Da Bikubenfonden i sidste måned lancerede sin nye strategi, var en af de bemærkelsesværdige forandringer, at Grønland ikke længere er et selvstændigt programområde i fondens uddelingspolitik. I stedet er Grønland nu en fuldt integreret del af fondens geografiske virkeområde.
”Der er jo sociale udfordringer i Grønland, og derfor er der også behov for penge. Vi har hidtil støttet mange sociale projekter i Grønland, og det vil vi også fortsat gøre, men nu med udgangspunkt i unge på kanten af samfundet,” siger Bikubenfondens direktør, Søren Kaare Andersen med henvisning til det ene af de to ben i den nye skærpede uddelingsstrategi.
Bikubenfonden er i øjeblikket aktiv i to byer, Tasiilaq og Nanortalik, med forandringsprojektet, The Future Belongs to Us.
”Det er to hårdt belastede byer, hvor der er problemer på alle sociale parametre. Antallet af anbragte børn er skyhøjt, der er incest og der er selvmord. Projektet er kapacitetsopbyggende og går ud på at styrke børn og unge i at udfolde deres rettigheder,” siger Søren Kaare-Andersen.
Indsatsen har desuden været medvirkende til, at det lokale ungdomsråd i Tasiilaq nu er i dialog om etableringen af et ungdomshus.
Historisk set er det med god grund, at Grønland indgår på lige fod med Danmark i Bikubenfondens uddelingsstrategi. Fondens stifter – Sparekassen Bikuben – havde nemlig allerede midt i 1960’erne fire filialer i Grønland. Filialerne indgik senere ved stiftelsen af den grønlandske bank Nuna Bank i 1985. Derved blev den rent grønlandske fond Nuna Fond også stiftet af Sparekassen Bikuben på baggrund af den grønlandske del af den såkaldt herreløse kapital i sparekassen.
Nuna Fonden ejer i dag 13 procent af Grønlandsbanken, som siden har overtaget Nuna Bank. Historien og de oprindelige fire grønlandske Bikuben-filialer betyder, at Bikubenfonden i dag har udpegningsret til en af bestyrelsesposterne i Nuna Fonden, som uddeler otte mio. kr. om året. Det er Søren Kaare-Andersen, der for tiden varetager den bestyrelsespost.
Men de gamle forbindelser til trods er det ikke helt så enkelt at udøve filantropisk virksomhed i Grønland, fortæller direktøren.
”Vi har haft svært ved at tiltrække ansøgninger fra Grønland og får kun mellem 5 og 15 ansøgninger om året. Vi hører ofte fra vores samarbejdspartnere i Grønland, at der mangler ressourcer og at kapaciteten til at sende ansøgninger ind ikke er den samme som andre steder,” siger han og understreger at det lave ansøgningstal dog skal ses i sammenhæng med Grønlands indbyggertal på kun 56.000.
Derfor ligger fondens indsats over for unge på kanten i Grønland også metodisk inden for de proaktive filantropiske værktøjer, som fonden vil gøre endnu mere ud af i forlængelse af den nye strategi, nemlig samarbejde og inddragelse af modtagerne.
”Grønland er lidt anderledes end resten af kongeriget. Der er en meget stor geografisk afstand og der er en anden kultur og nogle andre forhold. Vi er meget bevidste om ikke at komme til at fremstå som de kloge danskere, for det er vi ikke. Derfor er det også vigtigt, at vi indgår i dialog, der hvor vi kan se mulighederne, sådan at vi kan få en diskussion af, hvordan vi kan gribe indsatsen an. Derfor prøver vi at dele viden med andre, og vi er i Grønland mindst en gang om året for at få en forståelse for de særlige problemstillinger, der er deroppe,” siger Søren Kaare-Andersen.
Derudover er Bikubenfonden også aktiv i de danske fondes grønlandsnetværk, som mødes to til tre gange årligt for at udveksle erfaringer, viden og projektmuligheder. Ud over Bikubenfonden deltager Lokale og Anlægsfonden, Realdania, OAK Fonden, Aage V. Jensen Charity Foundation, A.P. Møller Fonden, 15. Juni Fonden og Villum Fonden.
Der er Bikubenfondens chef for socialområdet, Sine Egede, der repræsenterer Bikubenfonden i grønlandsnetværket.
Selv om Bikubenfondens deltagelse i netværket, samt den direkte tilknytning til Nuna Fonden, begge er gode kanaler for indsamling af viden, så kan det i praksis være en udfordring at arbejde over de lange afstande til og inden for Grønland, når det dialogbaserede og involverende filantropiske arbejde skal gennemføres.
”Vi kan ikke bare aflevere pengene. Vi er nødt til at gå ind og arbejde aktivt med modtagerne om de enkelte projekter. Det er klart, at det øger kompleksiteten af fondsarbejdet, når man først skal flyve til Kangerlussuaq, og derefter skal du tage et indenrigsfly og derefter tage en helikopter til Tasiilaq. Derefter går der først en helikopter tilbage efter tre dage. Men hvis to indbyggere er blevet syge og skal med helikopteren, så kan man ikke komme tilbage før tre dage senere igen,” siger Søren Kaare-Andersen.
Ud over fokusområdet Unge på kanten af samfundet, som dækker over en målgruppe på 13-30 årige unge med komplekse sociale problemer, er kunst- og kulturområdet fortsat en væsentlig del af Bikubenfondens nye strategi.
