Med den grønne trepart forhandlet politisk på plads, er en af de store sten for Danmarkshistoriens største fondsbevilling nu ryddet af vejen. Minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, har bebudet, at det med aftalen i hus, nu er tid til at få udmøntningen og organiseringen af Novo Nordisk Fondens ti milliarder kroner til treparten på plads.
Men som det hidtil har været tilfældet med den grønne trepartsaftale, er heller ikke udmøntningen af Novo Nordisk Fondens milliardbevilling en helt ukompliceret opgave. Tværtimod er der en række potentielle risici ved bevillingen, mener forvaltningseksperter.
“Der behøver ikke at være problemer med donationen, men man bør gøre sig en række opmærksomhedspunkter klart. Om der opstår juridiske problemer – og hvilke – afhænger af, hvordan man designer ordningen. Et grundlæggende spørgsmål er, hvilke regler der gælder eller bør gælde for Novo Nordisk Fondens involvering i udmøntningen. Det gælder eksempelvis reglerne om inhabilitet og aktindsigt,” siger Rasmus Grønved Nielsen, som er lektor i forvaltningsret på Københavns Universitet.
Han anbefaler derfor, at myndighederne overvejer retsgrundlaget for udmøntningen grundigt.
“Det er min klare anbefaling, at man overvejer behovet for et juridisk regelsæt for udmøntningen af midlerne. Ellers kan man hurtigt komme i uføre,” siger Rasmus Grønved Nielsen.
Også professor i forvaltningsret på SDU, Frederik Waage mener, det er vigtigt at have opmærksomhed på selve forvaltningen af pengene, fordi der her kan vise sig en række juridiske udfordringer:
“Det er en særlig situation, at en fond giver ti milliarder til regeringen. Derfor er det vigtigt at holde øje med udmøntningen af pengene og fondens indflydelse, og at der er transparens omkring, hvordan aftalen og pengene bliver forvaltet. Vi skal ikke ende i en situation om fem år, hvor det løb af sporet, fordi man ikke holdt øje med det,” siger han.
Historisk situation
Selve aftalen mellem Novo Nordisk Fonden og regeringen er underskrevet af både økonomiminister Stephanie Lose (V), klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard (M), miljøminister, Magnus Heunicke (S) og Mads Krogsgaard Thomsen og Søren Nedergaard, som er henholdsvis direktør og vicedirektør i Novo Nordisk Fonden.
I aftalen står sort på hvidt, at “regeringen og Fonden med denne principaftale er enige om, at Fonden vil prioritere 10 mia. kr. over de næste 10 år til at understøtte den store opgave med at omlægge danske arealer til en moderne og bæredygtig forvaltning og dermed skabe grobund for mere biodiversitet og flere naturoplevelser for danske borgere.”
Det er hermed ikke bare den største bevilling nogensinde i Novo Nordisk Fondens historie, men den største bevilling nogensinde fra en dansk fond - og blandt de største nogensinde givet internationalt.
Dertil er bevillingen usædvanlig set med fondsbrillerne på, fordi pengene endnu ikke er øremærket noget bestemt projekt. Ligesom det lige nu fortsat er uklart, hvordan selve setuppet omkring bevillingen bliver etableret. Herunder hvordan samarbejdet mellem fonden og det nye ministerium for grøn trepart organiseres, om der bliver etableret et fondskontor i ministeriet, og hvornår bestyrelsen i Novo Nordisk Fonden skal ind over og godkende konkrete projekter. Noget som Jeppe Bruus også tidligere har bekræftet over for Fundats, at man først er i gang med at kigge på nu.
Ministeriet for Grøn Trepart er i øjeblikket i gang med at få rammerne på plads omkring udmøntningen. Under den proces har ministeriet henvendt sig til A.P. Møller Fonden for at få deres erfaringer med den såkaldte folkeskolemilliard - da fonden tilbage i 2013 gav en milliard kroner til folkeskolen. Det fremgår af dokumenter som Fundats har fået aktindsigt i.
En embedsmand i departementet skriver således i en mail til fonden, at ministeriet er “interesserede i Folkeskoledonationen, ikke mindst hvilke erfaringer A.P. Møller Fonden har gjort sig med det organisatoriske setup og governance for donationen, samarbejdet med offentlige myndigheder herom mv.”
Vi skal holde øje med udmøntningen. Kommer det til at foregå på ministerens ansvar eller på Novo Nordisk Fondens - og hvordan står man til ansvar
Jesper Olsen – formand for Transparency International Danmark og ekstern lektor i offentlig ret ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet
Størrelsen på bevillingen fra Novo Nordisk Fonden, og den manglende konkretisering af, hvad pengene skal bruges til og hvordan det organiseres, skaber et behov for øget opmærksomhed den kommende tid, mener Jesper Olsen. Han er formand for Transparency International Danmark og ekstern lektor i offentlig ret ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet:
“Udefra set er det stadig noget diffust, hvad der kommer til at ske. Derfor skal vi holde øje med udmøntningen. Kommer det til at foregå på ministerens ansvar eller på Novo Nordisk Fondens - og hvordan står man til ansvar. Vi skal holde øje med, hvem der har magten, og hvordan det bliver organiseret og administreret,” siger han.
Det bakkes op af Rasmus Grønved Nielsen, som understreger, at det er svært at udtale sig klarere, når de nærmere rammer endnu ikke er fremlagt.
“Med det, der foreligger nu, er det lidt ligesom at fægte i blinde, for vi ved ikke, hvordan det bliver grebet an. Jeg håber, at man tænker grundigt over det juridiske setup for både etableringen og administrationen af disse store samfundsomlægninger,” siger han.
Blæser nye vinde
Jeppe Bruus har meldt ud, at han vil arbejde målrettet for, at flere virksomheder og flere fonde bidrager til trepartsaftalen. Flere repræsentanter fra regeringspartierne har ligeledes klart bebudet, at de gerne ser et stærkere samarbejde med de private fonde omkring udviklingen af velfærdsdanmark.
Jesper Olsen mener, set i det lys, at bevillingen fra Novo Nordisk Fonden meget vel kan markere en ny måde for fondene at operere på. Derfor opfordrer han til debat om, hvordan statens samarbejde med fondene fremover skal håndteres. Og om hvordan det påvirker fondenes indflydelse på statens forvaltning. Han understreger dog, at der i udgangspunktet ikke nødvendigvis er noget galt med det, hvis det sker åbent og transparent.
“Det er en meget atypisk bevilling, men nye ting har det med at forplante sig, så jeg kunne godt forestille mig, at det ikke er sidste gang, vi ser den form for bevilling til en regering. Og derfor er det enormt vigtigt, at vi får taget en debat om og sætter fokus på, hvordan udmøntningen bliver,” siger Jesper Olsen.
Novo Nordisk Fonden har potentiale til at blive en aktør, der bryder med den almindelige måde at drive fond og virksomhed på og som skaber en helt ny situation for den statslige administration.
Frederik Waage – professor i forvaltningsret på SDU
Også professor Frederik Waage mener, at der er brug for klare og transparente rammer for, hvordan fondes penge bliver brugt, og hvad det finansierer:
“Novo Nordisk Fonden har potentiale til at blive en aktør, der bryder med den almindelige måde at drive fond og virksomhed på og som skaber en helt ny situation for den statslige administration. Det vil kræve stor transparens og opmærksomhed fremadrettet på, hvordan pengene bliver forvaltet og på, at man ikke blander fondens penge ind i den almindelige statslige administration,” siger han.
Frederik Waage henviser samtidig til, at det er en udbredt praksis på forskningsområdet, at en del af finansieringen kommer fra private aktører.
Risiko for usaglige hensyn
Novo Nordisk Holding har i dag flere kommercielle interesser inden for biotek og bæredygtige fødevareteknologier. Det er samtidig et område, som i den såkaldte principaftale mellem Novo Nordisk Fonden og regeringen, står til at få del i de ti milliarder kroner, som fonden bevilgede til den grønne trepartsaftale og omstillingen af dansk landbrug.
Risikoen for sammenblanding af interesser er derfor et opmærksomhedspunkt, som Frederik Waage tidligere har påpeget til Fundats:
“Selvfølgelig er der ikke noget, der er gratis. Derfor skal der være fokus på, at fondens penge ikke bliver til indflydelse og sammenblanding af interesser. Vi skal fremadrettet være opmærksom på risikoen for modydelse, hvad de får igen?”
Samarbejdet indebærer, at spekulationer om falske lodder i vægtskålen nemt kan opstå.
Rasmus Grønved Nielsen – lektor i forvaltningsret på Københavns Universitet
Rasmus Grønved Nielsen fremhæver, at samarbejdet kan indebære, at de involverede myndigheder skal være særligt opmærksomme på kravet om saglig forvaltning:
“Som forvaltningsmyndigheder må man kun lægge vægt på sagligt vedkommende hensyn. Når det offentlige eksempelvis skal prioritere omlægning af arealer, hvor Novo Nordisk kan have interesser på spil, må myndighederne ikke uden et særskilt lovgrundlag tage hensyn til Novo Nordisk interesser. Samarbejdet indebærer, at spekulationer om falske lodder i vægtskålen nemt kan opstå. En skærpet grundighed og øget åbenhed i sagsbehandlingen kan bidrage til at understøtte, at alt foregår efter bogen, og at involverede borgere og samfundet som sådan også får det indtryk,” siger han.
