Fonde møder modebegrebet "impact" med væsentlige forbehold

Mens ambitionen om at skabe målbar "impact" vinder frem, har flere store fonde forbehold mod at bruge begrebet i praksis. I Egmont Fonden oplever man begrebet som alt for akademisk og peger på, at det er svært at isolere effekterne af socialt arbejde, mens Velux Fonden er forbeholden på grund af manglende konsensus om, hvad impact reelt betyder.

Ved en kon­fe­ren­ce i Kø­ben­havn i for­bin­del­se med lan­ce­rin­gen af de to rap­por­ter blev fon­de­nes for­be­hold over­for im­pact-be­gre­bet hur­tigt en del af pa­nel­de­bat­ten mel­lem di­rek­tør Est­her Nør­re­gård-Ni­el­sen fra Oak Fo­un­da­tion Den­mark, di­rek­tør Hei­di Sø­ren­sen fra Eg­monts Fonds­se­kre­ta­ri­at og pro­gram­chef Vi­be­ke Ly­beck­er fra Ve­lux Fon­den. Fo­to: Fon­den for So­ci­alt Ansvar

Blandt de be­gre­ber, der har vun­det ind­pas på de dan­ske le­del­ses­gan­ge, er sær­ligt "im­pact" in­den­for de se­ne­ste år ble­vet et mo­de­ord hos or­ga­ni­sa­tio­ner på det so­ci­a­le om­rå­de så­vel som hos de filan­tro­pi­ske fon­de og for­e­nin­ger, der støt­ter or­ga­ni­sa­tio­ner­nes arbejde.

Im­pact er så­le­des ble­vet sam­le­be­teg­nel­sen for am­bi­tio­nen om at må­le ef­fek­ten af ind­sat­ser for at hjæl­pe men­ne­sker i ud­sat­te po­si­tio­ner, og be­gre­bet kan på pa­pi­ret bru­ges til at do­ku­men­te­re vær­di­en og le­gi­ti­mi­te­ten for bå­de fon­de­ne og de or­ga­ni­sa­tio­ner, de støtter.

Men spør­ger man fon­de­ne om de­res kon­kre­te ar­bej­de med im­pact i so­ci­a­le be­vil­lin­ger, bli­ver be­gre­bet mødt med væ­sent­li­ge forbehold.

Det har Fon­den for So­ci­alt An­svar sam­men med rap­por­te­rings­plat­for­men Fo­und­good gjort, og re­sul­ta­tet kan læ­ses i den ene af to rap­por­ter om or­ga­ni­sa­tio­ners og fon­des sam­ar­bej­de, som blev of­fent­lig­gjort sid­ste torsdag.

"Fle­re re­spon­den­ter er tø­ven­de over­for at bru­ge or­det im­pact i de­res sam­ar­bej­de med so­ci­a­le or­ga­ni­sa­tio­ner. Det op­le­ves blandt an­det som uklart de­fi­ne­ret el­ler som ud­tryk for en målsty­ret til­gang, der er svær at for­e­ne med, hvad der er mu­ligt at må­le på det so­ci­a­le om­rå­de," ly­der det i rap­por­ten, som er ba­se­ret på in­ter­views med ot­te al­me­ne fon­de og ud­de­len­de foreninger.

"En slags afgud, vi danser rundt om"

Blandt de fon­de, der væg­rer sig ved at be­nyt­te be­gre­bet im­pact, er Oak Fo­un­da­tion Den­mark, som iføl­ge rap­por­ten er "kri­tisk over for at bru­ge or­det im­pact i for­bin­del­se med so­ci­a­le pro­jek­ter, da man sjæl­dent op­når im­pact her og nu på kom­plek­se so­ci­a­le problemområder."

"Jeg si­ger ik­ke, at det er dår­ligt at må­le på re­sul­ta­ter," ud­dy­ber Est­her Nør­re­gård-Ni­el­sen, di­rek­tør i Oak Fo­un­da­tion Den­mark, over­for Fundats:

"Men jeg sy­nes og­så, at der kan væ­re en ten­dens til at ta­ge så­dan et be­greb som im­pact og gø­re det til en slags af­g­ud, vi dan­ser rundt om uden helt at tæn­ke på, hvad det in­de­bæ­rer. Im­pact bli­ver brugt som be­greb, der må­ler ef­fekt på bå­de den lan­ge og den kor­te ba­ne. Hvis et be­greb skal kun­ne så me­get, be­gyn­der det jo at bli­ve indholdsløst."

"Jeg for­står im­pact så­dan, at det hand­ler om de lang­sig­te­de per­spek­ti­ver; hvor­i­mod re­sul­ta­ter er me­re kort­sig­te­de. Vi går ab­so­lut op i, om der kom­mer re­sul­ta­ter ud af vo­res ar­bej­de. Men lad os si­ge, at vi do­ne­rer en mas­se må­l­ti­der til et an­tal hjem­lø­se: Så er re­sul­ta­tet, at no­gen har få­et et må­l­tid. Men im­pact kan jo væ­re, at for­di de ik­ke skal kæm­pe for at fin­de et må­l­tid, får de over­skud til at fin­de en bo­lig. Når jeg si­ger, at vi ik­ke ar­bej­der sy­ste­ma­tisk med im­pact, så skyl­des det, at vi ik­ke bru­ger res­sour­cer på at eva­lu­e­re for­hold, der kan lig­ge man­ge år ude i frem­ti­den, og som vi ik­ke al­tid har mu­lig­hed for at ken­de," si­ger Est­her Nørregård-Nielsen.

Hun er en af de fonds­re­præ­sen­tan­ter, der tors­dag delt­og i en kon­fe­ren­ce på Var­tov i det cen­tra­le Kø­ben­havn i for­bin­del­se med lan­ce­rin­gen af de to rap­por­ter. Her blev fon­de­nes for­be­hold over­for im­pact-be­gre­bet da og­så hur­tigt en del af pa­nel­de­bat­ten mel­lem Est­her Nør­re­gård-Ni­el­sen, di­rek­tør Hei­di Sø­ren­sen fra Eg­monts Fonds­se­kre­ta­ri­at og pro­gram­chef Vi­be­ke Ly­beck­er fra Ve­lux Fonden.

Svært at isolere effekter

Bå­de Eg­mont Fon­den, Oak Fo­un­da­tion Den­mark og Ve­lux Fon­den for­hol­der sig i rap­por­ten di­rek­te kri­tisk el­ler for­be­hol­dent over for be­gre­bet impact.

Eg­mont Fon­den fo­re­træk­ker at ta­le om so­ci­a­le for­an­drin­ger, ef­ter­som im­pact op­le­ves som ”aka­de­misk”. Fon­den bru­ger hel­ler ik­ke or­det "ef­fekt" ud fra op­fat­tel­sen af, at det er svært at iso­le­re ef­fek­ter­ne af det so­ci­a­le ar­bej­de, ly­der det i rapporten.

"For os hand­ler de so­ci­a­le ind­sat­ser om at ska­be po­si­ti­ve for­an­drin­ger for børn og un­ge i ud­sat­te po­si­tio­ner. Der­for ar­bej­der vi al­tid med en for­an­drings­te­o­ri og med mål­sæt­nin­ger, der kan sæt­te ret­nin­gen for de ind­sat­ser, vi støt­ter. Der er og­så mas­ser af go­de ind­sat­ser, som ik­ke la­der sig må­le på en strin­gent, kvan­ti­fi­cer­bar må­de. De ind­sat­ser kan og­så ska­be po­si­ti­ve for­an­drin­ger. Der­u­d­over har vi et for­be­hold mod im­pact-be­gre­bet, idet der ik­ke er en klar og fæl­les for­stå­el­se af, hvad det rent fak­tisk ind­be­fat­ter," ud­dy­ber di­rek­tør Hei­di Sø­ren­sen, der selv har en for­tid som im­pact-chef i fonden.

"For os er "so­ci­a­le for­an­drin­ger" et me­re me­nings­fuldt be­greb, for­di jeg op­le­ver, at det væk­ker genklang blandt man­ge so­ci­a­le ak­tø­rer; og for­di det gi­ver plads til, at so­ci­a­le ind­sat­ser kan æn­dre sig un­der­vejs. Vi har for nog­le år si­den gjort os nog­le dyrt­køb­te er­fa­rin­ger med ef­fek­t­må­lin­ger, da vi sat­te nog­le pro­jek­ter i gang for at må­le ef­fek­ten af en ræk­ke so­ci­a­le ind­sat­ser. Vi fandt ud af, at må­lin­ger­ne ik­ke var sær­ligt brug­ba­re, for­di de kræ­ver, at man ik­ke æn­drer på de so­ci­a­le ind­sat­ser un­der­vejs: Det kan for ek­sem­pel gi­ve me­ning at ud­vi­de må­l­grup­pen, ef­ter­hån­den som man fin­der ud af, at fle­re al­ders­grup­per kan ha­ve gavn af en ind­sats. Det kan man ik­ke, hvis man er i gang med en ef­fek­t­må­ling. Og så må man jo væl­ge, om det er vig­tigst at ska­be vær­di for må­l­grup­pen el­ler at kun­ne frem­vi­se strin­gen­te ef­fek­t­må­lin­ger," si­ger Hei­di Sørensen.

Jeg kan næ­sten ik­ke se im­pact-må­lin­ger som an­det end et for­søg på at må­le på no­get, vi øn­sker at sty­re – alt­så at vi tror, at vi kan æn­dre på sam­fun­det ved at æn­dre må­den, men­ne­sker agerer.

Est­her Nør­re­gård-Ni­el­sen – di­rek­tør, Oak Fo­un­da­tion Denmark

Til­sva­ren­de er Ve­lux Fon­den iføl­ge rap­por­ten "for­be­hol­den over for at bru­ge or­det im­pact, da der mang­ler kon­sensus i sek­to­ren om, hvad det be­ty­der." Ef­ter­som fon­den ar­bej­der med me­to­de­ud­vik­ling, fin­der man det me­re re­le­vant at støt­te pro­jek­ter, der bru­ger al­le­re­de kend­te me­to­der, end at ar­bej­de med må­l­tal for impact.

"Når vi ta­ler om be­gre­bet im­pact, så er det min vur­de­ring, at vi mang­ler sprog­lig præ­ci­sion, så vi er sik­re på, at vi ta­ler om det sam­me," si­ger pro­gram­chef Vi­be­ke Lybecker.

For ek­sem­pel ar­bej­der Ve­lux Fon­den med im­pact i in­ve­ste­rin­ger, hvor man må­ler re­duk­tion af CO2, for­tæl­ler hun.

"Så im­pact må al­tid sæt­tes i for­hold til no­get – alt­så im­pact på hvad? Hvad er det, vi ger­ne vil kun­ne do­ku­men­te­re, og kan man sand­syn­lig­gø­re, at det er ind­sat­sen og ik­ke alt mu­ligt an­det, der har skabt den for­an­dring? Det kan nog­le gan­ge væ­re en van­ske­lig op­ga­ve i so­ci­alt ar­bej­de. Vo­res fo­ku­s­om­rå­de i form af so­ci­a­le ind­sat­ser dæk­ker over man­ge for­skel­li­ge ty­per af ind­sat­ser og må­l­grup­per med me­get for­skel­li­ge for­mål. Det er ik­ke al­tid ”bedst” med det hø­je­ste må­l­tal, og alt so­ci­alt ar­bej­de skal el­ler kan ik­ke nød­ven­dig­vis kvan­ti­fi­ce­res me­nings­fuldt. For kom­plek­se so­ci­a­le ud­for­drin­ger kan må­l­ba­re ”små for­an­drin­ger” ud­gø­re sto­re for­an­drin­ger i den en­kel­tes liv," si­ger Vi­be­ke Lybecker.

"Så jeg vil ger­ne slå et slag for at må­le me­nings­fuldt, så man ved, hvad man vil og ik­ke mindst kan bru­ge den vi­den til, man har ind­sam­let. Alt­så det klas­si­ske spørgs­mål in­den for eva­lu­e­ring: Hvad vir­ker for hvem un­der hvil­ke om­stæn­dig­he­der? Hvor­dan kan pro­jek­tet kon­kret bru­ge den vi­den, der op­nås, til at træf­fe klo­ge be­slut­nin­ger i næ­ste ud­vik­lings­trin af ind­sat­sen?" si­ger Vi­be­ke Lybecker.

"Og til­sva­ren­de vil jeg og­så slå et slag for, at go­de og kend­te ak­ti­vi­te­ter, som en fe­ri­e­lejr el­ler so­ci­alt samvær om et må­l­tid, kan ha­ve stor vær­di for del­ta­ger­ne, selv­om man ik­ke nød­ven­dig­vis kan på­vi­se, at det ska­ber va­ri­ge for­an­drin­ger i de­res liv. So­ci­alt ar­bej­de er kom­plekst, og der er brug for man­ge for­skel­li­ge ty­per af ind­sat­ser," si­ger hun.

Bruges af to ud af otte fonde

Tre an­dre fon­de og for­e­nin­ger – Fær­ch­fon­den, Lauritzen Fon­den og Østif­ter­ne – ar­bej­der hel­ler ik­ke med en sy­ste­ma­tisk til­gang til må­ling af im­pact. Kun to af de ot­te ads­purg­te fon­de – No­vo Nor­disk Fon­den og Tryg­fon­den – op­ly­ser i rap­por­ten, at de ar­bej­der med en sy­ste­ma­tisk til­gang til må­ling af im­pact. No­vo Nor­disk Fon­den støt­ter kun pro­jek­ter, den vur­de­rer kan ska­be impact.

"Fon­den har en stærk tra­di­tion for at støt­te forsk­nings­pro­jek­ter, der er dre­vet af evi­dens. Fon­den for­ven­ter ik­ke, at so­ci­a­le ind­sat­ser skal mø­de sam­me stan­dar­der for evi­dens, men har et øn­ske om at styr­ke de ind­sat­ser, den støt­ter, gen­nem brug af bl.a. im­pact- fra­mework og for­an­drings­te­o­ri­er," ly­der det i rapporten.

Om vi kal­der det so­ci­al for­an­dring, ef­fek­t­må­ling, eva­lu­e­ring, do­ku­men­ta­tion, op­følg­ning på for­an­drings­te­o­ri­en el­ler be­vis for im­pact, det er i min op­tik ik­ke det vig­tig­ste. Det vig­tig­ste er, at vi be­gyn­der at få et fæl­les sprog for de un­der­sø­gel­ser af prak­sis og den do­ku­men­ta­tion, som bå­de fon­de og or­ga­ni­sa­tio­ner iføl­ge un­der­sø­gel­sen helt ty­de­ligt øn­sker sig.

Thit Aa­ris-Hø­eg – di­rek­tør, Fon­den for So­ci­alt Ansvar

Tryg­fon­den har de­fi­ne­ret fem di­men­sio­ner, som be­vil­ge­de pro­jek­ter skal bi­dra­ge til. De om­fat­ter på­virk­ning af prak­sis og ud­bre­del­se, på­virk­ning af reg­ler og struk­tu­rer, op­byg­ning af vi­den, op­byg­ning af ak­tør­fel­tet og på­virk­ning af be­folk­nin­gens hold­nin­ger og adfærd

Thit Aa­ris-Hø­eg, adm. di­rek­tør i Fon­den for So­ci­alt An­svar, som står bag un­der­sø­gel­sen, op­fat­ter ik­ke fon­de­nes af­stand­ta­gen til im­pact-be­gre­bet så­dan, at fon­de­ne ik­ke øn­sker do­ku­men­ta­tion for det ar­bej­de, de sæt­ter i gang.

"Det er ba­re or­det i sig selv, de ik­ke bry­der sig om. De fle­ste af dem øn­sker, at der fo­re­lig­ger for­an­drings­te­o­ri­er el­ler lig­nen­de, når de fri­vil­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner an­sø­ger om pen­ge. Og mit ind­tryk er, at fon­de­ne bru­ger dis­se for­an­drings­te­o­ri­er ak­tivt, når de vur­de­rer, om ind­sat­ser­ne kan spås at ska­be en so­ci­al for­an­dring, li­ge­som de bru­ger dem til kon­trol – som en slags projekt-KPI’er – og op­følg­ning un­der­vejs i pro­jekt­for­lø­bet," si­ger hun

Over­ra­sker det dig, at fon­de­ne er så for­be­hold­ne over for begrebet?

"Ja, lidt, for det er jo ik­ke im­pact-be­gre­bet, det hand­ler om, men der­i­mod må­den, vi ar­bej­der sam­men på for at gø­re en for­skel. Om vi så kal­der det so­ci­al for­an­dring, ef­fek­t­må­ling, eva­lu­e­ring, do­ku­men­ta­tion, op­følg­ning på for­an­drings­te­o­ri­en el­ler be­vis for im­pact, det er i min op­tik ik­ke det vig­tig­ste. Det vig­tig­ste er, at vi be­gyn­der at få et fæl­les sprog for de un­der­sø­gel­ser af prak­sis og den do­ku­men­ta­tion, som bå­de fon­de og or­ga­ni­sa­tio­ner iføl­ge un­der­sø­gel­sen helt ty­de­ligt øn­sker sig, samt en god di­a­log om­kring me­nin­gen med må­lin­ger­ne og an­ven­del­sen af re­sul­ta­ter­ne," si­ger Thit Aaris-Høeg.

Men for fle­re af fon­de­ne hand­ler for­be­hol­de­ne alt­så ik­ke kun om or­det im­pact, men om at for­sø­ge at må­le kon­kret på ef­fek­ter­ne af so­ci­alt ar­bej­de i det he­le ta­get. Est­her Nør­re­gård-Ni­el­sen fra Oak Fo­un­da­tion Den­mark pe­ger på, at hun som so­cio­log ser en sam­men­hæng mel­lem tan­ken om im­pact og så­kaldt so­ci­al engineering.

"Jeg kan næ­sten ik­ke se im­pact-må­lin­ger som an­det end et for­søg på at må­le på no­get, vi øn­sker at sty­re – alt­så at vi tror, at vi kan æn­dre på sam­fun­det ved at æn­dre må­den, men­ne­sker age­rer. He­le tan­ken om at flyt­te men­ne­sker i en be­stemt ret­ning har no­get so­ci­al en­gi­ne­e­ring over sig. Det byg­ger på den gam­le ide om det ra­tio­nel­le men­ne­ske, der hand­ler på en må­de, som er mest nyt­te­o­p­ti­me­ren­de. Men men­ne­sker age­rer jo på for­skel­li­ge må­der, og det kan væ­re svært at ta­ge høj­de for. Pro­ble­met er, at hvis vi sæt­ter A i gang og for­ven­ter B, og det så ik­ke sker; skyl­des det så et dår­ligt pro­jekt, el­ler har vi må­lt på det for­kert el­ler an­ta­get no­get for­kert?" si­ger hun.

Sjældent dialog om mål og fremdrift

Mens den ene rap­port alt­så byg­ger på in­ter­views med ot­te fon­de, byg­ger den an­den på en spør­ge­ske­maun­der­sø­gel­se blandt hund­red­vis af små og mel­lem­sto­re fri­vil­li­ge so­ci­a­le organisationer.

Her sva­rer 57 pro­cent af or­ga­ni­sa­tio­ner­ne, at de op­le­ver, at øget fo­kus på im­pact i sam­ar­bej­det med fon­de­ne er med til at styr­ke de­res so­ci­a­le ind­sat­ser. Un­der­sø­gel­ser­ne vi­ser dog og­så, at bå­de or­ga­ni­sa­tio­ner­ne og fon­de­ne op­le­ver, at de min­dre or­ga­ni­sa­tio­ner kan ha­ve svært ved at ar­bej­de sy­ste­ma­tisk med im­pact. Blandt an­det for­di de har be­græn­se­de me­d­ar­bej­derre­s­sour­cer, el­ler for­di de mang­ler de nød­ven­di­ge kompetencer.

Dyk­ker man yder­li­ge­re ned i un­der­sø­gel­sen, som er ba­se­ret på be­sva­rel­ser fra 203 so­ci­a­le or­ga­ni­sa­tio­ner, vi­ser det sig, at lidt me­re end halv­de­len af or­ga­ni­sa­tio­ner­ne op­le­ver, at de kun i no­gen el­ler lav grad er klædt godt på til at ar­bej­de sy­ste­ma­tisk med impact.

Halv­de­len af or­ga­ni­sa­tio­ner­ne har ik­ke en så­kaldt for­an­drings­te­o­ri for de­res so­ci­a­le ind­sats, der in­de­hol­der mål om im­pact. Næ­sten fi­re ud af ti or­ga­ni­sa­tio­ner har sjæl­dent el­ler al­drig di­a­log med fon­de om de­res for­an­drings­te­o­ri el­ler im­pact-mål, og li­ge så man­ge har sjæl­dent di­a­log med fon­de om et pro­jekts fremdrift.

"Med hen­syn til sy­ste­ma­tik­ken, så er det og­så vo­res op­fat­tel­se, at der kon­ti­nu­er­ligt stil­les krav om da­ta og do­ku­men­ta­tion bå­de før, un­der og ef­ter de so­ci­a­le ind­sat­ser sæt­tes i gang, men at der ik­ke er en be­stemt lo­gik om­kring det el­ler sy­ste­ma­tik for den sags skyld," si­ger Thit Aa­ris-Hø­eg fra Fon­den for So­ci­alt Ansvar.

"Som be­vil­lings­mod­ta­ge­re op­le­ver vi li­ge så man­ge krav til do­ku­men­ta­tion, ef­fekt- el­ler im­pa­ct­må­lin­ger og da­ta­ind­sam­ling, som der er fon­de, og det kan selv­føl­ge­lig væ­re svært for or­ga­ni­sa­tio­ner­ne at fin­de rundt i. På sam­me må­de, er der hel­ler ik­ke sy­ste­ma­tik i fon­de­nes for­mid­ling af den vi­den, som de op­sam­ler, så det kan væ­re svært at fin­de ek­semp­ler på, hvor­dan do­ku­men­ta­tio­nen egent­lig bli­ver an­vendt, li­ge­som man ik­ke ba­re kan slå best pra­cti­ce op i et fæl­leska­ta­log," si­ger hun.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer