Seniorforsker: Fondene muliggør eksperimenter på verdens fattigste

I en ny bog med titlen ‘The Global lab,’ beskriver forsker Adam Moe Fejerskov fra Danmarks Institut for Internationale Studier (DIIS), hvordan midlerne fra store internationale fonde er med til at muliggøre eksperimenter på verdens fattigste indbyggere. Eksperimenterne er en konsekvens af en global bevægelse, hvor jagten på innovation og ny teknologi får større og større betydning i den humanitære sektor.

Tors­dag den 13. ok­to­ber lan­ce­res bo­gen "The Glo­bal Lab" af se­ni­o­r­for­sker ved Dansk In­sti­tut for In­ter­na­tio­na­le Stu­di­er, Adam Moe Fejerskov.

Knap var Covid-19 brudt ud, før Bill & Me­lin­da Ga­tes Fo­un­da­tion do­ne­re­de det før­ste af man­ge sto­re mil­li­onbe­løb i ame­ri­kan­ske dol­lars til ud­vik­lin­gen af en vac­ci­ne mod den nye, smit­som­me sygdom.

En del af pen­ge­ne gik til en ame­ri­kansk bi­o­te­kvirk­som­hed, som på­be­gynd­te sin vac­ci­ne­ud­vik­ling i Sydafrika.

Da virk­som­he­den var så langt i sit ar­bej­de, at vac­ci­ner­ne kun­ne af­prø­ves på men­ne­sker, lag­de fle­re lo­ka­le ind­byg­ge­re krop til.

Må­ske, må­ske ik­ke, vid­ste for­søgs­per­so­ner­ne, at de injek­tio­ner, de fik i for­bin­del­se med vac­ci­ne­ud­vik­lin­gen, sand­syn­lig­vis vil­le bli­ve de ene­ste drå­ber, de vil­le få i kam­pen mod den fryg­te­de lungesygdom.

For hvis vac­ci­ner­ne skul­le vi­se sig at vir­ke, så var de al­le­re­de af­sat til an­den si­de. Selv­om de blev ud­vik­let på Syd­afri­kansk jord med syd­afri­kan­ske for­søgs­per­so­ner, så hav­de Stor­bri­tan­ni­en for længst lagt bil­let ind på samt­li­ge af de vac­ci­nedo­ser, som det ame­ri­kan­ske sel­skab kun­ne ud­vik­le og producere.

Der­med kom Bill & Me­lin­da Ga­tes Fo­un­da­tion til at mu­lig­gø­re et me­di­cinsk eks­pe­ri­ment på bor­ge­re i et fat­tigt land, uden at det på no­gen stør­re må­de kom ind­byg­ger­ne el­ler Syd­afri­ka til gavn.

Og ek­semp­let er langt fra ene­stå­en­de, når der skal ud­vik­les ny me­di­cin, nye vac­ci­ner el­ler an­den form for tek­no­lo­gi, ly­der den kri­ti­ske ana­ly­se fra se­ni­o­r­for­sker ved Dansk In­sti­tut for In­ter­na­tio­na­le Stu­di­er Adam Moe Fejerskov.

”Man en­der of­te i en si­tu­a­tion, hvor den ene­ste må­de, som de her men­ne­sker, der en­ten selv er me­get fat­ti­ge, el­ler bor i et me­get fat­tigt land, kan få ad­gang til me­di­cin el­ler vac­ci­ner, er, hvis de på en el­ler an­den må­de del­ta­ger i et eks­pe­ri­ment,” si­ger Adam Moe Fejerskov.

Han er net­op nu ak­tu­el med bo­gen ‘The Glo­bal Lab,’ som stil­ler skar­pt på det, som Fe­jer­skov be­teg­ner som en ’eks­pe­ri­men­tal be­væ­gel­se’, hvor re­ge­rin­ger, fon­de, virk­som­he­der og hu­ma­ni­tæ­re or­ga­ni­sa­tio­ner ver­den over bru­ger de fat­tig­ste lan­de og de­res be­folk­nin­ger som eks­pe­ri­men­ter i kam­pen for at ud­vik­le nye tek­no­lo­gi­er, pro­duk­ter og me­to­der til at lø­se ver­dens problemer.

