Naturfondene spreder natur til folket – og til landbruget

Vand­spids­mus, tra­ner, mark­fir­ben og vil­de or­kidéer. Det er no­get af det dy­re- og plan­te­liv, som får lov at le­ve be­skyt­tet på de ca. 20.000 hektar na­tur­be­va­re­de are­a­ler, der ejes af fi­re na­tur­fon­de. Sam­ti­dig ska­ber fon­de­ne rum for børn og voks­ne, der ger­ne vil tæt på og op­le­ve den of­te unik­ke del af den dan­ske natur.

Et af de om­rå­der er Vej­ler­ne ved Lim­fjor­den, som er ejet af den stør­ste af na­tur­fon­de­ne, Aa­ge V. Jen­sens Naturfond.

”Be­sø­gen­de får fle­re na­tu­ro­p­le­vel­ser ef­ter, at fon­den etab­le­re­de fug­letår­ne, der gi­ver visu­elt ad­gang til om­rå­det. Vi har fo­kus på at for­mid­le na­tu­ren, og vi for­val­ter om­rå­det for at be­skyt­te na­tu­ren og de man­ge fug­le- og dy­rear­ter, hvoraf nog­le af dem er sår­ba­re,” si­ger drifts­le­der i Aa­ge V. Jen­sens Na­tur­fond, Ni­els Da­hlin Lisborg.

Han er til­syns­før­en­de for om­rå­det, som fon­den køb­te for næ­sten 25 år si­den. Med 5.600 hektar er Vej­ler­ne det stør­ste af de cir­ka 50 fond­se­je­de naturarealer.

”Dy­re­li­vet har et hel­le el­ler et re­fu­gi­um. Vi for­val­ter re­ser­va­tet med hen­blik på at ska­be opti­male vil­kår. Be­sø­gen­de kan, uden at for­styr­re, kig­ge ind og op­le­ve et rigt fug­le- og dy­re­liv,” si­ger Ni­els Da­hlin Lisborg.

Og­så Dan­marks Na­tur­fond, der ud­sprin­ger af Dan­marks Na­tur­fred­nings­for­e­ning, Bikuben­fon­den og Den Dan­ske Na­tur­fond ejer na­tu­ra­re­a­ler med hen­blik på at be­skyt­te, be­va­re og gen­oprette na­tur- og dy­re­liv. Den Dan­ske Na­tur­fond, der mod­ta­ger drifts­støt­te fra den dan­ske stat, er etab­le­ret i 2015, men har al­le­re­de købt en­kel­te na­tu­ra­re­a­ler. Fon­den for­ven­ter over en år­ræk­ke at kø­be 5.000 hektar natur.

Alarmerende tilstand

Selv­om fon­de­ne gør et stort og vig­tigt ar­bej­de for at be­va­re og genop­ret­te na­tu­ren, så er det nød­ven­digt med en langt bre­de­re ind­sats, me­ner Dan­marks Naturfredningsforening:

”Na­tu­ren i Dan­mark er i en alar­me­ren­de dår­lig til­stand, og vi er ef­ter­hån­den et af de lan­de, der har mindst na­tur til­ba­ge. Ale­ne det at dyrk­nings­pro­cen­ten er så høj, gør at na­tu­ren er så pres­set. Der­til kom­mer ve­je og by­er. Det er si­den årtu­sin­de­skif­tet do­ku­men­te­ret i tal­ri­ge rap­por­ter fra OECD over EU til dan­ske for­ske­re,” si­ger præ­si­dent i Dan­marks Natur­frednings­forening, El­la Ma­ria Bisschop-Larsen.

Selv­om for­e­nin­gen som ene­ste ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tion har ret til at rej­se fred­nings­sa­ger, så er det in­stru­ment ik­ke til­stræk­ke­ligt, for­kla­rer hun.

”Vi kan se, at fred­nings­in­stru­men­tet er ble­vet svæk­ket, for­di det stort set kun er os, der bru­ger det. Man­ge kom­mu­ner øn­sker ik­ke at læg­ge sig ud med lod­se­jer­ne, og sta­ten har sær­ligt si­den An­ders Fogh Ras­mus­sens tid ned­pri­o­ri­te­ret det. Vi blev på­lagt selv at fi­nan­si­e­re øko­no­miske vur­de­rin­ger af, hvad det ko­ster at la­ve en fred­ning, og hvad man skal be­ta­le i erstat­ning. Det er vo­res med­lem­mer, der skal be­ta­le de un­der­sø­gel­ser, for vi får ik­ke støt­te fra sta­ten,” si­ger hun.

Der­for har for­e­nin­gen ar­gu­men­te­ret for, at ret­ten til na­tur bur­de skri­ves ind i grund­loven, hvis man skal sik­re folks ret til at op­le­ve de na­tur­ty­per og dy­rear­ter, som er tru­et i Danmark.

”Hvis man vil sik­re frem­ti­di­ge ge­ne­ra­tio­ner ret­ten til en rig og mang­fol­dig na­tur, så­dan at in­gen kan ta­ge det fra os – li­ge som det sker i øje­blik­ket ved kyster­ne – så skul­le man skri­ve det ind i grund­loven på li­ge fod med ejen­doms­ret­tens ukræn­ke­lig­hed,” si­ger El­la Ma­ria Bisschop-Larsen.

Landbrugsorganisation: sælg med omtanke

Men sår­ba­re og be­skyt­te­de dy­re- og plan­te­liv, der ud­fol­der sig frit i na­tu­ren, kan væ­re kil­de til en be­ty­de­lig øko­no­misk ri­si­ko for nær­lig­gen­de land­mænd. Det kan nem­lig ko­ste dyrt, hvis en hyl­de-gø­g­eurt slår sig ned på land­man­dens en­ge, el­ler en stor vandsa­la­man­der fin­der vej til hans sø. El­ler til naboens.

Der­for kan det gi­ve bag­slag for land­man­den selv, hvis han væl­ger at fra­sæl­ge et styk­ke udyr­ket lan­da­re­al til en fond. For na­tu­rens ud­vik­ling kan ka­ste al­vor­li­ge re­strik­tio­ner af sig i for­hold na­bo­a­re­a­ler­ne, for­kla­rer chef­kon­su­lent i Vand & Na­tur-af­de­lin­gen i Land­brug & Føde­varer, Ka­ren Post.

”Med de gæl­den­de reg­ler for etab­le­ring el­ler ud­vi­del­se af hus­dyr­brug kan fo­re­kom­sten af et na­tu­ra­re­al be­ty­de, at land­man­den kan få me­get van­ske­ligt ved at ud­vik­le sin be­drift, hvis der er be­skyt­tet na­tur i nær­he­den. På den må­de kan na­tu­ren bli­ve no­get ne­ga­tivt for land­man­den, hvil­ket er rig­tig ær­ger­ligt – bå­de set fra land­man­dens og fra na­tu­ren si­de,” si­ger hun.

Lod­se­je­re ri­si­ke­rer og­så at mi­ste rå­de­ret­ten til de­res egen jord, hvis en af de cir­ka 70 fre­de­de plan­tear­ter ind­van­drer fra de om­kring­lig­gen­de na­tu­ra­re­a­ler. Uden at få er­stat­ning el­ler an­den form for kompensation.

”Det kan be­ty­de, at land­man­den ik­ke må plø­je det styk­ke jord op, som han må­ske el­lers hav­de plan­lagt at ta­ge i brug til si­ne af­grø­der,” si­ger Ka­ren Post.

Der­for bør bå­de fon­de og land­mænd tæn­ke sig godt om, in­den de ind­går hand­ler om land­areal­er, som skal ud­læg­ges til vild na­tur, me­ner organisationen.

”Som ud­gangs­punkt me­ner vi, at land­brugs­jord skal bru­ges til land­brug, hvis vi skal opret­holde vo­res pro­duk­tions­grund­lag. Men hvis en land­mand øn­sker at sæl­ge til en na­tur­fond, skal de selv­føl­ge­lig gø­re det. Man skal ba­re hu­ske at over­ve­je de mu­li­ge ef­ter­føl­gen­de restrik­tioner, som kan få kon­se­kven­ser for drif­ten. Og der­for skal man og­så hu­ske at ind­dra­ge nabo­erne,” si­ger Ka­ren Post.

Hun pe­ger des­u­den på, at fon­de­ne bør sør­ge for at ind­dra­ge de be­rør­te par­ter tid­ligt i proces­sen, når de plan­læg­ger at op­kø­be lan­d­om­rå­der til naturudvikling.

”Det er vig­tigt, at fon­de­ne har respekt for at hand­ler og om­for­de­ling af jord fo­re­går fri­vil­ligt, og at man tid­ligt ind­dra­ger lod­se­jer­ne. Det bli­ver svært, hvis man først har ind­teg­net si­ne pla­ner på et kort uden at ha­ve ind­budt til di­a­log,” si­ger Ka­ren Post og hen­vi­ser til Den Dan­ske Na­tur­fonds jord­for­de­lings­pro­jekt på Ma­nø, som et godt ek­sem­pel på, hvor­dan fon­den tid­ligt ind­dra­ger al­le in­ter­es­sen­ter­ne om­kring projektet.

Hun un­der­stre­ger des­u­den, at Land­brug og Fø­de­va­rer ge­ne­relt er po­si­ti­ve over for natur­fondenes ind­sat­ser, som og­så om­fat­ter støt­te til forsk­ning i na­tur og landbrug.

Fugletårne og naturformidling

For fle­re af na­tur­fon­de­ne er det en vig­tig mål­sæt­ning, at de­res na­tu­ra­re­a­ler er åb­ne for offent­lig­heden og at be­sø­gen­de får mu­lig­hed for at få vi­den om na­tur og dy­re­liv og sam­ti­dig op­le­ve den på tæt hold.

Det gæl­der og­så na­tur­re­ser­va­tet i Vej­ler­ne mel­lem Thi­sted og Fjer­rits­lev, som Aa­ge V. Jen­sens Na­tur­fond køb­te af pri­va­te eje­re. Si­den har fon­den vand­stands­re­gu­le­ret om­rå­det, så det i dag er et vig­tig til­holds­sted for yng­len­de vandfugle.

”Da na­tur­fon­den over­tog Vej­ler­ne i 1993 blev na­tur­be­skyt­tel­sen og sær­ligt fug­le­for­valt­nin­gen op­pri­o­ri­te­ret. Det in­de­bar bl.a. et stop for jagt i re­ser­va­tet,” si­ger drifts­le­der Ni­els Da­hlin Lisborg.

Si­den har fon­den og­så in­ve­ste­ret i ud­sigtspo­ster, hvor­fra om­rå­dets gæ­ster kan ob­ser­ve­re dyrelivet.

”Na­tur­fon­den har gjort det luk­ke­de re­ser­vat til­gæn­ge­ligt for of­fent­lig­he­den i form af fugle­tårne pla­ce­ret i kan­ten af re­ser­va­tet. Vej­ler­ne rum­mer bl.a. Dan­marks stør­ste græs­nings­eng, der om som­me­ren næ­sten min­der om en sa­van­ne, hvor stæ­re­ne sid­der på ryg­gen af kre­a­tu­rer­ne,” si­ger Ni­els Da­hlin Lisborg.

Han me­ner, at fond­se­jer­ska­bet og den al­men­nyt­ti­ge til­gang til at dri­ve og ud­vik­le om­rå­det gi­ver de be­sø­gen­de mu­lig­he­der, som an­dre ejer­for­mer nok ik­ke kan levere.

”Det er næp­pe sand­syn­ligt at en an­den pri­vat, ik­ke fonds­re­la­te­ret ak­tør, vil­le ha­ve sam­me fo­kus i sin drift. Stør­re god­ser og land­brugs­be­drif­ter vil næp­pe bru­ge så man­ge mid­ler på til­tag, der ik­ke gi­ver øko­no­misk over­skud. Det er om­kost­nings­kræ­ven­de at etab­le­re, byg­ge og ved­li­ge­hol­de fug­letår­ne, toilet­ter, ma­skin­park og så vi­de­re,” si­ger han.

Men at fon­de er de bed­ste ga­ran­ter for of­fent­lig­he­dens ad­gang til na­tu­ren, er man ik­ke helt enig i hos Land­brug & Fødevarer.

”Det er ik­ke en selv­gi­ven ting, at god na­tur og til­gæn­ge­lig­hed kun kan va­re­ta­ges af fon­de el­ler sta­ten. Der fin­des mas­ser af ek­semp­ler på na­tur, der stil­les til rå­dig­hed af an­dre for­mer for pri­va­te eje­re,” si­ger chef­kon­su­lent i Land­brug & Fø­de­va­rer, Ka­ren Post.

Aa­ge V. Jen­sen Naturfond
– ejer 28 na­tu­ra­re­a­ler i Dan­mark – ca. 18.000 ha

• Vej­ler­ne (5600 ha)
• Tof­te Skov & Mo­se (4140 ha)
• Fil­sø (915 ha)
• Hul­sig He­de (800 ha)
• Gyl­denste­en strand (616 ha)
• Lil­le Vild­mo­se (574ha)
• Po­rt­land­mo­sen (500 ha)
• Vil­sted Sø (450 ha)
• Råb­jerg He­de (400 ha)
• Ølund­gård (158 ha)
• Hor­n­bæk En­ge (113 ha)
• Vitsø Nor (112 ha)
• Vorup En­ge (110 ha)
• Væth En­ge (105 ha)
• Rå­gø & Rå­gø Kal­ve (90 ha)
• Kå­se­gård (90 ha)
• Æbe­lø (82 ha)
• Snarup Mo­se og Låd­ne Lung (78 ha)
• Mjels Sø (78 ha)
• Råb­jerg Mo­se (70 ha)
• Må­gero­d­de (60 ha)
• Va­ser­ne (53 ha)
• Sund­bak­ker­ne (33 ha)
• Kal­lø Grå (30 ha)
• Ovstrup He­de (30 ha)
• Bjer­get (6 ha)
• Bleg­mo­se (4 h

Dan­marks Naturfond
– fon­den ejer i alt. 711,5 ha - for­delt på føl­gen­de ejendomme:

• Sko­vs­gaard Gods (389,7 ha)
• Høj­ris Møl­le (72,7 ha)
• Jord­lø­se Bak­ker (61,8 ha)
• Al­lin­de­lil­le Fredskov (57,0 ha.)
• Døn­da­len (36,9 ha)
• Lan­gå Ege­skov (16,7 ha)
• Vrøgum Kær (13,5 ha)
• El­bæk En­gen (13,2 ha)
• Rub­jerg Knu­de (11,4 ha)
• Hel­lig­dom­s­klip­per­ne m.m. (9,2 ha)
• Lon­gel­se Bon­de­gårds­skov (8,5 ha)
• Ga­de­vang Mo­se (6,6 ha)
• Bunds­bæk Møl­le (5,6 ha.)
• Munks Ban­ke (1,3 ha)
• Born­hol­mer­plad­sen (4,0 ha)
• Gry­et (3,0 ha)
• Pan­d­rup (0,07 ha)
• Syv­stjer­nen (0,04 ha)
• Mag­leb­jerg (0,3 ha)

Bi­ku­ben­fon­den
– fon­den er­hver­ve­de i 2005-2011 i alt ca. 586 ha

• Svan­nin­ge Bjer­ge (Syd­fyn)

Den Dan­ske Naturfond
– fon­den for­ven­ter at op­kø­be ca. 5.000 ha over en årrække.

• Bøtø Plan­ta­ge på Fal­ster (153 ha)
• Mols­b­jer­ge, 3 are­a­ler ved Fem­møl­ler (45 ha)