Fonde bør vise mere forståelse for ansøgernes forbeholdenhed

Man­ge an­sø­ge­re er of­te usik­re på, hvor­dan de skal gri­be kon­tak­ten til fon­de­ne an. De ken­der ik­ke spil­le­reg­ler­ne og fø­ler sig of­te un­der­leg­ne, trods det fak­tum, at de som an­sø­ge­re er eks­per­ter på de­res felt. Der­for har man­ge fon­de fort­sat en op­ga­ve med at sik­re sig de bed­ste an­sø­ge­re til de­res ud­de­lin­ger, me­ner da­gens kro­ni­kø­rer på bag­grund af er­fa­rin­ger fra fle­re an­sø­ger­mil­jø­er.

Anita Sørensen og Lise Rønfeldt Bagger
Kro­nik­ken er skre­vet af Ani­ta Sø­ren­sen, rå­d­gi­ver, un­der­vi­ser og pro­ces­kon­su­lent, tid­li­ge­re fonds­an­sat og Li­se Røn­feldt Bag­ger, kom­mu­ni­ka­tions­rå­d­gi­ver, fhv. an­svar­lig for PR og kom­mu­ni­ka­tion på Den Blå Pla­net.

 

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger.

På Pwc’s fond­s­kon­fe­ren­ce i ok­to­ber 2019 blev Kantar/Gallups må­ling af be­folk­nin­gens kend­skab til de dan­ske fon­de of­fent­lig­gjort. Den vi­ste, at be­folk­nin­gen bl.a. as­so­ci­e­rer de al­men­nyt­ti­ge og vel­gø­ren­de fon­de med ord som ‘gam­mel­dags’, ‘bu­reau­kra­tisk’, ‘skat­te­tænk­ning’ og ‘pen­ge­tank’. Må­lin­gen vi­ste og­så, at un­der halv­de­len af de ads­purg­te dan­ske­re, 43 pro­cent, ik­ke kun­ne næv­ne én ene­ste fond ved navn.

Og­så i fel­tet af an­sø­ge­re er det vo­res er­fa­ring, at man of­te er ved at fal­de ned af sto­len, når de hø­rer, at der er knap 10.000 fon­de i Dan­mark. Den ty­pi­ske an­sø­ger kan må­ske næv­ne to hånd­ful­de af de helt sto­re og syn­li­ge fon­de i Dan­mark, men ik­ke ek­semp­ler på de man­ge, man­ge an­dre på fel­tet.

Si­tu­a­tio­nen er alt­så den­ne: Kend­ska­bet til fon­de­ne er lavt. As­so­ci­a­tio­ner­ne er ik­ke over­væl­den­de po­si­ti­ve. An­sø­ger­ne har svært ved at fin­de frem til fon­de­ne.

De rigtige kunder i butikken?

Hvor­dan kan vi ska­be de bed­ste for­ud­sæt­nin­ger for at mat­che an­sø­ger og de man­ge fon­de, ned­bry­de nog­le af bar­ri­e­rer­ne for at sø­ge og der­med øge an­sø­ge­rens mu­lig­hed for at få mid­ler til de man­ge ak­ti­vi­te­ter? Og hvor­dan kan bran­chen øge kend­ska­bet til sig selv og der­med få fle­re (af de rig­ti­ge) kun­der ‘i bu­tik­ken’?

Det re­flek­te­rer vi over i det føl­gen­de og gi­ver et par bud på mu­li­ge løs­nin­ger. Vo­res fo­kus er på fon­de, som ik­ke nød­ven­dig­vis har en kom­mu­ni­ka­tions­af­de­ling el­ler in­ter­ne res­sour­cer til at va­re­ta­ge kom­mu­ni­ka­tions­re­la­te­ret ar­bej­de mel­lem fond og an­sø­ger­felt.

Vi be­gyn­der dog med et til­ba­ge­blik.

Hårdt arbejde at dele penge ud?

“Er I klar over, hvor me­get ar­bej­de det kræ­ver at kom­me af med vo­res pen­ge?” Så­dan lød det fra en fonds­re­præ­sen­tant på et net­værks­mø­de sid­ste år. Mø­de­del­ta­ger­ne var fon­dens po­ten­ti­el­le an­sø­ge­re, og be­mærk­nin­gen blev da og­så umid­del­bart mødt med en vis skep­sis, ef­ter­som for­e­nin­ger, or­ga­ni­sa­tio­ner og an­dre, der er af­hæn­gi­ge af en­ten of­fent­li­ge el­ler pri­va­te mid­ler, knok­ler for at kom­me i be­tragt­ning til mid­ler til ak­ti­vi­te­ter og ind­sat­ser, der gav­ner bor­ge­re og sam­fund.

Po­in­ten var na­tur­lig­vis ik­ke at pro­vo­ke­re del­ta­ger­ne, men der­i­mod at il­lu­stre­re, hvor­dan den på­gæl­den­de fond hav­de ind­set nød­ven­dig­he­den af at ar­bej­de må­l­ret­tet med kom­mu­ni­ka­tion af fon­dens vir­ke for på den må­de at til­træk­ke po­ten­ti­el­le og re­le­van­te an­sø­ge­re.

Selv om fle­re og fle­re – men langt fra al­le – af sær­ligt de stør­re fon­de ty­de­ligt skri­ver “kon­takt os med din pro­jek­tidé” på hjem­mesi­den, så kan det fort­sat op­le­ves som græn­se­over­skri­den­de at ta­ge kon­takt.

Hvor­for det?

For man­ge – bå­de stør­re og min­dre for­e­nin­ger og or­ga­ni­sa­tio­ner med og uden det sto­re or­ga­ni­sa­to­ri­ske fun­dra­i­sin­gap­pa­rat – er fonds­an­søg­nin­ger of­te et helt nyt, ukendt felt. Og har man er­fa­rin­gen, be­trag­tes ar­bej­det of­te som res­sour­ce­kræ­ven­de. Vi for­nem­mer ty­de­ligt en nys­ger­rig­hed, in­ter­es­se og nød­ven­dig­hed af at sø­ge fon­de. Men og­så en til­ba­ge­hol­den­hed. En til­ba­ge­hol­den­hed, der of­te er ba­se­ret på en – vil no­gen si­ge – æld­gam­mel op­fat­tel­se af, at fon­de er luk­ket land for me­nig­mand og svæ­re at kom­me i nær­he­den af, med­min­dre man er eks­pert i fun­dra­i­sing. Så­dan var det må­ske en­gang, så­dan er det sik­kert sta­dig nog­le ste­der, men så­dan bør det ik­ke væ­re i nu­ti­dens og frem­ti­dens fort­sat­te vig­ti­ge sam­ar­bej­de mel­lem fond og an­sø­ger­felt. Man­ge fon­de vil må­ske mø­de det­te med over­ra­skel­se og un­dren, men ik­ke de­sto min­dre er det, hvad an­sø­ge­re for­tæl­ler.

Når re­præ­sen­tan­ter fra an­sø­ger­mil­jø­er­ne del­ta­ger i kur­ser for “det go­de fonds­sam­ar­bej­de” el­ler ef­ter­spør­ger kva­li­fi­ce­ring af an­søg­nin­ger, så er det ud fra et øn­ske om at vil­le for­be­re­de sig selv bedst mu­ligt til sam­ar­bej­det med fon­de.

De er usik­re på, hvor­dan de skal gri­be kon­tak­ten an. De ken­der ik­ke spil­le­reg­ler­ne, fø­ler sig un­der­leg­ne, trods det fak­tum, at de som an­sø­ger er eks­pert på de­res felt. Man­ge fø­ler des­u­den, at de skal væ­re klædt på til fin­ger­spid­ser­ne, in­den de etab­le­rer den før­ste kon­takt. Sam­ti­digt op­le­ves den før­ste kon­takt af man­ge som den ene­ste mu­lig­hed. Og dér må man sim­pelt­hen ik­ke fejle, sy­nes hold­nin­gen at væ­re. An­sø­ge­re, der har væ­ret i di­a­log med en fond og få­et en af­vis­ning på en pro­jek­tidé, mi­ster her­ef­ter of­te mo­det og fø­ler, at chan­cen er for­spildt.

Med an­dre ord: Et be­græn­sen­de ud­gangs­punkt i for­hold til at styr­ke re­la­tio­nen mel­lem fon­de og an­sø­ge­re. Selv om vi hel­dig­vis ser fon­de åb­ne sig me­re og me­re op, så er det en op­le­vet vir­ke­lig­hed blandt an­sø­ge­re.

Oven­nævn­te er blot et par ek­semp­ler på bar­ri­e­rer og af­spej­ler nog­le aspek­ter, der er værd at væ­re op­mærk­som på:

For det før­ste er an­sø­ger og fond gen­si­digt af­hæn­gi­ge af hin­an­den. Uden kun­der i bu­tik­ken kan fon­de­ne ik­ke ud­de­le mid­ler, og uden mid­ler er der fær­re ind­sat­ser til glæ­de og gavn for sam­fun­det. Den si­tu­a­tion er der for­ment­ligt ik­ke man­ge, der har in­ter­es­se i.

For det an­det il­lu­stre­rer an­sø­ger­nes op­le­vel­ser og­så en grund­læg­gen­de op­fat­tel­se af, at re­la­tio­nen mel­lem fond og an­sø­ger er asym­me­trisk, og at det for nog­le an­sø­ge­re er svært at se sig selv som en li­ge­vær­dig med­spil­ler over­for en fond. An­sø­ge­ren er ty­pisk
af­hæn­gig af at få mid­ler­ne og der­for må­ske og­så vil­lig til – i et vist om­fang – at gå på kom­pro­mis med sin pro­jek­tidé. Men eks­per­ten? Det er an­sø­ge­ren selv.

Kommunikation i et land med knap 10.000 fonde

Hvor­dan kan vi så ar­bej­de med at ned­bry­de el­ler i det mind­ste sæn­ke bar­ri­e­rer­ne og i ste­det frem­me di­a­lo­gen mel­lem an­sø­ger og fon­de? Hvor­dan kan vi ved fæl­les hjælp æn­dre det mind­set, der ska­ber kløf­ter?

Det simp­le svar til an­sø­ger vil væ­re: Pak til­ba­ge­hol­den­he­den langt væk og grib knog­len til fon­den uden at væ­re be­kym­ret for en ‘af­vis­ning’.

Det simp­le svar til en fond vil væ­re: Vis me­re for­stå­el­se for an­sø­ger­mil­jø­er­nes for­be­hol­den­hed over­for at ta­ge kon­takt og bliv skar­pe­re på at vi­se til­gæn­ge­lig­hed, hvem I er, hvad I står for, og hvor­dan man kan sø­ge mid­ler hos jer. Kom­mu­nikér som mini­mum det­te på fon­dens hjem­mesi­de.

Beg­ge til­gan­ge er for­sim­p­le­de, men un­der­stre­ger vig­tig­he­den af kom­mu­ni­ka­tion. For uden kom­mu­ni­ka­tion om og fra fon­de­ne er det svært for an­sø­ger­ne at fin­de frem til fon­de­ne og sø­ge mid­ler til re­le­van­te pro­jek­ter.

Ud­over at ned­bry­de bar­ri­e­rer mel­lem an­sø­ger og fond, er der en lang ræk­ke kom­mu­ni­ka­ti­ve po­ten­ti­a­ler og vær­di­er ved en skær­pet for­mid­lings­ind­sats.

Det gæl­der blandt an­det ved at kom­mu­ni­ke­re om pro­jek­ter­ne. Vi un­drer os over, hvor­for fle­re i fondsland­ska­bet ik­ke pri­o­ri­te­rer den­ne ind­sats hø­je­re: For hvil­ken for­an­dring, vi­den og gavn ska­ber de ud­del­te mid­ler? Skal pro­jek­ter­ne ik­ke ud og ‘le­ve’? Og pen­ge­ne der­med ska­be end­nu me­re vær­di? Det vil i øv­rigt og­så væ­re en må­de at an­skue ‘im­pact’ og ‘ef­fek­t­må­ling’, som der ta­les me­get om i fonds­ver­de­nen og blandt an­sø­ger­ne i dis­se år.

En del fon­de ud­tryk­ker imid­ler­tid, at de ik­ke har et øn­ske om at bran­de sig selv. Det er et sym­pa­tisk stå­sted, som har rod i den tra­di­tio­nelt set diskre­te til­gang, men det pri­mæ­re for­mål er net­op ik­ke (kun) bran­ding – det har et langt stør­re, stra­te­gisk for­mål: Skær­pet op­mærk­som­hed på vig­tig­he­den af at kom­mu­ni­ke­re om pro­jek­ter­ne vil i før­ste om­gang sæt­te fo­kus på den vær­di, pro­jek­ter­ne har skabt. Der­u­d­over, og li­ge så vig­tigt: Stør­re syn­lig­hed, øget kend­skab og fle­re an­sø­ge­re vil fin­de frem til fon­den. Igen: Kun­der i bu­tik­ken gi­ver go­de pro­jek­ter, der gav­ner sam­fun­det ge­ne­relt.

Fon­den vil og­så kun­ne vi­se, hvor­for man fandt pro­jek­tet vig­tigt i før­ste om­gang. Hvil­ket øger le­gi­ti­mi­te­ten og tro­vær­dig­he­den. Det vil kom­me he­le bran­chen til gavn – og et vig­tigt ar­bej­de heni­mod, at be­folk­nin­gens frem­ti­di­ge as­so­ci­a­tio­ner vil væ­re me­re po­si­ti­ve end dem nævnt i star­ten af det­te ind­læg.

Po­in­ter­ne kræ­ver dog, at vi er eni­ge om præ­mis­sen. At kom­mu­ni­ka­tion fra fond til an­sø­ger, mel­lem fond og an­sø­ger og fra pro­jekt til sam­fun­det i bred for­stand ska­ber den­ne vær­di.

Behov for nye arbejdsmetoder?

Af­slut­nings­vis kan fonds­ver­de­nen og an­sø­ger­fel­tet over­ve­je nog­le af dis­se for­slag til at løf­te di­a­log og kom­mu­ni­ka­tion og gø­re en po­si­tiv for­skel på en ræk­ke pa­ra­me­tre.

  • Fon­de kan ar­bej­de på at åbne sig me­re op for an­sø­ger­ne: Gør jer syn­li­ge, kend­te og til­gæn­ge­li­ge. Vis, at I er in­ter­es­se­ret i di­a­log – også tid­ligt i pro­jekt­fa­sen.
  • An­sø­ge­re skal slip­pe til­ba­ge­hol­den­he­den over­for fon­de­ne. Kast jer ud i det med selvsik­ker­hed og eks­per­ti­se på den go­de pro­jek­ti­dé. Det er sjæl­dent spildt ar­bej­de – om ik­ke an­det – at få tryk­te­stet idéen hos en fond.
  • Ik­ke al­le an­sø­ge­re har res­sour­cer­ne til at ar­bej­de kom­mu­ni­ka­tions­stra­te­gisk. Fon­de kan med for­del for­bed­re rådgivningen om blandt an­det pro­jek­tets kom­mu­­ni­ka­tions- og for­mid­lings­po­ten­ti­a­ler, så vi­den og er­fa­ring kom­mer bredt ud i sam­fun­det og ska­ber vær­di for fon­de, bran­chen og den bre­de be­folk­ning. Har fon­den ik­ke selv knowhow i hu­set, kan man over­ve­je at ind­dra­ge ek­stern bi­stand og/eller be­vil­ge ek­stra mid­ler til den kom­mu­ni­ka­ti­ve ind­sats i pro­jekt­støt­ten. Det ser vi på an­dre områder som fx eva­lu­e­ring.
  • I sam­me åndedrag skal an­sø­ge­re væ­re re­a­li­sti­ske i am­bi­tions­ni­veau­et for kom­mu­ni­ka­tion og for­mid­ling. He­ri lig­ger også en op­mærk­som­hed på, om de re­elt har res­sour­cer­ne til at løf­te op­ga­ver­ne. For­vent­nings­af­stem der­for al­tid med fon­den.
  • En fæl­les ind­sats el­ler måske end­da et part­ner­skab mel­lem fond og an­sø­ger kan løf­te den kon­kre­te pro­jek­tind­sats bredt ud på en måde, der er van­ske­ligt at løf­te for an­sø­ger og fond ale­ne.

Ani­ta Sø­ren­sen er an­tro­po­log og ar­bej­der med bl.a. un­der­vis­ning, rå­d­giv­ning og fa­ci­li­te­ring af for­løb in­den for pro­jek­t­ud­vik­ling og fonds­sam­ar­bej­de. Med et man­ge­årigt ind­blik i bå­de NGO-ver­­de­­nen samt som tid­li­ge­re an­sat i en fond har hun ud­præ­get kend­skab til de for­skel­li­ge dy­na­mi­k­ker, der er i spil i sam­ar­bej­det mel­lem an­sø­ger og be­vil­lings­gi­ver. I un­der­vis­nings­delen er der fo­kus på at ‘af­mysti­fi­ce­re’ fon­de­ne og klæ­de kur­si­ster­ne på til et gen­si­digt li­ge­vær­digt sam­ar­bej­de med fon­de­ne.

Li­se Røn­feldt Bag­ger er ud­dan­net jour­na­list og har 20 års er­fa­ring med jour­na­li­stisk, stra­te­gisk kom­mu­ni­ka­tion og PR. Hun har ar­bej­det i NGO-ver­­de­­nen og kom­mer se­ne­st fra en stil­ling som an­svar­lig for kom­mu­ni­ka­tion og ek­ster­ne part­ner­ska­ber på en stor dansk kul­turin­sti­tu­tion. Nu selv­stæn­dig kom­mu­ni­ka­tions­rå­d­gi­ver hos Røn­feldt Kom­mu­ni­ka­tion, hvor hun bl.a. rå­d­gi­ver om stra­te­gisk kom­mu­ni­ka­tion, her­un­der ud­vik­ling og ek­se­kve­ring.

For man­ge fon­de vil bud­ska­ber­ne i den­ne kro­nik og oven­nævn­te for­slag gi­vet­vis rok­ke ge­val­digt med år­ti­ers ar­bejds­me­to­der. Det æn­drer dog ik­ke ved be­ho­vet for og vilj­en til at ska­be de bed­ste og mest gen­nem­sku­e­li­ge ve­je mel­lem fon­de og an­sø­ge­re.

Der ven­ter et stort felt af po­ten­ti­el­le sam­ar­bej­der der­u­de. Til glæ­de og gavn for fon­de, sam­fun­det i bred for­stand, an­sø­ger­ne og al­le, der en­ten er ind­dra­get i el­ler ny­der godt af de man­ge ind­sat­ser, der bli­ver re­a­li­se­ret med al­men­nyt­ti­ge fonds­mid­ler.

Som Kat­he­ri­ne Ri­chards­on, be­sty­rel­ses­for­mand i Aa­ge V. Jen­sen Na­tur­fond, sag­de i et tid­li­ge­re in­ter­view med Fun­dats om fon­dens øge­de fo­kus og am­bi­tio­ner på det kom­mu­ni­ka­ti­ve om­rå­de:

”Er det ik­ke og­så al­tid godt at ru­ske lidt op i en bu­tik?”

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

A.P. Møller Fonden gør status syv år efter folkeskolemilliarden

A.P. Møl­ler Fon­den stod bag en af de mest spek­taku­læ­re og om­tal­te do­na­tio­ner i dansk fonds­hi­sto­rie, da den i 2013 do­ne­re­de en mil­li­ard kro­ner…

Nick Elsass: Elsass Fonden skal have en jysk filial

Hvis de om­kring 40 me­d­ar­bej­de­re i El­sass Fon­den bli­ver væk­ket midt om nat­ten, skal de, in­den chok­ket over at bli­ve væk­ket har lagt sig,…

Hempel Fonden går til kamp mod krybskytteri og ulovlig skovhugst i DR Congo

Et tru­et øko­sy­stem. Ulov­lig sko­v­hugst. Ulov­lig og om­sig­gri­ben­de mi­ne­drift. Og kryb­s­kyt­te­ri, som blandt an­det kan ses på en be­stand af ele­fan­ter, som er fal­det…

Tre ud af ti topdirektører er kvinder hos de mest uddelende fonde

  Fag­for­e­nin­ger, le­del­ses­for­ske­re og eks­per­ter i li­ge­stil­ling har læn­ge ef­ter­lyst fle­re kvin­de­li­ge top­le­de­re. Og må­ske kan de fin­de in­spira­tion til vej­en frem i fonds­sek­to­ren. Her sid­der…

Forslag om statsfinansiering af fondsstøttet læreruddannelse møder hård kritik

Syv fon­de har po­stet om­kring 50 mio. kr. i Teach First Dan­mark, som en­ga­ge­rer aka­de­mi­ke­re til at ar­bej­de på fuld tid som fol­ke­sko­le­læ­re­re, mens…

Borgerretsfonden overvejer at trække staten i retten i minksagen

Bor­ger­rets­fon­den er sat i ver­den for at be­skyt­te bor­ge­re mod magt­mis­brug fra blandt an­dre sta­ten. Fon­den er ble­vet spurgt, om den er vil­lig til…

Ny fond vil mindske klimaaftryk ved at støtte plantning af nye skove

”Fon­den er en al­men­nyt­tig fond, hvis for­mål er at ar­bej­de for et bed­re kli­ma samt ri­ge­re na­tur navn­lig ved at rej­se skov i Dan­mark.” Så­dan…

Coronakrise

Nyt forskningsprojekt retter luppen mod fondes rolle under coronakrisen

Uden de er­hvervs­dri­ven­de fon­des sto­re ge­ne­rø­si­tet og agi­li­tet vil­le me­get ha­ve set an­der­le­des ud un­der cor­ona­kri­sen bå­de på det sund­heds­mæs­si­ge og kul­tu­rel­le om­rå­de i…

Lars Rebien Sørensen: Danmark skal have et infektionsmedicinsk center

Dan­mark – og re­sten af ver­den – skal væ­re bed­re for­be­redt på kom­men­de epi­de­mi­er og an­dre trus­ler mod fol­kes­und­he­den i frem­ti­den, me­ner No­vo Nor­disk…

Trygfondens besøgshunde ramt af coronarestriktioner

Myn­dig­he­der­nes cor­o­na­re­strik­tio­ner i form af af­stand, so­ci­a­le bob­ler og for­sam­lings­for­bud ram­mer i høj grad filan­tro­pi­ens for­trop­per. Det gæl­der og­så de fir­be­ne­de af slagsen. Re­ge­rin­gen be­slut­ning…

Anne Birgitte Gammeljord: Ny strategi cementerer Augustinus Fondens ansøgningsdrevne filantropi

Det hand­ler om at ram­me så præ­cist som over­ho­ve­det mu­ligt, når der år­ligt ud­de­les mel­lem 320 og 340 mil­li­o­ner kro­ner til filan­tro­pi­ske pro­jek­ter in­den…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…