Den globale opvarmning og klimaproblemerne bekymrer i stigende grad danskerne. Markant flere danskere giver i Trygfondens tryghedsmålinger udtryk for, at de bekymrer sig over om klimaproblemerne kommer ud af kontrol. Men i landets to største uddelende foreninger har bekymringerne endnu ikke ført til, at de store filantropiske aktører har aktiveret deres milliardformuer i kampen for at forebygge klimaforandringer.
Heller ikke de 150.000 medlemmer i Realdania har tilsyneladende brugt deres indflydelse til at rejse krav om, at foreningens penge investeres i overensstemmelse med FNs globale klimaaftale, som i øjeblikket ratificeres af EU-landene. Aftalen skal sikre, at klodens temperaturstigninger holdes under to grader og tæt på 1,5 grad.
Realdania stiller krav om, at foreningens kapitalforvaltere skal sikre, at formuen investeres i selskaber, som lever op til både FNs PRI-regler samt Global Compact, som dog ikke udelukker investeringer i CO2-udledning.
”Dermed har fossile brændstoffer og C02-problemet ikke været en del af vores politik på kapitalforvaltningsområdet, selvom vi på det filantropiske område har flere klimarelaterede projekter. Vi har de senere år haft tradition for en skarp adskillelse mellem vores kommercielle investeringer og vores filantropiske aktiviteter for netop at undgå et mismatch mellem de to målsætninger,” siger investeringsdirektør i Realdania Peter Johansen.
Hellere ’engagement’ end eksklusion
I Realdania spiller klimaproblemerne nu en større rolle, og foreningen har flere projekter indenfor forebyggelse af de klimaskader, som er forårsaget af klimaforandringerne, særligt problemer med oversvømmelser efter skybrud.
”De seneste tre-fire år har der så været en række nye markedsudviklinger inden for området samfundsansvar, herunder divest-bevægelsen om fossile brændstoffer. Samtidig er vores eget fokus på at agere ansvarligt i det samfund, som vi er en del af, blevet skærpet. Derfor er vi gået i gang med en proces, som skal løfte Realdanias tilgang til samfundsansvar. Det gælder både, når vi er investor, når vi arbejder filantropisk og i vores dagligdag i øvrigt,” siger Peter Johansen.
Klimahensyn på investeringsområdet er et af de områder, som vil blive overvejet som del af den nye politik for samfundsansvar, som ledelsen i Realdania arbejder på i øjeblikket. Peter Johansen understreger, at Realdania hele tiden følger udviklingen i samfundet, og at det aktuelt ikke er til at sige, om processen ender med, at klimahensyn bliver en integreret del af Realdanias investeringspolitik.
”Jeg forestiller mig, at det mest sandsynlige er, at vi ender med at få en mere aktiv ’engagement’-tilgang til investeringerne, hvor vi forsøger at påvirke aktieselskaberne, både hvad angår carbon footprint, men også andre samfundsansvarlige spørgsmål. Aktivt ejerskab og ’engagement’-tilgang til fossile brændstoffer vil ligge mere naturligt for Realdania end en ren eksklusion,” siger Peter Johansen.
Det vil i så fald betyde, at Realdania vil screene og involvere sig mere i aktieinvesteringerne via eksterne konsulenter.
”Vi er jo ikke ret store som investorer i en international sammenhæng, men hvis vi går sammen med andre, som har en lignende tilgang til engagement og prøver at påvirke de enkelte aktieselskaber, så tror jeg, vi kan få en effekt. Og det er jo effekten, vi er interesserede i – det ligger i Realdanias dna,” siger Peter Johansen.
Realdania har investeringer for 21 mia. kr., hvoraf cirka halvdelen er i børsnoterede aktier. Derudover er 10-15 pct. investeret i unoterede aktier.
Ud over de kommercielle investeringer har Realdania også impact investeringer i eksempelvis bevaringsværdige ejendomme, som ligger inden for de filantropiske formål.
Udløbsdato på den fossile æra
I Tryghedsgruppen og Trygfonden er det 70 mand store repræsentantskab den øverste myndighed, og det er de knap en million forsikringskunder i Tryg, der sammen ejer Tryghedsgruppens milliardformue. Men selvom Tryghedsgruppens datterselskab Tryg Forsikring A/S er eksponeret for klimaskader i sin forsikringsportefølje, og selvom Trygfondens målinger altså viser, at danskerne bekymrer sig om klimatruslen, så har klimapåvirkningen fra Tryghedsgruppens aktieporteføljer endnu ikke været et tema.
”Vi har ikke specielt fokus på energisektoren eller fossile brændstoffer, men vi gør en hel del ud af at prøve at gøre danskerne mere trygge ved at fokusere på indbrud i Danmark. Også på trafiksikkerhed. Chancen for, at vi kan forebygge det næste indbrud, tror vi er større, end at vi kan forebygge den næste storm. Det er her, vi kan gøre noget ved problemerne, samtidig med at det smitter positivt af på Tryg,” siger direktør i Tryghedsgruppen, Søren Kristiansen.
Tryghedsgruppen uddeler hvert år 550 mio. kr. til tryghedsskabende formål via Trygfonden. Gruppens kapitalforvaltning består blandt andet af investeringer for 7,2 mia. kr. som udgør 22 pct. af formuen. I øjeblikket er 2,5 mia. kr. placeret i aktier hos forskellige kapitalforvaltere uden instrukser om at holde pengene ude af de mest CO2-udledende kul- og olieselskaber på CU200-listen.
Men et af medlemmerne af repræsentantskabet, Magnus Skovrind Pedersen, har i sin egenskab af bestyrelsesmedlem i MP Pension arbejdet for eksklusion af fossile aktier fra pensionsformuen. Han mener det er oplagt, at Tryghedsgruppen kan arbejde mere klimavenligt med sin investeringsportefølje.
"En investeringsstrategi der forebygger og imødegår udfordringerne ved klimaforandringerne ligger helt i tråd med Tryghedsgruppens nuværende sigte og kultur. Indtil videre har jeg kun mødt åbenhed i Tryghedsgruppen, når jeg har rejst spørgsmålet. Så vi kan sikkert tage det op indenfor en overskuelig periode,” siger Magnus Skovrind Pedersen.
Magnus Skovrind Pedersen mener, at klimaforandringerne og den globale opvarmning på længere sigt er en uomgængelig problemstilling, som Tryghedsgruppen kommer til at forholde sig til.
”På den korte bane er der dog nogle vigtige diskussioner om Trygfondens størrelse og fokus, som jeg og de andre repræsentanter lægger meget energi i. Men på længere sigt er vi jo alle nødt til at forholde os til klimaforandringerne – om vi vil det eller ej. Både fordi vi har et samfundsansvar, men også fordi vi risikerer at havne med ’stranded assets’ og undervurdere værdiskabelsen i de nye grønne teknologier. Den overvejelse sniger sig også ind i eksempelvis pensionssektoren, som jo ikke har ry for at tage chancer," siger Magnus Skovrind Pedersen.
Han henviser dermed til den økonomiske diskussion om, at FNs klimaaftale fra Paris betyder, at der i realiteten er sat en udløbsdato for den fossile æra og at olie- og kulselskabernes dage er ved at være talte. Hvilket indebærer, at aktier i selskaberne på tidspunkt risikerer at ’strande’.
Åbne aktielister
Som led i Realdanias nye samfundsansvarspolitik vil foreningen give medlemmer og offentlighed mulighed for større indsigt.
”Før sommerferien blev det besluttet, at vi øger vores åbenhed omkring en række informationer, der vedrører vores investeringer. Det sidder vi og forbereder i øjeblikket og regner med at offentliggøre det i forbindelse med vores årsregnskab for 2016. Vi kommer til at offentliggøre vores investeringer i de enkelte børsnoterede aktieselskaber, hvilke kapitalforvaltere vi samarbejder med samt hvilke investeringsunivers vi har formuleret på de enkelte investeringsmandater. Det betyder, at vi bliver langt mere transparente i 2017,” siger investeringsdirektør Peter Johansen.
Ifølge direktør i Tryghedsgruppen Søren Kristiansen har man her ikke tidligere været ude for, at nogen har spurgt til de konkrete aktieinvesteringer.
”Men nu vil vi tage det op på næste bestyrelsesmøde og diskutere, om vi skal have åbne aktielister lige som i pensionsselskaberne, så vores medlemmer kan se, hvad vi investerer i,” siger Søren Kristiansen.
Tryghedsgruppen har i en årrække haft fokus på impact investeringer i eksempelvis Falck Healthcare, som skal være med til at understøtte gruppens formål på såkaldt tryghedsskabende markeder. Derudover har Tryghedsgruppen også investeret i Den Sociale Kapitalfond i tråd med det ene af Trygfondens fokusområder, trivsel.
---
Artiklen er opdateret den 25. oktober 2016, fordi Realdania ikke mente, at det tydeligt nok fremgik, at Realdania kun overvejer om de skal tage større klimahensyn i investeringerne, men at bestyrelsen endnu ikke har besluttet den nye skærpede politik for samfundsansvar. Dog er det besluttet, at Realdania vil offentliggøre sine aktiepositioner, herunder investeringerne i klimabelastende selskaber.
