og de muligheder, man har for at påvirke den generelle samfundsudvikling gennem donationerne. Så over en bred kam spiller fondene en tydeligere og mere bevidst rolle, end tilfældet var for år tilbage,” siger Jacob Bundsgaard.
Han nævner en række eksempler på, at fondsmidler har løftet projekter i kommunen op på et helt andet niveau, end hvad der ville have været realistisk med offentlige midler alene.
”Der sker en vis grad af arbejdsdeling i disse år. I mange tilfælde er fondene med til at løfte ordinære projekter det sidste niveau op til at blive spektakulært. For eksempel ville ARoS og regnbuen på toppen af museet, der er blevet et vartegn for Aarhus, aldrig være løftet op til dét niveau uden filantropiske midler. Moesgaard ville ikke kunne etableres som et museum i arkitektonisk verdensklasse, hvis det ikke var for en stribe fondsdonationer. Og vores hovedbibliotek på Dokk1 blev af A.P. Møller Fonden og andre fonde løftet op til et niveau, hvor man fik rigtig meget for de sidste penge – penge, som det ville have været svært at finde i en stram kommunal økonomi,” siger Jacob Bundsgaard.
I mange tilfælde er fondene med til at løfte ordinære projekter det sidste niveau op til at blive spektakulært
Jacob Bundsgaard – Borgmester, Aarhus
Fra sin stol på borgmesterkontoret i Danmarks næststørste kommune har Jacob Bundsgaard samtidig noteret sig, at fondene spiller en væsentlig rolle i forhold til løsningen af nogle af de ”systemfejl”, der, som han udtrykker det, kan opstå, når forskellige lovgivninger ikke spiller tilstrækkelig godt sammen.
”Vi har for eksempel fået en stor donation fra A.P. Møller Fonden til en beskæftigelsesindsats, der hedder ’Opgang til opgang’. Her kommer der ikke et stort byggeri ud af fondspengene eller noget andet, som man kan sætte en messingplade med navn på, men til gengæld gør pengene, at vi kan skyde nogle genveje gennem noget bureaukrati og hjælpe nogle familier,” siger Jacob Bundsgaard.
Opstår skævt magtforhold
Johanne Schmidt-Nielsen mener, at man som modtager af fondspenge skal være meget opmærksom på ikke at blive for afhængig af de udefrakommende midler.
Hun drager i den forbindelse en parallel til børnerettighedsorganisationens egne erfaringer med at skabe varige forandringer for børn og unge.
”Når vi i Red Barnet arbejder ude i verden, skal vi være ekstremt opmærksomme på den ulige magtbalance, der er, når vi som stor, international ngo kommer ud til små og ofte skrøbelige lokalsamfund i eksempelvis Yemen eller Somalia. Dét, at vi kommer med penge, gør, at der automatisk er et skævt magtforhold. Derfor skal vi gøre os umage med at skabe et rum, hvor de lokale organisationer, vi samarbejder med, tør sige, hvad de tænker, og ikke bare siger og gør det, som de tror, vi gerne vil have. Det samme gør sig gældende i forhold til fondene herhjemme,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Heldigvis oplever jeg, at der fra fondenes side som regel bliver taget godt imod ærlighed – også når vi nogle gange siger nej tak til en fond, der er klar med penge til at sætte gang i et projekt, der set med vores øjne ikke lige er det rigtige
Johanne Schmidt-Nielsen – Generalsekretær, Red Barnet
Generalsekretæren opfordrer fondene til at være meget opmærksomme på, at de har en åben dialog med donationsmodtagerne.
”Samtidig skal vi som modtagere turde være ærlige om, hvad der en god ide, og hvad der ikke er. Heldigvis oplever jeg, at der fra fondenes side som regel bliver taget godt imod ærlighed – også når vi nogle gange siger nej tak til en fond, der er klar med penge til at sætte gang i et projekt, der set med vores øjne ikke lige er det rigtige,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Ingen tør fornærme fondene
- Er der efter din mening en risiko for, at kommuner, universiteter, museer, civilsamfundsorganisationer m.fl. bliver for afhængige af fondenes penge?
”Ja. Dels er der opgaver, som jeg synes, det offentlige og ikke fondene burde finansiere – men det er jo ikke fondenes skyld! Dels er det vigtigt at være bevidst om ikke at blive for afhængig af én donor eller samarbejdspartner. Generelt oplever jeg, at den bevidsthed er til stede hos de fleste, som modtager fondsmidler, men faren kan opstå, når man bliver så frygtelig afhængig af de midler, der kommer fra fondene. Det magtforhold, som i forvejen er skævt på grund af økonomien, risikerer, hvis man ikke er meget opmærksom på det, at føre til blinde vinkler,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Man skal turde række fingeren i vejret og sige, at det her giver ikke mening – kejseren har ikke noget tøj på
Johanne Schmidt-Nielsen – Generalsekretær, Red Barnet
- Hvordan kommer dét til udtryk?
”For eksempel ved, at der så er nogen, der ikke tør sige fra, fordi ingen tør fornærme fondene. Det kommer der ikke noget godt ud af. Man skal turde række fingeren i vejret og sige, at det her giver ikke mening – kejseren har ikke noget tøj på.”
- Oplever du, at der er en for stor håndskyhed i forhold til fondene – altså at dem, der modtager fondenes penge i Danmark, i for høj grad danser efter fondenes piber?
”Jeg vil i hvert fald sige, at det er noget, man hele tiden skal være opmærksom på. Og den opmærksomhed skal begge sider have,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Skal sikre rigtig balance
Jacob Bundsgaard pointerer, at når man som kommune indgår samarbejder med fonde, er det vigtigt at være meget tydelig omkring graden af indflydelse, fondene kan få på de konkrete støttede projekter.
”Når vi har med fællesskabets penge at gøre, er der demokratisk kontrol med midlerne og med legitimiteten i måden, midlerne bliver anvendt på. Når fonde kommer med midler, får de selvfølgelig også indflydelse. Vi skal bare være tydelige omkring indflydelsen og sikre, at der er den rigtige balance,” siger Jacob Bundsgaard
Han understreger, at han ikke er bekymret for, at fondene får for stor indflydelse på kommunale projekter.
”Jeg ser fonde som nogle virkelig stærke og seriøse samarbejdspartnere, som vi har glæde af til fælles bedste,” siger Jacob Bundsgaard.
Fondene skal ikke vælges igen om fire år eller have en forside om en måned eller to
Jacob Bundsgaard – Borgmester, Aarhus
Aarhus-borgmesteren tilføjer, at Danmark uden fondene ville være et, som han udtrykker det, ”fattigere samfund”.
”Så ville vi eksempelvis være nødt til at erstatte nogle af de store forskningsbevillinger fra fondene med offentlige midler, og det ville betyde, at der ville være noget andet, som vi ikke kunne gøre. Fondenes penge giver nogle særlige muligheder, idet fondene med afsæt i filantropi arbejder ud fra en noget længere horisont med tiltag og investeringer i et 20-30-40-50-årigt perspektiv. Fondene skal ikke vælges igen om fire år eller have en forside om en måned eller to. Kombinationen af samfundsansvarlige fonde og offentlige midler gør, at man kan flyve ind i problemstillingerne fra forskellig højde, og det bliver vi som samfund bedre af,” siger Jacob Bundsgaard.
Stigende fondsindtægter
I Red Barnet fylder fondenes bidrag mere og mere i årsregnskaberne.
I 2019 modtog ngo’en 20,2 millioner kroner i fondsstøtte, i 2020 voksede tallet til 38,5 millioner kroner, og af det netop offentliggjorte 2021-årsregnskab fremgår, at Red Barnet i 2021 fik 47,9 millioner kroner fra fondene – svarende til næsten en tredjedel af de samlede indtægter fra private og indsamlinger.
”Rigtig meget af det arbejde, vi laver, ville ikke kunne lade sig gøre uden fondsmidler. Fondsstøtte er for eksempel fuldstændig afgørende for antimobbeprogrammet ’Fri for mobberi’, som vi laver sammen med Mary Fonden, og det samme gør sig gældende for meget af vores frivillige sociale arbejde, blandt andet sommerlejrene,” understreger Johanne Schmidt-Nielsen.
Hun tilføjer, at det for Red Barnet er en selvstændig pointe ikke at være 100 procent afhængig af store institutionelle donorer.
”Vi skal være en fri og uafhængig børnerettighedsorganisation med en fri og uafhængig stemme. Vi får midler fra finansloven, fra vores cirka 50.000 faste støtter, fra private virksomheder og via fondssamarbejder. Den mangfoldighed i finansieringen er vigtig for at sikre vores uafhængighed,” fastslår Johanne Schmidt-Nielsen.
De stigende fondsindtægter skyldes ikke, at der i hovedkvarteret på Rosenørns Allé på Frederiksberg er blevet ansat flere fundraisere.
”Vi bruger ikke flere ressourcer på fundraising nu end tidligere, men bruger derimod ressourcerne bedre. De folk, der laver fondsansøgninger i vores nationale arbejde, bruger ikke flere timer, men til gengæld involveres vores fagpersoner i andre afdelinger mere i ansøgningerne end tidligere,” forklarer Johanne Schmidt-Nielsen.
80 pct. af fondsansøgninger bærer frugt
Derudover er Red Barnet ifølge generalsekretæren begyndt at arbejde mere langsigtet og proaktivt med fondene og mere strategisk med selve fondsansøgningerne.
”I stedet for at reagere på calls fra fondene, arbejder vi nu stort set kun med målrettede, proaktive ansøgninger. Det vil sige, at vi laver ansøgninger til fondene, som tager udgangspunkt i vores egen strategi. Og tallene dokumenterer, at vi er blevet markant dygtigere til at lave målrettede fondsansøgninger. Hvor det i 2017 var lidt over 30 procent af det, vi søgte om fondsmidler til på det nationale område, som blev til virkelighed, er det nu 80 procent. At arbejde på den måde kræver, at man investerer i at have tæt og langvarig dialog med fondene,” siger hun.
I stedet for at reagere på calls fra fondene, arbejder vi nu stort set kun med målrettede, proaktive ansøgninger
Johanne Schmidt-Nielsen – Generalsekretær, Red Barnet
Den strategiske tilgang til fondssamarbejderne er ressourcekrævende for Red Barnet, understreger Johanne Schmidt-Nielsen.
”Det er dyrt at være fattig. Der er ingen tvivl om, at den måde, vi kan gøre den største forskel for børnene, er via langvarige, strategiske samarbejder, men det koster mange ressourcer at gå ind i grundige dialoger med fondene. Heldigvis er der nogle fonde, der også finansierer forprojekter, og det er ret fantastisk, når det sker. Ngo’er som Red Barnet har meget få fri midler, som vi kan bruge til at sidde og udvikle ideer, der risikerer ikke at blive til noget. Så det betyder virkelig noget, at der er fonde, der har øje for den økonomiske ulighed i relationen og derfor er klar til også at investere i forarbejdet,” pointerer Johanne Schmidt-Nielsen.
Bør reflektere over afrapportering
Noget andet, der også bruges mange ressourcer på i Red Barnet, er afrapportering til fondene, og det foranlediger Johanne Schmidt-Nielsen til at komme med en appel til fondene.
”Vi står selv i samme dilemma, når vi samarbejder med ngo’er rundt omkring i landet. På den ene side er det vigtigt at vide, hvad eneste krone er brugt til. På den anden side risikerer vi også at drukne vores samarbejdspartnere i bureaukrati. Under corona fik vi 22 millioner kroner af staten fra den pulje, der skulle holde hånden under kulturlivet, og dermed kunne børn i udsatte positioner for eksempel komme på museer, til koncerter, børnefestivaler og andre fede ting. Noget af det, der kendetegnede det samarbejde, var, at det var meget lidt bureaukratisk, og måske betød det, at der kom et barn eller to med på tur, selvom moderen lige var stoppet med at være på kontanthjælp. Til gengæld gik langt de fleste ressourcer til børnene,” fortæller hun.
”I vores relation til fondene står vi nogle gange i samme dilemma, og jeg mener, at det er vigtigt for fondene at reflektere over, hvordan de undgår at gøre afrapporteringen mere bureaukratisk end højst nødvendigt,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.
- Oplever du, at fondenes krav til afrapportering generelt er for voldsomme?
”Jeg oplever, at der er en bevidsthed om det, og at vi alle sammen kan blive dygtigere til det.”