USA-ophold gav inspiration til bogen

Kend­ska­bet til den eks­pe­ri­men­tel­le be­væ­gel­se fik Adam Moe Fe­jer­skov, da han i for­bin­del­se med re­sear­chen til sit ph.d.-projekt for cir­ka syv år si­den bo­e­de i USA. Her op­holdt han sig først i Se­att­le, hvor Bill & Me­lin­da Ga­tes Fo­un­da­tion har do­mi­cil. Med for­ske­r­ad­gang til fon­den in­ter­viewe­de han men­ne­sker bå­de in­de og uden­for fon­den for at ”for­stå” den og bli­ve klo­ge­re på, hvad der drev fon­den og dens ansatte.

Si­den­hen flyt­te­de han til Si­li­con Val­ley i det nord­li­ge Ca­li­for­ni­en, for dels at væ­re til­knyt­tet Stan­ford Uni­ver­si­ty i for­bin­del­se med sit forsk­nings­pro­jekt, og for dels at bli­ve klo­ge­re på den in­nova­ti­ve og tek­no­lo­gi­ske til­gang til ver­den, som her­sker net­op dér, og som fle­re af de sto­re ame­ri­kan­ske fon­de, her­un­der Bill & Me­lin­da Ga­tes Fo­un­da­tion, er run­de­de af.

”Bå­de i Bill & Me­lin­da Ga­tes Fo­un­da­tion og i Si­li­con Val­ley op­le­ve­de jeg en vold­som lyst til at eks­pe­ri­men­te­re og prø­ve nyt. Det var bå­de fa­sci­ne­ren­de og be­kym­ren­de,” si­ger Adam Moe Fejerskov.

Han for­tæl­ler, at han i Si­li­con Val­ley og i de ame­ri­kan­ske fon­de, han stif­te­de be­kendt­skab med, mød­te et op­rig­tigt øn­ske om at gø­re ver­den til et bed­re sted og om at for­bed­re vil­kå­re­ne for ver­dens fat­tig­ste mennesker.

”Det var fa­sci­ne­ren­de at se den her sam­men­s­melt­ning af må­den, man tæn­ker på i Si­li­con Val­ley. At for­an­drin­ger­ne skal ske i dag og kan ik­ke ven­te til i mor­gen. Det kan ik­ke gå hur­tigt nok. At den til­gang bli­ver for­søgt over­ført til den hu­ma­ni­tæ­re bran­che, hvor det hi­sto­risk set har hand­let om at ta­ge det lan­ge se­je træk,” si­ger Adam Moe Fejerskov.

Den bli­ven­de for­an­dring for de men­ne­sker, der le­ver i ek­strem fat­tig­dom el­ler un­der an­dre van­ske­li­ge for­hold, ta­ger tid at skabe

Adam Moe Fe­jer­skov – For­sker, Dansk In­sti­tut for In­ter­na­tio­na­le Stu­di­er (DIIS)

Tran­gen til at ska­be hur­tig for­an­dring var dog net­op og­så det, der med Adam Moe Fe­jer­sko­vs eg­ne ord fik ”alarm­klok­ker­ne til at rin­ge” i hans hoved.

”Jeg har ar­bej­det i det her felt i man­ge år, og jeg ved, at ting ta­ger tid. Den bli­ven­de for­an­dring for de men­ne­sker, der le­ver i ek­strem fat­tig­dom el­ler un­der an­dre van­ske­li­ge for­hold, ta­ger tid at ska­be. Den kom­mer in­de­fra hos in­di­vi­det og sam­fun­det selv. Den kan væ­re svær at skub­be på ude­fra, og den kan væ­re me­get svær at skyn­de på,” si­ger Adam Moe Fejerskov.

Humanitære aktører vil være innovative

Iføl­ge Adam Moe Fe­jer­skov går der en li­ge linje fra Si­li­con Val­leys in­nova­ti­ve og eks­pe­ri­men­tel­le til­gang til ver­den og til den må­de, som man­ge in­ter­na­tio­na­le or­ga­ni­sa­tio­ner og fon­de ar­bej­der på i dag.

”Når jeg ta­ler om fon­de i den her sam­men­hæng, så er det fon­de, som ud­sprin­ger af den na­tur­vi­den­ska­be­li­ge tra­di­tion. Hvor man har dyr­ket det na­tur­vi­den­ska­be­li­ge eks­pe­ri­ment, og hvor eks­pe­ri­men­tet har væ­ret må­den, man skab­te frem­skridt på,” ly­der det fra forskeren.

Han for­kla­rer, at det li­ge nu er de sto­re ame­ri­kan­ske fon­de, som ”har de sto­re arm­be­væ­gel­ser og pres­ser ud­vik­lin­gen fremad,” men at ten­den­sen og­så ses hos dan­ske fonde.

