Klima, natur og miljø ligger langt nede på de danske fondes prioriteringsliste, når det bliver besluttet, hvilke områder de filantropiske midler skal tilfalde.
Ifølge Danmarks Statistiks netop offentliggjorte fondsstatistik for 2022 gik 1,6 milliarder kroner til natur- og miljøformål ud af den samlede uddelingssum på 32,2 milliarder kroner. Pengene til det grønne område indbefatter både fondsstøtte til konkrete projekter og forskning på området.
Dykker man mere længere ned i tallene, viser det sig, at fondsbevillingerne til natur- og miljøformål især tilfalder to typer af formål: 679 millioner kroner gik sidste år til naturbeskyttelse, mens 648 millioner kroner gik til forebyggelse af klimaforandringer.
Fordeling af fondsstøtte til natur- og miljøformål 2022
- Forebyggelse af klimaforandringer i form af co2-reducerende formål: 521 mio. kr.
- Øvrige forebyggende formål af klimaforandringer: 127 mio. kr.
- Klimatilpasning: 108 mio. kr.
- Affaldshåndtering: 13 mio. kr.
- Beskyttelse af vandressourcer: 71 mio. kr.
- Naturbeskyttelse: 679 mio. kr.
- Andre formål: 93 mio. kr.
Kilde: Danmarks Statistiks fondsstatistik 2022, der udkom 17. november 2023.
Direktør Bjarke Møller fra den uafhængige miljøorganisation Rådet for Grøn Omstilling er langt fra imponeret over, at 1,6 milliarder ud af 32,2 milliarder fondskroner i 2022 tilfaldt natur- og miljøområdet.
”Jeg synes, det er bekymrende, at man fra fondenes side giver så lidt til natur- og miljøformål, fordi det betyder så meget for vores fremtidige samfund i relation til både menneskers og naturens velvære. Vi har en biodiversitet, som er meget truet, og klimaforandringer, som kan medføre en total omkalfatring af vores samfund. Alligevel ser vi stadig et mønster, hvor fondene giver langt mere til for eksempel kultur, sociale formål og uddannelse end til natur- og miljøformål. Det er, synes jeg, bekymrende, at vi ikke er kommet længere på den rejse,” siger Bjarke Møller.
Jeg synes, det er bekymrende, at man fra fondenes side giver så lidt til natur- og miljøformål, fordi det betyder så meget for vores fremtidige samfund i relation til både menneskers og naturens velvære
Bjarke Møller – Direktør, Rådet for Grøn Omstilling
Vicedirektør og international chef i klimatænketanken Concito Jarl Krausing er på samme linje og opfordrer fondene til at begynde at tænke langt mere grønt i deres uddelinger.
”Ud fra en relativ betragtning er 1,6 milliarder kroner simpelthen utilstrækkeligt i forhold til de udfordringer og store samfundsmæssige risici, som ikke bare Danmark, men hele verden står over for. Både i forhold til de planetære grænser, opfyldelse af verdensmål og klimadagsordenen har vi meget store udfordringer på den korte til mellemlange bane. Så i forhold til fondenes filantropiske virke skal der lyde en kraftig opfordring til, at fondene afsøger mulighederne for i endnu højere grad gennem deres uddelinger at fremme en grøn, bæredygtig og rettidig omstilling af Danmark og det globale samfund. Ellers når vi hverken vores verdensmål eller vores klimamål,” siger Jarl Krausing.
Behov for yderligere fondsengagement
De 648 millioner kroner, som fondene sidste år gav til forskning i og projekter vedrørende forebyggelse af klimaforandringer, svarer til to procent af de samlede fondsbevillinger på 32,2 milliarder kroner.
”Procentsatsen viser, at der er et stort behov for yderligere engagement fra fondenes side, og det er nemt at pege på områder, hvor fondene med fordel kan engagere sig yderligere,” understreger Jarl Krausing.
Heller ikke Bjarke Møller mener, at to procent af fondsbevillingerne til forebyggelse af klimaforandringer rækker langt.
”Vi kigger ind i en fremtid, hvor vi, hvis vi får temperaturstigninger på to-tre grader, kan risikere, at mellem fem og 10 procent af vores bruttonationalprodukt forsvinder hvert år. Så det kunne være dejligt, hvis fondene i stigende grad begynder at fokusere på, hvordan vi når i mål både i forhold til klima og i forhold til at sikre biodiversiteten,” siger Bjarke Møller.
Det er nemt at pege på områder, hvor fondene med fordel kan engagere sig yderligere
Jarl Krausing – Vicedirektør og international chef, Concito
Ud over de store udfordringer med klimaomstilling og beskyttelse af biodiversitet er der ifølge direktøren i Rådet for Grøn Omstilling yderligere et område inden for natur og miljø, som fondene bør øge deres interesse for.
”Vi slås med en voldsom forurening. Det er ikke altid så smukt at gøre noget ved forurening, men det er ikke desto mindre meget vigtigt – og det gælder forureningen af både land og by. Det er vigtigt, at det også er et område, som fondene begynder at fokusere på,” mener han.
Kan tænke ud over næste regnskab
Bjarke Møller opfordrer fondene til at være klar til at tage drastiske midler i brug for at spille en større rolle på det grønne område.
”Jeg kan se, at mange fonde er begyndt at tage klima- og miljøudfordringerne mere seriøst, og nogle drøfter endda, om de skal ændre deres fundats. Jeg tror, det er en vigtig diskussion, som fondene må tage: Hvad er deres vigtigste purpose i fremtiden? Hvordan sikrer de stor impact for deres investeringer? Hvordan kan de hjælpe med at tage vare på den sårbare natur, vi har i dag, og som vi alle sammen som mennesker er en del af? Netop fordi, fondene kan tænke fem, 10 eller 20 år frem og dermed tænke ud over næste kvartalsregnskab og hurtige overskud, har fondene en meget vigtig rolle at spille,” siger Bjarke Møller.
Også Jarl Krausing fra Concito opfordrer fondene til at overveje at revidere den måde, der uddeles penge. På spørgsmålet om, hvor stort et ansvar, fondene har på den grønne agenda med samlede årlige uddelinger for 32,2 milliarder kroner, siger han:
”Ansvaret skal ses i forhold til de enkelte fondes formålsparagraffer. Hvis man har et formål, der orienterer sig i retning af et samfundsansvar, mener jeg, at man som fond har et ansvar for at genbesøge sin uddelingspraksis og gennem sit virke at understøtte en accelereret transformation af det danske samfund, så vi får et samfund, der er både socialt og miljø- og klimamæssigt bæredygtigt.”
Jarl Krausing understreger, at fondene opererer i et landskab, hvor de er – og fortsat skal være – lydhøre over for, hvor den politiske diskurs i Danmark ligger.
”Jeg forstår godt, at fondene med den uddelingsstørrelse, de er kommet op på, er meget opmærksomme på, hvordan de agerer filantropisk. Men lige nu er situationen, at den danske regering, EU og verden har sat meget ambitiøse politiske mål inden for verdensmål, biodiversitet og klima, så dermed er der carte blanche for fondene til at understøtte, at vi kommer i mål på klima- og biodiversitetsområdet. Samtidig er der en global anerkendelse af, at offentlige penge ikke kan klare opgaven alene. Derfor er der meget fokus på at få andre finansieringskilder i spil, både investorer og virksomheder, men også filantropiske fonde, som kan medvirke til at accelerere den grønne og bæredygtige omstilling, som vi alle sammen gerne vil have,” siger Jarl Krausing.
Mildest talt ikke imponerende fondsstøtte
Direktør Brian Valbjørn Sørensen fra den internationale klimafond KR Foundation, som ved stiftelsen i 2014 blev lovet én milliard kroner af Villum Fonden og efterkommere af Villum Kann Rasmussen til at uddele over en 10-årig periode, finder det umiddelbart positivt, at der nu er en mere opdelt og dermed retvisende fondsstatistik på klimaområdet. Også selvom det, som han påpeger i samme moment, lige nu gør det svært at sammenligne uddelingerne til klima- og miljøformål over tid.
“Det bliver interessant at følge, om fondsbevillingerne til både klimaforebyggelse og klimatilpasning vil stige i takt med, at klimakrisen bliver tydeligere i hverdagen. Det tror jeg vil ske – blandt andet som følge af, at flere danske fonde tager bæredygtighed og ESG ind i deres strategier. For eksempel vil Novo Nordisk Fonden, der har bæredygtighed som et centralt element i deres strategi, formentlig sætte et større aftryk på statistikken i de kommende år,” skriver Brian Valbjørn Sørensen i en mail til Fundats.
Det er mildest talt ikke imponerende, at de danske fondsbevillinger til klimaforebyggelse kun udgør cirka to procent af de samlede fondsbevillinger i 2022.
Brian Valbjørn Sørensen – Direktør, KR Foundation
“Når det er sagt, så sker der for lidt, og det sker for langsomt. Videnskaben er jo krystalklar: Vi står ikke bare midt i en eskalerende klimakrise, men også i en omfattende natur- og biodiversitetskrise, som på sigt kan underminere selve grundlaget for det velfærdssamfund, vi kender i dag. Altså, man kan jo bare kigge ud af vinduet i disse dage, hvor det regner helt ekstraordinært. Det er jo ikke bare et tilfælde. For hver gang, temperaturen stiger én grad, vil luften kunne indeholde syv procent mere vanddamp,” understreger Brian Valbjørn Sørensen.
Set i det lys er det, mener Brian Valbjørn Sørensen, “mildest talt ikke imponerende, at de danske fondsbevillinger til klimaforebyggelse kun udgør cirka to procent af de samlede fondsbevillinger i 2022.”
“Men det er desværre en generel tendens i filantropien. ClimateWorks Foundation har for nylig offentliggjort sin årlige analyse af global klimafilantropi, som viser, at bidraget til klimaforebyggelse i 2022 udgjorde under to procent af den samlede, globale filantropi. Og tidligere i år viste Phileas store analyse af europæisk klima- og miljøfilantropi det samme: I 2021 gik kun fem procent af de samlede fondsuddelinger i Europa til klima- og miljøområdet, og heraf gik cirka en fjerdedel til klimaforebyggelse. Og i modsætning til de danske tal, tror jeg ikke, at opgørelserne fra ClimateWorks Foundation og Philea tager forskningsmidler med,” skriver Brian Valbjørn Sørensen.
“Så der er,” fastslår han afslutningsvis, “i dén grad behov for, at filantropien kommer op i gear og for alvor viser, at den kan og vil gøre en forskel, når det kommer til at tackle de helt store samfundsudfordringer.”
Ud af de samlede bevillinger til natur- og miljøformål på 1,6 milliarder kroner blev 594 millioner kroner uddelt som forskningsmidler, fremgår det af Danmarks Statistiks opgørelse over de benyttede virkemidler i den grønne hovedkategori.
