Bitter familiestrid i historisk købmandsfond

Politianmeldelser for bedrageri og mandatsvig samt beskyldninger om at ekskludere en særligt begunstiget gren af familien. Fundats kan nu løfte sløret for en indædt familiestrid med den ansete grosserer Anders Fonnesbechs legatfond i centrum. En strid, som desuden har affødt, at Erhvervsstyrelsen højst usædvanligt har underkendt en afgørelse fra Civilstyrelsen.

I da­me­ma­ga­si­net Fon­nes­bech hand­le­de Kø­ben­havns vel­ha­ven­de fru­er, ind­til for­ret­nin­gen luk­ke­de i 1971. Sel­ska­bet A. Fon­nes­bech dri­ver i dag ud­lej­nings­e­jen­dom­me i det cen­tra­le Kø­ben­havn, her­un­der den gam­le storma­ga­sin­byg­ning på Strø­get. Fo­to fra KBH​bil​le​der​.dk

Hi­sto­ri­en om den åre­lan­ge fa­mi­lie­strid mel­lem ef­ter­kom­mer­ne af gros­se­rer An­ders Fon­nes­bech be­gyn­der på Strø­get i Kø­ben­havn i 1847.

I Øster­ga­de 47, mel­lem Stor­kespring­van­det og Kon­gens Nytorv, etab­le­re­de An­ders Fon­nes­bech en lil­le manufakturforretning.

Over åre­ne vok­se­de for­ret­nin­gen, og un­der le­del­se af An­ders Fon­nes­be­chs søn af sam­me navn hav­de for­ret­nin­gen i 1930'erne ud­vik­let sig til storma­ga­si­net Fon­nes­bech. Her køb­te by­ens vel­ha­ven­de fru­er kjo­ler og hat­te, og Fon­nes­bech blev an­set for en anel­se me­re eks­klu­sivt end kon­kur­ren­ter­ne Il­lum og Magasin.

Den yn­gre An­ders Fon­nes­bech øn­ske­de at ef­ter­la­de sig en fond i sit eget navn, som gen­nem le­ga­ter skul­le hjæl­pe fa­mi­li­ens med­lem­mer øko­no­misk. An­ders Fon­nes­bech var ugift, men han fik en dat­ter uden for æg­te­ska­bet, Astrid Flei­s­cher, og i hans te­sta­men­te fra 1938 var hun sam­men med si­ne børn be­tænkt som den stør­ste legatmodtager.

I vedtæg­ter­ne for Gros­se­rer An­ders Fon­nes­be­chs Le­gat­fond, som blev ned­fæl­det i 1940, frem­gik det, at stif­te­ren øn­ske­de, at ef­ter­kom­me­re ef­ter hans for­æl­dre kun­ne sø­ge le­ga­ter, og en til­sva­ren­de ret blev til­lagt ef­ter­kom­mer­ne af Astrid Fleischer.

Her blev ki­men lagt til det, der skul­le ud­vik­le sig til en langstrakt kon­flikt mel­lem med­lem­mer af Flei­s­cher-fa­mi­li­en og Fon­nes­bech-fa­mi­li­en, som un­der­vejs bå­de har af­født på­bud fra Er­hvervs­sty­rel­sen og en po­li­ti­an­mel­del­se for bed­ra­ge­ri og mandatsvig.

Det er vel at mær­ke be­ty­de­li­ge sum­mer, der stri­des om. Fon­den ud­del­te sid­ste år 2,8 mil­li­o­ner kro­ner i fa­mi­li­e­le­ga­ter og har en ba­lan­ce på 793 mil­li­o­ner kroner.

"Det er jo en vold­som fa­mi­lie­strid, hvor to gre­ne af en fa­mi­lie bag en pen­ge­stærk fond en­der i kon­flikt. Og i en fond med et en­dog me­get vel­kon­so­li­de­ret dat­ter­sel­skab med ud­lej­nings­e­jen­dom­me for over 1,2 mil­li­ar­der kro­ner," si­ger re­visor og ph.d. Lars Ki­ertz­ner, som Fun­dats har bedt om at gen­nem­gå sa­gen. Han er blandt an­det tid­li­ge­re chef­kon­su­lent i re­visor­for­e­nin­gen FSR og har i fle­re år be­skæf­ti­get sig ind­gå­en­de med erhvervsfondsloven.

"Vi har væ­ret holdt ude i mør­ket i man­ge, man­ge år," si­ger Hen­rik Flei­s­cher Bu­e­mann, tipol­de­barn til fonds­stif­te­ren An­ders Fon­nes­bech. Han er til dag­lig selv­stæn­dig erhvervsdrivende.

"Den le­gat­fond har væ­ret luk­ket land for Flei­s­cher-gre­nen af fa­mi­li­en," si­ger han.

Hvor­for har du hen­vendt dig til Fundats?

"År­sa­gen er, at vi på fle­re må­der har for­søgt at ræk­ke ud til fon­dens be­sty­rel­se. Vi har et øn­ske om, at Flei­s­cher-fa­mi­li­en bli­ver re­præ­sen­te­ret i be­sty­rel­sen. Men man har fra fon­dens og Fon­nes­bech-fa­mi­li­ens si­de holdt kor­te­ne tæt til krop­pen. Vi øn­sker ik­ke et juri­disk slags­mål med fon­den, for de­res mid­ler er nær­mest ube­græn­se­de, så det vil­le træk­ke ud i det uendelige."

Fun­dats er gen­nem Hen­rik Flei­s­cher Bu­e­mann så­vel som ak­tind­sigt og gen­nem fon­den selv kom­met i be­sid­del­se af et stort an­tal do­ku­men­ter, der be­ly­ser sa­gens ud­vik­ling over åre­ne. De be­ly­ser ik­ke al­le sa­gens de­tal­jer, og fle­re cen­tra­le spørgs­mål står sta­dig ubesvaret.

Be­sty­rel­sen i Gros­se­rer An­ders Fon­nes­be­chs Le­gat­fond har ik­ke øn­sket at sva­re på no­gen af vo­res spørgsmål.

Hen­rik Flei­s­cher Bu­e­mann for­tæl­ler, at de fle­ste med­lem­mer af Flei­s­cher-fa­mi­li­en ik­ke øn­sker at in­vol­ve­re sig of­fent­ligt i sa­gen, her­un­der hans mor, jurist Per­nil­le Pi­hl, ol­de­barn til An­ders Fon­nes­bech, som gen­nem åre­ne har spil­let en ak­tiv rol­le i sagen.

Ud af bestyrelsen

Iføl­ge An­ders Fon­nes­be­chs te­sta­men­te skul­le be­sty­rel­sen i Gros­se­rer An­ders Fon­nes­be­chs Le­gat­fond be­stå af tre per­so­ner; en ad­vo­kat som for­mand samt to købmænd.

Den sid­den­de be­sty­rel­se ud­pe­ger selv nye med­lem­mer. Og det har med­ført, at det i dag kun er Fon­nes­bech-fa­mi­li­en, der er re­præ­sen­te­ret i be­sty­rel­sen, idet de kun har ud­pe­get med­lem­mer fra egen fa­mi­lie. Så­dan ud­læg­ger Hen­rik Flei­s­cher Bu­e­mann i hvert fald sagen.

Ved fon­dens op­ret­tel­se i 1940 be­stod be­sty­rel­sen for­u­den en over­rets­sag­fø­rer af Astrid Flei­s­chers mand, Hel­ge Flei­s­cher, og storma­ga­si­nets da­væ­ren­de di­rek­tør Ni­els Pe­ter Chri­sten­sen, der var gift med El­se Chri­sten­sen, dat­ter af Carl Fon­nes­bech, som var bror til stif­ter An­ders Fonnesbech.

"An­ders Fon­nes­bech ud­nævn­te før sin død den før­ste be­sty­rel­se, som be­stod af med­lem­mer af bå­de Flei­s­cher-fa­mi­li­en og Fon­nes­bech-fa­mi­li­en. Det gjor­de han i min op­tik for at for­de­le sol og vind li­ge mel­lem de to si­der af slæg­ten," si­ger Lars Pri­emé, der og­så er tipol­de­barn til An­ders Fon­nes­bech og til dag­lig selv­stæn­dig erhvervsdrivende.

Han er fæt­ter til Hen­rik Flei­s­cher Bu­e­mann og alt­så en del af Flei­s­cher-gre­nen af familien.

Med den her nævn­te des­cen­dens li­ge­stil­les i en­hver hen­se­en­de i æg­te­skab fød­te des­cen­den­ter af Fru Astrid Fleischer.

Slet­tet pas­sa­ge fra fon­dens op­rin­de­li­ge vedtægter

Astrid og Hel­ge Flei­s­chers æld­ste søn An­ders blev ud­pe­get til be­sty­rel­sen, da Hel­ge Flei­s­cher dø­de i 1944. An­ders Flei­s­cher var mor­far til Lars Pri­emé og Hen­rik Flei­s­cher Bu­e­mann, som Fun­dats har talt med. Han be­stred po­sten frem til sin død i 1977, hvor­ef­ter hans sø­ster Ag­ne­te Flei­s­cher blev ud­pe­get til be­sty­rel­sen. Da hun dø­de i 1992, ud­pe­ge­de be­sty­rel­sen In­ge Kjer, ef­ter­kom­mer af en halv­sø­ster til An­ders Fonnesbech.

"Fra det tids­punkt i 1992 og frem til idag har be­sty­rel­sen sup­ple­ret sig selv med ef­ter­kom­me­re fra Fon­nes­bech-slæg­ten. Fa­mi­li­en har der­med den be­stem­men­de ind­fly­del­se på le­gat­fon­den og dat­ter­sel­ska­bet A. Fon­nes­bech A/S, ef­ter­som de to be­sty­rel­ser er iden­ti­ske," si­ger Hen­rik Flei­s­cher Buemann.

Er det dit ind­tryk, at det fra Fon­nes­bech-fa­mi­li­ens si­de har væ­ret hen­sig­ten at ude­luk­ke med­lem­mer af Flei­s­cher-fa­mi­li­en fra bestyrelsen?

"Jeg me­ner, det er hæ­vet over en­hver tvivl, at det hæn­ger så­dan sam­men. Når vi har for­søgt at ræk­ke ud til dem for at få beg­ge fa­mi­lie­gre­ne re­præ­sen­te­ret i be­sty­rel­sen, har vi få­et en blank afvisning."

I dag be­står be­sty­rel­sen af ad­vo­kat Sø­ren Juul, som er for­mand, samt Li­se Fon­nes­bech og hen­des dat­ter Ce­li­na Fon­nes­bech Targalski.

Al­le tre er sam­ti­dig be­sty­rel­ses­med­lem­mer i dat­ter­sel­ska­bet A. Fon­nes­bech A/S, hvor Li­se Fon­nes­bech sam­ti­dig er di­rek­tør, og Ce­li­na Fon­nes­bech Tar­galski er økonomichef.

"Jeg har sagt i en te­le­fon­sam­ta­le med Li­se Fon­nes­bech, at jeg syn­tes, det var lidt spe­ci­elt at ta­ge hen­des dat­ter med i be­sty­rel­sen. Men hun sva­re­de ba­re, at hun var den bedst eg­ne­de kan­di­dat," si­ger Lars Priemé.

Fun­dats har gen­nem be­sty­rel­ses­for­mand Sø­ren Juul spurgt, om det har væ­ret hen­sig­ten fra be­sty­rel­sens og Fon­nes­bech-fa­mi­li­ens si­de, at med­lem­mer af Flei­s­cher-fa­mi­li­en ik­ke skul­le op­ta­ges i be­sty­rel­sen – og hvad år­sa­gen er til, at det i prak­sis er ble­vet så­dan si­den 1992. Det har be­sty­rel­sen ik­ke øn­sket at sva­re på.

Stif­ter An­ders Fon­nes­bech dø­de i 1939. Storma­ga­si­net Fon­nes­bech luk­ke­de i 1971, og sel­ska­bet A. Fon­nes­bech A/S dri­ver i dag ho­ved­sa­ge­ligt ud­lej­nings­e­jen­dom­me i det cen­tra­le Kø­ben­havn, her­un­der den gam­le funk­tio­na­li­sti­ske storma­ga­sin­byg­ning på Strø­get teg­net af den pro­fi­le­re­de ar­ki­tekt Oscar Gundlach-Pedersen.

Sel­ska­bet præ­ste­re­de sid­ste år et over­skud på 32,8 mil­li­o­ner kro­ner. For de mo­de­kyn­di­ge er nav­net des­u­den kendt fra luksus­mær­ket Fon­nes­bech, som Ce­li­na Fon­nes­bech Tar­galski ef­ter en be­sty­rel­ses­be­slut­ning etab­le­re­de som en del af A. Fon­nes­bech A/S, og som i lø­bet af 2010'erne kun­ne tæl­le Dron­ning Mary blandt gæ­ster­ne til si­ne modeshows.

I 1979 fo­re­tog be­sty­rel­sen i Gros­se­rer An­ders Fon­nes­be­chs Le­gat­fond en ræk­ke op­sigtsvæk­ken­de æn­drin­ger i vedtæg­ter­ne fra 1940, som Fun­dats har få­et ind­sigt i.

Skrevet ud af vedtægterne

Si­de­lø­ben­de med ud­vik­lin­gen i be­sty­rel­sen har fon­den væ­ret om­drej­nings­punkt for en op­sigtsvæk­ken­de sag om, hvor­vidt fon­dens le­ga­ter skul­le ud­de­les til bå­de Flei­s­cher-fa­mi­li­ens og Fon­nes­bech-fa­mi­li­ens med­lem­mer. En sag, der stræk­ker sig over 40 år, ind­til den i 2020 fik Er­hvervs­sty­rel­sen til at gri­be ind.

Fra 1979 fo­re­tog be­sty­rel­sen nem­lig en ræk­ke be­mær­kel­ses­vær­di­ge æn­drin­ger i vedtæg­ter­ne, der iføl­ge Hen­rik Flei­s­cher Bu­e­mann ude­luk­ke­de Astrid Flei­s­chers ef­ter­kom­me­re fra at sø­ge om legater.

Blandt an­det blev en pa­ra­graf om fon­dens ud­de­lings­be­stem­mel­ser æn­dret, så det kun frem­går, at des­cen­den­ter ef­ter gros­se­rer An­ders Fon­nes­be­chs for­æl­dre har ret til støt­te. Der­med blev en cen­tral pas­sa­ge i vedtæg­ter­ne fra 1940 slettet:

"Med den her nævn­te des­cen­dens li­ge­stil­les i en­hver hen­se­en­de i æg­te­skab fød­te des­cen­den­ter af Fru Astrid Fleischer.”

Sam­ti­dig blev pa­ra­graf­fen æn­dret, så­le­des at en per­son, der op­fyl­der kra­vet om des­cen­dent-sta­tus, ik­ke læn­ge­re har ret til et le­gat, men skal ind­sen­de en be­grun­det an­søg­ning, hvor­ef­ter be­sty­rel­sen kan til­de­le le­gat. Med an­dre ord hvi­ler det på be­sty­rel­sens af­gø­rel­se, hvil­ke ef­ter­kom­me­re der får til­delt le­gat, og hvor stor en le­gat­por­tion de skal tildeles.

End­vi­de­re be­slut­te­de fon­dens be­sty­rel­se, at nav­ne­ne på af­dø­de le­ga­ta­rer skul­le slet­tes i vedtæg­ter­ne. En be­slut­ning, der iføl­ge en kla­ge fra Per­nil­le Pi­hl til Er­hvervs­sty­rel­sen ale­ne var fo­re­ta­get med det for­mål, at ef­ter­kom­me­re ef­ter hen­des far ik­ke skul­le få kend­skab til, at han hav­de væ­ret le­ga­tar, og at de der­med var i må­l­grup­pen for legater.

"De la­ver jo en fun­dats­æn­dring, som ik­ke bli­ver god­kendt af myn­dig­he­der­ne. Det gør de, mens Ag­net­he Flei­s­cher sid­der i be­sty­rel­sen. Hun var fy­si­o­te­ra­pe­ut og hav­de in­gen er­hverv­ser­fa­ring, og jeg tror, at de her æn­drin­ger er ble­vet fo­re­ta­get uden hen­des vi­den­de el­ler mel­lem­komst," si­ger Lars Priemé.

Påbud om at tilbagerulle

Æn­drin­ger­ne i 1979 blev alt­så ik­ke god­kendt af no­gen fondsmyn­dig­hed, hvil­ket den­gang var Justitsministeriet.

Det ske­te først, da be­sty­rel­sen i 2010 ef­ter nye æn­drin­ger an­mo­de­de Ci­vilsty­rel­sen om til­la­del­se til at æn­dre i vedtæg­ter­ne. På den bag­grund til­lod Ci­vilsty­rel­sen æn­drin­ger­ne, dog uden at for­hol­de sig sær­ligt til æn­drin­ger­ne fra 1979. Det vi­ser en ef­ter­føl­gen­de af­gø­rel­se fra Er­hvervs­sty­rel­sen, som Fun­dats har få­et ind­sigt i.

I 2015 kla­ge­de Per­nil­le Pi­hl nem­lig til sty­rel­sen, for­di hun men­te, at vedtægts­æn­drin­ger­ne var fo­re­ta­get i strid med stif­te­rens vilje.

Er­hvervs­sty­rel­sen af­vi­ste i før­ste om­gang kla­gen med hen­vis­ning til, at Per­nil­le Pi­hl ik­ke kun­ne an­ses for part i sa­gen. Ef­ter en kla­ge til Er­hvervsan­ke­næv­net genop­tog sty­rel­sen imid­ler­tid sagen.

Og nu lan­de­de Er­hvervs­sty­rel­sen på, at æn­drin­ger­ne i vedtæg­ter­ne fra 1979 var af så væ­sent­lig ka­rak­ter, at de kræ­ve­de Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets til­la­del­se, og at Ci­vilsty­rel­sens god­ken­del­se af vedtæg­ter­ne i 2011 var be­hæf­tet med så væ­sent­li­ge ret­li­ge mang­ler, at god­ken­del­sen ik­ke kun­ne an­ses for gyldig.

"Det er stær­ke sa­ger, at Er­hvervs­sty­rel­sen på den må­de un­der­ken­der Ci­vilsty­rel­sen, som el­lers går for at ha­ve den sto­re eks­per­ti­se i fonds­ret og de gam­le sæd­va­ne­ret­li­ge reg­ler. At Er­hvervs­sty­rel­sen går ind og kal­der vedtægts­æn­drin­ger­ne en nul­li­tet, ef­ter at Ci­vilsty­rel­sen har god­kendt dem, har jeg godt nok al­drig set før," si­ger re­visor Lars Kiertzner.

Mens Er­hvervs­sty­rel­sen al­min­de­lig­vis er til­syns­myn­dig­hed for de er­hvervs­dri­ven­de fon­de, er Ci­vilsty­rel­sen sta­dig den så­kald­te per­muta­tionsmyn­dig­hed og skal for al­le fon­des ved­kom­men­de god­ken­de op­løs­nin­ger samt for­måls­æn­drin­ger i vedtægterne.

"Af­gø­rel­sen be­ty­der, at vedtægts­æn­drin­ger­ne re­elt ik­ke på no­get tids­punkt har væ­ret gæl­den­de. Det er et ar­gu­ment for, at fon­den i den på­gæl­den­de pe­ri­o­de hav­de en pligt til at op­fyl­de vedtæg­ter, som den ik­ke har ef­ter­le­vet. Hvis det op­rin­de­ligt var så­dan, at be­stem­te des­cen­den­ter hav­de en ret til le­ga­ter, så har fon­den selv­føl­ge­lig og­så haft en pligt til at hol­de øje med, hvem der var ud­de­lings­be­ret­ti­ge­de," si­ger Lars Kiertzner.

Der­for blev fon­dens be­sty­rel­se på­lagt at æn­dre vedtæg­ter­ne til­ba­ge, så de sva­re­de til de op­rin­de­li­ge vedtægter.

"Er­hvervs­sty­rel­sen skal på bag­grund af oven­stå­en­de på­læg­ge fon­den at til­ret­te vedtæg­ten, så­le­des at den nu­væ­ren­de § 8, stk. 2, ind­holds­mæs­sigt sva­rer til den op­rin­de­li­ge ord­lyd i 1940-vedtæg­tens § 10, stk. 2," skri­ver sty­rel­sen i sin af­gø­rel­se fra maj 2020.

Er­hvervs­sty­rel­sen lag­de blandt an­det vægt på, "at en æn­dring af be­stem­mel­sen, hvor­ef­ter ud­de­ling af le­gat så­vel som stør­rel­sen her­af af­hæn­ger af be­sty­rel­sens skøn, vil in­de­bæ­re en ind­skrænk­ning i ak­tu­el­le ret­tig­he­der for de per­so­ner, som er be­ret­ti­get til at mod­ta­ge le­gat i hen­hold til bestemmelsen."

Det er stær­ke sa­ger, at Er­hvervs­sty­rel­sen på den må­de un­der­ken­der Ci­vilsty­rel­sen, som el­lers går for at ha­ve den sto­re eks­per­ti­se i fonds­ret og de gam­le sæd­va­ne­ret­li­ge regler.

Lars Ki­ertz­ner – statsau­to­ri­se­ret revisor

Om slet­nin­gen af af­dø­de le­ga­ta­rer fra vedtæg­ten skri­ver Er­hvervs­sty­rel­sen, at "kon­se­kven­sen af slet­nin­gen af de af­dø­de le­ga­ta­rer er, at des­cen­den­ter får svært ved at kon­sta­te­re, at de ef­ter vedtæg­ten er kva­li­fi­ce­re­de som des­cen­den­ter og der­med uddelingsberettigede."

"Be­sty­rel­sen age­re­de i åre­vis som om, æn­drin­ger­ne fra 1979 var gæl­den­de, selv­om de ik­ke var god­kendt. I over 30 år gjor­de de in­gen­ting for at gø­re op­mærk­som på, at der fand­tes en fond, som ef­ter­kom­me­re ef­ter Astrid Flei­s­cher kun­ne an­sø­ge om mid­ler," si­ger Lars Priemé.

Fun­dats har bedt be­sty­rel­sen i Gros­se­rer An­ders Fon­nes­be­chs Le­gat­fond om at for­hol­de sig til Lars Pri­emés og Hen­rik Flei­s­cher Bu­e­manns op­fat­tel­se af, at æn­drin­ger­ne i fon­dens ud­de­lings­po­li­tik hav­de til for­mål at hin­dre med­lem­mer af Flei­s­cher-fa­mi­li­en i at mod­ta­ge le­ga­ter. Det spørgs­mål øn­sker be­sty­rel­sen ik­ke at sva­re på.

"Der var in­gen fonds­lo­v­giv­ning el­ler fondstil­syn i 1979. Dog har der he­le ti­den væ­ret nog­le fonds­ret­li­ge prin­cip­per, som fon­de­ne skul­le føl­ge. Her­un­der, at man ik­ke kun­ne æn­dre på stif­ters in­ten­tio­ner. Men det har fon­den alt­så gjort. Så det har væ­ret nød­ven­digt at æn­dre til­ba­ge igen," si­ger Lars Kiertzner.

I mørket fra 1977 til 2012

I mel­lem­ti­den var man i en an­den del af Flei­s­cher-fa­mi­li­en ble­vet op­mærk­som på mu­lig­he­den for at sø­ge le­ga­ter gen­nem fonden.

An­ders Flei­s­cher, Astrid Flei­s­chers æld­ste søn, som alt­så sad i fonds­be­sty­rel­sen frem til sin død i 1977, ef­ter­lod sig seks børn. An­ders Flei­s­cher for­tal­te ik­ke si­ne børn om de­res ret­tig­he­der i le­gat­fon­den. Og da be­sty­rel­sen ik­ke aver­te­re­de ef­ter le­gat­mod­ta­ge­re, kend­te den nye ge­ne­ra­tion i Flei­s­cher-fa­mi­li­en ik­ke til fon­dens ek­si­stens i pe­ri­o­den fra 1977 og frem til 2012. Det for­tæl­ler Hen­rik Flei­s­cher Buemann.

Det var iføl­ge ham en til­fæl­dig­hed, der gjor­de, at Jør­gen Flei­s­cher, bror til An­ders Flei­s­cher, i 2012 ret­te­de hen­ven­del­se til fon­den for at hø­re, om der var le­di­ge le­gat­por­tio­ner. Hans bar­ne­barn plan­lag­de i for­bin­del­se med et ek­sa­menspro­jekt en stu­di­e­tur til In­di­en, og Jør­gen Flei­s­cher, den ene­ste til­ba­ge­væ­ren­de le­ga­tar fra Flei­s­cher-fa­mi­li­en, kom i den for­bin­del­se i tan­ke om legatfonden.

