Kongehuset vil ikke længere modtage gaver fra private virksomheder. Efter kritik af manglen på gennemsigtighed meldte kongehuset i forrige uge ud, at gavereglerne er blevet revideret, så der fremover bliver offentliggjort en årlig liste over de gaver, kongehuset har modtaget.
Og, skriver kongehuset altså på sin hjemmeside:
"Der modtages dog som udgangspunkt ikke gaver fra private virksomheder."
Reglerne efterlader dog stadig gråzoner med betydelig plads til fortolkning. Herunder, hvordan kongehuset fremover vil forholde sig til sponsorater og donationer fra fonde.
Kongehuset og husets medlemmer kan stadig modtage gaver "i forbindelse med officielle arrangementer, rejser eller besøg samt markering af særlige begivenheder som for eksempel fødselsdage og jubilæer." Det samme gælder gaver "udført specielt til kongehuset" eller givet under officielle virksomhedsbesøg. Gaverne bliver fremover offentliggjort sammen med kongehusets årsrapport – medmindre gaverne er "offentliggjort i forbindelse med gaveløftet eller gaveoverdragelsen" eller har en beskeden økonomisk værdi.
Gaver af personlig karakter fra familie og venner betragter kongehuset som et privat anliggende, og sådanne gaver vil ikke blive offentliggjort, skriver kongehuset.
Det står dermed heller ikke klart, om gaver, sponsorater og donationer fra danske fonde hører til kategorier af gaver, som kongehuset skal afstå fra at modtage. Eller hvorvidt de kommer med på den offentlige gaveliste.
Billedet bliver ikke mindre mudret, når nogle af fondenes gaver bliver koblet på Dronningens eller Kongens fødselsdag.
Jesper Olsen – formand, Transparency International Denmark
"En vigtig del af den modernisering, som kongehuset nu er i gang med, er at få en tydelig sondring mellem private gaver og gaver til kongehuset som institution – mellem det personlige og det funktionelle. Og det er en naturlig del af de regler og overvejelser, at vi får en tydelighed i den rolle, fondene spiller," siger Jesper Olsen, formand for Transparency International Denmark.
Ridebaner, renoveringer og skulpturer
Hvordan ville det for eksempel passe ind i de nye gaveregler, da A.P. Møller Fonden donerede millioner til en privat ridebane ved Fredensborg Slot i forbindelse med Kong Frederiks (daværende kronprins) 50 års fødselsdag? Eller da Mary Fonden blev stiftet med midler fra otte fonde og to virksomheder – og med betalte lokaler og administrationsomkostninger fra Hempel Fonden? Og hvad med renoveringen af Marselisborg Slot til 40 millioner kroner fra blandt andre Salling Fondene og Holch Povlsen Foundation, 400 nye taffelstole til en værdi af seks millioner kroner fra seks forskellige fonde, en Per Kirkeby-skulptur fra Salling Fondene eller sponsorater til Royal Run fra Trygfonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden?
"Når kongehuset modtager gaver og donationer, er det vigtigt at sondre: Alle private donationer vil jeg mene, at man bør afstå fra at modtage. Men donationer til kongehuset som institution – hvor fondene typisk kommer ind i billedet – kan i nogle tilfælde siges at have mere almennyttige formål, såsom bevarelse af kulturarv," siger Jesper Olsen.
"Hvis fonde sponsorer publikumsfaciliteter eller renovering af parker ved kongehusets slotte, som er åbne for offentligheden, hører det efter min mening til donationer, som er helt legitime for kongehuset at tage imod – men de bør registreres som gaver til kongehuset eller til staten, hvis det er statens ejendomme," siger han.
"Hvis kongefamilien eksempelvis får sponsoreret en tennisbane ved et af slottene, som ikke er åben for offentligheden, så bliver det en privat sag. Det bør kongehuset afstå fra at tage imod. Det bør være en udgift, som kongehuset eller staten selv afholder som led i den almindelige vedligeholdelse," siger Jesper Olsen:
"Billedet bliver ikke mindre mudret, når nogle af fondenes gaver bliver koblet på Dronningens eller Kongens fødselsdag."
Kongehuset som institution modtager ikke gaver, heller ikke private donationer til renovering eller lignende.
Det norske kongehus
I Norge, som er blevet fremhævet som foregangsland på grund af kongehusets offentlige gaveliste, afstår kongehuset helt fra at modtage eksempelvis donationer til renoveringer.
"Kongehuset som institution modtager ikke gaver, heller ikke private donationer til renovering eller lignende. Alle omkostninger dækkes af Kongehusets egne budgetter eller af Statsbygg," skriver det norske kongehus' presseafdeling til Fundats. Statsbygg er den statslige norske myndighed for byggeri og ejendomme.
En særlig adgang
De nævnte eksempler er alle tidligere blevet omtalt i Fundats, som i en artikelserie i 2023 kortlagde relationerne mellem kongehuset og fondene. Sociolog og lektor ved CBS Christoph Houman Ellersgaard, som forsker i magt og eliter, konstaterede dengang, at mange af de store fonde gennem årene har givet betydelige midler til projekter, som ”enten er til direkte gavn for kongehuset” eller har ”en relation til kongehusets fokus- og interesseområder”.
"Pengene sidder løst hos flere af de store fonde, når der er noget, kongehuset ønsker sig. Og når man så samtidig husker på, at fonde skal være almennyttige, må man sige, at det er endog meget svært at se, at nogle af de her bevillinger kommer almenvellet voldsomt til gavn,” udtalte Christoph Houman Ellersgaard i 2023.
"Man kan jo sagtens se, hvordan det er attraktivt for fondene at give gaver og sponsorater til kongehuset," siger Jesper Olsen.
"Selvom det måske handler om kongehusets bygninger, så indgår det jo som et element i relationen mellem kongehuset og den pågældende fond. Fonden får en adgang til kongehuset og opnår en positiv opmærksomhed og goodwill, som selvfølgelig spiller ind. Det er der ikke noget odiøst i, og det er vel en del af filantropiens natur, og netop derfor bør man være åben om det," siger han.
Fundats har forelagt de mange eksempler på gaver og sponsorater fra fonde for kongehuset og spurgt, hvorvidt og hvordan de typer af gaver fremover kommer til at være med på kongehusets gaveliste. Kongehuset har endnu ikke besvaret henvendelsen.