Sælg ud.
Så kort og præcist lyder rådet fra Mellemfolkeligt Samvirke til de fonde, der ligger inde med værdipapirer i virksomheder, som foreningen betragter som ”de sorteste.”
Det er virksomheder, som udvinder fossile brændsler som kul, olie og gas, og som arbejder for at udvinde endnu mere i fremtiden.
Hvis målet fra Parisaftalen om at holde den globale temperaturstigning på maksimalt to grader målt i forhold til industrialiseringen i 1800-tallet skal nås, så gælder det nemlig om at begrænse den samlede udledning af kul, gas og olie.
Og her har fondene et medansvar.
Det siger Eigil Johannisson, der er Head of Nordic Center for Sustainable Finance i Mellemfolkeligt Samvirke.
”Uanset hvordan man vender og drejer det, så er de penge man har, og de penge, man har investeret, med til at forme den verden vi lever i. Jo flere penge man har, jo større et ansvar har man. Derfor anbefaler vi, at man renser ud i de fossile selskaber, som er på forkert kurs,” siger Eigil Johannisson og tilføjer:
”Det gælder både aktier og obligationer.”
Aktivt ejerskab eller frasalg
Det har længe været diskuteret blandt de danske fonde og filantropiske foreninger, om man skal gøre brug af såkaldte negativlister, aktivt ejerskab eller en kombination, hvis man som fond eller forening ønsker at lade sine investeringer blive mere bæredygtige.
Men den diskussion er der ikke længere grund til, når det kommer til de ”sorteste” virksomheder – altså dem, som fortsat leder efter nye fossile kilder – for der er det langt mere effektivt at sælge ud af sine værdipapirer, end at bedrive aktivt ejerskab.
Det fortæller Eigil Johannisson.
”De her selskaber lytter hverken til klimavidenskab eller til de investorer, som prøver at trække selskaberne i den rigtige retning,” siger investeringseksperten.
Han bygger blandt andet sin opfattelse på, at en højtstående chef fra investornetværket Climate Action 100+, der er en af verdens førende organisationer for kritiske aktionærer, for nyligt konkluderede, at netværkets strategi havde slået fejl, fordi de fossile virksomheder har vist sig umulige at flytte ved hjælp af aktivt ejerskab.
”De her selskaber lytter hverken til klimavidenskab eller til de investorer, som prøver at trække selskaberne i den rigtige retning
Eigil Johannisson – Head of Nordic Center for Sustainable Finance, Mellemfolkeligt Samvirke
”Det leder os til at konkludere, at aktivt ejerskab er rigtig fornuftigt i nogle sammenhænge, men ikke overfor de her olie- kul- og gasselskaber, som går i den stik forkerte retning,” siger Eigil Johannisson.
Hvad hvis olieselskabet både leder efter nye oliefelter, men også opjusterer indenfor grøn energi. Kan man blive i virksomheden, hvis den så at sige spiller på begge heste?
”Nej. Virkeligheden er, at vi har brug for vedvarende energi, men det som klimaet virkelig kan mærke, er hvis der bliver lavet nye kulkraftværker eller nye olie- og gasfelter, som kommer til at stå i ikke bare 10 år, men måske 20 og 30 år frem,” siger Eigil Johannisson.
Han fortæller, at hvis aktivt ejerskab skal have effekt, så kræver det desuden, at man som aktionær er villig til at smide ressourcer efter det.
”Og så kan man så sige, at hvis du er meget lille, så bliver det meget svært at bedrive aktivt ejerskab. Det kræver nogle ressourcer, hvis man skal være seriøs omkring det. Det kan klinge hult, hvis man er meget lille og hævder, at man bedriver aktivt ejerskab. For det kræver ressourcer. Det er ikke noget, man bare lige gør,” forklarer Eigil Johannisson.
Men hvis man nu for eksempel er en lille fond, og gerne vil tage aktivt ejerskab. Hvad gør man så?
”Så vil man typisk indgå i et netværk. Det er teorien, at man så kan pulje kræfterne. Men der er bare den udfordring, at de her netværk ikke har leveret de resultater, som man kunne håbe på,” siger Eigil Johannisson.
Han forklarer, at hvis man alligevel vil tage del i aktivt ejerskab, så bør man gøre det de steder, hvor det rent faktisk er muligt at flytte selskabets retning.
”Det kunne være, hvis man for eksempel har aktier i banker. Der er en begyndende bevægelse i forhold til at indgå dialog med bankerne om, hvad de låner penge ud til, og hvad de bør undgå at låne penge ud til. Det er et interessant sted at sætte ind.”
Men hvis en fond sælger sine værdipapirer i en sort virksomhed, kommer der så ikke bare en anden og køber dem?
”Det er mere kompliceret end som så. Vi har set undersøgelser vise, at når der har været et stort frasalg blandt andet på grund af klima, så sender det et meget stærkt signal til selskaberne, som så efterfølgende har ændret deres forretningsmodel. Man kan sende et meget stærkt signal ved frasalg.”
Så I er tilhængere af negativlister?
”Det er vi. Men det er ikke fordi, at aktivt ejerskab ikke har sin berettigelse. Det er kun overfor lige præcis de her sorte selskaber, som er udenfor pædagogisk rækkevidde.”
Der er jo allerede lovgivning på området. Kan man forvente at danske fonde skal have højere moral, end det loven lægger op til?
”Det korte svar er ja. Hvis man har rigtig mange penge, og dermed indflydelse på, hvordan verden ser ud, så kan man ikke bare henvise til minimumsstandarder. Der må man tage et aktivt ansvar,” siger Eigil Johannisson.
