Der findes ingen samlede tal for, hvor mange midler de danske fonde hvert år lægger i projekter i Grønland. Derfor er det også svært med sikkerhed at fastslå, om de danske fondes involvering i den nordligste del af rigsfællesskabet er faldende.
Men Grønlands repræsentant i Folketinget Aaja Chemnitz Larsen fra partiet Inuit Ataqatigiit (IA) vurderer, at involveringen lige nu er lav.
Hun har været aktiv i en lang række forskellige organisationer i det meste af sit voksne liv, og hun har et indgående kendskab til fondssektoren i Grønland.
“Danske fonde har altid haft en interesse for Grønland. I nogle perioder meget, og i andre perioder ikke særlig meget. Jeg synes, det er et lavpunkt lige nu,” siger Aaja Chemnitz Larsen til Fundats.
Meget tyder på, at den grønlandske politiker har ret. I hvert fald har en række store danske fonde i løbet af de seneste år, nedjusteret deres involvering i Grønland væsentligt.
Jeg synes, det er et lavpunkt lige nu
Aaja Chemnitz Larsen – Medlem af Folketinget, (IA)
Det sker på trods af, at de danske fondes samlede uddelinger er stærkt stigende i disse år, og selvom der ifølge Aaja Chemnitz Larsen, er et enormt behov for fondsmidler i Grønland.
”Der er et meget stort behov for, at fonde fra Danmark viser interesse for Grønland. Både når det gælder kulturområdet, idrætslivet og børn- og ungeområdet, hvor der er store, store udfordringer,” siger Aaja Chemnitz Larsen.
Store fonde har trukket sig
En fond, der fokuserer mindre på Grønland end tidligere er Villum fonden. Fra 2001 til 2017 uddelte fonden 160 mio. kr. til en lang række forskellige projekter i Grønland.
Administrerende direktør i Villum Fonden, Lars Hansen, oplyser gennem fondenes presseafdeling at:
”Vores strategi er for indeværende at prioritere andre områder.”
Også i Bikubenfonden har man tidligere haft stort fokus på de ofte ganske komplekse sociale udfordringer, der gør sig gældende i Grønland. Både i forhold til anbragte børn, incest og selvmord.
Siden 2016 har Grønland dog ikke været et selvstændigt programområde for Bikubenfonden. Til Fundats forsikrer fondens direktør, Sine Egede, dog, at strategiændringen ikke har medført ændringer i fondens økonomiske involvering i landet.
“Det, der er afgørende for os er, hvilke henvendelser vi får ind,” siger hun.
Ikke en del af strategien
En dansk fond, som er meget aktiv, når det kommer til udsatte børn og unge, er Egmont Fonden.
I 2017 skærpede fonden sin almennyttige strategi og sin indsats for at sikre børn og unge faglige og sociale kompetencer, der skal sikre dem mod nutidens fattigdom. I strategien fremgår det, at fonden ikke investerer i Grønland og Færøerne.
I en skriftlig kommentar om baggrunden for fravalget af Grønland, udtaler fondens direktør, Henriette Christiansen:
”Vi er opmærksomme på, at der er støttebehov i forhold til børn og unge i Grønland. Men Egmont Fondens almennyttige strategi indebærer, at fonden tager et samfundsmæssigt ansvar og støtter børn og unge i udsatte positioner, der hvor vi har betydelige kommercielle aktiviteter. Og da vi ikke har det i Grønland, støtter vi ikke der.”
Svært at skabe forandring
Ifølge Aaja Chemnitz Larsen er der især på socialområdet et stort behov for fondshjælp i Grønland.
Ifølge politikeren oplever hvert tredje barn i Grønland omsorgssvigt i hjemmet, og i følge Mary Fonden har 27 procent af unge grønlændere mellem 15 og 18 år oplevet, at deres mor er blevet udsat for vold indenfor det seneste år.
”Det er svært at ignorere fakta, når en tredjedel af alle børn oplever omsorgssvigt i hjemmet. Langt de fleste børn har et godt liv i Grønland, men der er en stor andel, som har et ekstra behov, der ikke dækkes af forældre eller det offentlige i dag. Det kunne fondene godt være med til at bakke op om,” siger Aaja Chemnitz Larsen.
Hun anerkender, at det kan være svært som fond at operere i det grønlandske samfund, og at det gør, at nogle fonde kan sidde tilbage med en følelse af, at de ikke får ret meget for deres penge.
Vores strategi er for indeværende at prioritere andre områder
Lars Hansen – Administrerende direktør, Villum Fonden
Det gælder netop de fonde, der arbejder med udsatte børn og unge i Grønland.
”Der er nogle grundlæggende strukturelle udfordringer i det grønlandske samfund, som gør, at børn- og ungeområdet er et rigtig svært område at arbejde på, til trods for, at behovet er kæmpestort,” siger Aaja Chemnitz Larsen.
”Lettere” områder kan have stor effekt
Politikeren ser området for Grønlands udsatte børn og unge som et meget vigtigt område at arbejde på, men hun understreger, at der er behov for fondsmidler i mange andre dele af det grønlandske samfund.
Midler givet til områder, der er ”lettere” at operere i, kan samtidig have en positiv betydning for en stor gruppe grønlandske borgere.
”Vi har en tendens til at fokusere på de allermest udsatte i det grønlandske samfund. Det skal vi også, men det er først og fremmest en offentlig opgave. Der er en mellemgruppe, som med et lille skub fra fondene kan være med til at sikre, at man kommer på rette vej,” fortæller Aaja Chemnitz Larsen.
Konkret nævner hun, at fondene med fordel kunne støtte grønlandsk idræt, hvor der i forvejen er en stor tilknytning af frivillige.
”Folk er gode til at være frivillige, når det kommer til sport i Grønland. Sport er et sundt fællesskab, og hvis man vil løse nogle af de sociale udfordringer, så tror jeg, at man i høj grad kan bruge idræt. Det kunne være ved at skabe flere idrætstilbud i bygderne og sørge for, at der er idrætsfaciliteter,” forklarer hun.
Andre formål kunne være støtte til Grønlands kommende nationalgalleri, der har sat sig for at indsamle og udstille grønlandsk kunst til gavn for Grønlands befolkning og turisme.
Endelig peger Aaja Chemnitz Larsen på, at det også vil give en positiv effekt at støtte eksempelvis unge grønlændere i Danmark.
”Jeg ville ønske, at der var et kollegium for grønlandske studerende i København. Vi har i Aalborg, Aarhus og Odense, men ikke et i København, hvor de fleste grønlandske studerende er. Et sted, hvor man kan bo i det første år, man er i Danmark, så man kan komme godt i gang med sine studier, ville være en god ting. Det ville modvirke frafald og betyde at flere ville gennemføre en uddannelse,” siger Aaja Chemnitz Larsen og tilføjer, at ”Uddannelse er nøglen til fremgang for det grønlandske samfund.”
Hvis man som fond nu gerne ville støtte Grønlands udsatte børn, hvor kunne man så starte?
“Der er mange initiativer, man kunne sætte i gang, men jeg ville nok kaste min opmærksomhed på Foreningen Grønlandske Børn. Det er en meget stærk organisation, som har en stor forankring i det grønlandske samfund,” siger Aaja Chemnitz Larsen.
Det er enormt forfriskende, når det er fondene som henvender sig til os
Aaja Chemnitz Larsen – Medlem af Folketinget, (IA)
Hun fortæller, at et af den over 100 år gamle organisations mærkesager blandt andet er at sikre, at et barn, der eksempelvist har været udsat for incest, får en børnebisidder med, når det skal vidne i en retssag.
“Der er brug for en person, som kender til både jura og børns rettigheder, som kan sidde ved siden af børnene, når de skal i retten,” fortæller Aaja Chemnitz Larsen.
Selv kalder organisationen deres børnebisiddere for “Najorti,” der betyder “en, der holder dig i hånden og står dig bi.”
Nordea-fonden retter blikket mod Nord
Selvom nogle fonde har trukket sig fra Grønland, viser andre fonde interesse.
Eksempelvis er Nordea-fondens vision om at støtte “det gode liv” i Danmark nu udvidet til også at gælde Grønland og Færøerne.
Det forklarer fondens kommunikationschef, Tine Wickers, i en mail til Fundats.
”Det er en helt ny beslutning, og vi er i gang med at undersøge tilgange. Det gør vi blandt andet via dialoger med de nordatlantiske repræsentanter i Folketinget og andre relevante interessenter. Vi lytter til, hvor de ser efterspørgsel og behov og tager deres input med i udviklingen af tilgange. Det er spændende at se, hvad der kommer ud af det, og vi er som altid åbne for dialog og ideer,” udtaler hun i mailen.
Og det er netop den vej, som Aaja Chemnitz Larsen håber, at flere fonde vil gå.
”Det er enormt forfriskende, når det er fondene som henvender sig til os. Jeg vil meget gerne stå til rådighed og trække på mit netværk hjemme i Grønland,” siger Aaja Chemnitz Larsen.
Fondene kan styrke rigsfællesskabet
For den grønlandske repræsentant i Folketinget er det vigtigt at understrege, at dansk fondsstøtte ikke kun kommer Grønland til gavn.
I en tid hvor flere og flere lande viser interesse for området i nord, og ønsket om grønlandsk selvstændighed vinder indpas, vurderer hun, at de danske fondsmidler kan bidrage til Rigsfællesskabets sammenhængskraft.
“Jeg synes, at der er brug for en sammenhængskraft mellem Grønland og Danmark. Det tror jeg, at fondene kan være med til at skabe. Rigsfællesskabet bliver meningsfuldt, når man har fælles projekter, og når der er gode kompetencer fra Danmark i Grønland,” siger hun.
Opdatering: Det fremgik tidligere af denne artikel, at Egmont Fonden har trukket sig fra Grønland. Det var ikke korrekt. Egmont Fonden har ikke været aktivt i Grønland. Artiklen er rettet, og vi beklager fejlen.