I april 2012 skrev Li­se Fon­nes­bech som svar og be­kræf­te­de, at det nu var mu­ligt at sø­ge om legat.

Hun bad i sam­me om­gang Jør­gen Flei­s­cher om hjælp til at fin­de ef­ter­kom­me­re ef­ter Astrid Flei­s­cher, ef­ter­som be­sty­rel­sen ik­ke kend­te adres­ser­ne på Fleischer-efterkommerne.

"Bre­vet do­ku­men­te­rer, at be­sty­rel­sen kend­te til Flei­s­cher-ef­ter­kom­mer­nes ek­si­stens, men al­li­ge­vel und­lod be­sty­rel­sen alt­så i over tre år­ti­er at aver­te­re ef­ter des­cen­den­ter el­ler kon­tak­te dis­se di­rek­te," si­ger Hen­rik Flei­s­cher Buemann.

Det står dog klart, at der i de to fa­mi­li­er er del­te me­nin­ger om, hvor­vidt det var fonds­be­sty­rel­sen selv, der i 2012 tog ini­ti­a­tiv til at be­de om hjælp til at op­stø­ve med­lem­mer af Fleischer-familien.

Be­sty­rel­sen age­re­de i åre­vis som om, æn­drin­ger­ne fra 1979 var gæl­den­de, selv­om de ik­ke var god­kendt. I over 30 år gjor­de de in­gen­ting for at gø­re op­mærk­som på, at der fand­tes en fond, som ef­ter­kom­me­re ef­ter Astrid Flei­s­cher kun­ne an­sø­ge om midler.

Lars Pri­emé – tipol­de­barn til fonds­stif­ter An­ders Fonnesbech

Fon­dens be­sty­rel­se send­te ef­ter­føl­gen­de bre­ve ud til ot­te per­so­ner i Flei­s­cher-slæg­ten og gjor­de op­mærk­som på, at der nu var mu­lig­hed for at sø­ge legater.

"Jeg sy­nes, en del af Fon­nes­bech-med­lem­mer­nes age­ren vi­ser, at de ik­ke har haft til hen­sigt at ræk­ke ud til os. De har kørt den her fond, som om det var de­res egen," si­ger Lars Priemé.

"An­ders Fon­nes­bech har øn­sket, at hans pen­ge skul­le kom­me ud og le­ve blandt ef­ter­kom­mer­ne på beg­ge si­der af fa­mi­li­en. Jeg har ik­ke selv et be­hov for le­ga­ter. Men der er da med­lem­mer af vo­res fa­mi­lie, som har en be­ske­den ind­tægt, og hvis liv kun­ne ha­ve væ­ret mar­kant an­der­le­des, hvis de hav­de kendt til mu­lig­he­der­ne for livslan­ge le­ga­ter fra fon­den," si­ger Hen­rik Flei­s­cher Buemann.

Fun­dats har spurgt be­sty­rel­sen i Gros­se­rer An­ders Fon­nes­be­chs Le­gat­fond, om det er kor­rekt, at be­sty­rel­sen fra 1977 og frem til 2012 ik­ke for­søg­te at kon­tak­te des­cen­den­ter i Flei­s­cher-fa­mi­li­en. Hel­ler ik­ke det sva­rer be­sty­rel­sen på.

Anmeldt til politiet

I 2019 nå­e­de stri­dig­he­der­ne et nyt ni­veau, da Per­nil­le Pi­hl an­meld­te Li­se Fon­nes­bech og hen­des dat­ter Ce­li­na Fon­nes­bech Tar­galski til po­li­ti­et for bed­ra­ge­ri og man­datsvig i for­bin­del­se med sal­get af et hus på Wer­ner­s­vej i Charlottenlund.

Hu­set var ejet af fon­dens dat­ter­sel­skab A. Fon­nes­bech A/S, hvor Li­se Fon­nes­bech og Ce­li­na Fon­nes­bech Tar­galski li­ge­som Sø­ren Juul sid­der i be­sty­rel­sen. Det blev solgt til Ce­li­na Fon­nes­bech Tar­galski, og po­li­ti­an­mel­del­sen dre­jer sig kort for­talt om pris­sæt­nin­gen af huset.

Nord­s­jæl­lands Po­li­ti be­slut­te­de vel at mær­ke ik­ke at ind­le­de en ef­ter­forsk­ning i sa­gen ef­ter en re­de­gø­rel­se fra fon­den, og Fun­dats er ik­ke be­kendt med an­dre in­di­ka­tio­ner på, at der skul­le væ­re ta­le om bed­ra­ge­ri el­ler man­datsvig i sagen.

Per­nil­le Pi­hl har ef­ter­føl­gen­de bedt Nord­s­jæl­lands Po­li­ti om at genover­ve­je be­slut­nin­gen og ind­le­de en ef­ter­forsk­ning, men det er ik­ke sket. I fe­bru­ar 2023 med­del­te po­li­ti­et fon­dens be­sty­rel­se, at sa­gen er henlagt.

Og­så Er­hvervs­sty­rel­sen har be­hand­let sa­gen om hus­sal­get til Ce­li­na Fon­nes­bech Tar­galski. Per­nil­le Pi­hl har nem­lig og­så kla­get til sty­rel­sen over sa­gen, og sty­rel­sen har på den bag­grund bedt fonds­be­sty­rel­sen om en re­de­gø­rel­se. Her fandt Er­hvervs­sty­rel­sen ik­ke grund­lag for at be­tviv­le, at sal­get er sket på mar­keds­vil­kår, idet fon­dens be­sty­rel­se har for­kla­ret, at den for­ud for sal­get ind­hen­te­de salgs­vur­de­rin­ger fra tre for­skel­li­ge ejen­doms­mæg­le­re. Det vi­ser en af­gø­rel­se fra sep­tem­ber 2023, som be­sty­rel­ses­for­mand Sø­ren Juul har sendt til Fundats.

"Der er slet ik­ke no­get i den her sag, der pe­ger på bed­ra­ge­ri el­ler man­datsvig," si­ger re­visor Lars Ki­ertz­ner ef­ter at ha­ve gen­nem­gå­et dokumenterne.

"Det er en transak­tion med en nært­stå­en­de part, og den slags skal man selv­føl­ge­lig væ­re op­mærk­som på. Hvis hu­set ik­ke var solgt til mar­keds­vær­di el­ler på armslæng­de­vil­kår, vil­le det sna­re­re væ­re en sag for Skat om skjult af­løn­ning; men det er der jo hel­ler ik­ke no­get, der ty­der på," si­ger han.

"Ikke til hensigt at lave noget som helst om"

Per­nil­le Pi­hl har i lø­bet af de se­ne­ste år kla­get til Er­hvervs­sty­rel­sen over en stri­be an­dre for­hold i Gros­se­rer An­ders Fon­nes­be­chs Legatfond.

Sty­rel­sen har på bag­grund af kla­ger­ne og som et led i det ge­ne­rel­le fondstil­syn be­hand­let en ræk­ke spørgs­mål om fon­den. Her­un­der, om ve­der­la­ge­ne til be­sty­rel­sen var for hø­je, og om Ce­li­na Fon­nes­bech Tar­galskis tøjpro­duk­tion un­der dat­ter­sel­ska­bet var i strid med stif­ter An­ders Fon­nes­be­chs ønsker.

Er­hvervs­sty­rel­sen har i sin af­gø­rel­se fra sep­tem­ber 2023 ik­ke fun­det grund­lag for at kri­ti­se­re fon­den for no­gen af forholdene.

I dag, ef­ter Er­hvervs­sty­rel­sens af­gø­rel­se, er vedtæg­ter­ne jo ret­tet til­ba­ge til ord­ly­den fra 1940, og Flei­s­cher-fa­mi­li­en kan få le­ga­ter på sam­me må­de som Fon­nes­bech-fa­mi­li­en. Er for­hol­de­ne så, som de skal væ­re i din optik?

"Nu er æn­drin­ger­ne rul­let til­ba­ge, og det er for så vidt fint. Men jeg me­ner sta­dig, at man bør ta­ge hen­syn til be­sty­rel­sens sam­men­sæt­ning og ik­ke kø­re en så en­si­dig be­sty­rel­se, som man har i dag. Men det har vi jo van­ske­ligt ved at gø­re no­get ved. Det er kun Er­hvervs­sty­rel­sen, der kun­ne gø­re no­get ved det," si­ger Lars Priemé.

Har du selv et øn­ske om at sid­de i be­sty­rel­sen for legatfonden?

"Ik­ke nød­ven­dig­vis. Men vi har et ud­talt øn­ske om, at der sid­der et med­lem fra vo­res si­de af fa­mi­li­en. Jeg er helt li­geg­lad med, hvem det er; ba­re det er en per­son, der er i stand til at ud­vik­le forretningen."

"Vi er ba­re ble­vet mødt med, at der nu er den bedst kva­li­fi­ce­re­de be­sty­rel­se. Og at det er den sid­den­de be­sty­rel­se, der væl­ger, hvem der skal ind. Med an­dre ord har man ik­ke til hen­sigt at la­ve no­get som helst om," si­ger Lars Priemé.

Det er jo helt ef­ter vedtæg­ter­ne, at be­sty­rel­sen selv ud­pe­ger nye med­lem­mer. Men du me­ner alt­så, at sam­men­sæt­nin­gen ik­ke stem­mer overens med stif­te­rens vilje?

"Ja, det me­ner jeg. Det frem­går jo, når man læ­ser An­ders Fon­nes­be­chs te­sta­men­te, at der skul­le sid­de et med­lem fra hver gren af familien."

Notorisk forkert og åbenbart grundløst

Hen­rik Flei­s­cher Bu­e­mann og Lars Pri­emé har gen­nem ad­vo­kat­fir­ma­et Ples­ner skre­vet til Sø­ren Juul og den øv­ri­ge fonds­be­sty­rel­se og fo­re­slå­et at ud­vi­de be­sty­rel­sen fra tre til fem med­lem­mer, hvoraf to skal ud­pe­ges fra Fon­nes­bech-fa­mi­li­en og to fra Fleischer-familien.

