Politikere i både stat og kommune skal blive bedre til at signalere til fonde og andre filantroper, hvor samfundet skal hen. Ellers risikerer den filantropiske sektor at bruge store summer på at skabe samfundsforandringer, der ikke er bæredygtige på længere sigt.
Sådan lød advarslen fra Realdanias adm. direktør Jesper Nygård, da foreningen i samarbejde med Fondenes Videnscenter for nylig inviterede til stormøde om udviklingen i det danske museumslandskab.
“Vi kan bedst supplere samfundet forstået som offentlig sektor, hvis vi får markeret nogle af stederne med bart. Både på museumsområdet og på andre felter, hvor fonde og filantroper agerer, kan politikerne blive bedre til at give en retning,” sagde Jesper Nygård og fortsatte:
“Hvis jeg var kulturminister og sad i Folketinget, så ville jeg i det mindste prøve at appellere til, at nogle af os andre gik i den retning, hvor I ikke kan udfylde rummet fuldt ud. Uden at bestemme over os, men for at prøve at påvirke os i en bestemt retning.”
Den politiske spilleplade dirigeres
Udmeldingen faldt efter en præsentation af konklusionerne i en ny rapport bestilt af Realdania om udviklingen på det kulturpolitiske område. Rapporten, som er udarbejdet af konsulentbureauet Rasmussen & Marker, er baseret på analyser af udviklingen på kulturområdet og interviews med mere end 30 aktører fra stat, kommuner, museer og fonde.
Rapporten konkluderer blandt andet, at fondene spiller en stadig større rolle på museumsområdet, i takt med at statens rolle svækkes.
I 2016 modtog museumsområdet 1,3 mia. kr. fra den filantropiske sektor – over halvdelen af sektorens samlede bidrag til kultur på 2,5 mia. kr. Til sammenligning var statens og kommunernes museumsstøtte på henholdsvis 840 mio. kr. og 713 mio. kr. i 2016.
“Fondene spiller i dag med meget store økonomiske muskler på kulturområdet i almindelighed og museumsområdet i særdeleshed. Det er derfor i vidt omfang fondene, der afgør, hvilke kulturbyggerier, større projekter og ekstraordinære udstillinger, der bliver til noget, og hvilke der ikke gør,” konstaterer rapporten.
Rapporten anbefaler en national strategi på museumsområdet for udbygningen af museumsmassen, så der bl.a. sikres effektiv udnyttelse af midlerne på området i forhold til f.eks. at skabe et mangfoldigt museumslandskab.
Og Jesper Nygård er enig i, at en national strategi med politisk opbakning er nødvendig, så de store beslutninger på området ikke i for høj grad overlades til fondene:
“Hvis vi insisterer på, at det er os, der bestemmer, hvad vi siger ja og nej til, så bliver dét jo politikernes måde at dirigere spillepladen i en bestemt politisk retning,” sagde Jesper Nygård.
Kulturministeren og A.P. Møller Fonden: En strategi er unødvendig
Kulturminister Mette Bock (LA) så til gengæld intet behov for en national strategi, der kunne give retning til de almennyttige midler:
“Nej, det synes jeg ikke, vi skal have. Der er et rigtig fint samspil i Danmark mellem stat, kommuner, fonde og civilsamfundet. Det ændrer sig over tid, og det er jo ikke nødvendigvis dårligt, at det forandrer sig,” sagde ministeren og uddybede:
“Nogen vil mene, at vi skal pille endnu mere ved fondene og beslutte, hvordan deres ressourcer skal bruges. Det er en dårlig idé. Det er private ressourcer.”
Ifølge Mette Bock er fondenes rolle og arbejdsmetoder inde i en udvikling, som understøtter museumsområdets udvikling. Og med øget styring risikerer politikerne at bremse udviklingen:
“Fra at give donationer er fondene nu med til at kompetenceudvikle og dygtiggøre de mennesker, som arbejder med tingene derude. Og den rollefordeling er meget vigtig. Men vi har brug for diskussion; ikke styring fra statens side. At lave en fast strategi, der skal række tyve år frem i tiden, tager mere dynamik ud af tingene,” sagde Mette Bock.
Heller ikke A.P. Møller Fondens adm. direktør Henrik Tvarnø ser behov for en strategi på museumsområdet. Han erklærer sig enig med Mette Bock:
“Jeg er enig med ministeren. Det er gået godt, siden det også for 25 år siden blev foreslået, at der er behov for en national strategi på museumsområdet. Men det giver ikke nogen mening at have en national strategi. Fondenes indflydelse er måske at sige nej til nogle forslag, men dybest set siger vi jo ikke ja til noget, der ikke er udtænkt af dygtige fagfolk rundt omkring. Så den nationale strategi ligger i virkeligheden velforankret hos dem, der har forstand på museumsdrift,” sagde Henrik Tvarnø.
Realdania: Det bliver vanskeligere at vide, om vi gør det rigtige
Ifølge den nye rapport har staten især siden finanskrisen trukket sig fra kulturområdet. Samtidig har det faldende statstilskud gjort det nødvendigt for museerne at skaffe penge på egen hånd, f.eks. ved at sælge billetter og kaffe, ved at søge fondsmidler og ved at finde lokal opbakning hos kommunerne. (Se tabel)
Mens de store museer på den måde får økonomien til at hænge sammen og får stadig flere besøgende, så oplever mange af de små museer trange vilkår, fordi de hverken kan tiltrække fondsmidler eller skabe egenindtægter:
“Når vi tager initiativet til en publikation som denne, der skal skabe mere viden og data, så er det jo et udtryk for, at vi står i en situation, hvor det i virkeligheden også bliver mere og mere vanskeligt at tage stilling til, om vi gør det rigtige. Og hvor det er vigtigt at få viden, der gør, at vi træffer så oplyste og rigtige beslutninger som muligt,” sagde Jesper Nygård og fortsatte:
“Det er vanvittig vigtigt, at det, vi laver, er bæredygtigt. Ikke bare i forhold til anlægsudgiften, men også bæredygtigt i et 20-40-100-årigt perspektiv. Og der synes jeg i virkeligheden, at en national strategi kunne hjælpe os med at træffe beslutninger. Er der plads til kæmpeprojekterne i vores samfund, og er der brugere nok til dem? Det er i virkeligheden den bekymring, jeg har,” sagde Jesper Nygård.
“I perioden 1964-1967 udgjorde de offentlige driftstilskud hele 82,4 procent af statsanerkendte kulturhistoriske museer, mens det i perioden 2014-2017 blot udgjorde 47 procent. De kulturhistoriske museer er således igennem tiden blevet dygtigere til at tjene penge selv og rejse fondsmidler og sponsorkroner,” konkluderer konsulentbureauet Rasmussen & Marker blandt andet i den nye rapport.
Statsanerkendte kulturhistoriske museers økonomi fordelt på hovedindtægtskilder:
| 1964-67 (i pct.) | 2014-17 (i pct.) |
|
|---|---|---|
| Staten | 28,9 | 17,0 |
| Amtet/regioner | 7,9 | 0,7 |
| Kommuner | 45,6 | 29,6 |
| Andre indtægter | 17,6 | 52,8 |
| 100 pct. | 100 pct. |
Læs hele rapporten her: realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/museumslandskabet
