Da den omdiskuterede grønne trepartsaftale blev præsenteret kort før sommerferien, fulgte ikke blot 40 milliarder kroner fra statskassen. Oveni kom Novo Nordisk Fonden også med 10 milliarder kroner ekstra til aftalen gennem en såkaldt principaftale med regeringen. Et beløb, som ikke bare er den hidtil største enkeltbevilling fra Novo Nordisk Fonden, men også den største nogensinde givet af en dansk fond.
I principaftalen står, at regeringen og fonden er blevet enige om, “at Fonden vil prioritere 10 mia. kr. over de næste 10 år til at understøtte den store opgave med at omlægge danske arealer til en moderne og bæredygtig forvaltning.”
Desuden står der, at Novo Nordisk Fonden og Regeringen “er enige om, at Fonden kan spille en afgørende rolle i at gøre visionen til virkelighed.” Det er endnu ikke besluttet, hvad pengene fra Novo Nordisk Fonden konkret skal bruges til.
Fundats har derfor spurgt Jeppe Bruus (S), som er nyudnævnt minister for Grøn Trepart i SVM-regeringen og dermed ansvarlig for, hvordan ambitionerne i aftalen bliver ført ud i livet, hvad han håber på, at de ti milliarder kroner fra Novo Nordisk Fonden vil bidrage med, og hvordan pengene konkret skal udmøntes.
Ifølge den nye minister er de ti milliarder fra Novo Nordisk Fonden en helt afgørende og nødvendig løftestang til at realisere aftalen.
“Først og fremmest er det positivt og flot, at de går ind og støtter aftalen med så stort et beløb. Det er en kæmpe opgave. Vi står overfor at skulle gennemføre den største arealomlægning af Danmark i nyere tid, og det vil kræve tempo og kapital. Det er godt og nødvendigt for, at vi når i mål, at de går med,” siger han.
Jeppe Bruus mener ikke, at der er en risiko for, at Novo Nordisk Fonden som privat fond med bevillingen får for meget indflydelse på realiseringen af trepartsaftalen:
“Jeg ser det kun som et positivt og vigtigt bidrag, som kommer til at betyde meget i forhold til realiseringen af trepartsaftalen. Samspil mellem det offentlige og private er en forudsætning for, at vi kan nå i mål med de ambitioner, som ligger i aftalen.”
Håber flere kommer med
Ud over de 40 milliarder, som er afsat på de offentlige finanser i den grønne trepartsaftale, de 10 milliarder fra Novo Nordisk Fonden, er der desuden 10 milliarder som er specifikt øremærket til lagring af biokul produceret ved pyrolyse frem mod 2045 - som er altså samlet set 60 milliarder kroner, som skal bruges til at finansiere omlægningen af dansk landbrug. Se tekstboks.
60 milliarder til landbruget
- 40 milliarder kr. fra staten til etablering af en arealfond, som skal sikre skovrejsning, etablering af vådområder og opkøb af jorde frem mod 2030.
- 10 milliarder kr. fra staten, som er specifikt øremærket til lagring af biokul produceret ved pyrolyse frem mod 2045.
- 10 milliarder kr. fra Novo Nordisk Fonden gennem en såkaldt principaftale med regeringen, som skal gå til arealomlægning og teknologiudvikling frem mod 2030.
“Det kræver, at det bliver en samlet og fælles fortælling, hvor mange bidrager, hvis vi skal lykkes. Derfor er det et vigtigt signal til andre aktører, at Novo Nordisk Fonden kommer med så stort et beløb,”
Jeppe Bruus – Minister for Grøn Trepart
Jeppe Bruus vurderer dog, at der vil være brug for, at flere kommer med og putter yderligere penge i projektet over de kommende år.
“Det kræver, at det bliver en samlet og fælles fortælling, hvor mange bidrager, hvis vi skal lykkes. Derfor er det et vigtigt signal til andre aktører, at Novo Nordisk Fonden kommer med så stort et beløb,” siger han og påpeger:
“Min forhåbning er, at det vil inspirere andre fonde og virksomheder til at komme med og bidrage til omstillingen - og det er noget, jeg vil arbejde aktivt for de kommende måneder.”
Jeppe Bruus ønsker dog ikke at uddybe, hvordan han i praksis vil gribe den opgave an, ej heller, hvordan de ti milliarder fra Novo Nordisk Fonden kom i hus.
“Jeg kommer ikke til at gå ind i, hvordan aftalen konkret blev indgået og processen op til,” siger han.
Endnu ikke udmøntet
Indtil videre er der i principaftalen mellem Novo Nordisk Fonden og regeringen lagt op til, at de ti milliarder kan blive øremærket store signaturprojekter med henblik på etablering af sammenhængende naturområder, men også at pengene kan gå til vidensopbygning og acceleration af teknologiudviklingen inden for landbrugsområdet.
Det står desuden i aftalen, at “Regeringen og Fonden i efteråret 2024 vil tage nærmere stilling til rammerne for udmøntningen af fondsmidlerne over den 10-årige periode, herunder organisering og governance.”
Det er ikke konkretiseret eller planlagt yderligere endnu, hvordan pengene skal udmøntes. Det vil være en dialog, der vil løbe hen over efteråret, men først når den politiske aftale er endeligt vedtaget
Jeppe Bruus – Minister for Grøn trepart
Den dialog har regeringen og Novo Nordisk Fonden endnu ikke påbegyndt, ifølge Jeppe Bruus:
“Det er ikke konkretiseret eller planlagt yderligere endnu, hvordan pengene skal udmøntes. Det vil være en dialog, der vil løbe hen over efteråret, men først når den politiske aftale er endeligt vedtaget,” siger han.
Han forventer dog, som det også står i principaftalen, at pengene fra Novo Nordisk Fonden skal bruges til opkøb af sammenhængende landarealer, men i høj grad også til at understøtte en bæredygtig omlægning af dansk landbrug og herunder udvikling af af nye og mere klimavenlige teknologier til både fødevare- og landbrugsproduktion.
“Min forventning er, at flere af indsatserne vil have fokus på at indfri det vækstpotentiale, der ligger i omstillingen af vores landbrug og fødevareproduktion. Der ser jeg store muligheder inden for eksempelvis inden for biotek,” siger han.
“Selvfølgelig er det op til bestyrelsen, hvad pengene skal gå til”
Der står eksplicit i aftalen mellem regeringen og Novo Nordisk Fonden, at fondens bidrag er betinget af bestyrelsens godkendelse, og at “Fonden vil blive inddraget i udmøntningen af relevante dele aftalen og dermed indgå i tilrettelæggelsen af de konkrete indsatser, som Fonden bidrager finansielt til.”
I praksis vil det betyde, at de indsatser og tiltag, som skal have del i de ti milliarder kroner, skal forbi Novo Nordisk Fondens bestyrelse, før de kan sættes i gang.
Det er ikke en model, som den nye minister for den grønne trepart umiddelbart ser som et benspænd.
Ser du nogle udfordringer i, at Novo Nordisk Fonden skal inddrages i tilrettelæggelsen og prioriteringen af indsatserne, og at de skal godkendes af fondens bestyrelse?
"Overhovedet ikke. Det ser jeg som helt naturligt. Det er jo fondens penge, så selvfølgelig er det op til bestyrelsen, hvad pengene skal gå til.”
Hvordan kommer det til at fungere konkret med udbetalingen af fondens midler til staten - bliver det via aktstykker?
“Vi er ikke så langt i processen endnu. Jeg har haft to uger til at opbygge det nye ministerium, så hvordan det kommer til at foregå i praksis, kan jeg ikke sige noget konkret om endnu.”
Ser du et demokratisk problem i, at det er en privat fond, der kommer til at få indflydelse på det, du kalder den største arealomlægning i moderne tid?
”Jeg forstår godt spørgsmålet, men det skræmmer mig ikke. Jeg ser det ikke som et demokratisk problem. Tværtimod. Novo Nordisk er rundet af et offentligt-privat samarbejde. Det er Danmark vækst og velstand i høj grad også. Derfor ser jeg ikke et problem i, at de får indflydelse - det er jo fondens egne penge. Og så er aftalen er lavet med regeringen, som er demokratisk valgt,” siger Jeppe Bruus.
