Bestyrelsesmedlemmer i nogle af Danmarks største virksomheder tjener langt mere end deres kolleger i landets største fonde. Og løngabet er stærkt stigende. I de ti største virksomheder ligger bestyrelseshonoraret i gennemsnit lige under 850.0000 kr. årligt, men i ti af de største fonde ligger det gennemsnitlige årlige honorar på under 350.000 kr. for bestyrelsesarbejdet (se tabeller nedenfor).
Det viser Nyhedsbrevet Danmarks Fondes gennemgang af selskabernes og fondenes årsrapporter.
Så hvis der i en årrække har været lønfest i virksomhedernes bestyrelser, som beskrevet i flere medier, er det altså gået uden om de danske fonde. I en række af fondene har honorarerne endda stået helt stille i årevis, så der reelt er tale om et fald. Det gælder eksempelvis Industriens Fond samt BRFfonden.
”Det er absolut ikke ligegyldigt, om man sidder i bestyrelsen det ene eller det andet sted. Jeg kan godt genkende mønsteret, og det er paradoksalt, når man tænker på, at der er kommet langt flere krav til fondsbestyrelserne om blandt andet aktivt ejerskab i samme periode. Men der sker ikke rigtigt noget med udviklingen i honorarerne. Man skal huske, at det jo ikke er gratis at sidde i en fondsbestyrelse, og at der er en vis risiko og ansvar forbundet med arbejdet,” siger professor Steen Thomsen fra Copenhagen Business School (CBS).
Steen Thomsen har selv tidligere lavet en lignende undersøgelse på en lang række mindre fonde, og resultatet var det samme. Hans undersøgelse viste store, men også stigende forskelle mellem det at sidde i en bestyrelse for en erhvervsvirksomhed frem for en fond, selvom de begge passer på værdier i stort set samme størrelsesorden.
Den nye gennemgang viser samtidig, at bestyrelserne i virksomhederne også de seneste år har fået de største stigninger i honorarerne i forhold til fondene.
Over de sidste tre år er udviklingen i honorarerne i virksomhedernes bestyrelser steget med 27 procent, mens de i fondenes bestyrelser blot er steget 13 procent, viser kortlægningen fra Danmarks Fonde. Forskellen bliver med andre ord større og større.
”Tallene beskriver det professionelle bestyrelsesarbejde, når man ser på de største virksomheder og fonde, men det er jo ikke fordi, det forretningsmæssige ansvar er mindre i fondene. Fondene skal jo til gengæld heller ikke lave arbejdet i driftsselskabet, det har de jo netop ansat en bestyrelse til. Men på et tidspunkt kan forskellene gå hen og blive så store, at det bliver svært at tiltrække de dygtige folk til fondenes bestyrelser,” siger Steen Thomsen fra CBS.
Stigende arbejdsmængde
I de senere år er arbejdet i fondsbestyrelserne både blevet mere krævende, men også professionaliseret. Begreber som God Fondsledelse og aktivt ejerskab samt langt mere rapportering og åbenhed, risk management og større krav til aflønningspolitikker er rykket ind i bestyrelseslokalerne i fondene. Lige som det tidligere er sket i erhvervsvirksomhedernes bestyrelser. På den måde er bestyrelsesarbejdet i fondene begyndt at ligne arbejdet i virksomhederne mere og mere.
Det betyder, at kravene er stigende i fondsbestyrelserne, fortæller tidligere adm. direktør i Novo Nordisk A/S, Lars Rebien Sørensen, der netop er tiltrådt som formand for Novo Nordisk Fonden.
”Det er klart, at der er stor forskel på at være administrerende direktør i en virksomhed som Novo Nordisk og så at være bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden. Førstnævnte er et fuldtidsjob, det er det ikke at være bestyrelsesformand,” fortæller Lars Rebien Sørensen.
Bestyrelserne i de erhvervsdrivende moderfonde er det øverste organ i koncernen, der typisk udpeger bestyrelserne i de underliggende erhvervsvirksomheder, fonden er sat til at styre. Og det er ikke meningen, at fondsbestyrelserne efterfølgende skal blande sig for meget i det arbejde. Så på den måde er der en arbejdsdeling, hvor virksomhedens strategi og det forretningsmæssige ansvar primært ligger i virksomhedens bestyrelse, mens fondsbestyrelserne typisk gerne vil høres i de store spørgsmål.
”Men man skal ikke forledes til at tro, at det er et let job at være i bestyrelsen for en fond som Novo Nordisk Fonden, der som erhvervsdrivende fond både har et erhvervsmæssigt sigte og et uddelende formål. Mængden og kompleksiteten af sager, som bestyrelsen skal tage stilling til, hører nok til nogle af de mest arbejdskrævende bestyrelsesopgaver, man kan få herhjemme, og med den vækst som Novo Nordisk Fonden har lagt op til uddelingsmæssigt, så forventer jeg ikke, at arbejdsmængden bliver mindre i de kommende år,” siger han.
Filantropisk arbejde bærer lønnen i sig selv
Netop uddelingerne og det filantropiske arbejde i fondene spiller også en rolle i forhold til bestyrelseshonorarerne i fondene. Fondsverdenen bygger i høj grad på traditioner og de almennyttige visioner, som tidligere ejere af en virksomhed har haft for den erhvervsdrivende fond, som andre skal passe på og bevare.
Det betyder, at bestyrelsesarbejdet udføres i lyset af uddelingerne og det velgørende arbejde. Dermed får spørgsmålet om honorarstørrelse karakter af, at enhver lønstigning til bestyrelsen går fra den centrale opgave at dele penge ud til gode formål. Flere fonde peger også på, at arbejdet i en fondsbestyrelse har en særlig værdi.
”Jeg synes, at det er en stor ære at få lov til at være formand i Novo Nordisk Fonden og føre det arbejde videre, som er startet længe før jeg trådte ind i bestyrelsen. Min motivation er ikke drevet af honorarets størrelse, men af opgaven og det ansvar der følger af at kunne have en meget positiv indflydelse på menneskers sundhed og samfundets udvikling,” lyder det fra Lars Rebien Sørensen.
I dag findes der da også rigtigt mange mindre fonde, hvor bestyrelserne slet ikke modtager et honorar, fortæller Steen Thomsen.
”Der ligger et altruistisk element i den slags arbejde. Altså at man ikke sidder i en fondsbestyrelse for at tjene penge. Det handler om det gode formål,” siger professoren.
Det vækker også genklang hos bestyrelsesformand Lars Munch fra BRFfonden.
”Jeg er selv i bestyrelser for både driftsselskaber og fonde, og jeg har endnu ikke været ude for, at honorarets størrelse har afholdt nogen fra at sige ja til fondsarbejde. Jeg tror, at den type arbejde primært er drevet af lyst og interesse for at bidrage til den samfundsinstitution, som de fleste fonde udgør. Mine egne overvejelser om fondsarbejde har aldrig været baseret på honorarets størrelse. Grundlæggende synes jeg, det er som det skal være,” siger Lars Munch.
Større forskel på formandsposterne
Løngabet bliver også synligt, hvis man isoleret set ser på formandsposterne de forskellige steder. Det er ofte på denne post, at den helt store arbejdsindsats er koncentreret, og her er forskellene i honorar endnu større, viser gennemgangen: En formand i erhvervsselskaberne har typisk et honorar, der er næsten tre gange højere end formændene i en fond. Det gennemsnitlige formandshonorar er 1,9 mio. kr. i erhvervsvirksomhederne, mens det er 756.000 kr. i fondene.
Ifølge Lars Rebien Sørensen har arbejdet måske også en anden karakter i fondene end virksomhederne, der ofte er børsnoterede og derfor oplever andre forventninger fra omverdenen – også på kort sigt.
”En helt stor forskel er, at en børsnoteret erhvervsvirksomhed har et pres på opnåelse af omsætningsbudgetter, hvilket ikke er tilfældet i en fond. Det er nemmere at planlægge og arbejde langsigtet i en fond,” siger Lars Rebien Sørensen.
Så forholdet til ejerne – om de er aktionærer eller en fond – har betydning for indsats og aflønning. Men også andre stakeholdere har betydning. Herunder offentlighedens stærkt stigende interesse for løn og honorarer på topniveau i erhvervslivet og i samfundet generelt. Medierne gransker løbende årsrapporter for store stigninger i aflønning, og det har været en medvirkende årsag til, at fondsmyndighederne også er begyndt at kigge bestyrelseshonorarerne i de danske fonde efter i sømmene.
Fondsmyndighed påvirker niveauet
Ifølge Steen Thomsen spiller Erhvervsstyrelsen også en rolle i forhold til honorarerne i fondenes bestyrelser. Ikke mindst efter styrelsen for år tilbage påtalte niveauet i Poul Due Jensens Fond.
”I fondene skeler man nok meget til Erhvervsstyrelsen, der har det regulerende ansvar. Der ser man på, hvor meget tid der bruges på bestyrelsesarbejdet. I virksomhederne ser man nok mere på kompetencer, og ikke hvor meget tid, der skal bruges,” siger han.
Her har historien vist, at Erhvervsstyrelsen ikke griber ind over for niveauet i honorarerne, men mere over for pludselige stigninger. Det får en effekt, når mange fonde i årevis giver de samme honorarer i bestyrelsen for så at tage en stigning, når formanden finder det passende. Det kan også begrænse, hvad der betales for bestyrelsesarbejdet i fondene.
Samtidig kommer man heller ikke uden om de normalt lønskabende effekter på arbejdsmarkedet. Bestyrelserne i danske fonde er i høj grad bemandet af danskere, hvorimod erhvervsvirksomheder i stor stil har fået internationale kompetencer i bestyrelserne. Dermed kan der blive tale om to forskellige markeder med forskellige niveauer for honorarerne.
Virksomhederne kan følge internationale lønniveauer, mens fondene følger danske forhold. Altså at virksomhedernes bestyrelser også i højere grad følger udviklingen i lønnen hos deres egne direktioner og hos konkurrerende virksomheder internationalt, hvor lønniveauet er højt og i øvrigt er steget meget de senere år.
”Der hvor direktionen får mere, får bestyrelsen også mere. Det har jeg set i flere undersøgelser. Det kan vi se hos de børsnoterede selskaber, og det gælder nok også i en vis udstrækning i fondsbestyrelserne. Men fondsbestyrelserne følger nok mere den almindelige lønudvikling i samfundet, mens direktionerne i store virksomheder nok er steget omkring ti procent årligt,” siger Steen Thomsen.
Omvendt fortæller han også, at åbenhed omkring honorarer har spillet en stor rolle. Men ikke som man skulle tro med en dæmpende effekt, hvor bestyrelserne skulle frygte offentlighedens kritik af for høje honorarer.
”Det er nok snarere sådan, at mere åbenhed skaber større lønstigninger ud fra en devise om, at folk på topniveau vil kræve lige så meget som naboen. Her fører øget åbenhed altså til stigende løn stik imod hensigten, og det er meget interessant,” siger han.
