Alt for mange mennesker dør uden at få tilbudt tilstrækkelig lindring og støtte.
Det mener Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup, som blandt andet omfatter et hospice, et plejehjem og en daginstitution. Derfor bygger stiftelsen i de kommende år et nyt, moderne hospice, så flere uhelbredeligt syge mennesker får bedre betingelser i den sidste svære tid.
Det nye hospice vil blive opført på Sankt Lukas Stiftelsens grund og er muliggjort ved en donation på 260 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond samt 100 millioner kroner fra selskabet Sorana A/S.
Det nye center skal have plads til 36 patienter, og dertil kommer et nyt og større børne- og ungehospice med plads til otte indlagte familier. I praksis betyder det, at Sankt Lukas Stiftelsen i 2030 vil kunne tage imod cirka 2.100 patienter om året mod 600 i dag.
”Værdighed, lindring og trygge rammer er altafgørende, når livstruende sygdom rammer. Det gælder både for den enkelte sygdomsramte såvel som for de pårørende. Da behovet for flere pladser er stort, støtter fonden op om udbygningen og kvalitetsløftet af Sankt Lukas Stiftelsens hospice,” siger formanden for Den A.P. Møllerske Støttefond Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla i en pressemeddelelse fra Sankt Lukas Stiftelsen.
Gentofte Kommunes konservative borgmester Michael Fenger byder planerne velkommen.
”Det nye palliationscenter er et godt initiativ, som vil bidrage til at løse nogle af de demografiske udfordringer, som vores sundhedssystem og ældresektor står overfor. Vi er glade for, at et projekt af denne art kan realiseres i vores kommune,” siger Michael Fenger.
Vil styrke samarbejde og bane vej for innovation
Også Novo Nordisk Fonden har haft den store pung fremme og dér fundet et trecifret millionbeløb. Fonden afsætter op til 180 millioner kroner over fem år til at forlænge og udvide Open Discovery Innovation Network (ODIN), som er en patentfri samarbejdsplatform, der har etableret den første ramme for Open Innovation in Science (OIS) i Danmark.
OIS er en samarbejdsmodel, hvor industrien og offentlige forskningsmiljøer går sammen om at skabe forskningsprojekter og dele deres resultater åbent med offentligheden.
ODIN blev udviklet i samråd med ni centrale branchepartnere og etableret som et pilotprojekt på Aarhus Universitet i 2020. Platformen har finansieret 11 projekter, der giver forskere i industrien og på universiteterne en åben IP-ramme, der sætter skub i samarbejdet med forskningsprojekter på det præ-kompetitive stadie.
Novo Nordisk Fondens ambition er at skabe et dansk innovationsmiljø i verdensklasse, der driver transformationen af videnskabsbaserede opdagelser inden for life science og den grønne omstilling i samfundet
Mads Krogsgaard Thomsen – Administrerende direktør, Novo Nordisk Fonden
Marie Louise Conradsen, som er Head of Open Science ved Aarhus Universitet, siger i en pressemeddelelse fra Novo Nordisk Fonden, at ODIN’s patentfri tilgang i høj grad mindsker barriererne for samarbejde mellem industrien og offentlige forskningsmiljøer.
“Vi har oplevet en utrolig interesse fra begge sektorer, og rammerne har været effektive i forhold til at fremme forskningsprojekter, der indebærer både en høj risiko og høj gevinst og er drevet af virkelige behov – og i et omfang, vi normalt ikke ser i vores andre samarbejdsmodeller,“ siger Marie Louise Conradsen.
Ifølge professor Mads Krogsgaard Thomsen, administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden, har ODIN været banebrydende for brugen af Open Innovation in Science som model for samarbejde mellem universiteter og industrien i Danmark.
“Novo Nordisk Fondens ambition er at skabe et dansk innovationsmiljø i verdensklasse, der driver transformationen af videnskabsbaserede opdagelser inden for life science og den grønne omstilling i samfundet. Open Discovery Innovation Network-platformen spiller en afgørende rolle for at gøre dette til virkelighed,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Hjerneforskningspris til tre professorer
Rundturen blandt udvalgte fondsuddelinger fra den seneste uge fortsætter til Lundbeckfonden, som netop har uddelt 2024-udgaven af The Brain Prize, der ifølge fonden er verdens største hjerneforskningspris.
Dette års pris anerkender tre førende hjerneforskeres banebrydende arbejde inden for computational og teoretisk neurovidenskab, der har ydet afgørende bidrag til vores forståelse af hjernen. Prismodtagerne er professor Larry Abbott fra Columbia University i USA, professor Terrence Sejnowski fra Salk Institute i USA og professor Haim Sompolinsky fra Harvard University i USA og Hebrew University i Israel.
I en pressemeddelelse fra Lundbeckfonden sender administrerende direktør Lene Skole sine lykønskninger til hver af de tre Brain Prize-modtagere.
”Deres skelsættende forskning har skabt afgørende viden og banet vejen for, at andre forskere bedre kan forstå kritiske hjernefunktioner, også i forhold til sygdomme. Det er helt i tråd med vores formål ’Bringing discoveries to lives’. Deres videnskabelige bestræbelser begyndte i 70'erne, og deres beslutsomhed, mod og vedholdenhed gennem årtier bør tjene som inspiration for andre forskere og fortjener om noget at blive belønnet," siger Lene Skole.
The Brain Prize 2024 er i alt på 10 millioner kroner.
Priser til fem kunstnere
Også Ny Carlsbergfondet har været i prisuddelingshumør. Forleden blev fondens årlige kunstpriser overrakt til fem fremtrædende kunstnere ved en prisfest på Glyptoteket i København.
Modtagere af de fem legater er Ahmad Siyar Quasami, Fryd Frydendahl, Goodiepal (Kristian Bjørn Vester), Kirsten Christensen og Tabita Rezaire.
”De fem prismodtagere bemærker sig alle ved at repræsentere noget særligt i deres generation og på hver deres måde have en kunstnerisk praksis, der er definerende for sit felt. Samtidigt repræsenterer de også den enorme og imponerende diversitet, der findes på den danske kunstscene netop nu. Vi er i Ny Carlsbergfondets bestyrelse meget enige om, at netop disse fem kunstnere med alt, hvad de står for, tegner et stærkt billede af dansk kunstliv anno 2024,” siger forperson i Ny Carlsbergfondet Christine Buhl Andersen i en nyhed på fondens hjemmeside.
Med legatet følger 400.000 kroner til hver prismodtager.
Nyt aktivitetsområde på højskole
På den almene folkehøjskole Egmont Højskolen i Hou syd for Aarhus kan der nu sættes gang i udviklingen og anlægget af et nyt udendørs bevægelses- og aktivitetsområde.
Egmont Højskolen har modtaget 22 millioner i støtte til aktivitetsområdet. Broderparten, 14 millioner kroner, kommer fra Nordea-fonden, Lokale og Anlægsfonden bidrager med seks millioner kroner, mens der er mindre beløb til projektet fra Sigrid og Ove F. Petersens Fond, Bevica Fonden, Vanførefonden og Odder Kommune.
”Vi vil lave et sted, et rum, et aktivitetsområde, hvor de siloer, som ellers kan opleves i samfundet, nedbrydes. Kun ved at gå forrest og turde gøre noget nyt og banebrydende anderledes, kan vi rykke ved de gængse måder at forstå tilgængelighed på,” siger Søren Møllgaard, forstander på Egmont Højskolen, i en pressemeddelelse højskolen.
Forstanderen fortæller, at Egmont Højskolen ofte får tilkendegivelser fra personer med funktionsnedsættelser, der påpeger, at der i øjeblikket ikke er tilstrækkeligt med udendørs faciliteter, hvor alle kan være med.
Kun ved at gå forrest og turde gøre noget nyt og banebrydende anderledes, kan vi rykke ved de gængse måder at forstå tilgængelighed på
Søren Møllgaard – Forstander, Egmont Højskolen
Aktivitetsområdet vil blandt andet byde på gangsystemer og udkigsposter, vandringsruter og en klatrevæg, der skal appellere til fri leg, sport og sociale fællesskaber.
”Med det nye aktivitetsområde kommer Egmont Højskolen til at skabe nogle helt fantastiske, nye rammer for samvær og bevægelse i det fri. Det cirka 30.000 kvadratmeter store aktivitetsområde bliver tilgængeligt for alle på tværs af funktionsniveau, alder og livsvilkår,” siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden.
Støtte til 19 projekter på Bornholm
Vi slutter på solskins- og klippeøen Bornholm, hvor Sparekassen Bornholms Fond efter årets første uddelingsmøde har fordelt knap 729.000 kroner til 19 projekter på øen.
De 19 projekter er blevet tilgodeset med mellem 2.500 kroner og en kvart million kroner, skriver TV2 Bornholm i en webnyhed.
De to største donationer er gået til Arnager Bådhavn og Foreningen Folkemødet, der har fået henholdsvis 100.000 og 250.000 kroner.
Bådhavnen i Arnager skal bruge pengene til bevaring af havneområdet, mens Foreningen Folkemødet vil anvende sine fondspenge på pladsindretning og et såkaldt atmosfæreområde til årets Folkemøde, der afvikles den 13.-15. juni.