"Der er ef­ter vo­res op­fat­tel­se in­gen tvivl om, at der i fon­den er fo­re­ta­get en ræk­ke dis­po­si­tio­ner, der må an­ses som yderst uhen­sigts­mæs­si­ge, og som kun­ne med­fø­re an­læg­gel­se af rets­sa­ger," skri­ver Ples­ner-ad­vo­ka­ten til fonds­be­sty­rel­sen i sep­tem­ber 2022.

"Ef­ter­kom­mer­ne er dog sam­ti­digt eni­ge om, at yder­li­ge­re kon­flik­ter mel­lem ef­ter­kom­mer­ne og fon­den ik­ke vil væ­re i no­gens in­ter­es­se, hvis der fra beg­ge si­der er et øn­ske om at fin­de en løs­ning, hvor al­le in­vol­ve­re­de par­ter fø­ler sig be­tryg­ge­de og der­for er indstil­let på at se fremad. Ef­ter­kom­mer­ne er i vidt om­fang indstil­let på det­te. Det er dog sam­ti­dig klart, at de dis­po­si­tio­ner, der har fun­det sted, gør, at ef­ter­kom­mer­nes til­lid til be­sty­rel­sen er ud­for­dret," skri­ver ad­vo­ka­ten videre.

Der­ef­ter føl­ger en kor­re­spon­dan­ce mel­lem Flei­s­cher-fa­mi­li­ens ad­vo­kat og Sø­ren Juul, hvori Ples­ner-ad­vo­ka­ten og­så skriver:

"Myn­dig­he­der­nes be­hand­ling har klart un­der­støt­tet, at Flei­s­cher-fa­mi­lie­gre­nen ik­ke har mod­ta­get de ud­de­lin­ger, som med­lem­mer­ne af den­ne fa­mi­lie­gren hav­de ret til, idet det i en læn­ge­re pe­ri­o­de ude­luk­ken­de var med­lem­mer­ne af Fon­nes­bech-fa­mi­lie­gre­nen, der på trods af fun­dat­sen modt­og ud­de­lin­ger fra legatfonden."

I sit svar fra novem­ber 2022, det se­ne­ste do­ku­ment i kor­re­spon­dan­cen, som Fun­dats har få­et ind­sigt i, skri­ver Sø­ren Juul, at på­stan­den om diskri­mi­na­tion af Flei­s­cher-gre­nen er no­to­risk for­kert og åben­bart grundløs.

"Det for­hold, at Flei­s­cher-gre­nen har mod­ta­get re­la­tivt fær­re te­sta­men­ta­ri­ske le­ga­ter ef­ter § 6, har fonds­be­sty­rel­sen ik­ke blot haft den rin­ge­ste ind­fly­del­se på," skri­ver Sø­ren Juul og an­fø­rer, at be­sty­rel­sen "sla­visk" har fulgt stif­te­rens fast­læg­gel­se af per­son­kred­sen i vedtægterne.

Han be­teg­ner det som en kræn­ken­de på­stand, at fonds­be­sty­rel­sen skul­le ha­ve for­søgt at hol­de Flei­s­cher-gre­nen i uvi­den­hed om mu­lig­he­den for legater.

Ingen kommentarer

Hvad an­går spørgs­må­let om be­sty­rel­sens sam­men­sæt­ning skri­ver Sø­ren Juul, at den op­rin­de­li­ge be­slut­ning om at ind­sæt­te Hel­ge Flei­s­cher i be­sty­rel­sen ik­ke skyld­tes et øn­ske fra stif­te­ren om at de­le re­præ­sen­ta­tio­nen mel­lem de to fa­mi­li­er, men et rent for­ret­nings­mæs­sigt hensyn.

"Hvis le­gat­stif­te­ren i strid med alt fo­re­lig­gen­de hav­de øn­sket en re­gel om fa­mile­mæs­sig de­ling af be­sty­rel­ses­re­præ­sen­ta­tio­nen, hav­de han med sik­ker­hed la­det en en så­dan cen­tral be­stem­mel­se ind­gå ty­de­ligt i den de­tal­je­re­de og gen­ne­m­ar­bej­de­de fun­dats," skri­ver Sø­ren Juul i novem­ber 2022.

Sø­ren Juul og den øv­ri­ge be­sty­rel­se i Gros­se­rer An­ders Fon­nes­be­chs Le­gat­fond har ik­ke øn­sket at kom­men­te­re på no­gen af de nævn­te for­hold. Han hen­vi­ser i en email til Fun­dats til Er­hvervs­sty­rel­sens af­gø­rel­se fra 2023, hvori sty­rel­sen alt­så ik­ke fin­der grund­lag for at kri­ti­se­re fonden.

”Be­sty­rel­sen har ik­ke kom­men­ta­rer, men hen­vi­ser til Er­hvervs­sty­rel­sens af­gø­rel­se af 14. sep­tem­ber 2023, som en­de­ligt af­slut­te­de et langt klage­for­løb uden no­gen kri­tik af fon­den,” skri­ver Sø­ren Juul.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer