Skolefolk: Politikerne skal interessere sig langt mere for fonde i folkeskolen

Hvis vi ikke skal risikere at skævvride folkeskolens formål og ende i en videnskrise, må de kommende folketingspolitikere på banen, når det gælder fondenes massive interesse for især naturfag i folkeskolen. Det mener Alexander von Oettingen og Jette Reuss Schmidt, henholdsvis rektor på UC Syd og lektor, ph.d. på UC Nordjylland.

Skoleskema – naturfag
”Vi har brug for fon­de­ne, for de­res pen­ge og for det sto­re sam­funds­sind, fon­de­ne ud­vi­ser, men jeg er ik­ke enig med mi­ni­ste­ren i, at land­spo­li­ti­ke­re ik­ke skal blan­de sig i fon­de­nes man­ge mid­ler til fol­ke­sko­len,” si­ger rek­tor på pro­fes­sions­højsko­len UC Syd, Ale­xan­der von Oettingen.

Selv­om un­der­vis­nings­ord­fø­rer­ne fra bå­de SF, Al­ter­na­ti­vet og Dansk Fol­ke­par­ti i den for­gang­ne valg­pe­ri­o­de har ef­ter­s­purgt tæt­te­re op­syn med fon­de­nes mil­li­ar­der til fol­ke­sko­len, er der in­tet sket, si­den un­der­vis­nings­mi­ni­ster Per­nil­le Ro­sen­krantz-Theil i sep­tem­ber 2020 klart af­vi­ste de­res øn­ske. Og un­der­stre­ge­de, at an­sva­ret for at und­gå en skævvrid­ning af un­der­vis­nin­gen lig­ger hos de en­kel­te sko­ler og kom­mu­ner. Ik­ke hos Christiansborg.

Så­vel Ale­xan­der von Oet­tin­gen, rek­tor på pro­fes­sions­højsko­len UC Syd som Jet­te Reuss Sch­midt, lek­tor, ph.d. på pro­fes­sions­højsko­len UC Nord­jyl­land, er dog lodret ue­ni­ge med Per­nil­le Rosenkrantz-Theil.

Iføl­ge dem beg­ge er der åben­lyst brug for, at po­li­ti­ker­ne på Chri­sti­ans­borg en­ga­ge­rer sig i spørgs­må­let om de man­ge mil­li­ar­der, der fort­sat strøm­mer fra fon­de­ne til - især na­tur­fags­om­rå­det i folkeskolen.

”Vi har brug for fon­de­ne, for de­res pen­ge og for det sto­re sam­funds­sind, fon­de­ne ud­vi­ser, men jeg er ik­ke enig med mi­ni­ste­ren i, at land­spo­li­ti­ke­re ik­ke skal blan­de sig i fon­de­nes man­ge mid­ler til fol­ke­sko­len,” si­ger Ale­xan­der von Oet­tin­gen og fortsætter:

”For selv­om jeg ser nog­le spræk­ker fra en­kel­te fon­de, der og­så be­gyn­der at in­ter­es­se­re sig for de me­re kul­tur­bæ­ren­de fag; for det hi­sto­ri­ske, det sprog­li­ge, så er top of the mind for fon­de­ne sta­dig na­tur­fag og tek­no­lo­gi, og der er en ri­si­ko for skævvrid­ning af fol­ke­sko­lens for­mål, når så man­ge mid­ler til­fal­der det ene ben.”

Mister kontrollen

Jet­te Reuss Sch­midt har for­sket i den kri­ti­ske na­tur­fags­di­dak­tik og un­der­søgt, hvem der de­fi­ne­rer na­tur­fags­un­der­vis­nin­gen i Dan­mark – her­un­der den øko­no­mi­ske eli­tes ind­fly­del­se på STEM-ud­dan­nel­ser­ne (Sci­en­ce, Te­ch­no­lo­gy, En­gi­ne­e­ring, Math).

Jet­te Reuss Sch­midt skrev blandt an­det ka­pit­let ’STE­Mi­fi­ce­ring og fon­des filan­tro­pi­stra­te­gi­er’ i bo­gen ’Na­tur­fag i et spæn­dings­felt’ fra sid­ste år. Og iføl­ge hen­de er det helt af­gø­ren­de, at land­spo­li­ti­ker­ne blan­der sig.

Vi har brug for en de­mo­kra­tisk pro­ces, hvor po­li­ti­ke­re, fon­de og de di­dak­ti­ske mil­jø­er om­kring fol­ke­sko­len kan ta­le om, hvad der er brug for

Jet­te Reuss Sch­midt – lek­tor, ph.d. på pro­fes­sions­højsko­len UC Nordjylland

”Vi har brug for fon­de­ne og de­res man­ge mid­ler, men de man­ge pen­ge fra filan­tro­pi­ske fon­de til na­tur­fags­un­der­vis­nin­gen be­ty­der, at læ­rer­ne og di­dak­ti­ker­ne er ved at mi­ste kon­trol­len over fa­gets ud­vik­ling, og ri­si­ko­en for at skævvri­de fol­ke­sko­lens for­mål er re­el med så man­ge mid­ler til na­tur­fags­om­rå­det,” si­ger Jet­te Reuss Schmidt.

Hun un­der­stre­ger, at fon­de­ne kom­mer med en mas­se go­de pro­jek­ter til bå­de fol­ke­sko­le og læ­rer­ud­dan­nel­se. Pro­ble­met er mæng­den af pro­jek­ter, og æn­drin­gen i den må­de, fon­de­ne de­ler pen­ge ud på.

”Fon­de­ne er i høj grad gå­et væk fra armslæng­de­prin­cip­pet, hvor de gav støt­te til ide­er, der var vok­set ne­de­fra – til at væ­re me­re sty­ren­de. Fon­de­nes se­kre­ta­ri­a­ter er ble­vet me­get stør­re, de er me­re ak­ti­ve og me­get sty­ren­de i for­hold til pro­jek­ters ind­hold – i man­ge til­fæl­de ud­vik­ler de selv pro­jek­ter­ne. I prak­sis be­ty­der det, at det bli­ver fon­de­ne frem for de di­dak­ti­ske mil­jø­er, som kom­mer til sty­re, hvad der skal ud­vik­les og fo­ku­se­res på,” for­kla­rer hun.

Fokus på bestemte metoder

Jet­te Reuss Sch­midt næv­ner blandt an­det man­ge fon­des fo­kus på det ame­ri­kansk-in­spi­re­re­de STEM, hvor al­le na­tur­fag bli­ver et del­e­le­ment i au­ten­ti­ske, pro­blem­ba­se­re­de pro­jek­ter, der har til for­mål at styr­ke na­tur­fag­lig­he­den, træ­ne sko­le­e­le­ver i in­nova­tion og bru­ge di­gi­tal tek­no­lo­gi. Og i sid­ste en­de sik­re, at fle­re un­ge væl­ger en na­tur­fag­lig uddannelse.

”Hvis STEM-tænk­nin­gen fyl­der for me­get i un­der­vis­nin­gen, kom­mer tek­no­lo­gi- og in­ge­ni­ør­de­le­ne of­te til at fyl­de på be­kost­ning af fy­sik, ke­mi, geo­gra­fi mv, men der er brug for at gå i dyb­den med de en­kel­te fag og gi­ve ele­ver­ne den na­tur­fag­li­ge dan­nel­se, som åb­ner ver­den for ele­ver­ne,” si­ger Jet­te Reuss Schmidt.

Ale­xan­der von Oet­tin­gen er enig med Jet­te Reuss Schmidt.

”Fon­de­ne har me­get fo­kus på gan­ske be­stem­te me­to­der, men det dur ik­ke kun at fo­ku­se­re på in­nova­tion og tek­no­lo­gi, for så sker der en ens­ret­ning – og na­tur­fag er alt­så et kæm­pe om­rå­de. Na­tur­fag er et dan­nel­ses­fag og en kul­tu­rel driv­kraft. Og ik­ke en en­kelt me­to­de. Sam­ti­dig skal man væ­re me­get op­mærk­som på, at me­to­der er kon­sti­tu­e­ren­de for ind­hold,” si­ger han.

Han pe­ger og­så på, at fon­de­ne skal pas­se på med at kø­be ind på me­to­der fra den glo­ba­le fag­ver­den – fra for ek­sem­pel USA og New Ze­aland, som har et helt an­det ud­dan­nel­ses­syn og dan­nel­ses­tænk­ning, end man har i Danmark.

”I Dan­mark har vi en tra­di­tion for, at læ­rer­ne har stor au­to­no­mi i for­hold til valg af ind­hold og me­to­de. I den an­gel­sak­si­ske tra­di­tion ser man me­get læ­re­ren som en fa­ci­li­ta­tor, og man skal pas­se på med ba­re at over­fø­re glo­ba­le me­to­der til det dan­ske ud­dan­nel­ses­mar­ked,” si­ger han.

Dannelsesproblem

Selv­om Ale­xan­der von Oet­tin­gen op­le­ver en ud­vik­ling, hvor sta­digt fle­re kom­mu­ner bli­ver me­re be­vid­ste om, at de ik­ke ba­re skal kø­be mas­sivt ind på kon­cep­ter – uden op­bak­ning og ejer­skab fra læ­rer­ne, og han og­så op­le­ver fon­de, der ger­ne vil di­a­lo­gen, er der al­li­ge­vel brug for et land­spo­li­tisk fo­kus, me­ner han.

”Det er rig­tig vig­tigt, at bå­de po­li­ti­ke­re på Chri­sti­ans­borg, kom­mu­ner og sko­ler har fo­kus på, om ele­ver i fol­ke­sko­len får et bredt vi­dens­grund­lag el­ler et skævt vi­dens­grund­lag, og de man­ge fonds­mid­ler i fol­ke­sko­len er sta­dig et af de helt sto­re spørgs­mål, som po­li­ti­ker­ne skal ta­ge al­vor­ligt . For el­lers er jeg ban­ge for, at vi får et dan­nel­ses­pro­blem, hvor vi mi­ster den bre­de dan­nel­se,” si­ger han og fortsætter:

”Vi har brug for, at grun­dud­dan­nel­sen er al­men med al­le cen­tra­le fag og ele­men­ter – og ik­ke kun det na­tur­fag­li­ge ben. Der­for er det vig­tigt, at po­li­ti­ker­ne er­ken­der, at fonds­mid­ler i fol­ke­sko­len er et me­get væ­sent­ligt spørgs­mål – for en po­ten­ti­el vi­denskri­se er vig­tigt at gå ind i for vo­res landspolitikere.”

Han ef­ter­ly­ser en form for di­a­log­forum, hvor fon­de, po­li­ti­ke­re og par­ter i fol­ke­sko­len kan mø­des. Jet­te Reuss Sch­midt bak­ker op:

”Vi har brug for en de­mo­kra­tisk pro­ces, hvor po­li­ti­ke­re, fon­de og de di­dak­ti­ske mil­jø­er om­kring fol­ke­sko­len kan ta­le om, hvad der er brug for, så vi i fæl­les­skab sæt­ter retningen.”

Kortlægning

Per­nil­le Ro­sen­krantz-Theils kla­re af­vis­ning af at la­de Chri­sti­ans­borg spil­le en ko­or­di­ne­ren­de rol­le for at sik­re, at pri­va­te fon­des mil­li­ar­din­ve­ste­rin­ger ik­ke skævvri­der sko­lens un­der­vis­ning, kom i et skrift­ligt svar til SF’s un­der­vis­nings­ord­fø­rer Ja­cob Mark.

I sva­ret op­ly­ste mi­ni­ste­ren og­så, at den kort­læg­ning af fon­dens ak­ti­vi­te­ter på fol­ke­sko­le­om­rå­det, som hen­des for­gæn­ger Me­re­te Ri­isa­ger sø­sat­te i 2018, var lagt i graven.

Men iføl­ge Ale­xan­der von Oet­tin­gen er der brug for en kortlægning.

”Li­ge nu ba­se­rer dis­kus­sio­nen om fon­de i fol­ke­sko­len sig ho­ved­sa­ge­ligt på for­nem­mel­ser og ind­tryk. Vi mang­ler det helt kon­kre­te og re­el­le bil­le­de, så en kort­læg­ning af fon­dens ak­ti­vi­te­ter i fol­ke­sko­len er en rig­tig god ide,” slut­ter han.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer