Spar Nord Fonden hæver uddelinger til trecifret millionniveau

Spar Nord Fonden kommer til at sætte ny uddelingsrekord i år grundet den økonomiske udvikling i Spar Nord Bank og bankens 200-års jubilæum. ”Man kan sagtens forestille sig, at vi ender med at uddele 110 eller 120 millioner kroner,” siger bestyrelsesformand Michael Slavensky Dahl.

'Nat i na­tu­ren' er et ek­sem­pel på et pro­jek­tet, som Spar Nord Fon­den for ny­lig har støt­tet. Fon­den gav sid­ste år 4,8 mil­li­o­ner kro­ner til ’Nat i Na­tu­ren’, der skal bru­ges til i en tre­årig pe­ri­o­de at for­sø­ge at lok­ke dan­sker­ne ud i na­tu­ren om nat­ten. (fo­to: Adam Grønne)

Når det reg­ner på præ­sten, dryp­per det på deg­nen. Og når det reg­ner med pen­ge på virk­som­he­den, dryp­per det og­så øko­no­misk på ejerfonden.

Da me­di­et Fi­nans for to må­ne­der si­den for­tal­te hi­sto­ri­en om, at de sto­re dan­ske ban­kers ind­tæg­ter var vok­set med 17,6 mil­li­ar­der kro­ner i 2023 og at året var på vej til at bli­ve ét af de mest lu­kra­ti­ve for ban­ker­ne i år­ti­er, hand­le­de det kon­kret blandt an­det om Spar Nord Bank.

Dan­marks fem­te­stør­ste bank med ho­ved­sæ­de i Aal­borg hav­de ef­ter de før­ste kvar­ta­ler af 2023 en for­rent­ning af egen­ka­pi­ta­len på 20,8 pro­cent og tjen­te iføl­ge Fi­nans fle­re pen­ge på ni må­ne­der af 2023 end i he­le 2022 – og det vel at mær­ke et ’22, som var det bed­ste no­gen­sin­de for Spar Nord.

Når Spar Nord snart præ­sen­te­rer sit 2023-års­regn­skab, for­tæl­ler det med al sand­syn­lig­hed hi­sto­ri­en om, at 2022 ik­ke læn­ge­re er det bed­ste år i ban­kens hi­sto­rie. For sto­rak­tio­næ­ren Spar Nord Fon­den, der ejer li­ge knap 20 pro­cent af ak­tier­ne i den nord­jy­ske bank, be­ty­der det, at der er lagt op til et re­kordår, når det gæl­der de filan­tro­pi­ske ud­de­lin­ger i 2024.

I en nyhed på Spar Nord Fon­dens hjem­mesi­de bli­ver det for­talt, at fon­den er klar til at ud­de­le et re­kord­højt be­løb på over 100 mil­li­o­ner kro­ner i år som en mar­ke­ring af, at Spar Nord Bank i år fejrer 200-års ju­bilæum. Men selv­om det er 200 år si­den, at Spar Nord blev grund­lagt som Aal­borg Bys og Om­egns Spa­re­kas­se, er den plan­lag­te ju­bilæums­fejring i fonds­re­gi iføl­ge fon­dens be­sty­rel­ses­for­mand Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hl så at si­ge ble­vet ”ind­hen­tet” af ban­kens succes.

”Det er et par år si­den, at vi af­tal­te, vi vil­le gi­ve no­get ek­stra i 2024 i an­led­ning af ban­kens 200-års ju­bilæum. Men fak­tisk er vi ble­vet ind­hen­tet af den øko­no­mi­ske ud­vik­ling i vo­res bank. Hvis vi ser på de ud­mel­din­ger, der har væ­ret ude i for­hold til, hvad vi skal for­ven­te at ban­kens regn­skab, som bli­ver of­fent­lig­gjort om halvan­den må­neds tid, ty­der det nem­lig på, at vi får et me­get stort ud­byt­te i år. Så og­så selv­om, vi ik­ke hav­de af­talt at ud­de­le ek­stra me­get i ju­bilæumsår­et, kom­mer vi for­ment­lig til at få så stort et be­løb i ud­byt­te, at det, ju­bilæum el­ler ej, vil­le væ­re svært ik­ke at ret­fær­dig­gø­re et tre­cif­ret mil­li­onbe­løb til ud­de­lin­ger,” si­ger Mi­cha­el Sla­ven­sky Dahl.

Vækst i antallet af ansøgninger

Fon­dens be­sty­rel­ses­for­mand un­der­stre­ger, at fon­den med den styr­ke­de øko­no­mi­ske mu­skel­mas­se ser frem til ”gø­re end­nu fle­re for­e­nin­ger og fri­vil­li­ge gla­de, end det nor­malt er muligt”.

”Sam­ti­dig har vi de se­ne­ste år, og især i 2023, op­le­vet en stor vækst i an­tal­let af an­søg­nin­ger, så på den må­de er ti­m­in­gen med de ek­stra ud­de­lings­mu­lig­he­der rig­tig god,” si­ger Mi­cha­el Sla­ven­sky Dahl.

Spar Nord Fon­den støt­ter, med fon­dens eg­ne ord, ’fæl­les­ska­ber, der mær­kes in­den for kul­tur, fri­tid og det so­ci­a­le område’.

”De fle­re pen­ge, vi har at gø­re godt med i år, vil over­ord­net set kom­me al­le de tre om­rå­der, som vi har fo­kus på i vo­res stra­te­gi, til go­de. Det vil ske bredt og i he­le lan­det – ba­re med end­nu fle­re do­na­tio­ner, der hver især vil væ­re i no­gen­lun­de sam­me stør­rel­ses­or­den som det hid­ti­di­ge ni­veau. Der­u­d­over kan det godt væ­re, at vi på grund af ju­bilæ­et kig­ger lidt me­re på at støt­te Aal­borg og om­egn, for­di det er her, ban­ken har sit ud­spring,” si­ger Mi­cha­el Sla­ven­sky Dahl.

Vi kun­ne godt tæn­ke os og­så at støt­te ’græs­rod­s­for­e­nin­ger’, der må­ske har fær­re res­sour­cer til at sø­ge en fond som Spar Nord Fon­den end dem, der nor­malt sen­der en ansøgning

Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hl – Be­sty­rel­ses­for­mand, Spar Nord Fonden

På Spar Nord Fon­dens hjem­mesi­de tea­ses der for, at fon­den i lø­bet af for­å­ret vil lan­ce­re fle­re nye kon­cep­ter, der gi­ver lo­ka­le for­e­nin­ger fle­re mu­lig­he­der for at sø­ge støtte.

Iføl­ge Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hl hand­ler én af de nye ting, slø­ret snart bli­ver løf­tet for, om at prø­ve at få kon­takt til helt nye po­ten­ti­el­le fonds­an­sø­ge­re i de om­rå­der af Dan­mark, hvor Spar Nord Bank har afdelinger.

”Vi kun­ne godt tæn­ke os og­så at støt­te ’græs­rod­s­for­e­nin­ger’, der må­ske har fær­re res­sour­cer til at sø­ge en fond som Spar Nord Fon­den end dem, der nor­malt sen­der en an­søg­ning. Der­u­d­over for­ven­ter vi næ­ste år at re­lan­ce­re vo­res crowd­fun­ding-plat­form, hvor for­e­nin­ger kan bru­ge crowd­fun­ding som in­stru­ment til at ska­be øko­no­misk op­bak­ning til et pro­jekt i lo­kal­sam­fun­det, og hvor fon­den kan gå ind og med­fi­nan­si­e­re pro­jek­tet,” si­ger Mi­cha­el Sla­ven­sky Dahl.

100 kan blive til 120 millioner kroner

I fon­dens egen kom­mu­ni­ka­tion om den for­ø­ge­de ud­de­lings­sum bru­ges ud­tryk­ke­ne ’me­re end 100 mil­li­o­ner kro­ner’ og ’over 100 mil­li­o­ner kro­ner’. Over for Fun­dats læg­ger Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hl ik­ke skjul på, at fon­den me­get vel kan en­de med at ud­de­le mar­kant me­re end 100 mil­li­o­ner kro­ner i år.

”Vi har af­talt, at vi mini­mum ud­de­ler 100 mil­li­o­ner kro­ner, men man kan sag­tens fo­re­stil­le sig, at vi en­der med at ud­de­le 110 el­ler 120 mil­li­o­ner kro­ner,” si­ger han.

Med for­vent­ning om, at den stig­ning, vi har set de se­ne­ste par år i an­tal­let af go­de og kva­li­fi­ce­re­de an­søg­nin­ger, vil fort­sæt­te, er jeg ret sik­ker på, at vi nok skal kom­me til at ud­de­le et styk­ke over 100 mil­li­o­ner kroner

Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hl – Be­sty­rel­ses­for­mand, Spar Nord Fonden

”På nord­jysk vis vil vi ger­ne li­ge se, hvad vi får ind af an­søg­nin­ger, så der­for går vi ik­ke her fra årets start ud og lover at ud­de­le 110 el­ler 120 mil­li­o­ner kro­ner. Vi vil hel­le­re si­ge 100 plus, hvil­ket jo og­så er en mar­kant stig­ning sam­men­lig­net med de for­ri­ge år. Når det er sagt, er vi er en fond, der for en stor dels ved­kom­men­de er an­søg­nings­dre­vet, og med for­vent­ning om, at den stig­ning, vi har set de se­ne­ste par år i an­tal­let af go­de og kva­li­fi­ce­re­de an­søg­nin­ger, vil fort­sæt­te, er jeg ret sik­ker på, at vi nok skal kom­me til at ud­de­le et styk­ke over 100 mil­li­o­ner kro­ner,” si­ger Mi­cha­el Sla­ven­sky Dahl.

Til sam­men­lig­ning ud­del­te fon­den 70 mil­li­o­ner kro­ner i 2023, 61 mil­li­o­ner kro­ner i 2022 og 49,5 mil­li­o­ner kro­ner i 2021.

På Fon­de­nes Vi­dens­cen­ters se­ne­ste top-100 over de mest ud­de­len­de fon­de i Dan­mark, ba­se­ret på 2022-tal­le­ne, lå den nord­jy­ske fond num­mer 42.

Fortsætter uddelinger på ”højt niveau”

Når han kig­ger ud over 2024, fø­ler Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hl­sig ri­me­ligt sik­ker på, at det hø­je ud­de­lings­ni­veau er kom­met for at blive.

”Det er al­tid svært at si­ge, hvor­dan frem­ti­den ud­vik­ler sig øko­no­misk. Men hvis ban­kens regn­ska­ber fremad­ret­tet fort­sæt­ter på det ni­veau, vi har set de se­ne­re år, er det svært at fo­re­stil­le sig, at vi ik­ke bli­ver ved med at ud­de­le på et hø­je­re ni­veau,” si­ger han.

- Får det fak­tum, at I er på vej over i en an­den liga rent ud­de­lings­mæs­sigt med år­li­ge ud­de­lin­ger på et tre­cif­ret mil­li­onbe­løb be­sty­rel­sen til at over­ve­je at æn­dre fon­dens uddelingsstrategi?

”Det er fak­tisk ik­ke no­get, vi har dis­ku­te­ret i be­sty­rel­sen. Ind­til vi­de­re er vo­res ana­ly­se, at vi vil læg­ge end­nu me­re tryk på den stra­te­gi, vi al­le­re­de har, med de øge­de mid­ler og qua den vækst, vi op­le­ver i an­tal­let af an­søg­nin­ger. Men det er klart, at fort­sæt­ter ban­kens øko­no­mi og vækst ud­vik­lin­gen med end­nu stør­re styr­ke, kan man ik­ke ude­luk­ke, at be­sty­rel­sen skal kig­ge på stra­te­gi­en igen,” si­ger Mi­cha­el Sla­ven­sky Dahl.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer