Grønland får ny status i Bikubenfondens strategi

Med Bikubenfondens nye skærpede strategi er Grønland ikke længere et særligt programområde, men derimod en integreret del af fondens indsats for unge på kanten af sam­fundet. Men de geografiske og kulturelle afstande giver særlige udfordringer som forstærkes af, at Grønland også har færre fundraising ressourcer. Derfor bruger Bikuben­fonden flere kanaler til af få viden om potentielle projekter. En af dem er fondenes grønlandsnetværk.

Da Bi­ku­ben­fon­den i sid­ste må­ned lan­ce­re­de sin nye stra­te­gi, var en af de bemærkelsesvær­dige for­an­drin­ger, at Grøn­land ik­ke læn­ge­re er et selv­stæn­digt pro­gra­m­om­rå­de i fon­dens ud­de­lings­po­li­tik. I ste­det er Grøn­land nu en fuldt in­te­gre­ret del af fon­dens geo­gra­fi­ske virkeområde.

”Der er jo so­ci­a­le ud­for­drin­ger i Grøn­land, og der­for er der og­så be­hov for pen­ge. Vi har hidtil støt­tet man­ge so­ci­a­le pro­jek­ter i Grøn­land, og det vil vi og­så fort­sat gø­re, men nu med udgangs­punkt i un­ge på kan­ten af sam­fun­det,” si­ger Bi­ku­ben­fon­dens di­rek­tør, Sø­ren Kaa­re An­der­sen med hen­vis­ning til det ene af de to ben i den nye skær­pe­de uddelingsstrategi.

Bi­ku­ben­fon­den er i øje­blik­ket ak­tiv i to by­er, Ta­si­ilaq og Na­nor­ta­lik, med forandrings­projektet, The Fu­tu­re Be­longs to Us.

”Det er to hårdt be­la­ste­de by­er, hvor der er pro­ble­mer på al­le so­ci­a­le pa­ra­me­tre. An­tal­let af an­brag­te børn er skyhøjt, der er in­cest og der er selv­mord. Pro­jek­tet er ka­pa­ci­tets­op­byg­gen­de og går ud på at styr­ke børn og un­ge i at ud­fol­de de­res ret­tig­he­der,” si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

Ind­sat­sen har des­u­den væ­ret med­vir­ken­de til, at det lo­ka­le ung­doms­råd i Ta­si­ilaq nu er i di­a­log om etab­le­rin­gen af et ungdomshus.

Hi­sto­risk set er det med god grund, at Grøn­land ind­går på li­ge fod med Dan­mark i Bikuben­fondens ud­de­lings­stra­te­gi. Fon­dens stif­ter – Spa­re­kas­sen Bi­ku­ben – hav­de nem­lig al­le­re­de midt i 1960’erne fi­re fi­li­a­ler i Grøn­land. Fi­li­a­ler­ne ind­gik se­ne­re ved stif­tel­sen af den grøn­landske bank Nu­na Bank i 1985. Der­ved blev den rent grøn­land­ske fond Nu­na Fond og­så stif­tet af Spa­re­kas­sen Bi­ku­ben på bag­grund af den grøn­land­ske del af den så­kaldt her­re­lø­se ka­pi­tal i sparekassen.

Nu­na Fon­den ejer i dag 13 pro­cent af Grøn­lands­ban­ken, som si­den har over­ta­get Nu­na Bank. Hi­sto­ri­en og de op­rin­de­li­ge fi­re grøn­land­ske Bi­ku­ben-fi­li­a­ler be­ty­der, at Bi­ku­ben­fon­den i dag har ud­peg­nings­ret til en af be­sty­rel­ses­poster­ne i Nu­na Fon­den, som ud­de­ler ot­te mio. kr. om året. Det er Sø­ren Kaa­re-An­der­sen, der for ti­den va­re­ta­ger den bestyrelsespost.

Men de gam­le for­bin­del­ser til trods er det ik­ke helt så en­kelt at udø­ve filan­tro­pisk virk­som­hed i Grøn­land, for­tæl­ler direktøren.

”Vi har haft svært ved at til­træk­ke an­søg­nin­ger fra Grøn­land og får kun mel­lem 5 og 15 an­søg­ninger om året. Vi hø­rer of­te fra vo­res sam­ar­bejds­part­ne­re i Grøn­land, at der mang­ler res­sour­cer og at ka­pa­ci­te­ten til at sen­de an­søg­nin­ger ind ik­ke er den sam­me som an­dre ste­der,” si­ger han og un­der­stre­ger at det la­ve an­søg­nings­tal dog skal ses i sam­men­hæng med Grøn­lands ind­byg­ger­tal på kun 56.000.

Der­for lig­ger fon­dens ind­sats over for un­ge på kan­ten i Grøn­land og­så me­to­disk in­den for de pro­ak­ti­ve filan­tro­pi­ske værk­tø­jer, som fon­den vil gø­re end­nu me­re ud af i for­læn­gel­se af den nye stra­te­gi, nem­lig sam­ar­bej­de og ind­dra­gel­se af modtagerne.

”Grøn­land er lidt an­der­le­des end re­sten af kon­ge­ri­get. Der er en me­get stor geo­gra­fisk af­stand og der er en an­den kul­tur og nog­le an­dre for­hold. Vi er me­get be­vid­ste om ik­ke at kom­me til at frem­stå som de klo­ge dan­ske­re, for det er vi ik­ke. Der­for er det og­så vig­tigt, at vi ind­går i di­a­log, der hvor vi kan se mu­lig­he­der­ne, så­dan at vi kan få en dis­kus­sion af, hvor­dan vi kan gri­be ind­sat­sen an. Der­for prø­ver vi at de­le vi­den med an­dre, og vi er i Grøn­land mindst en gang om året for at få en for­stå­el­se for de sær­li­ge pro­blem­stil­lin­ger, der er derop­pe,” si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

Der­u­d­over er Bi­ku­ben­fon­den og­så ak­tiv i de dan­ske fon­des grøn­lands­net­værk, som mø­des to til tre gan­ge år­ligt for at ud­veks­le er­fa­rin­ger, vi­den og pro­jek­t­mu­lig­he­der. Ud over Bikuben­fonden del­ta­ger Lo­ka­le og An­lægs­fon­den, Re­al­da­nia, OAK Fon­den, Aa­ge V. Jen­sen Cha­ri­ty Fo­un­da­tion, A.P. Møl­ler Fon­den, 15. Ju­ni Fon­den og Vil­lum Fonden.

Der er Bi­ku­ben­fon­dens chef for so­ci­a­l­om­rå­det, Si­ne Ege­de, der re­præ­sen­te­rer Bi­ku­ben­fon­den i grønlandsnetværket.

Selv om Bi­ku­ben­fon­dens del­ta­gel­se i net­vær­ket, samt den di­rek­te til­knyt­ning til Nu­na Fon­den, beg­ge er go­de ka­na­ler for ind­sam­ling af vi­den, så kan det i prak­sis væ­re en udfor­dring at ar­bej­de over de lan­ge af­stan­de til og in­den for Grøn­land, når det di­a­log­ba­se­re­de og in­vol­ve­ren­de filan­tro­pi­ske ar­bej­de skal gennemføres.

”Vi kan ik­ke ba­re af­le­ve­re pen­ge­ne. Vi er nødt til at gå ind og ar­bej­de ak­tivt med mod­ta­ger­ne om de en­kel­te pro­jek­ter. Det er klart, at det øger kom­plek­si­te­ten af fonds­ar­bej­det, når man først skal fly­ve til Kan­ger­lus­su­aq, og der­ef­ter skal du ta­ge et in­den­rigs­fly og der­ef­ter ta­ge en he­li­kop­ter til Ta­si­ilaq. Der­ef­ter går der først en he­li­kop­ter til­ba­ge ef­ter tre da­ge. Men hvis to ind­byg­ge­re er ble­vet sy­ge og skal med he­li­kop­te­ren, så kan man ik­ke kom­me til­ba­ge før tre da­ge se­ne­re igen,” si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

Ud over fo­ku­s­om­rå­det Un­ge på kan­ten af sam­fun­det, som dæk­ker over en må­l­grup­pe på 13-30 åri­ge un­ge med kom­plek­se so­ci­a­le pro­ble­mer, er kunst- og kul­tu­r­om­rå­det fort­sat en væ­sent­lig del af Bi­ku­ben­fon­dens nye strategi.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

TEMA: Danmarks Fonde sætter fokus på lokale fondes betydning for udvikling, landbo- og kul­tur­liv samt den sociale sammen­hængs­kraft i landets såkaldte yderområder og landdistrikter. Læs mere på temasiden Fonde i Det Lokale Danmark.

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer