Bestyrelsen blev orienteret om Novo Nordisk Fondens indledende møder med regeringen om den grønne trepart.
Det fremgår af en redegørelse om ”Novo Nordisk Fondens beslutninger omkring den grønne trepart,” som fonden uopfordret har sendt til fondsmyndigheden i Erhvervsstyrelsen. Se boks med tidslinje nedenfor.
Men hvorvidt bestyrelsen herefter mødtes og drøftede en indstilling om at indgå en principaftale og bevilge ti milliarder kroner til at understøtte grøn arealomlægning, er fortsat uklart.
Det vurderer flere eksperter, efter de har læst redegørelsen, som Fundats har fået aktindsigt i.
Søren Bergenser, som er advokat og ph.d. med særlig fokus på professionsansvar, herunder bestyrelsesansvar, mener ikke, at redegørelsen leverer et klart svar på, hvorvidt bestyrelsen har været tilstrækkeligt inddraget i processen omkring milliardbevillingen.
”Det er gået stærkt – og man kan have det indtryk, at der hænger en eller anden uforløst sky om, på hvilket tidspunkt bestyrelsen har været involveret i drøftelserne og beslutningerne om principaftalen. Implicit kan man derfor have overvejelser om, hvorvidt tingene er foregået best practice i forhold til, at beslutningen har involveret, at alle bestyrelsesmedlemmer har haft et say, og at det har været diskuteret grundigt. Men redegørelsen fra fonden viser, at bestyrelsen på et overordnet niveau bakker op om bevillingen,” siger Søren Bergenser, der desuden er forfatter til en bog om ledelsesansvar i erhvervsdrivende fonde.
I brevet, som er sendt til Erhvervsstyrelsen den 18. oktober, begrunder fonden sin henvendelse med den seneste medieomtale af beslutningsforløbet op til den historisk store milliardbevilling.
Dokumentation
- Novo Nordisk Fondens redegørelse til fondstilsynet om inddragelsen af bestyrelsen i beslutningen om bevillingen på ti milliarder
- Brev fra fondens advokat til fondstilsynet angående evt. tilladelse til ekstraordinær disposition
- Principaftale mellem regeringen og Novo Nordisk Fonden om naturgenopretning af Danmark
Flere medier har omtalt, hvordan de ti milliarder kroner blev bevilget på sms fra fondens vicedirektør til økonomiministeriets departementschef. Senere skabte fonden uklarhed om, hvorvidt bestyrelsen havde drøftet beslutningen efter de principper og retningslinjer, som Erhvervsstyrelsens direktør for nylig indskærpede i kraftige vendinger på fondssektorens årlige fondskonference i Dansk Industri.
Fortsat uklarhed om bestyrelsens involvering
Det fremgår af redegørelsen, at Novo Nordisk Fondens bestyrelse på et ordinært møde i maj blev orienteret om fondens dialog med regeringen om en eventuel deltagelse i den grønne trepartsaftale.
”På dette møde udtrykte en samlet bestyrelse opbakning til projektet, og det blev på mødet gjort klart, at bestyrelsen ville blive involveret igen såfremt projektet realiseredes,” står der i redegørelsen.
Næste gang bestyrelsen ifølge redegørelsen hørte om sagen var via email fra fondssekretæren den 19. juni, hvor bestyrelsen blev orienteret om, at fondens formandskab havde givet mandat til en bevilling på ti milliarder kroner. Vel at mærke én dag efter, at direktionen i fonden havde orienteret Økonomiministeriets ledelse og regeringen over sms og telefon. Også ved denne lejlighed udtrykte samtlige bestyrelsesmedlemmer, ifølge redegørelsen, “opbakning til projektet.”
Der har efter min vurdering ikke været ét minut, hvor sagen har ligget på direktionens bord, hvor der har været tvivl om resultatet
Lennart Lynge Andersen – Professor i fondsret, kreditret og aftaleret
Professor i fondsret, kreditret og aftaleret Lennart Lynge Andersen har læst redegørelsen og mener ikke, at den viser, at Novo Nordisk Fonden har fulgt Erhvervsstyrelsens regler til punkt og prikke.
”Der er tale om en gave, som den erhvervsdrivende fond giver til dette landbrugsprojekt – den grønne trepart. Bevillingens størrelse er ikke afgørende: Bestyrelsen skal drage omsorg for at regelsættet følges. Og det er såmænd ikke så vanskeligt. Men hvad enten der er tale om store eller små bevillinger, så skal bestyrelsen have gjort deres hjemmearbejde. Og det er det, de redegør for i brevet,” siger han.
Han vurderer, at fondens bestyrelsessekretær har sendt redegørelsen, fordi nogen i fonden er blevet opmærksomme på, at beslutningsprocessen kunne have været gennemført i bedre overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens praksis.
”Der har efter min vurdering ikke været ét minut, hvor sagen har ligget på direktionens bord, hvor der har været tvivl om resultatet,” siger Lennart Lynge Andersen.
Christoph Houman Ellersgaard, magtforsker på CBS, mener ligeledes ikke, at Novo Nordisk Fondens egen redegørelse dokumenterer, at alt er gået efter bogen i forhold til inddragelse af bestyrelsen.
“Det fremgår ikke af Novo Nordisk Fondens egen redegørelse, at der har været et møde, hvor bestyrelsen reelt har haft mulighed for at sige nej til aftalen.
Det fremstår stadig som om, at det er direktionen og formandskabet, der tegner beslutningerne, og at bestyrelsen fungerer mere som et gummistempel,” siger han.
Han mener, at Novo Nordisk Fondens meget nemt kunne imødegå den uklarhed ved at fremlægge konkret dokumentation på, at det reelt er en beslutning, der er truffet på et bestyrelsesmøde.
“Hvis alt er gået efter bogen, så er det jo bare at lægge det frem,” siger Christoph Houman Ellersgaard.
Ikke regler, der kan bøjes
Ifølge Erhvervsstyrelsen skal alle bestyrelsens drøftelser og beslutninger foregå på bestyrelsesmødet, så alle bestyrelsesmedlemmer kan komme til orde, og bestyrelsesformanden må hverken træffe beslutninger uden om bestyrelsen eller forvente at få bestyrelsens opbakning på efterbevilling. Og det er ikke regler, der kan omgås.
Det understregede Erhvervsstyrelsens direktør Katrine Winding ved Fondenes Dag tilbage i oktober.
"Forpersonen kan ikke træffe beslutninger alene på bestyrelsens vegne, forpersonen kan ikke varetage ledelsen af fonden uden om bestyrelsesmøderne, og forpersonen kan ikke foregribe bestyrelsens beslutninger og forvente at få ret på efterbevilling fra bestyrelsens medlemmer," sagde hun.
Desuden påpegede Katrine Winding, at der ikke er fleksibilitet i forhold til det krav og understregede, at beslutningerne skal træffes på et bestyrelsesmøde:
"Alle bestyrelsens drøftelser og beslutninger skal foregå på bestyrelsesmødet, så hvert enkelt medlem kan komme til orde og give sin mening til kende. Der er fleksibilitet om, hvorvidt man vil holde møderne fysisk, virtuelt eller skriftligt. Der er ikke nogen fleksibilitet i forhold til, at beslutninger skal foregå mellem bestyrelsens medlemmer, og at samtlige medlemmer skal have mulighed for at forholde sig til de emner, der er på dagsordenen," sagde Katrine Winding.
Brevet og beskrivelsen efterlader et indtryk af, at det er ikke foregået helt så formelt, som det nok burde have foregået
Søren Bergenser – Advokat og ph.d. med særlig fokus på professions- og bestyrelsesansvar
Søren Bergenser mener, at Novo Nordisk Fondens redegørelse viser, at processen ikke er til et 12-tal i fondsledelse:
“Jeg synes, brevet og beskrivelsen efterlader et indtryk af, at det er ikke foregået helt så formelt, som det nok burde have foregået i en selv for Novo Nordisk Fonden stor sag som denne,” siger han.
Han mener dog ikke, at man kan forvente, at fonden fremlægger bestyrelsesreferat med en forhandlingsprotokol som dokumentation:
”Fonden kunne have sendt sine bestyrelsesmødereferater til styrelsen. Men det ønsker man typisk ikke at få lagt frem i offentligheden, og det har man generelt set ingen steder lyst til. Det er også fair nok,” siger Søren Bergenser.
“Lugter af damage control”
Redegørelsen til Erhvervsstyrelsen fra Novo Nordisk Fonden er sendt tre dage efter, at Fundats i en artikel skrev, at Novo Nordisk Fonden ikke kunne svare klart på, om der er afholdt et formelt bestyrelsesmøde om bevillingen, og om mødet blev afholdt inden formandskabet gav mandat til bevillingen.
Jeg ser det som et klart udtryk for, at de med den håber på at kunne undgå, at styrelsen åbner en sag
Christoph Houman Ellersgaard – Magtforsker, CBS
Det er en klar strategi for fondens side, at de på eget initiativ sender en forklaring af forløbet til styrelsen, mener Christoph Houman Ellersgaard:
“Redegørelsen lugter af damage control. Det, at de selv sender en forklaring, hvor de fremhæver dialog med bestyrelsen, ser jeg som et klart udtryk for, at de med den håber på at kunne undgå, at styrelsen åbner en sag,” siger han.
Søren Bergenser ser ligeledes fondens redegørelse som et forsøg på at komme eventuel kritik i forkøbet.
”Der har været skriverier om, at det der foregået mellem direktion og formandskabet kunne give indtryk af, at forholdene omkring beslutningen har været lidt the wild west. Jeg vil tro, at det er afstedkommet af mediernes dækning af sagen. Og fordi fonden ved, at Erhvervsstyrelsen ofte reagerer reaktivt på den baggrund. Mange sager i tilsynet opstår jo fordi, der er et medie, der fundet noget frem,” siger han.
”Formålet med henvendelsen har formentlig været at forsøge at imødekomme de relevante bekymringer om, hvordan den bevilling har været behandlet i bestyrelsen,” siger Søren Bergenser.
Ekstraordinær disposition på et døgn
Aktindsigten fra Erhvervsstyrelsen viser desuden, at Novo Nordisk Fonden den 19. juni gennem advokat Lars Bunch, fra advokatfirmaet Plesner, anmodede om Erhvervsstyrelsens bekræftelse eller samtykke til ekstraordinær disposition på vegne af Novo Nordisk Fonden - til de ti milliarder kroner til regeringens grønne trepart.
Tidslinje - ifølge Novo Nordisk Fondens redegørelse til Erhvervsstyrelsen
- April 2024: Novo Nordisk Fonden kontaktes og afholder indledende møder med repræsentanter fra regeringen.
- 16. maj: Novo Nordisk fondens formand Lars Rebien Sørensen orienterer den øvrige bestyrelse om projektet. På dette møde udtrykte en samlet bestyrelse opbakning til projektet, og det blev på mødet gjort klart, “at bestyrelsen ville blive involveret igen, såfremt projektet realiseredes.”
- Slut maj: Fondens direktør Mads Krogsgaard og fondens vicedirektør Søren Nedergaard deltager i et møde i Økonomiministeriet om fondens mulige deltagelse, hvilket “blev fulgt op af efterfølgende dialog.”
- 18. juni: Mads Krogsgaard og Søren Nedergaard orienterer formandskabet om status på den grønne trepart. Formandskabet bemyndigede direktionen til at indgå en aftale herom, hvilket direktionen “orienterede regeringen om telefonisk og via sms.”
- 19. juni: Via email orienterer Pelle Munk Poulsen, som er bestyrelsessekretær i fonden, bestyrelsen om “drøftelserne i formandsmødet og den meddelte betingede bemyndigelse.” En orientering, til hvilken samtlige bestyrelsesmedlemmer gentager deres opbakning til projektet.
- 24. juni: Repræsentanter for regeringen og Novo Nordisk Fonden underskriver principaftalen.
En anmodning, der ligesom mailen til bestyrelsen, sendes til styrelsen én dag efter, at fondens direktør på sms har meddelt Økonomiministeriets ledelse og regeringen, at der er givet mandat til en bevilling på ti milliarder kroner.
Det er endnu et eksempel på, at hele processen omkring bevillingen i fonden er gået hurtigt, mener Søren Bergenser.
”Når man læser det brev, der kommer fra Plesner i juni måned, er det klart, at baggrunden herfor er, at der er opstået en pludselig bekymring for, om uddelingen på 10 milliarder er en beslutning, der kræver samtykke i medfør af erhvervsfondslovens § 61. Der er ingen tvivl om, at beslutningen har været truffet, men nogen har været bekymret for, om man skulle have sikret sig inden. Det spørgsmål har der været ild i, og derfor har man fået advokaten på,” siger han.
Dagen efter anmodningen - den 20. juni - er Erhvervsstyrelsen klar med et svar på spørgsmålet om ekstraordinær disposition. En fuldmægtig konkluderer, at
“styrelsen på det foreliggende ikke finder grundlag for at tilsidesætte bestyrelses vurdering af, at den påtænkte uddeling ikke er en disposition, der kræver styrelsens forudgående samtykke efter erhvervsfondslovens §61.”
Det er ifølge Christoph Houman Ellersgaard en overraskende hurtig proces, som vidner om særbehandling.
“Det er relativt friskt af Erhvervsstyrelsen at afgøre så stor en bevilling på en dag. Det er meget usandsynligt, at det her er blevet behandlet som en standardsag. Ellers vil Erhvervsstyrelsen vinde årets pris for hurtig sagsbehandling. Det er dog så hurtigt, at der er en klar risiko for, at det også bare bliver et gummistempel, eller at de overser noget. Jeg ser det som et udtryk for, at Novo Nordisk Fonden her får særbehandling,” siger han.
Erhvervsstyrelsen oplyser i et skriftligt svar, at styrelsen ikke kommenterer på konkrete sager. Derfor svarer styrelsen ikke på, om én dags sagsbehandling er ekstraordinært hurtigt, men styrelsen oplyser, at de “generelle sagsbehandlingstider for stiftelse og likvidation af erhvervsdrivende fonde er 4 uger, mens de er 8-12 uger for ændringer (f.eks. vedtægtsændringer).”
Styrelsen påpeger dog, at der er undtagelser, hvor sagsbehandlingstiden er hurtigere:
“I særlige situationer, hvor en hurtigere behandling af en sag er påkrævet, prioriterer Erhvervsstyrelsen sådanne sager på baggrund af en konkret og saglig vurdering. Det gælder fx store transaktioner, som en fond skal have samtykke til, hvis den anses for en ekstraordinær disposition.”
Ifølge Fundats’ oplysninger, foreligger der endnu ikke et svar fra Erhvervsstyrelsen på Novo Nordisk Fondens uopfordrede redegørelse.
Professor Lennart Lynge Andersen forventer da heller ikke, at sagsforløbet vil få yderligere konsekvenser for Novo Nordisk Fonden.
”Det er åbenbart efter det, der er kommet frem, at Novo Nordisk Fonden ikke har fulgt reglerne 100 procent. Det er fordi, det skulle gå stærkt. Får det så nogle konsekvenser? Formentlig ikke. Men det kan da godt være, at fondstilsynet på et tidspunkt sender et brev til fonden, hvor de fortæller, at fremover må bestyrelsen gerne være mere præcise omkring formalia, når den træffer beslutninger,” siger han.