Flygtninge med posttraumatisk stress er svære at behandle med traditionelle, anerkendte terapiformer. Men Klinik for Traumatiserede Flygtninge i Region Sjælland har i et pilotprojekt opnået gode resultater med musikterapi til 16 flygtninge med diagnosen PTSD. Musikterapien gav flygtningene markante positive ændringer i traumesymptomer, søvnkvalitet, social funktion og trivsel. På den baggrund har Det Obelske Familiefond bevilget 1,3 mio. kr. til et egentligt videnskabeligt forskningsprojekt med 70 flygtninge.
De fleste af flygtningene i projektet kommer fra Syrien, Irak, Afghanistan eller Bosnien og har allerede opholdstilladelse i landet, nogle har været her i mange år, og nogle er kommet hertil for omkring et år siden. De lider alle af kompleks post traumatisk stress, som skyldes, at der er flere forskellige hændelser, som har traumatiseret patienten. I modsætning til simpel PTSD, som skyldes en enkelt isoleret hændelse. Flygtningene kan eksempelvis have levet i krigslignende tilstande i længere tid i barndommen, have været fængslet og samtidig udsat for overgreb.
Symptomerne er så alvorlige, at de kan have svært ved at overskue almindelige huslige gøremål. Typisk isolerer de sig meget, har angst, føler sig fremmede over sig selv eller er plaget af flash backs.
Flygtningenes PTSD er derfor vanskelig at behandle med traditionelle terapiformer, fordi svær traumatisering gør, at patienten er i et konstant forhøjet alarmberedskab, som forhindrer ord i at fungere terapeutisk.
”Fælles for dem er, at de er ude af stand til at gå i skole eller på arbejde. Deres sygdom forhindrer dem i at tage del i det danske samfund, og det er netop det, vi prøver på at rette op på via musikterapien,” siger seniorforsker Torben Moe, der er leder af projektet og selv er musikterapeut.
Musikterapien strækker sig over 16 sessioner og begynder med, at patienten taler med musikterapeuten om sin situation og symptomer. Typisk har flygtningene svært ved at falde til ro eller berolige sig selv. Derefter forsøger man at vælge et stykke musik, som kan afhjælpe problemet, og terapeuten undersøger sammen med patienten om det virker. I dialog med terapeuten suppleres musiklytningen med indre billeddannelse.
Senere i forløbet begynder man at tale mere direkte om de traumatiske oplevelser, flygtningene har været udsat for.
”Her prøver vi at finde noget musik, som kan virke som en slags bærebølge for processen med at genopleve traumet, uden at man bliver re-traumatiseret. Man prøver at få musikken til at skabe tryghed og virke som en følelsesmæssig trøst, så det ikke bliver for overvældende,” siger Torben Moe.
I musikterapien bruger terapeuterne både vestlig klassisk musik, meditativ musik og musik fra flygtningenes hjemlande. Efter forløbet kan flygtningene lette deres dagligdag ved hjælp af de redskaber, de har lært i form af afslapningsmetoder og musikstykker, som de ved virker beroligende.
Måler på kærlighedshormonet
Forskningsprojektet er banebrydende også på internationalt plan. Det skyldes, at det er første gang man laver randomiserede forsøg med musikterapi på PTSD-patienter, som derefter bliver målt og evalueret efter både psykologiske og fysiologiske metoder.
De 70 flygtninge i projektet bliver delt op i to grupper. Den ene gruppe får traditionel psykologisk behandling med samtaleterapi, mens den anden gruppe får musikterapi. Ligesom i pilotprojektet bliver flygtningene evalueret med psykologiske spørgeskemaer og interviews, men derudover skal forskningsprojektet undersøge, om man kan påvise fysiologiske ændringer ved de to forskellige terapiformer. Forskerne analyserer blandt andet flygtningenes spyt før og efter sessionerne for at se, om man kan dokumentere øget produktion af hormonet oxytocin, det såkaldte kærlighedshormon, som har en afslappende effekt og gør, at man føler sig veltilpas.
”I pilotprojektet stod forskerteamet selv for test og evalueringer af patienterne, og det kan naturligvis altid være problematisk. Men i hovedprojektet bliver det en uvildig fagperson, som ikke kender til patientforløbet, der står for test og måling af patienterne,” siger Torben Moe.
Han forventer, at resultaterne af projektet kan føre til en større udbredelse af musikterapien som metode til lindring af andre typer af PTSD-patienter, eksempelvis danske veteraner, som er blevet traumatiseret i forbindelse med udsendelse til krige og konflikter.
”Bevillingen og forskningsprojektet løfter det arbejde, som vi laver på Klinik for Traumatiserede Flygtninge i region Sjælland, og jeg tror, at den nye viden, som det vil generere, kan inspirere andre regioner i landet til at prøve metoderne i deres praksis også,” siger seniorforsker Torben Moe.
Bevillingen fra Det Obelske Familiefond går til at lave analyser, til betaling af tolke og uvildige fagpersoner, der skal udføre tests samt til udgivelse og formidling af resultaterne.
Fondets bevilling til projektet kommer i tillæg til en pulje på oprindeligt 10 mio. kr., som fondet sidste år øremærkede til at styrke indsatsen for psykisk sårbare flygtninge. Det skete som en reaktion på det ekstraordinært store antal flygtninge, som satte danske myndigheder og ngo’er under pres.
“Det Obelske Familiefond ønsker at møde disse mennesker, som i desperation søger imod vore grænser, med omsorg og barmhjertighed,” skrev fondet i en pressemeddelelse i forbindelse med annonceringen af puljemidlerne.
Fondet nedsatte et eksternt ekspertpanel, som vurderede de indkomne forslag og endte med at uddele 14,5 mio. kr. til seks projekter. Dertil kommer den nye bevilling på 1,3 mio. kr. til forskningsprojektet med musikterapi, som ikke nåede med i sidste års ansøgningsrunde.
