Det lyder næsten for godt til at være sandt både at kunne hjælpe de allersvageste borgere i samfundet og samtidig tjene penge på det. Ikke desto mindre er det netop ud af den tanke, at Den Sociale Investeringsfond tilbage i december 2018 blev sat i verden af et politisk flertal i Folketinget.
I dag, godt fem år senere, er de første afkast kommet i hus, men der er også investeringer, der har svært ved at få pengene hjem.
“Man skal ikke tro, at det er svaret på alt, men det er et godt supplement til det traditionelle fondsarbejde. Hvis man ser på værktøjskassen af filantropiske redskaber, som inkluderer donationer, partnerskaber, signaturprogrammer osv., er sociale effektinvesteringer en spændende tilføjelse til denne vifte,” siger fondschef i Den Sociale Investeringsfond, Camilla Bjerre Damgaard og fortsætter:
“Det er et langt, sejt træk, men der er en positiv udvikling lige nu med større opmærksomhed fra kommunerne og leverandørerne – både civilsamfund og private leverandører – samt filantropiske investorer. Derudover begynder det private marked også at bevæge sig.”
Den Sociale Investeringsfond blev født med 50 millioner kroner og lavede i første omgang 11 investeringer. Siden har investeringsfonden fået tilført yderligere 50 millioner kroner og har desuden fået cirka 10 millioner kroner i tilbagebetalinger. Derudover har blandt andre Poul Due Jensens Fond investeret i Den Sociale investeringsfonds egenkapital.
DSI´s investeringerDen Sociale Investeringsfond har foretaget følgende 14 investeringer:
- Beskæftigelse for psykisk sårbare borgere i Slagelse Kommune
- Beskæftigelse for psykisk sårbare borgere i Holbæk Kommune
- Investering i boligsocial indsats i Viborg Kommune
- Investering i familiebehandling til udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk
- Investering i behandling af stress
- Investering i bekæmpelse af hjemløshed
- Forebyggelse af hjemløshed
- Investering i anbragte og udsatte børns skolegang
- Forebyggelse af senkomplikationer af type-2 diabetes
- Behandling af voldsramte familier
- Specialiseret hjælp til unge af forældre med misbrug
- Forebyggelse af stress
- Havnen: Forebyggelse af hjemløshed blandt de mest udsatte unge
- Hjem, Job og Helhed: Forebyggelse af ungdomshjemløshed
Du kan læse mere om projekterne her:
“Derfor er der lige nu et stort modningsarbejde i gang på mange investeringsområder. Vi forventer, at der kommer en ny bølge her i efteråret, hvor mange nye investeringer vil blive igangsat,” siger Camilla Bjerre Damgaard.
Den Sociale Investeringsfond samarbejder derudover med Landsbyggefonden, Bikubenfonden og Lauritzen Fonden, men oplever også en stigende interesse fra andre fonde.
“Vi har holdt et fælles arrangement med Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus Kommune, hvor vi inviterede fonde med, og der var der 18 fonde repræsenteret. Så jeg synes egentlig, vi oplever en god bred fondsinteresse om at prøve at forstå instrumentet,” siger Camilla Bjerre Damgaard.
Med til fødslen
En af de fonde, der er allermest engageret i sociale effektinvesteringer som filantropisk værktøj er Bikubenfonden, der har været med til fødslen af Den Sociale Investeringsfond.
“Da vi begyndte at tale med Finansministeriet om sociale effektinvesteringer, lovede vi at byde ind med et oplæg til, hvordan man kunne lave en organisation, der kunne arbejde seriøst med emnet. Det blev så taget op i satspuljeforhandlingerne, hvor det blev besluttet at sætte penge af til at skabe Den Sociale Investeringsfond,” siger Søren Kaare-Andersen, adm. direktør i Bikubenfonden.
Også han oplever, at der er ved at komme større interesse for sociale effektinvesteringer, både i kommuner, andre fonde og det øvrige samfund.
“Der har tidligere været en manglende forandringsparathed, men jeg har en følelse af, at det ændrer sig i øjeblikket. Kommunerne er nødt til at gentænke deres måder at arbejde på, fordi de er så pressede. Som samfund har vi ikke råd til at lade være. Hvis vi vil have et mere bæredygtigt velfærdssamfund, må vi skabe systemisk forandring. Så jeg kan se, at systemet er ved at udvikle sig, men det skal stadigvæk modnes,” siger Søren Kaare-Andersen.
Når vi snakker om vores uddelingsstrategi, så er effektinvesteringer et punkt, vi vil blive ved med at afsøge og udfordre.
Inge Grønvold – Direktør, Lauritzen Fonden
Også Lauritzen Fonden ser på sociale effektinvesteringer som noget der er kommet for at blive.
“Jeg ser det som en metode, vi er interesserede i at udbygge i fremtiden. Når vi snakker om vores uddelingsstrategi, så er effektinvesteringer et punkt, vi vil blive ved med at afsøge og udfordre. Og det er bestemt et område, jeg oplever, at andre fonde også er nysgerrige på,” siger Inge Grønvold, direktør i Lauritzen Fonden.
Bikubenfonden og Lauritzen Fonden arbejder begge både med sociale effektinvesteringer i deres filantropiske arbejde, men også på investeringssiden.
“Der er flere veje at gå for fondene. Der er Den Sociale Investeringsfond, men der er jo også Den Sociale Kapitalfond. Som erhvervsdrivende fond har vi jo også ikke-filantropiske penge, der skal ud at arbejde i samfundet. Der er vi også flere fonde, der laver impact investeringer i passende omfang, hvor der ikke er helt den samme forventning til afkastet som markedsforventningen til den øvrige kapital,” siger Inge Grønvold.
Fonde stiller underskudsgarantier
Lauritzen Fonden har ikke investeret direkte i Den Sociale Investeringsfonds egenkapital, men valgte i 2022 at stille en underskudsgaranti i forbindelse med en investering i støtte til anbragte børn i Aarhus Kommune, hvor leverandøren er Lær for Livet.
“Vi har valgt at stille en underskudsgaranti på 4 millioner kroner af vores filantropiske midler, for på den måde at kunne sætte andre investorer i mindre risiko. Sandsynligheden for, at pengene skal til udbetaling, mener vi er lille, fordi vi tror på, at projektet holder vand,” siger Inge Grønvold.
Samme tilgang har Bikubenfonden haft i forbindelse med to hjemløseprojekter.
“Vi har prøvet at tage noget risiko ud af effektinvesteringerne ved at stille nogle underskudsgarantier. Det kan man sidestille med faktuelle bevillinger, og hvis det så viser sig, at underskudsgarantien ikke bliver anvendt, så falder den tilbage ligesom en bevilling, der ikke bliver anvendt,” siger Søren Kaare-Andersen.
Selv hvis pengene kommer hjem uden afkast, står vi i en situation, hvor penge – sammenlignet med en traditionel donation – kommer hjem og kan bruges igen.
Camilla Bjerre Damgaard – Fondschef, Den Sociale Investeringsfond
Den Sociale Investeringsfond er glad for modellen med underskudsgarantier, som har vist sig nyttig, blandt andet på det hjemløseprojekt i Aarhus Kommune, som Bikubenfonden støtter.
“Det har været rigtig godt, fordi de investeringer går under niveau, men vores tab bliver mindre, fordi Bikubenfonden har taget toppen af vores tab med en donation på tre millioner. Der er en del af vores investeringer, som har svært ved at få alle pengene hjem, fordi effekten er lavere end forventet,” siger Camilla Bjerre Damgaard og tilføjer, at Den Sociale Investeringsfond prøver at bygge en portefølje op med investeringer med forskellige risikoprofiler.
“Det er en del af vores ‘proof of concept’ at vise, at pengene faktisk kan komme hjem igen. Selv hvis de kommer hjem uden afkast, står vi i en situation, hvor penge – sammenlignet med en traditionel donation – kommer hjem og kan bruges igen. Det finder fondene også interessant, da pengene kan sættes i omløb igen og skabe effekt flere gange,” siger hun.
En måde at professionalisere socialområdet
Både Lauritzen Fonden og Bikubenfonden ser også andre fordele ved arbejdet med sociale effektinvesteringer.
“Hvis vi stiller en garanti for de yderste 20 procent, så gearer vi i virkeligheden vores egen indsats, fordi vi får andre til at stille med de øvrige 80 procent af pengene. Og på den måde skaber vi som fond langt mere filantropisk impact end blot ved at give penge i traditionel forstand,” Søren Kaare-Andersen og fortsætter:
“Vi er nødsaget til at agere anderledes på det sociale område. Det offentlige system er bundet af en budgettankegang, og der kan sociale effektinvesteringer være med til at styrke et investerings-mindset både hos kommuner, regioner og stat. Vi tror, at der er et stort systemforandrende potentiale i det, fordi de beslutninger, man træffer ud fra en investeringstilgang, fører til så anderledes tiltag, end de beslutninger, man tager ud fra en budgettilgang," siger Søren Kaare-Andersen.
Og Inge Grønvold stemmer i:
“Det er en proces, der er med til at kapacitetsopbygge, både leverandøren, i vores tilfælde Lær for Livet, men også kommunerne. Fordi de skal måle på resultaterne, bliver de dygtigere til at tænke i udbytte. Så det er en indirekte måde at være med til at professionalisere området. Og det er ikke sagt som en kritik af, hvordan det har været tidligere, eller den måde man gør det på, når der ikke er tale om en social effektinvestering, men vi er nødt til at prøve nye ting, ellers får vi de samme resultater, som vi altid har fået,” siger hun.
Også Camilla Bjerre Damgaard fremhæver, at arbejdet med sociale effektinvesteringer medfører en viden, der er nyttig.
"Vi kender effekten for dårligt, fordi vi på socialområdet ikke har været gode til at arbejde evidensbaseret og analytisk. Det skubber vi til, ligesom vores investeringer kræver et mere tværkommunalt perspektiv, som får brudt lidt med den silotænkning, der er mange steder ude i kommunerne,” siger hun.
Ingen af de tre er dog blinde for, at træerne ikke vokser ind i himlen.
Sociale effektinvesteringer kan aldrig stå alene. Men det er et redskab, man ikke skal være så bange for
Camilla Bjerre Damgaard – Fondschef, Den Sociale Investeringsfond
Sigtet er meget langt, når man taler sociale effektinvesteringer, så man skal væbne sig med store mængder at tålmodighed, fremhæver Inge Grønvold. Investeringstanken virker ikke på alt, siger Søren Kaare-Andersen, og Camilla Bjerre Damgaard anerkender kritikken af, at nogle svage borgere måske kan blive presset af metoden, fordi sociale effektinvesteringer kan blive for fokuseret på at nå en målsætning.
Desuden går kritikken også på, at der er et incitament til at investere i de lette indsatser, hvor man hurtigt kan få pengene hjem igen og få et afkast og lave 'creaming' og 'cherry-picking'. Men den kritik mener Camilla Bjerre Damgaard ikke har gang på jord:
“Det er noget, man politisk har forsøgt at værne sig mod ved at lade Folketinget udpege, hvilke temaer vi skal investere i," siger hun og slår fast:
“Sociale effektinvesteringer kan aldrig stå alene. Men det er et redskab, man ikke skal være så bange for, vil jeg sige. Det synes jeg også, de første erfaringer viser.”
Markedsmodning er en del af opgaven
Den Sociale Investeringsfond skal, udover at foretage konkrete sociale investeringer, også hjælpe med at modne markedet for selv samme. Derfor agerer Den Sociale Investeringsfond også rådgivningspartner på en række indsatser.
Blandt andet har Den Sociale Investeringsfond været rådgivingspartner i en indsats om at opspore vold i familien under graviditeten, som blandt andre Østifterne , Familieambulatoriet på Amager og Hvidovre Hospital, Mary Fonden og Dansk Center for Mindfulness står bag.
“Og det er egentlig en indsats, der viser gode resultater. Men der er nogle udfordringer forbundet med at forankre sådan en indsats, fordi det er regionen der laver investeringen ved at sætte ekstra ressourcer af til jordemødrene. Men dem der langt hen ad vejen høster gevinsterne, er kommunerne, fordi de i sidste ende kan spare på sundhedsplejerskebesøg, sprogstimulering eller andre tiltag til at støtte børnenes udvikling,” siger Camilla Bjerregaard.
Den problematik har Søren Kaare-Andersen også øjnene åbne overfor:
“Den Sociale Investeringsfond har fået penge retur. Det vi kan se er, at kommunen betaler for resultatet, mens nogle af dem, der får mest økonomisk gavn af indsatsen, er regioner og stat. Mange hjemløse er f.eks. også i psykiatrien og kriminalforsorgen. Ved at løse et problem, løser man også andre, men der er endnu ikke skabt en resultatpulje, som der tales om politisk. Jeg håber, der kan findes en løsning, der sikrer, at dem der afholder investeringen også får noget tilbage,” siger Søren Kaare-Andersen.