Der er de seneste måneder taget store skridt i retning af et stærkere samarbejde mellem regeringen og fondene: Med ti milliarder kroner fra Novo Nordisk Fonden til den grønne trepartsaftale og et nyt fælles samarbejde med regeringen og seks af Danmarks største fonde om at styrke dansk iværksætteri.
Det er eksempler på præcis den udvikling, som tidligere erhvervsminister og formand for Folketingets finansudvalg Simon Kollerup har slået på tromme for.
Det gjorde han i forbindelse med sidste års Fondsforum, hvor han erklærede sig som “fondenes bedste ven på Christiansborg” og inviterede til et tættere samarbejde mellem regeringen og fondene.
Nu - et år efter - er han således også umiddelbart positiv over for udviklingen. Dog vil han gerne have sat endnu mere fart på, og i et nyt interview med Fundats giver han udtryk for et endnu højere ambitionsniveau for de tætte relationer mellem regeringen og fondssektoren.
“Jeg kan tydeligt se, at der mellem regeringen og fondene er flere og gode samarbejder, der er ved at tage form. Det er en positiv udvikling, hvor både fondene og regeringen kan høste gode erfaringer, som jeg håber, kan bidrage til endnu mere samarbejde,” siger han.
Simon Kollerup ønsker dog at få sat samarbejdet mellem fondene og regeringen på en mere struktureret formel.
"Samarbejdet er fortsat meget emnespecifikt og målrettet konkrete udfordringer. Mit klare ønske er, at vi baner vejen for et mere formaliseret samarbejde, hvor fondene og regeringen går sammen om at adressere nogle af de megaproblemer, vi står over for både herhjemme og globalt,” siger han.
Mere koordineret indsats, mindre hatten i hånden
Det er ikke kun Simon Kollerup, som gennem den seneste tid har udtrykt et politisk ønske om at få fondene tættere på. Blandt andre har minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, fortalt , at han vil arbejde aktivt for at få flere fonde med i aftalen.
Baggrunden for det ønske er ifølge Simon Kollerup baseret på en analyse af fondenes rolle og den udvikling som fondssektoren har undergået de seneste år.
“Sektoren er blevet langt stærkere end tidligere og er blevet en langt større og vigtigere samfundsressource. Der er kommet en helt anden økonomisk muskelkraft, og samtidig er de blevet mere professionelle og vidende samfundsaktører. Det potentiale for at forme samfundsudviklingen og -debatten synes jeg, vi kan udnytte bedre,” siger han.
Samfundet skal bevæge sig væk fra hatten-i-hånden mentaliteten og det historiske syn på fondene
Simon Kollerup – tidligere erhvervsminister og formand for Folketingets finansudvalg
Simon Kollerup mener, at der er brug for et opgør med ideen om, at fondene er nogle, man kun kan ansøge om finansiering til enkeltprojekter.
“Samfundet skal bevæge sig væk fra hatten-i-hånden mentaliteten og det historiske syn på fondene, som nogle med mange penge, der “bare lige” kan finansiere projekter, man selv mangler penge til. Vi skal i stedet se fondene som en værdifuld samarbejdspartner, der på en bredere palette end bare økonomisk kan bidrage til samfundsudviklingen. Det synes jeg, vi skal finde en model for at kunne udnytte bedre, end vi gør i dag,” siger han.
Det samarbejde, som Simon Kollerup lægger op til med fondene, er således ikke begrænset til flere klassiske ad hoc bevillinger til konkrete offentlige projekter. Han ønsker sig et mere struktureret og formaliseret partnerskab, hvor fonde og regering mødes for at drøfte, identificere og finde fælles løsninger på nogle af de udfordringer, som Danmark og resten af verden står over for.
Det er dog ikke en formalisering, som Simon Kollerup vurderer, at der er opbakning til blandt fondene lige nu.
“Med den dialog jeg har haft med fondene før, under og i særdeleshed efter jeg meldte ud om ideen, så er jeg blevet lidt mere varsom med at putte det her samarbejde i for firkantede strukturer, for hurtigt. Det er en for uvant arbejdsform og -metode.”
“Men jeg håber, det er sådan, det vil være på sigt, og vi lykkes med at få etableret en fælles platform og et fælles partnerskab med fondene.”
“Strategisk klogt - også for fondene”
Det er langt fra første gang, at fondenes rolle er i politikernes søgelys. Særligt fondenes særstatus og særlige skattevilkår har adskillige gange været til genstand for politisk debat. Senest med Frigast-udvalget, der tidligere i år bragte fondenes skattefradrag i spil som en mulig finansieringskilde til regeringens planlagte skattelettelser. Noget som regeringen dengang ikke valgte at gå videre med.
Simon Kollerup afviser fortsat, at der skal røres ved fondenes beskatning og de særlige vilkår, de har i dag.
Det er set fra mit synspunkt strategisk klogt - også for fondene i denne tid
Simon Kollerup – tidligere erhvervsminister og formand for Folketingets finansudvalg
Hvorfor ikke bare følge Frigast-udvalgets anbefalinger og hæve fondsbeskatningen - frem for at gå partnerskabsvejen?
“Jeg vil ikke udtale mig om Frigast-udvalget, det vil jeg lade de kollegaer, der har det som fagområde udtale sig om. Jeg ser en stor værdi i fondene inden for de nuværende rammer, men det kan man jo fra fondenes side tydeliggøre endnu mere ved at udforske nogle af de ideer, jeg er kommet med. Det er set fra mit synspunkt strategisk klogt - også for fondene i denne tid.”
Simon Kollerup påpeger, at han ser partnerskabet tage afsæt i “megapoblemer” som klima, fødevarekrisen, sundhed, migration og fremtidens velfærdssamfund.
“Jeg ser et stort potentiale særligt i forhold til de problemer, der for vores samfund og klode er så store, at en enkelt sektor ikke kan løse det alene. Det, så vi også, fungerede godt under corona,” siger han.
Ser ikke risici
Det er dog ikke helt problemfrit, når Kollerup og og medlemmer af regeringen inviterer til tættere partnerskab med fondene. Det påpeger Anne Skorkjær Binderkrantz, som er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og medlem af forskningsledelsen for magtudredningen. Hun har tidligere i Fundats advaret om, at det er en udfordring i forhold til transparens og magt.
”Økonomisk stærke aktører har i forvejen bedre muligheder end andre for at påvirke de politiske beslutninger. Og det er klart, at hvis man tager det skridt, Simon Kollerup lægger op til og derigennem aktivt gør sig mere afhængig af fonde for at nå sine politiske mål, får fondene mere magt. Mens nogle af fondene har nogle mere eller mindre demokratiske former for organisationer, har andre det bestemt ikke, og der er jo i ingen tilfælde tale om, at personerne i fondene er borgervalgte. Så Simon Kollerup lægger op til at styrke magtressourcerne i nogle fonde, som efter min mening allerede i dag er temmelig magtfulde,” siger Anne Skorkjær Binderkrantz.
Jeg er ikke bekymret for, at fondene får for meget magt eller ikke er demokratisk valgte
Simon Kollerup – tidligere erhvervsminister og formand for Folketingets finansudvalg
Det er dog ikke en problemstilling, som optager Simon Kollerup:
“Jeg er ikke bekymret for, at fondene får for meget magt eller ikke er demokratisk valgte. Jeg synes, de er en legitim og vigtig samfundsressource - som vi skal udnytte bedre. Den største risiko, jeg ser, er, at vi ikke kommer i gang hurtigt nok med et endnu stærkere samarbejde,” siger han.
Ser du ikke en risiko for, at I kan komme til at fremme fondenes kommercielle interesser?
“Vi er på Christiansborg vant til at håndtere lobbyisme og kommercielle interesser fra mange sider, så det er jeg ikke bange for. Jeg tror, at vi vil kunne lægge den benhårde kommercielle lobbyisme til side og etablere et nyt partnerskab - som vedrører fremtidens Danmark. Den lange, tålmodige samfundsanalyse,” siger Simon Kollerup og fortsætter:
“Og så skal vi samtidig heller ikke være så bange for, at der også kan være kommerciel gevinst i det her. Det behøver ikke være modsætningsfyldt. Derfor er jeg glad for regeringens tætte samarbejde med Novo Nordisk. Vi abonnerer på en fælles ambition om bedre sundhed og om at bekæmpe fedme. Hvis vi kan løse det, så er det en politisk succes, og hvis danske virksomheder så kan få del i udvikling og vækst, så er jeg da kun happy,” siger Simon Kollerup.
