Markant lønefterslæb i Danmarks største fonde

Be­sty­rel­ser­ne i Dan­marks stør­ste virk­som­he­der tje­ner i gennem­snit me­re end dob­belt så me­get som be­sty­rel­ser­ne i de stør­ste fon­de. Det kan bli­ve et pro­blem på sigt, si­ger fø­ren­de for­sker på om­rå­det, pro­fes­sor Ste­en Thom­sen. Han me­ner blandt an­det, at fonds­myn­dig­he­der­ne er ble­vet løntryk­kende for fon­de­ne. Det sto­re spørgs­mål er, om for­skel­len i an­svar og ind­sats mel­lem virksom­hedernes og fonde­nes be­sty­rel­ser mod­sva­rer løngabet.

Bestyrelseshonorarer i fonde og virksomheder
"Jeg tror, at den ty­pe ar­bej­de pri­mært er dre­vet af lyst og in­ter­es­se for at bi­dra­ge til den sam­fund­s­in­sti­tu­tion, som de fle­ste fon­de ud­gør. Mi­ne eg­ne over­vej­el­ser om fonds­ar­bej­de har al­drig væ­ret ba­se­ret på ho­no­ra­rets stør­rel­se," si­ger be­sty­rel­ses­for­mand i BRF­fon­den, Lars Munch. (il­lu­stra­tion ba­se­ret på de­sign fra Fre​epik​.com).

Be­sty­rel­ses­med­lem­mer i nog­le af Dan­marks stør­ste virk­som­he­der tje­ner langt me­re end de­res kol­le­ger i lan­dets stør­ste fon­de. Og løn­ga­bet er stærkt sti­gen­de. I de ti stør­ste virk­som­he­der lig­ger be­sty­rel­ses­ho­nora­ret i gen­nem­snit li­ge un­der 850.0000 kr. år­ligt, men i ti af de stør­ste fon­de lig­ger det gen­nem­snit­li­ge år­li­ge ho­norar på un­der 350.000 kr. for be­sty­rel­ses­ar­bej­det (se ta­bel­ler nedenfor).

Det vi­ser Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­des gen­nem­gang af sel­ska­ber­nes og fon­de­nes årsrapporter.

Så hvis der i en år­ræk­ke har væ­ret løn­fest i virk­som­he­der­nes be­sty­rel­ser, som be­skre­vet i fle­re me­di­er, er det alt­så gå­et uden om de dan­ske fon­de. I en ræk­ke af fon­de­ne har ho­nora­rer­ne end­da stå­et helt stil­le i åre­vis, så der re­elt er ta­le om et fald. Det gæl­der ek­sem­pel­vis Indu­stri­ens Fond samt BRFfonden.

”Det er ab­so­lut ik­ke li­ge­gyl­digt, om man sid­der i be­sty­rel­sen det ene el­ler det an­det sted. Jeg kan godt gen­ken­de møn­ste­ret, og det er pa­ra­doksalt, når man tæn­ker på, at der er kom­met langt fle­re krav til fonds­be­sty­rel­ser­ne om blandt an­det ak­tivt ejer­skab i sam­me pe­ri­o­de. Men der sker ik­ke rig­tigt no­get med ud­vik­lin­gen i ho­nora­rer­ne. Man skal hu­ske, at det jo ik­ke er gra­tis at sid­de i en fonds­be­sty­rel­se, og at der er en vis ri­si­ko og an­svar for­bun­det med ar­bej­det,” si­ger pro­fes­sor Ste­en Thom­sen fra Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School (CBS).

Ste­en Thom­sen har selv tid­li­ge­re la­vet en lig­nen­de un­der­sø­gel­se på en lang ræk­ke min­dre fon­de, og re­sul­ta­tet var det sam­me. Hans un­der­sø­gel­se vi­ste sto­re, men og­så sti­gen­de for­skel­le mel­lem det at sid­de i en be­sty­rel­se for en er­hvervsvirk­som­hed frem for en fond, selv­om de beg­ge pas­ser på vær­di­er i stort set sam­me størrelsesorden.

Den nye gen­nem­gang vi­ser sam­ti­dig, at be­sty­rel­ser­ne i virk­som­he­der­ne og­så de se­ne­ste år har få­et de stør­ste stig­nin­ger i ho­nora­rer­ne i for­hold til fondene.

Over de sid­ste tre år er ud­vik­lin­gen i ho­nora­rer­ne i virk­som­he­der­nes be­sty­rel­ser ste­get med 27 pro­cent, mens de i fon­de­nes be­sty­rel­ser blot er ste­get 13 pro­cent, vi­ser kort­læg­nin­gen fra Dan­marks Fon­de. For­skel­len bli­ver med an­dre ord stør­re og større.

”Tal­le­ne be­skri­ver det pro­fes­sio­nel­le be­sty­rel­ses­ar­bej­de, når man ser på de stør­ste virk­som­he­der og fon­de, men det er jo ik­ke for­di, det for­ret­nings­mæs­si­ge an­svar er min­dre i fon­de­ne. Fon­de­ne skal jo til gen­gæld hel­ler ik­ke la­ve ar­bej­det i drifts­sel­ska­bet, det har de jo net­op an­sat en be­sty­rel­se til. Men på et tids­punkt kan for­skel­le­ne gå hen og bli­ve så sto­re, at det bli­ver svært at til­træk­ke de dyg­ti­ge folk til fon­de­nes be­sty­rel­ser,” si­ger Ste­en Thom­sen fra CBS.

Stigende arbejdsmængde

I de se­ne­re år er ar­bej­det i fonds­be­sty­rel­ser­ne bå­de ble­vet me­re kræ­ven­de, men og­så pro­fes­sio­na­li­se­ret. Be­gre­ber som God Fonds­le­del­se og ak­tivt ejer­skab samt langt me­re rap­por­te­ring og åben­hed, risk ma­na­ge­ment og stør­re krav til aflønnings­politikker er ryk­ket ind i besty­rel­ses­lo­ka­lerne i fon­de­ne. Li­ge som det tid­li­ge­re er sket i erhvervs­virksom­hedernes be­sty­rel­ser. På den må­de er be­sty­rel­ses­ar­bej­det i fon­de­ne be­gyndt at lig­ne ar­bej­det i virksom­he­derne me­re og mere.

Det be­ty­der, at kra­ve­ne er sti­gen­de i fonds­be­sty­rel­ser­ne, for­tæl­ler tid­li­ge­re adm. di­rek­tør i No­vo Nor­disk A/S, Lars Re­bi­en Sø­ren­sen, der net­op er til­t­rå­dt som for­mand for No­vo Nor­disk Fonden.

”Det er klart, at der er stor for­skel på at væ­re ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i en virk­som­hed som No­vo Nor­disk og så at væ­re be­sty­rel­ses­for­mand i No­vo Nor­disk Fon­den. Først­nævn­te er et fuld­tidsjob, det er det ik­ke at væ­re be­sty­rel­ses­for­mand,” for­tæl­ler Lars Re­bi­en Sørensen.

Be­sty­rel­ser­ne i de er­hvervs­dri­ven­de mo­der­fon­de er det øver­ste or­gan i kon­cer­nen, der ty­pisk ud­pe­ger be­sty­rel­ser­ne i de un­der­lig­gen­de er­hvervsvirk­som­he­der, fon­den er sat til at sty­re. Og det er ik­ke me­nin­gen, at fonds­be­sty­rel­ser­ne ef­ter­føl­gen­de skal blan­de sig for me­get i det ar­bej­de. Så på den må­de er der en ar­bejds­de­ling, hvor virk­som­he­dens stra­te­gi og det for­ret­nings­mæs­sige an­svar pri­mært lig­ger i virk­som­he­dens be­sty­rel­se, mens fonds­be­sty­rel­ser­ne ty­pisk ger­ne vil hø­res i de sto­re spørgsmål.

”Men man skal ik­ke for­le­des til at tro, at det er et let job at væ­re i be­sty­rel­sen for en fond som No­vo Nor­disk Fon­den, der som er­hvervs­dri­ven­de fond bå­de har et er­hvervs­mæs­sigt sig­te og et ud­de­len­de for­mål. Mæng­den og kom­plek­si­te­ten af sa­ger, som be­sty­rel­sen skal ta­ge stil­ling til, hø­rer nok til nog­le af de mest ar­bejds­kræ­ven­de be­sty­rel­ses­op­ga­ver, man kan få her­hjem­me, og med den vækst som No­vo Nor­disk Fon­den har lagt op til ud­de­lings­mæs­sigt, så for­ven­ter jeg ik­ke, at ar­bejds­mæng­den bli­ver min­dre i de kom­men­de år,” si­ger han.

Filantropisk arbejde bærer lønnen i sig selv

Net­op ud­de­lin­ger­ne og det filan­tro­pi­ske ar­bej­de i fon­de­ne spil­ler og­så en rol­le i for­hold til be­styrel­ses­hono­rarerne i fon­de­ne. Fonds­ver­de­nen byg­ger i høj grad på tra­di­tio­ner og de al­men­nyttige vi­sio­ner, som tid­li­ge­re eje­re af en virk­som­hed har haft for den erhvervs­drivende fond, som an­dre skal pas­se på og bevare.

Det be­ty­der, at be­sty­rel­ses­ar­bej­det ud­fø­res i ly­set af ud­de­lin­ger­ne og det vel­gø­ren­de ar­bej­de. Der­med får spørgs­må­let om ho­norar­stør­rel­se ka­rak­ter af, at en­hver løn­stig­ning til be­sty­rel­sen går fra den cen­tra­le op­ga­ve at de­le pen­ge ud til go­de for­mål. Fle­re fon­de pe­ger og­så på, at ar­bej­det i en fonds­be­sty­rel­se har en sær­lig værdi.

”Jeg sy­nes, at det er en stor ære at få lov til at væ­re for­mand i No­vo Nor­disk Fon­den og fø­re det ar­bej­de vi­de­re, som er star­tet læn­ge før jeg trå­d­te ind i be­sty­rel­sen. Min mo­ti­va­tion er ik­ke dre­vet af ho­nora­rets stør­rel­se, men af op­ga­ven og det an­svar der føl­ger af at kun­ne ha­ve en me­get po­si­tiv ind­fly­del­se på men­ne­skers sund­hed og sam­fun­dets ud­vik­ling,” ly­der det fra Lars Re­bi­en Sørensen.

I dag fin­des der da og­så rig­tigt man­ge min­dre fon­de, hvor be­sty­rel­ser­ne slet ik­ke mod­ta­ger et ho­norar, for­tæl­ler Ste­en Thomsen.

”Der lig­ger et al­tru­i­stisk ele­ment i den slags ar­bej­de. Alt­så at man ik­ke sid­der i en fonds­be­sty­rel­se for at tje­ne pen­ge. Det hand­ler om det go­de for­mål,” si­ger professoren.

Det væk­ker og­så genklang hos be­sty­rel­ses­for­mand Lars Munch fra BRFfonden.

”Jeg er selv i be­sty­rel­ser for bå­de drifts­sel­ska­ber og fon­de, og jeg har end­nu ik­ke væ­ret ude for, at ho­nora­rets stør­rel­se har af­holdt no­gen fra at si­ge ja til fonds­ar­bej­de. Jeg tror, at den ty­pe ar­bej­de pri­mært er dre­vet af lyst og in­ter­es­se for at bi­dra­ge til den sam­fund­s­in­sti­tu­tion, som de fle­ste fon­de ud­gør. Mi­ne eg­ne over­vej­el­ser om fonds­ar­bej­de har al­drig væ­ret ba­se­ret på ho­no­ra­rets stør­rel­se. Grund­læg­gen­de sy­nes jeg, det er som det skal væ­re,” si­ger Lars Munch.

Større forskel på formandsposterne

Løn­ga­bet bli­ver og­så syn­ligt, hvis man iso­le­ret set ser på for­mand­sposter­ne de for­skel­li­ge ste­der. Det er of­te på den­ne post, at den helt sto­re ar­bejds­ind­sats er kon­cen­tre­ret, og her er for­skel­lene i ho­norar end­nu stør­re, vi­ser gen­nem­gan­gen: En for­mand i er­hvervs­sel­ska­ber­ne har ty­pisk et ho­norar, der er næ­sten tre gan­ge hø­je­re end for­mæn­de­ne i en fond. Det gen­nem­snit­lige for­mands­ho­norar er 1,9 mio. kr. i erhvervs­virksomhederne, mens det er 756.000 kr. i fondene.

Iføl­ge Lars Re­bi­en Sø­ren­sen har ar­bej­det må­ske og­så en an­den ka­rak­ter i fon­de­ne end virk­som­he­der­ne, der of­te er børsno­te­re­de og der­for op­le­ver an­dre for­vent­nin­ger fra om­ver­de­nen – og­så på kort sigt.

”En helt stor for­skel er, at en børsno­te­ret er­hvervsvirk­som­hed har et pres på op­nå­el­se af om­sæt­nings­budgetter, hvil­ket ik­ke er til­fæl­det i en fond. Det er nem­me­re at plan­læg­ge og ar­bej­de lang­sig­tet i en fond,” si­ger Lars Re­bi­en Sørensen.

Så for­hol­det til ejer­ne – om de er ak­tio­næ­rer el­ler en fond – har be­tyd­ning for ind­sats og af­løn­ning. Men og­så an­dre sta­ke­hol­de­re har be­tyd­ning. Her­un­der of­fent­lig­he­dens stærkt sti­gen­de in­ter­es­se for løn og ho­nora­rer på top­ni­veau i er­hvervs­li­vet og i sam­fun­det ge­ne­relt. Me­dier­ne gran­sker lø­ben­de års­rap­por­ter for sto­re stig­nin­ger i af­løn­ning, og det har væ­ret en med­vir­ken­de år­sag til, at fondsmyn­dig­he­der­ne og­så er be­gyndt at kig­ge bestyrelses­ho­no­ra­rer­ne i de dan­ske fon­de ef­ter i sømmene.

Fondsmyndighed påvirker niveauet

Iføl­ge Ste­en Thom­sen spil­ler Er­hvervs­sty­rel­sen og­så en rol­le i for­hold til ho­nora­rer­ne i fon­de­nes be­sty­rel­ser. Ik­ke mindst ef­ter sty­rel­sen for år til­ba­ge på­tal­te ni­veau­et i Po­ul Due Jen­sens Fond.

”I fon­de­ne ske­ler man nok me­get til Er­hvervs­sty­rel­sen, der har det re­gu­le­ren­de an­svar. Der ser man på, hvor me­get tid der bru­ges på be­sty­rel­ses­ar­bej­det. I virk­som­he­der­ne ser man nok me­re på kom­pe­ten­cer, og ik­ke hvor me­get tid, der skal bru­ges,” si­ger han.

Her har hi­sto­ri­en vist, at Er­hvervs­sty­rel­sen ik­ke gri­ber ind over for ni­veau­et i ho­nora­rer­ne, men me­re over for plud­se­li­ge stig­nin­ger. Det får en ef­fekt, når man­ge fon­de i åre­vis gi­ver de sam­me ho­nora­rer i be­sty­rel­sen for så at ta­ge en stig­ning, når for­man­den fin­der det pas­sen­de. Det kan og­så be­græn­se, hvad der be­ta­les for be­sty­rel­ses­ar­bej­det i fondene.

Sam­ti­dig kom­mer man hel­ler ik­ke uden om de nor­malt løn­ska­ben­de ef­fek­ter på ar­bejds­mar­ke­det. Be­sty­rel­ser­ne i dan­ske fon­de er i høj grad be­man­det af dan­ske­re, hvor­i­mod erhvervs­virk­som­he­der i stor stil har få­et in­ter­na­tio­na­le kom­pe­ten­cer i be­sty­rel­ser­ne. Der­med kan der bli­ve ta­le om to for­skel­li­ge mar­ke­der med for­skel­li­ge ni­veau­er for honorarerne.

Virk­som­he­der­ne kan føl­ge in­ter­na­tio­na­le løn­ni­veau­er, mens fon­de­ne føl­ger dan­ske for­hold. Alt­så at virk­som­he­der­nes be­sty­rel­ser og­så i hø­je­re grad føl­ger ud­vik­lin­gen i løn­nen hos de­res eg­ne di­rek­tio­ner og hos kon­kur­re­ren­de virk­som­he­der in­ter­na­tio­nalt, hvor løn­ni­veau­et er højt og i øv­rigt er ste­get me­get de se­ne­re år.

”Der hvor di­rek­tio­nen får me­re, får be­sty­rel­sen og­så me­re. Det har jeg set i fle­re un­der­sø­gel­ser. Det kan vi se hos de børsno­te­re­de sel­ska­ber, og det gæl­der nok og­så i en vis ud­stræk­ning i fonds­bestyrelserne. Men fonds­be­sty­rel­ser­ne føl­ger nok me­re den al­min­de­li­ge løn­ud­vik­ling i sam­fun­det, mens di­rek­tio­ner­ne i sto­re virk­som­he­der nok er ste­get om­kring ti pro­cent år­ligt,” si­ger Ste­en Thomsen.

Om­vendt for­tæl­ler han og­så, at åben­hed om­kring ho­nora­rer har spil­let en stor rol­le. Men ik­ke som man skul­le tro med en dæm­pen­de ef­fekt, hvor be­sty­rel­ser­ne skul­le fryg­te of­fent­lig­he­dens kri­tik af for hø­je honorarer.

”Det er nok sna­re­re så­dan, at me­re åben­hed ska­ber stør­re løn­stig­nin­ger ud fra en de­vi­se om, at folk på top­ni­veau vil kræ­ve li­ge så me­get som na­bo­en. Her fø­rer øget åben­hed alt­så til sti­gen­de løn stik imod hen­sig­ten, og det er me­get in­ter­es­sant,” si­ger han.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer