Novo Nordisk Fondens klimaindsats er i høj grad karakteriseret ved bevillinger til store forskningsprojekter inden for grøn teknologi og innovation - særligt med fokus på energi, landbrug og fødevareområdet.
Derimod har bestyrelsen ikke givet nogen store bevillinger til eksempelvis adfærdsændringer, mobilisering, mere klimavenligt forbrug eller styrkelse af grønne kompetencer på uddannelses- og arbejdsmarkedet. Indsatser som blandt andet Klimarådet påpeger er nødvendige for at realisere Danmarks klimamål.
Det viser Fundats’ gennemgang af Novo Nordisk Fondens store bevillinger på klimaområdet fra 2021-2024.
Den praksis møder kritik fra en af Danmarks førende forskere i landbrug og vandmiljø, professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, Stiig Markager. Han mener, at både Novo Nordisk Fonden, men også flere andre danske fonde, har for meget fokus på teknologi og mangler blik for de ideer og klimaløsninger, der kan fremme mere strukturelle samfundsforandringer:
“Det er helt tydeligt, at teknologi er det dominerende fokus blandt fondene, når det kommer til både klima, CO2, landbrug og biodiversitet. Men vi løser ikke polykriserne gennem teknologiske fix. Der skal noget helt andet til. Der er brug for fokus på at udvikle og understøtte ændringer af vores levevis - for det er det, der skal levere de reelle klimaløsninger. Det kræver en helt anden type projekter og udvikling, som fondene ikke har tilstrækkeligt blik for,” siger han.
Der er brug for fokus på at udvikle og understøtte ændringer af vores levevis
Stiig Markager – Professor, Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet
Det synspunkt bakkes op af sociolog og lektor ved CBS Christoph Houman Ellersgaard, der forsker i magtelitens netværk. Han bidrager blandt andre til forskningsprojektet Magtudredningen 2.0 og har tidligere modtaget en bevilling fra KR Foundation til Foreningen for Elite- og Magtstudier med henblik på at kortlægge det grønne civilsamfund og analysere, hvordan grønne aktører er forbundet til magteliten.
Han mener, at både Novo Nordisk Fondens og flere andre fondes nuværende uddelingspraksis afspejler, at det primært er erhvervsfolk, der sidder i bestyrelsen og beslutter, hvad der skal uddeles penge til inden for det grønne område.
Der er kun få fonde herhjemme, som kigger ud over det, man kan kalde grøn kapitalisme i deres bevillinger. Det er ideen om Danmark som et grønt foregangsland, og at teknologiudvikling og nye produkter vil redde klimaet, der dominerer i Novo Nordisk Fonden og i langt de fleste andre danske fonde
Christoph Houman Ellersgaard – Lektor, Copenhagen Business School
“Der er kun få fonde herhjemme, som kigger ud over det, man kan kalde grøn kapitalisme i deres bevillinger. Det er ideen om Danmark som et grønt foregangsland, og at teknologiudvikling og nye produkter vil redde klimaet, der dominerer i Novo Nordisk Fonden og i langt de fleste andre danske fonde. Det er en meget naturlig tilgang, når man kigger på, hvem der sidder i fondene og særligt fondenes bestyrelser - hvor flertallet kommer ud af erhvervslivets elite og er vant til at tænke i arbejdspladser, vækst og nye produkter som dét der er løsningen,” siger Christoph Houman Ellersgaard.
Fundats har foreholdt Novo Nordisk Fonden forskernes kritik. Senior Vice President, Biotech, i Novo Nordisk Fonden professor Claus Felby udtaler i et skriftligt svar, at:
“Novo Nordisk Fonden er enige i, at der er behov for en bred indsats for at kunne lykkes med den grønne omstilling, da denne kræver både ny viden, nye teknologier og grundlæggende forandringer på tværs af energi- og fødevareproduktion. Derfor støtter vi i Novo Nordisk Fonden en lang række forskellige initiativer og projekter, som sigter mod at fremme både ny viden og teknologi, men også på længere sigt implementering og systemtransformation.”
I sit svar fremhæver Claus Felby tre eksempler på, at fonden også støtter “blivende samfundsforandringer” blandt andet Novo Nordisk Fondens nylige principaftale med den danske regering om at støtte den grønne trepart med 10 milliarder kroner til omlægning af danske arealer.
“Den er også et udtryk for vores engagement i at bidrage til vedvarende forandringer og prioritering af miljø og natur samt landbrugsproduktion, der bruger mindre areal og er baseret på moderne teknologier,” udtaler han.
Tager ikke hånd om problemet
Debatten om teknologiens potentialer og begrænsninger i forhold til klimaomstillingen er langt fra ny. Den har dog primært været rettet mod det politiske Danmark, hvor både den daværende S-regering og siden hen SVM-regeringen gennem årene gang på gang blevet skoset for at læne sig for meget op af den såkaldte hockeystav-model - og for at udskyde potentielt upopulære beslutninger i klimaomstillingen. Blandt andet har Klimarådet flere gange advaret politikerne om, at de satser for meget på usikre teknologier i klimaindsatsen og har efterlyst mere handling nu og her.
Københavns Universitets prorektor for forskning, David Dreyer Lassen, ser også tilsvarende udfordringer ved fondenes fokus på teknologi. Han er som prorektor for forskning ansvarlig for at opbygge og udvikle relationen til de fonde, der finansierer en stor del af KUs forskning og har en baggrund som tidligere formand for Danmarks Frie Forskningsfonds faglige forskningsråd og har siddet i Udvalget for bedre universitetsuddannelser, nedsat af den tidligere regering.
Der mangler et fokus på implementering, politik, adfærd - som er nødvendige for at nå frem til reelle løsninger
David Dreyer Lassen – Prorektor, Københavns Universitet
“Der er en klar tradition i fondene for at give midler til natur- og tekniske videnskaber inden for det grønne. Vi skal have forskning i teknologi og naturvidenskab, men der mangler et fokus på implementering, politik, adfærd - som er nødvendige for at nå frem til reelle løsninger,” siger David Dreyer Lassen.
Stiig Markager advarer tilsvarende om, at de mange grønne teknologibevillinger fra fondene i flere tilfælde ender med at fastholde og understøtte “vi plejer” i stedet for at skubbe på for en reel omstilling. Han peger her på landbruget som eksempel:
“Når fondene giver store bevillinger til eksempelvis forskning i dyrkning af nye sorter, der kan vokse med mindre tab af kvælstof eller etablering af flere arealer med ålegræs i fjordene, så får det mere karakter af plastre på såret end reel håndtering af de udfordringer, vi har, og en reel omstilling af den måde, vi dyrker vores jord og bruger vores landskab på i dag,” siger han og fortsætter:
“Jeg kan ikke se, at det er den vej, vi skal for Danmark, og det er ikke her de gode løsninger ligger. De gode og holdbare løsninger ligger i at fremme helhedstænkning og udvikling af nye måder at leve og agere på. Hvor fondene har mulighed for at gå ind og støtte projekter, der reelt kan bane vejen for, at vi dyrker vores jord på en ny måde – en måde hvor vi skaber landskaber med plads til naturen og dens tjenesteydelse – med rent drikkevand, binding af kulstof, biodiversitet, naturlig fjernelse af kvælstof. Og så vi samtidigt får et sundt vandmiljø og en masse rekreative værdier. Det vil skabe reelle og blivende værdier for vores børn og børnebørn,” siger Stiig Markager.
Ikke kun danske fonde
Det er langt fra kun herhjemme, at der blandt fonde er meget fokus på teknologiområdet inden for den grønne dagsorden. Analyser på tværs af lande har tidligere påvist, at langt den største andel af privat finansierede forskningsprojekter har fokus på det naturvidenskabelige og tekniske.
I USA tales der direkte om green tech philanthropy eller tech-for-good blandt andet ført an af filantroper som Elon Musk, Bill and Melinda Gates og Jeff Bezoz med sin såkaldte Earth Fund. Sidstnævnte har for nylig blandt andet lanceret den såkaldte AI for Climate and Nature Grand Challenge, som har som ambition at fremme og teste AI-løsninger inden for tre fokusområder: bæredygtige proteiner, bevarelse af biodiversitet og optimering af elnettet.
Internationalt begynder flere fonde dog at gå en anden vej - med mere fokus på adfærd, mobilisering, politisk indsats som en del af deres indsats for at fremme klimaomstillingen. Eksempler er Hewlet Packard Foundation og Oak Foundation.
Novo Nordisk Fondens grønne fokusområder
- Jordens økosystemer belastes af den måde, vi driver landbrug på
Vi skal blive bedre til at forstå samspillet mellem landbrug og natur, så vi kan optimere brugen af vores landbrugsarealer og samtidigt værne om biodiversiteten.- Verden styrer mod en global temperaturstigning på 2,7 grader
Mængden af klimagasser i jordens atmosfære skal reduceres kraftigt, hvis vi skal tøjle den globale opvarmning.- Vi har brug for nye og bedre fødevarer for at mætte en stigende verdensbefolkning
I 2050 skal der produceres 60 procent mere mad, end vi gør i dag. Hvis vi skal brødføde jordens befolkning, skal vi omlægge vores fødevareproduktion og kostvaner.
Herhjemme peger Christoph Houman Ellersgaard på KR Foundation, som en af de få fonde, der har fokus på adfærdsændringer, mobilisering, aktivisme og at reducere investeringer i fossil energi - med henblik på systemiske forandringer.
Han mener ikke, at fondenes fokus på teknologiske løsninger er et udtryk for, at der mangler forskere, der har grønne ideer og projekter inden for samfundsvidenskab og humaniora:
“De offentlige fonde som eksempelvis Den Frie Forskningsfond har givet til en lang række grønne forskningsprojekter inden for humaniora og samfundsvidenskab. Så det er ikke fordi, forskerne på de områder ikke kan tænke grønt. Det handler langt mere om vaner og fokus i de fleste store fonde er så forankret i hele teknologi- og vækstsporet,” siger Christoph Houman Ellersgaard.
Opfordringen fra Stiig Markager lyder således også, at flere danske fonde og herunder Novo Nordisk Fonden “bør kigge på forskning og udvikling, som er med til at skubbe på for systemiske forandringer. Også så hele forskningsområdet ude på universiteterne ikke bliver skævvredet og så de andre discipliner og forskningsindsatser kommer mere i spil,” siger han.
Fra KUs prorektor lyder også en klar opfordring til at kigge mere på implementeringsforskning:
“Det har typisk ikke været så sexet et område, men det er dét, der skal til. Der er brug for at få tiltag i gang, der kan bane vejen for implementering ude i virksomhederne, kommunerne og hos borgerne. Teknologiske fix uden implementeringsspor duer ikke,” siger David Dreyer Lassen.
I forhold til implementeringsstøtte udtaler Claus Feldby da også i sit skriftlige svar, at Novo Nordisk Fonden har fokus på implementering og forventer at øge bevillingerne inden for systemændringer og adfærd:
”Vores igangværende støtteprogram inden for pilot-programmer for f.eks. nye fødevarer og adfærd - afprøvet på kommune og regionalt niveau - er netop rettet mod implementering og systemændringer, og fremover forventer vi at øge bevillinger og fokus på netop disse områder.”
Han hilser også opfordringen til at tænke bredere end teknologi velkommen:
Vi skal tænke nyt og tværfagligt for at nå i mål med den grønne omstilling, hvilket kræver en forbindelse mellem biologi, økosystemer, teknologi, økonomi, civilsamfund, adfærd og politik
Claus Felby – Senior Vice President, Biotech, Novo Nordisk Fonden
”Vi skal tænke nyt og tværfagligt for at nå i mål med den grønne omstilling, hvilket kræver en forbindelse mellem biologi, økosystemer, teknologi, økonomi, civilsamfund, adfærd og politik. Derfor værdsætter vi også debat, nye forslag, ideer og kritik, da det hjælper os med at forbedre vores indsats. Af samme årsag har vi løbende møder med forskere, NGO’er og mange andre vidensorganisationer for hele tiden at blive klogere på den nyeste forskning og udvikling inden for det grønne område,” udtaler Claus Felby.