”Mit for­mål med den her bog er at af­dæk­ke en be­væ­gel­se af virk­som­he­der og or­ga­ni­sa­tio­ner, som i stor stil eks­pe­ri­men­te­rer rundt om i ver­dens fat­tig­ste lan­de,” si­ger Adam Moe Fejerskov.

Uden fon­de­nes mid­ler vil­le den her be­væ­gel­se ik­ke eksistere

Adam Moe Fe­jer­skov – For­sker, Dansk In­sti­tut for In­ter­na­tio­na­le Stu­di­er (DIIS)

Han for­kla­rer, at hu­ma­ni­tæ­re ak­tø­rer over he­le ver­den har vendt sig mod nye, og i nog­le til­fæl­de uprø­ve­de til­gan­ge og tek­no­lo­gi­er. Dels som føl­ge af et vok­sen­de pres om at gø­re me­re med fær­re res­sour­cer, og dels på grund af et vok­sen­de man­tra om, at bran­chen må ”in­nove­re sig selv.”

”Som en di­rek­te kon­se­kvens af det har næ­sten al­le hu­ma­ni­tæ­re or­ga­ni­sa­tio­ner i dag en in­nova­tions- og tek­no­lo­gi­af­de­ling, som ude­luk­ken­de ar­bej­der med at eks­pe­ri­men­te­re med nye tek­no­lo­gi­er og in­nova­ti­ve til­gan­ge til det hu­ma­ni­tæ­re ar­bej­de. Men ud­for­drin­gen er, at man­ge af de her tek­no­lo­gi­er, som er sat i ver­den ud fra tan­ke­gan­gen om, at den kan fri­gø­re men­ne­sker, of­te en­der med at ha­ve den mod­sat­te ef­fekt. Den fast­hol­der folk i den ulig­hed, som de kom­mer af,” si­ger Adam Moe Fejerskov.

Talrige eksempler

Li­sten over tek­no­lo­gi­er, der blev in­tro­du­ce­ret for at gø­re godt, men som i ste­det har ne­ga­ti­ve kon­se­kven­ser for ver­dens fat­tig­ste bor­ge­re, er lang, me­ner Adam Moe Fejerskov.

Han har rejst i sto­re de­le af Det Glo­ba­le Syd og har med eg­ne øj­ne set, hvor­dan pro­jek­ter, der på pa­pi­ret lød godt, i prak­sis end­te med at ha­ve helt mod­sat­te effekter.

Et af de ek­semp­ler, der står kla­rest i hans erin­dring, er da han for få år si­den be­søg­te flygt­nin­ge­lej­ren Da­daab, der lig­ger i Ke­nya på græn­sen til So­ma­lia, der i åre­vis har væ­ret pla­get af in­ter­ne stri­dig­he­der, tør­ke og fat­tig­dom. Med si­ne over 474.000 ind­byg­ge­re er Da­daab ver­dens stør­ste flygtningelejr.

Da Adam Moe Fe­jer­skov be­søg­te lej­ren, var der igang­s­at et stør­re opkva­li­fi­ce­rings­pro­gram, som i kor­te træk gik ud på, at nog­le af ind­byg­ger­ne i lej­ren kun­ne for­bed­re de­res it-fær­dig­he­der. Når flygt­nin­ge­ne var ble­vet op­lært, blev de til­knyt­tet en stor ame­ri­kansk it-virk­som­hed, hvis nye bil­le­dal­go­rit­me de skul­le hjæl­pe med at opbygge.

”Det var jo fint, at man vil­le op­byg­ge kom­pe­ten­cer hos pro­jek­tets del­ta­ge­re, men det var cho­ke­ren­de at se, hvad det så var for op­ga­ver, del­ta­ger­ne fik. De end­te med at bru­ge ot­te til ti ti­mer om da­gen på at sid­de for­an en com­pu­ter­skærm og fuld­stæn­dig ru­ti­ne­mæs­sigt tryk­ke sig igen­nem tu­sind­vis af bil­le­der. Når skær­men vi­ste en ko, skrev de 'ko,' og når skær­men vi­ste et vand­g­las skrev de 'vand­g­las,'" si­ger Adam Moe Fejerskov.

Han for­tæl­ler, at pro­jek­tet des­u­den hav­de den slag­si­de, at det især var kvin­der, som tog ar­bej­det. Om da­gen tog de sig af de­res fa­mi­li­er og det hus­li­ge ar­bej­de, og om af­te­nen mød­te de ind på pro­jek­tet for at ar­bej­de i ti­me­vis til en me­get lav løn.

”De pro­jek­t­del­ta­ge­re, jeg tal­te med, var gå­et ind i det her med en op­rig­tig in­ter­es­se for at læ­re no­get tek­nisk. Men pro­jek­tet end­te med at bli­ve sty­ren­de for de­res liv,” kon­klu­de­rer Adam Moe Fejerskov.

Som an­dre ek­semp­ler næv­ner han blandt an­det, hvor­dan hund­redt­u­sind­vis af flygt­nin­ge i Jor­dan får de­res bio­me­tri­ske ken­de­tegn re­gi­stre­ret, så de kan gå ned og hand­le i det lo­ka­le su­per­mar­ked. Når de kom­mer op til kas­sen, får de scan­net de­res øj­ne, com­pu­te­ren fin­der de­res pro­fil i sy­ste­met, og pen­ge­ne træk­kes på de­res ’nød­hjælp­s­kon­to.’ Her be­nyt­tes in­gen be­ta­lings­kort, mad­kupo­ner el­ler ban­ker, for det he­le hvi­ler på den, end­nu nye, så­kald­te blockchainteknologi.

”Alt­så en tek­no­lo­gi, hvis kon­se­kven­ser vi først be­gyn­der at for­stå i takt med, at den im­ple­men­te­res,” ly­der det fra forskeren.

Fonde finansierer projekterne

Selv­om det of­te er sto­re virk­som­he­der og hu­ma­ni­tæ­re or­ga­ni­sa­tio­ner, der er de di­rek­te af­sen­de­re på den ty­pe af pro­jek­ter, så spil­ler fon­de­ne en af­gø­ren­de rol­le, vur­de­rer Adam Moe Fejerskov.

I en stor del af til­fæl­de­ne, er det nem­lig fon­de­ne, som fi­nan­si­e­rer projekterne.

”Fon­de­ne spil­ler en enorm in­ter­es­sant rol­le i den her eks­pe­ri­men­tel­le be­væ­gel­se. Først og frem­mest mu­lig­gør de be­væ­gel­sen. Bag ved rig­tig man­ge af de ak­tø­rer, som jeg be­skri­ver i bo­gen, står de pri­va­te fon­de. De le­ve­rer sto­re mid­ler til at kun­ne mu­lig­gø­re de her eks­pe­ri­men­ter. Uden fon­de­nes mid­ler, vil­le den her be­væ­gel­se ik­ke ek­si­ste­re,” si­ger Adam Moe Fejerskov.

Han for­tæl­ler, at fon­de­ne bå­de mu­lig­gør den eks­pe­ri­men­tel­le må­de at tæn­ke på med de­res mid­ler, men og­så at de i høj grad er med til selv at ef­ter­spør­ge den.

”Hvis vi kig­ger på de sto­re fon­de i dag, så ud­sprin­ger de jo af de tek­ni­ske og na­tur­vi­den­ska­be­li­ge in­du­stri­er, som har det eks­pe­ri­men­tel­le bo­en­de i sig. Den til­gang ta­ger de med vi­de­re i det hu­ma­ni­tæ­re ar­bej­de,” for­kla­rer forfatteren.

I ste­det for at ta­ge fat ved ro­den af pro­ble­mer­ne, som of­test er me­get be­tænd­te og po­li­ti­ske, så for­sø­ger man at op­fin­de nye tek­no­lo­gi­er til at hånd­te­re dem

Adam Moe Fe­jer­skov – For­sker, Dansk In­sti­tut for In­ter­na­tio­na­le Stu­di­er (DIIS)

Når den eks­pe­ri­men­tel­le be­væ­gel­se er pro­ble­ma­tisk, så skyl­des det ik­ke kun, at den kan med­fø­re kon­se­kven­ser, som in­gen hav­de for­ud­set. Det skyl­des og­så, at den of­te skyg­ger for de hold­ba­re og lang­sig­te­de løs­nin­ger, som rent fak­tisk vir­ker, me­ner han.

”Vi står i en si­tu­a­tion, hvor der er fle­re folk på flugt end no­gen­sin­de før. De flyg­ter fra kri­ser, kon­flik­ter og kli­ma­for­an­drin­ger. Men i ste­det for at ta­ge fat ved ro­den af pro­ble­mer­ne, som of­test er me­get be­tænd­te og po­li­ti­ske, så for­sø­ger man at op­fin­de nye tek­no­lo­gi­er til at hånd­te­re dem,” for­kla­rer Adam Moe Fejerskov.

Men ver­den står jo over­for nog­le hi­sto­risk sto­re ud­for­drin­ger. For ek­sem­pel kli­ma­for­an­drin­ger­ne. Er det ik­ke hæ­der­ligt nok, hvis man vil for­sø­ge at lø­se de pro­ble­mer med nye tek­no­lo­gi­er og me­to­der, nu hvor de gam­le ik­ke har for­må­et at lø­se dem?

”Jo. Men den eks­pe­ri­men­tel­le be­væ­gel­se må ik­ke bli­ve en und­skyld­ning for ik­ke at træf­fe de po­li­ti­ske valg, der er brug for. Hvis vi for ek­sem­pel kig­ger på kli­ma­kri­sen, så skal nye tek­no­lo­gi­er selv­føl­ge­lig spil­le en rol­le. Men det for­ven­tes, at nye tek­no­lo­gi­er kom­mer til at spil­le så stor en rol­le, at man fra po­li­tisk si­de ik­ke ta­ger et op­gør med de co2-tun­ge in­du­stri­er,” si­ger Adam Moe Fe­jer­skov og for­kla­rer, at det sam­me gør sig gæl­den­de, når det dre­jer sig om ver­dens flygt­nin­ge og fattige.

Hvad bur­de fon­de­ne så gø­re anderledes?

”Jeg sy­nes, det er po­si­tivt, at fon­de­ne, in­klu­siv de dan­ske, er eks­pe­ri­men­tel­le med de­res egen form. De blan­der sig i en lang ræk­ke om­rå­der, som de ik­ke har er­fa­ring med, og det er ik­ke nød­ven­dig­vis skidt, hvis man gør det på en yd­myg må­de, hvor for­må­let ik­ke er at frem­me sin egen eks­pe­ri­men­tel­le må­de at tæn­ke på,” si­ger Adam Moe Fejerskov.

Han for­tæl­ler, at pro­ble­met med den eks­pe­ri­men­tel­le be­væ­gel­se er, at den er me­get ty­de­lig i for­hold til, hvem, der har ind­fly­del­se på pro­jek­ter­ne, og hvem, som ik­ke har.

”Jeg sy­nes, at den må­de, man eks­pe­ri­men­te­rer på i Det Glo­ba­le Syd er pro­ble­ma­tisk. Det er den, for­di det er ude­mo­kra­tisk og eks­klu­de­ren­de. De folk, der eks­pe­ri­men­te­res på, er of­te fat­ti­ge men­ne­sker, og de bli­ver sim­pelt­hen ik­ke hørt,” si­ger for­ske­ren og fortsætter:
”Men så­dan be­hø­ver det ik­ke at væ­re. Dem, der er in­vol­ve­re­de i eks­pe­ri­men­ter­ne, skal hø­res og respek­te­res i ste­det for at bli­ve holdt uden­for. Det er me­get vig­tigt, at vi ik­ke fal­der ind i så­dan en fæl­de, hvor vi tror, at vi al­tid ved bedst, og be­stem­te ty­per vi­den­ska­ber ved bedst, si­ger Adam Moe Fejerskov.

Han me­ner, at cor­o­na­pan­de­mi­en var med til at ty­de­lig­gø­re de ne­ga­ti­ve ef­fek­ter ved den eks­pe­ri­men­tel­le be­væ­gel­se. I sær­de­les­hed i for­bin­del­se med ud­vik­lin­gen af vacciner.

”Covid-19 un­der­stre­ge­de, hvad det er for en ulig­hed, som er på spil i det her. Det blev og­så il­lu­stre­ret af den må­de, som for ek­sem­pel Bill & Me­lin­da Ga­tes Fo­un­da­tion valg­te at støt­te ud­vik­lin­gen af vac­ci­ne­ty­per. Som fond kan man ik­ke ha­ve øj­ne­ne ret­tet ude­luk­ken­de på ud­vik­lin­gen af ek­sem­pel­vis en vac­ci­ne. Du kan ik­ke ha­ve øj­ne­ne ret­tet ude­luk­ken­de på en tek­no­lo­gi el­ler en ny ty­pe me­di­cin. Du bli­ver nødt til at ar­bej­de med de bre­de­re ram­mer. Hvor­dan bli­ver den her me­di­cin til­gæn­ge­lig for dem, som har brug for den? Hvor­dan sik­rer vi, at den her me­di­cin el­ler tek­no­lo­gi når de men­ne­sker, som har svært ved at få ad­gang til den?”

’The Glo­bal Lab’ ud­gi­ves på Ox­ford Uni­ver­si­ty Press og lan­ce­res tors­dag den 13. ok­to­ber i Kunst­hal Char­lot­ten­borg i København.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer