Nyt evalueringsværktøj fra Nordea-fonden

Nor­dea-fon­den ud­gi­ver nu en gu­i­de til eva­lu­e­ring af pro­jek­ter. Værk­tø­jet skal in­spi­re­re fon­dens støt­te­mod­ta­ge­re og an­dre in­ter­es­se­re­de til at se eva­lu­e­ring som mid­del til bed­re pro­jek­ter, dy­be­re læ­ring og me­re vær­di for sam­fun­det, for­tæl­ler fon­den.

Nyt evalueringsværktøj fra Nordea-fonden
I Nor­­dea-fon­­dens gu­i­de til eva­lu­e­ring af pro­jek­ter er bå­de spørgs­mål og råd tænkt som en hjæl­pen­de hånd, som først og frem­mest skal ska­be vær­di for pro­jektor­ga­ni­sa­tio­nen. Eva­lu­e­ring er nem­lig ik­ke no­get, der skal fo­re­gå for fon­dens skyld, si­ger kom­mu­ni­ka­tions­chef Ti­ne Wi­ck­ers.

Den filan­tro­pi­ske værk­tøjskas­se får end­nu et red­skab. Nor­­dea-fon­­den ud­gi­ver nem­lig nu en gu­i­de til eva­lu­e­ring af pro­jek­ter. Værk­tø­jet er først og frem­mest hen­vendt til fon­dens støt­te­mod­ta­ge­re, men al­le in­ter­es­se­re­de er vel­kom­ne til at bru­ge gu­i­den.

Iføl­ge Nor­­dea-fon­­den ta­ger den nye gu­i­de ud­gangs­punkt i, at filan­tro­pi­ske pro­jek­ter og or­ga­ni­sa­tio­ner of­te er me­get for­skel­li­ge.

Der­for in­de­hol­der gu­i­den tre for­skel­li­ge eva­lu­e­rings­mo­del­ler, som bå­de kan bru­ges af små or­ga­ni­sa­tio­ner uden om­fat­ten­de er­fa­ring med eva­lu­e­ring og stør­re or­ga­ni­sa­tio­ner, som ger­ne vil in­spi­re­res til at la­ve eva­lu­e­rin­ger “med an­ven­del­se og vær­di­ska­bel­se i fo­kus,” for­tæl­ler Ti­ne Wi­ck­ers, som er kom­mu­ni­ka­tions­chef i Nor­­dea-fon­­den.

“For os hand­ler den nye gu­i­de og­så om at sæt­te end­nu et red­skab i spil for at kun­ne ska­be me­re vær­di som fond. For en lil­le må­neds tid si­den præ­sen­te­re­de vi en op­da­te­ret hjem­mesi­de, hvor vi har styr­ket vo­res om­rå­de med vi­den og værk­tø­jer til al­le an­sø­ge­re og støt­te­mod­ta­ge­re. På hjem­mesi­den er der er in­put til, hvor­dan man ar­bej­der med f.eks. for­ank­ring af pro­jek­ter. Nu er eva­lu­e­rings­gu­i­den alt­så og­så kom­met på sam­men med in­put til, hvor­dan man kan ar­bej­de med kom­mu­ni­ka­tion,” si­ger Ti­ne Wi­ck­ers.

Ikke for fondens skyld

Ud­over de tre for­skel­li­ge eva­lu­e­rings­mo­del­ler er en cen­tral del af den nye gu­i­de syv så­kald­te re­flek­sions­spørgs­mål. Spørgs­må­le­ne skal hjæl­pe pro­jektor­ga­ni­sa­tio­nen med at af­kla­re, hvor­for og hvor­dan eva­lu­e­ring kan styr­ke det en­kel­te pro­jekt.

Som en del af spørgs­må­le­ne gi­ver gu­i­den og­så kon­kre­te råd om, hvor­dan man kan gri­be eva­lu­e­rings­pro­ces­sen an.

Vi stil­ler ik­ke ge­ne­rel­le krav om eva­lu­e­ring ved pro­jek­ter­nes af­slut­ning, men vi har al­li­ge­vel op­le­vet at mod­ta­ge sto­re gul­dran­de­de rap­por­ter på 80-100 si­der med tit­len ‘Nor­­dea-fon­­dens eva­lu­e­rings­rap­port’.

Ti­ne Wi­ck­ers – kom­mu­ni­ka­tions­chef, Nor­­dea-fon­­den

“Du/I kan for­ment­lig spa­re en del pen­ge på ek­stern hjælp, hvis I selv bi­dra­ger til da­ta­ind­sam­lin­gen. Hvis I øn­sker en ek­stern til at fo­re­ta­ge in­ter­views, kan I må­ske stå for den prak­ti­ske plan­læg­ning af in­ter­viewe­ne,” ly­der ét af rå­de­ne for ek­sem­pel.

Bå­de gu­i­dens spørgs­mål og råd er tænkt som en hjæl­pen­de hånd, som først og frem­mest skal ska­be vær­di for pro­jektor­ga­ni­sa­tio­nen. Eva­lu­e­ring er nem­lig ik­ke no­get, der skal fo­re­gå for fon­dens skyld, si­ger Ti­ne Wi­ck­ers.

“Det har væ­ret vig­tigt for os at la­ve et prak­tisk og prak­sisnært værk­tøj, som kan væ­re til gavn di­rek­te fra fon­dens hjem­mesi­de. For­må­let er at styr­ke støt­te­mod­ta­ger­nes ar­bej­de med at ind­fri pro­jek­ter­nes mål, så or­ga­ni­sa­tio­nen kan læ­re af er­fa­rin­ger­ne. Helt grund­læg­gen­de er det nem­lig ik­ke for fon­dens skyld, men for or­ga­ni­sa­tio­nens egen skyld, når de eva­lu­e­rer. Eva­lu­e­ring kan bru­ges til at fo­ku­se­re ener­gi­en om­kring de mål­sæt­nin­ger, som or­ga­ni­sa­tio­nen har. Der­u­d­over er det for an­dre pro­jek­ters og or­ga­ni­sa­tio­ners skyld, at man skal eva­lu­e­re, så man bi­dra­ger til, at nye pro­jek­ter kan stå på skul­dre­ne af én og ik­ke selv skal op­fin­de den dy­be tal­ler­ken,” si­ger Ti­ne Wi­ck­ers.

Den nye gu­i­de er der­i­mod ik­ke ud­vik­let for at kræ­ve af støt­te­mod­ta­ger­ne, at de eva­lu­e­rer de­res pro­jek­ter på en be­stemt må­de, så fon­den kan føl­ge med i re­sul­ta­ter­ne.

“Når et pro­jekt af­slut­tes, så be­der vi støt­te­mod­ta­ger­ne af­rap­por­te­re op til fi­re si­der som stan­dard. Vi stil­ler ik­ke ge­ne­rel­le krav om eva­lu­e­ring ved pro­jek­ter­nes af­slut­ning, men vi har al­li­ge­vel op­le­vet at mod­ta­ge sto­re gul­dran­de­de rap­por­ter på 80-100 si­der med tit­len ‘Nor­­dea-fon­­dens eva­lu­e­rings­rap­port’, som re­elt ik­ke har tjent no­get for­mål. Den nye gu­i­de skal ger­ne væ­re med til at ty­de­lig­gø­re fon­dens for­vent­nin­ger ved at gi­ve støt­te­mod­ta­ger­ne et værk­tøj, som prak­sisnært og en­kelt kan hjæl­pe dem med at tæn­ke eva­lu­e­ring ind. På den må­de er gu­i­den ik­ke ud­tryk for et skift i vo­res tan­ke­gang. Den er sna­re­re en ty­de­lig­gø­rel­se af, hvor­dan vi som fond ger­ne vil op­for­dre støt­te­mod­ta­ger­ne til at tæn­ke,” si­ger Ti­ne Wi­ck­ers.

Hjælp fra støttemodtagerne

Iføl­ge Ti­ne Wi­ck­ers har Nor­­dea-fon­­den gen­nem åre­ne op­le­vet, at “me­get guld kan gå tabt,” hvis ik­ke støt­te­mod­ta­ger­ne tæn­ker eva­lu­e­ring ind helt fra star­ten af de­res pro­jek­ter.

For at und­gå at dét sker, så har fon­den ud­vik­let den nye gu­i­de i sam­ar­bej­de med bå­de et rå­d­giv­nings­fir­ma med eks­per­ti­se i eva­lu­e­ring, men og­så med hjælp fra fon­dens eg­ne støt­te­mod­ta­ge­re.

Én af de støt­te­mod­ta­ge­re, der har væ­ret med til at kva­li­fi­ce­re den nye gu­i­de, er pro­jekt­le­der Mie Møl­ler Ni­el­sen fra pro­jek­tet Far for Li­vet. Hun me­ner, at den nye gu­i­de på fle­re om­rå­der kan hjæl­pe støt­te­mod­ta­ger­ne med at få eva­lu­e­ret pro­jek­ter­ne.

“Når man skal sø­ge støt­te og la­ve en pro­jek­tan­søg­ning, så vil den of­te in­de­hol­de et ele­ment af eva­lu­e­ring. Men eva­lu­e­rin­gen kan nog­le gan­ge en­de med at bli­ve den mest døds­sy­ge del af et pro­jekt, som man ba­re skal hu­ske til sidst. Men sam­ti­dig kan eva­lu­e­ring jo og­så væ­re med til at for­mid­le re­sul­ta­ter. Pro­ble­met er, at man ik­ke al­tid får tænkt det or­dent­ligt ind fra start. Der­for kan det væ­re godt med en gu­i­de som den her. Og så er det po­si­tivt, at gu­i­den læg­ger op til, at eva­lu­e­ring kan væ­re an­det og me­re end en ke­de­lig rap­port,” si­ger Mie Møl­ler Ni­el­sen og ud­dy­ber:

Her kan gu­i­den og­så væ­re med til at hu­ske pro­jek­te­je­ren på, at man jo ik­ke skal la­ve eva­lu­e­rin­gen for fon­dens skyld, men for ens egen skyld.

Mie Møl­ler Ni­el­sen – pro­jekt­le­der, Far for Li­vet

“Det af­hæn­ger jo me­get af pro­jek­tet, hvor­dan man kan eva­lu­e­re. Jeg sid­der f.eks. selv på et pro­jekt, som ik­ke er me­get forsk­nings­tungt. Og for­di vo­res eva­lu­e­ring der­for mest skal ud til de bru­ge­re, som vi har haft med i pro­jek­tet, så bli­ver det en lidt me­re far­ve­rig eva­lu­e­ring. Her kan gu­i­den og­så væ­re med til at hu­ske pro­jek­te­je­ren på, at man jo ik­ke skal la­ve eva­lu­e­rin­gen for fon­dens skyld, men for ens egen skyld. Og­så dét gi­ver gu­i­den et bud på, hvor­dan man kan gri­be an,” si­ger Mie Møl­ler Ni­el­sen.

Hun me­ner, at gu­i­den der­for er vel­lyk­ket. Men hvis den skal vi­de­re­ud­vik­les med hjælp fra må­l­grup­pen, så øn­sker hun sig end­nu fle­re ek­semp­ler på, hvor­dan an­dre har gre­bet eva­lu­e­ring an.

“Hvis jeg skul­le pe­ge på en lil­le ting, så vil­le det væ­re dej­ligt med helt kon­kre­te ca­ses, så man kan bli­ve in­spi­re­ret til nye og an­der­le­des eva­lu­e­rings­me­to­der. Det kun­ne væ­re rart, for­di eva­lu­e­ring for man­ge ik­ke er no­get, der er spe­ci­elt in­ter­es­sant. Men det kan det bli­ve, hvis man ta­ger sig sam­men. Og så er det jo og­så et godt red­skab at bru­ge til op­følg­ning på pro­jek­ter­ne, til at læ­re af hin­an­den og ska­be net­værk mel­lem pro­jek­ter­ne,” si­ger Mie Møl­ler Ni­el­sen.

Ikke sidste værktøj

Iføl­ge Ti­ne Wi­ck­ers er Nor­­dea-fon­­dens filan­tro­pi­ske ar­bej­de i høj grad ba­se­ret på in­put og fe­ed­ba­ck fra støt­te­mod­ta­ger­ne. De er og­så en cen­tral år­sag til, at gu­i­den over­ho­ve­det er ble­vet til no­get. Bå­de fond og støt­te­mod­ta­ge­re har nem­lig kun­net se den dy­be­re idé.

“Idéen kom­mer bå­de fra støt­te­mod­ta­ger­ne og fra fon­den. Nog­le be­vil­lings­mod­ta­ge­re tror må­ske, at de skal la­ve sto­re rap­por­ter, og der­for spør­ger de os, hvad vi for­ven­ter af eva­lu­e­rin­ger­ne, hvem de kan ta­le med, og om vi har go­de ek­semp­ler. Gen­nem åre­ne har vi der­for få­et me­get er­fa­ring i, hvad der skal til, for at pro­jek­ter lyk­kes. Vi har set, hvor gi­ven­de det kan væ­re for bå­de pro­ces og pro­dukt, hvis eva­lu­e­ring tæn­kes ind fra start. Så det her er en ek­stra må­de, som fon­den kan væ­re med til at til­fø­re vær­di ved at hjæl­pe til med at sty­re pro­jek­ter­ne,” si­ger Ti­ne Wi­ck­ers.

Og som ef­ter­lyst af pro­jekt­le­der Mie Møl­ler Ni­el­sen vil fon­den og­så ger­ne væ­re med til at ud­bre­de ek­semp­ler på, hvor­dan eva­lu­e­ring kon­kret kan gri­bes an.

“Vi går ind for åben­hed og trans­pa­rens og for, at vi kan læ­re af hin­an­den. Vi ser og­så et an­svar for at sæt­te eva­lu­e­rin­ger­ne i spil og de­le dem på tværs af støt­te­mod­ta­ge­re. Der­for vil vi og­så ger­ne læg­ge or­ga­ni­sa­tio­ner­nes eva­lu­e­rin­ger på vo­res hjem­mesi­de for at de­le dem. Så kan vi jo og­så bru­ge dem, når vi sam­ler op og hol­der net­værks­mø­de,” si­ger Ti­ne Wi­ck­ers, som og­så for­tæl­ler, at fon­den al­le­re­de nu har fle­re værk­tø­jer på vej.

Nor­­dea-fon­­dens eva­lu­e­rings­gu­i­de

Du kan fin­de Nor­­dea-fon­­dens nye eva­lu­e­rings­gu­i­de her.

“I sid­ste en­de hand­ler det om at ska­be mest mu­lig al­men­nyt­tig vær­di og ef­fekt af fon­dens ud­de­lin­ger. Der­for er det her be­stemt hel­ler ik­ke det sid­ste værk­tøj fra vo­res si­de. Vi vil fort­sæt­te med at ud­vik­le de her værk­tø­jer, hvor vi op­le­ver, at de kan ska­be vær­di for de man­ge or­ga­ni­sa­tio­ner, vi støt­ter,” slut­ter Ti­ne Wi­ck­ers.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

A.P. Møller Fonden gør status syv år efter folkeskolemilliarden

A.P. Møl­ler Fon­den stod bag en af de mest spek­taku­læ­re og om­tal­te do­na­tio­ner i dansk fonds­hi­sto­rie, da den i 2013 do­ne­re­de en mil­li­ard kro­ner…

Nick Elsass: Elsass Fonden skal have en jysk filial

Hvis de om­kring 40 me­d­ar­bej­de­re i El­sass Fon­den bli­ver væk­ket midt om nat­ten, skal de, in­den chok­ket over at bli­ve væk­ket har lagt sig,…

Hempel Fonden går til kamp mod krybskytteri og ulovlig skovhugst i DR Congo

Et tru­et øko­sy­stem. Ulov­lig sko­v­hugst. Ulov­lig og om­sig­gri­ben­de mi­ne­drift. Og kryb­s­kyt­te­ri, som blandt an­det kan ses på en be­stand af ele­fan­ter, som er fal­det…

Tre ud af ti topdirektører er kvinder hos de mest uddelende fonde

  Fag­for­e­nin­ger, le­del­ses­for­ske­re og eks­per­ter i li­ge­stil­ling har læn­ge ef­ter­lyst fle­re kvin­de­li­ge top­le­de­re. Og må­ske kan de fin­de in­spira­tion til vej­en frem i fonds­sek­to­ren. Her sid­der…

Forslag om statsfinansiering af fondsstøttet læreruddannelse møder hård kritik

Syv fon­de har po­stet om­kring 50 mio. kr. i Teach First Dan­mark, som en­ga­ge­rer aka­de­mi­ke­re til at ar­bej­de på fuld tid som fol­ke­sko­le­læ­re­re, mens…

Borgerretsfonden overvejer at trække staten i retten i minksagen

Bor­ger­rets­fon­den er sat i ver­den for at be­skyt­te bor­ge­re mod magt­mis­brug fra blandt an­dre sta­ten. Fon­den er ble­vet spurgt, om den er vil­lig til…

Ny fond vil mindske klimaaftryk ved at støtte plantning af nye skove

”Fon­den er en al­men­nyt­tig fond, hvis for­mål er at ar­bej­de for et bed­re kli­ma samt ri­ge­re na­tur navn­lig ved at rej­se skov i Dan­mark.” Så­dan…

Coronakrise

Nyt forskningsprojekt retter luppen mod fondes rolle under coronakrisen

Uden de er­hvervs­dri­ven­de fon­des sto­re ge­ne­rø­si­tet og agi­li­tet vil­le me­get ha­ve set an­der­le­des ud un­der cor­ona­kri­sen bå­de på det sund­heds­mæs­si­ge og kul­tu­rel­le om­rå­de i…

Lars Rebien Sørensen: Danmark skal have et infektionsmedicinsk center

Dan­mark – og re­sten af ver­den – skal væ­re bed­re for­be­redt på kom­men­de epi­de­mi­er og an­dre trus­ler mod fol­kes­und­he­den i frem­ti­den, me­ner No­vo Nor­disk…

Trygfondens besøgshunde ramt af coronarestriktioner

Myn­dig­he­der­nes cor­o­na­re­strik­tio­ner i form af af­stand, so­ci­a­le bob­ler og for­sam­lings­for­bud ram­mer i høj grad filan­tro­pi­ens for­trop­per. Det gæl­der og­så de fir­be­ne­de af slagsen. Re­ge­rin­gen be­slut­ning…

Anne Birgitte Gammeljord: Ny strategi cementerer Augustinus Fondens ansøgningsdrevne filantropi

Det hand­ler om at ram­me så præ­cist som over­ho­ve­det mu­ligt, når der år­ligt ud­de­les mel­lem 320 og 340 mil­li­o­ner kro­ner til filan­tro­pi­ske pro­jek­ter in­den…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…