I sidste uge vedtog Københavns Kommunes økonomiudvalg de konkrete detaljer i et nyt forbud mod investeringer i tobaksproducenter. Det betyder, at kommunens kapitalforvaltere skal ekskludere aktier i flere af Augustinus Fondens selskaber, herunder Scandinavian Tobacco Group A/S og Skandinavisk Holding A/S. Det fremgår af den negativliste over en lang række tobaksselskaber, som økonomiudvalget godkendte torsdag den 1. november på baggrund af et forslag fra Socialistisk Folkeparti og sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen.
Beslutningen kommer kort tid efter, at kommunens kultur- og fritidsudvalg tog imod en ny uddeling fra Augustinus Fonden. Også sidste år uddelte fonden et større beløb til at restaurere Københavns Museum, som ejes og drives direkte af Københavns Kommune.
Men står det til sundheds- og omsorgsborgmesteren burde det være slut med at tage imod penge fra fonde, der tjener penge fra de samme selskaber, som kommunen har ekskluderet fra investeringsporteføljerne:
”Jeg anerkender, at det her er et dilemma. Fonde som Augustinus Fonden har støttet mange gode formål i København, men jeg er også af den holdning, at vi som kommune skal være principfaste. Jeg har ikke nogle færdige bud på, hvilke retningslinjer vi skal have i forhold til støtte fra fonde, der har direkte bånd til f.eks. tobaksvirksomheder. Men står det til mig, så skal Københavns Kommune fremadrettet sige nej til midler, der direkte kommer fra de industrier, vi ikke vil investere i,” siger Ninna Thomsen.
Fortsat godt samarbejde
Københavns Kommunes investeringsforbud mod tobaksaktier får dog ikke Augustinus Fonden til at ændre sin holdning til samarbejdet med kommunen.
”Beslutningen om eksklusion af aktierne spiller ikke ind på vores forhold til kommunen. Vi betragter kommunen som en god samarbejdspartner, og vi har et glimrende forhold til både overborgmester Frank Jensen og embedsmændene. Vi har desuden lige for nylig givet en bevilling til Thorvaldsens Museum, som hører under kommunen,” siger administrerende direktør i Augustinus Fonden, Tommy Pedersen.
Baggrunden for kommunens beslutning er, at rygning er skyld i, at 14.000 danskere hvert år dør af kræft. Derfor er det kommunens vision, at kun fire procent af byens borgere skal ryge i år 2025. I september måned havde kommunen aktier for 6,5 mio. kr. i selskaber, der producerer tobak. Derfor stemte partierne i økonomiudvalget for eksklusionen af tobaksaktier. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance undlod dog at stemme. Fremover kan kommunens formue ikke investeres i selskaber, hvor fem procent af omsætningen eller mere stammer fra tobak.
”Det er meget vigtigt for mig, at vi i Københavns Kommune investerer vores penge rigtigt. Skatteborgernes penge skal ikke gå til virksomheder, der direkte strider imod vores politiske ambitioner. Derfor har vi i år sat grænser for, hvad kommunen må investere i – herunder tobaksselskaber. Det har vi gjort, fordi vi er en by, som går op i vores borgeres sundhed, og derfor gør vi en stor indsats for at hjælpe de mange københavnere, der gerne vil kvitte cigaretterne,” siger Ninna Thomsen
Kulturborgmester: vi er afhængige af fonde
Augustinus Fonden blev stiftet i 1942 af tobaksfabrikant Ludvig Augustinus. Produktion af cigarer og røgtobak er stadig en del af Augustinus Fondens koncern. Men fondsdirektør Tommy Pedersen understreger, at Scandinavian Tobacco Group nu har status af associeret selskab i fonden.
”Tobaksvirksomheden er ikke længere et datterselskab i vores koncern, da fondens ejerandel efter børsintroduktionen i februar er reduceret til 21,4 procent. Vi har derfor ikke længere bestemmende indflydelse, og derfor er Scandinavian Tobacco Group blot en investering lige som så mange andre, men ikke et datterselskab,” siger administrerende direktør i Augustinus Fonden, Tommy Pedersen.
Tommy Pedersen ønsker derfor ikke at forholde sig til, hvordan fonden havde reageret, hvis kommunen havde ekskluderet tobaksselskaberne før 1. februar i år, da de stadig havde status som datterselskaber i fondens koncern.
Det ikke er første gang, at fonden oplever modvilje modtage donationer fra fonden.
”Vi har fornemmet, at Kræftens Bekæmpelse tidligere ikke ret gerne ville have penge fra fonde som os, der havde kontrol med tobaksaktiviteter. Men den problemstilling mener vi ikke er relevant længere, da vi i dag ikke har kontrol over tobaksselskaberne,” siger Tommy Pedersen.
Københavns kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) er glad for, at Augustinus Fonden stadig vil samarbejde, selvom kommunen tager afstand fra fondens associerede tobaksselskaber.
”Jeg synes, det er vigtigt som kulturborgmester at fastholde et godt forhold til de private fonde af den simple grund, at de jo er med til at finansiere rigtig mange af vores kulturaktiviteter. Det sætter jeg stor pris på. Der er rigtig mange af de kulturbegivenheder, der foregår i København, der slet ikke ville være mulige, hvis vi ikke havde fondsfinansiering,” siger Carl Christian Ebbesen, der som medlem af økonomiudvalget undlod at stemme for forbuddet.
Han mener, at kommuner i det hele taget slet ikke bør investere borgernes penge i aktier. I stedet burde kommunerne have pligt til at placere den overskydende likviditet i Nationalbanken eller til at købe statsobligationer. Det ville samtidig løse de moralske problemer:
”Problemet dukker jo op med jævne mellemrum. Om det så er investeringer i israelske appelsiner, Mærsks olie- og gasforretning eller penge tjent på tobakssalg. Det kan være tusind ting, man kan have en politisk mening om. Derfor er det også Dansk Folkepartis holdning, at kommuner slet ikke bør investere i aktier. Jeg synes, vi bruger for mange politiske ressourcer på at diskutere, om man skal investere i det ene eller andet. Det er en forkert måde at føre politik på,” siger Carl Christian Ebbesen.
Det godes værste fjende
Men faktisk er det en sund udvikling, at kommuner og offentlige institutioner også er begyndt at forholde sig aktivt til konsekvenserne af deres investeringer. Det mener lektor, ph.d. i Corporate Social Responsibility på CBS, Steen Vallentin.
”Alt andet lige er det positivt, at kommuner og universiteter, der har et investeringsmæssigt råderum, nu også begynder at tage ansvar i forhold til omverdenens krav om en bæredygtig dagsorden. Der er brug for, at flere aktører tager ansvar,” siger han.
Modsat Københavns sundhedsborgmester, mener han dog, at det fører for vidt, hvis kommunen som konsekvens af sin investeringsbeslutning ikke vil tage imod donationer fra velgørende fonde, der tjener penge på de sortlistede selskaber.
”Vi lever ikke i en perfekt verden, og det med at holde sin sti fuldstændig ren og være konsistent i alle beslutninger, det er ekstremt vanskeligt, og hvis man prøver, kan man meget let blive handlingslammet. Derfor skal man passe på, at det bedste ikke bliver det godes værste fjende,” siger Steen Vallentin, der også er centerleder på CBS Centre for Corporate Social Responsibility.
På samme måde mener han også, at det er logisk, at fondene holder deres formål for uddelingsaktiviteterne adskilt fra deres erhvervsrettede formål.
”Dilemmaer eller paradokser kan dukke op mange steder, og de afhænger også af øjnene, der ser. Men behøver eksempelvis A.P. Møller Fonden eller Augustinus Fonden at se et dilemma i, at deres aktieselskaber bliver ekskluderet af deres samarbejdspartnere på uddelingsområdet? Jeg ville mene, at det er problematisk, hvis tingene ikke holdes adskilt. De fondsmedarbejdere der tager stilling til uddelingerne, har vel til opgave at kigge på værdien af de almennyttige projekter alene. Det ville overraske mig, hvis de samtidig skal forholde sig til, om modtagerne er tilstrækkelige imødekomne over for de selskaber fonden har i erhvervsdelen,” siger Steen Vallentin.
Også A.P. Møller Fondens datterselskaber er kommet på Købehavns Kommunes fossile negativliste, som forbyder kommunen at sætte sin formue i kul-, olie- og gasselskaber, der er skyld i store C02-udledninger. Kommunen vedtog i april i år at afvikle fossile investeringer. Derfor er A.P. Møller Mærsk A/S og Mærsk Tankers nu udelukket fra kommunens kapitalforvaltning. Det fremgår af negativlisten for kul-, olie og gasselskaber, som økonomiudvalget vedtog den 8. juni år. Alle partier bortset fra Venstre stemte for.
