Store fonde trækker sig fra Grønland, selvom behovet for hjælp er enormt

Skærpede og ændrede uddelingsstrategier har i de seneste år betydet, at fonde, der tidligere var dybt involveret i projekter i Grønland, nu fokuserer på andre områder. Men der er brug for danske fonde i Grønland, lyder det fra landets repræsentant i Folketinget Aaja Chemnitz Larsen.

"Dan­ske fon­de har al­tid haft en in­ter­es­se for Grøn­land. I nog­le pe­ri­o­der me­get, og i an­dre pe­ri­o­der ik­ke sær­lig me­get. Jeg sy­nes, det er et lav­punkt li­ge nu,” si­ger fol­ke­tings­med­lem Aa­ja Chem­nitz Lar­sen til Fundats.

Der fin­des in­gen sam­le­de tal for, hvor man­ge mid­ler de dan­ske fon­de hvert år læg­ger i pro­jek­ter i Grøn­land. Der­for er det og­så svært med sik­ker­hed at fast­slå, om de dan­ske fon­des in­vol­ve­ring i den nord­lig­ste del af rigs­fæl­les­ska­bet er faldende.

Men Grøn­lands re­præ­sen­tant i Fol­ke­tin­get Aa­ja Chem­nitz Lar­sen fra par­ti­et Inu­it Ata­qa­ti­gi­it (IA) vur­de­rer, at in­vol­ve­rin­gen li­ge nu er lav.

Hun har væ­ret ak­tiv i en lang ræk­ke for­skel­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner i det me­ste af sit voks­ne liv, og hun har et ind­gå­en­de kend­skab til fonds­sek­to­ren i Grønland.

“Dan­ske fon­de har al­tid haft en in­ter­es­se for Grøn­land. I nog­le pe­ri­o­der me­get, og i an­dre pe­ri­o­der ik­ke sær­lig me­get. Jeg sy­nes, det er et lav­punkt li­ge nu,” si­ger Aa­ja Chem­nitz Lar­sen til Fundats.

Me­get ty­der på, at den grøn­land­ske po­li­ti­ker har ret. I hvert fald har en ræk­ke sto­re dan­ske fon­de i lø­bet af de se­ne­ste år, ned­ju­ste­ret de­res in­vol­ve­ring i Grøn­land væsentligt.

Jeg sy­nes, det er et lav­punkt li­ge nu

Aa­ja Chem­nitz Lar­sen – Med­lem af Fol­ke­tin­get, (IA)

Det sker på trods af, at de dan­ske fon­des sam­le­de ud­de­lin­ger er stærkt sti­gen­de i dis­se år, og selv­om der iføl­ge Aa­ja Chem­nitz Lar­sen, er et enormt be­hov for fonds­mid­ler i Grønland.

”Der er et me­get stort be­hov for, at fon­de fra Dan­mark vi­ser in­ter­es­se for Grøn­land. Bå­de når det gæl­der kul­tu­r­om­rå­det, idræts­li­vet og børn- og un­ge­om­rå­det, hvor der er sto­re, sto­re ud­for­drin­ger,” si­ger Aa­ja Chem­nitz Larsen.

Aa­ja Chem­nitz Lar­sen har væ­ret med­lem af Fol­ke­tin­get si­den 2015. Hun er med­lem af par­ti­et Inu­it Ata­qa­ti­gi­it (IA). Pres­se­fo­to, fo­to­graf: Ste­en Brogaard

Store fonde har trukket sig

En fond, der fo­ku­se­rer min­dre på Grøn­land end tid­li­ge­re er Vil­lum fon­den. Fra 2001 til 2017 ud­del­te fon­den 160 mio. kr. til en lang ræk­ke for­skel­li­ge pro­jek­ter i Grønland.

Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Vil­lum Fon­den, Lars Han­sen, op­ly­ser gen­nem fon­de­nes pres­se­af­de­ling at:
”Vo­res stra­te­gi er for in­de­væ­ren­de at pri­o­ri­te­re an­dre områder.”

Og­så i Bi­ku­ben­fon­den har man tid­li­ge­re haft stort fo­kus på de of­te gan­ske kom­plek­se so­ci­a­le ud­for­drin­ger, der gør sig gæl­den­de i Grøn­land. Bå­de i for­hold til an­brag­te børn, in­cest og selvmord.

Si­den 2016 har Grøn­land dog ik­ke væ­ret et selv­stæn­digt pro­gra­m­om­rå­de for Bi­ku­ben­fon­den. Til Fun­dats for­sik­rer fon­dens di­rek­tør, Si­ne Ege­de, dog, at stra­te­giæn­drin­gen ik­ke har med­ført æn­drin­ger i fon­dens øko­no­mi­ske in­vol­ve­ring i landet.

“Det, der er af­gø­ren­de for os er, hvil­ke hen­ven­del­ser vi får ind,” si­ger hun.

Ikke en del af strategien

En dansk fond, som er me­get ak­tiv, når det kom­mer til ud­sat­te børn og un­ge, er Eg­mont Fonden.

I 2017 skær­pe­de fon­den sin al­men­nyt­ti­ge stra­te­gi og sin ind­sats for at sik­re børn og un­ge fag­li­ge og so­ci­a­le kom­pe­ten­cer, der skal sik­re dem mod nu­ti­dens fat­tig­dom. I stra­te­gi­en frem­går det, at fon­den ik­ke in­ve­ste­rer i Grøn­land og Færøerne.

I en skrift­lig kom­men­tar om bag­grun­den for fra­val­get af Grøn­land, ud­ta­ler fon­dens di­rek­tør, Hen­ri­et­te Christiansen:

”Vi er op­mærk­som­me på, at der er støt­te­be­hov i for­hold til børn og un­ge i Grøn­land. Men Eg­mont Fon­dens al­men­nyt­ti­ge stra­te­gi in­de­bæ­rer, at fon­den ta­ger et sam­funds­mæs­sigt an­svar og støt­ter børn og un­ge i ud­sat­te po­si­tio­ner, der hvor vi har be­ty­de­li­ge kom­merci­el­le ak­ti­vi­te­ter. Og da vi ik­ke har det i Grøn­land, støt­ter vi ik­ke der.”

Svært at skabe forandring

Iføl­ge Aa­ja Chem­nitz Lar­sen er der især på so­ci­a­l­om­rå­det et stort be­hov for fonds­hjælp i Grønland.

Iføl­ge po­li­ti­ke­ren op­le­ver hvert tred­je barn i Grøn­land om­sorgs­svigt i hjem­met, og i føl­ge Mary Fon­den har 27 pro­cent af un­ge grøn­læn­de­re mel­lem 15 og 18 år op­le­vet, at de­res mor er ble­vet ud­sat for vold in­den­for det se­ne­ste år.

”Det er svært at ig­no­re­re fak­ta, når en tred­je­del af al­le børn op­le­ver om­sorgs­svigt i hjem­met. Langt de fle­ste børn har et godt liv i Grøn­land, men der er en stor an­del, som har et ek­stra be­hov, der ik­ke dæk­kes af for­æl­dre el­ler det of­fent­li­ge i dag. Det kun­ne fon­de­ne godt væ­re med til at bak­ke op om,” si­ger Aa­ja Chem­nitz Larsen.

Hun an­er­ken­der, at det kan væ­re svært som fond at ope­re­re i det grøn­land­ske sam­fund, og at det gør, at nog­le fon­de kan sid­de til­ba­ge med en fø­lel­se af, at de ik­ke får ret me­get for de­res penge.

Vo­res stra­te­gi er for in­de­væ­ren­de at pri­o­ri­te­re an­dre områder

Lars Han­sen – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Vil­lum Fonden

Det gæl­der net­op de fon­de, der ar­bej­der med ud­sat­te børn og un­ge i Grønland.

”Der er nog­le grund­læg­gen­de struk­tu­rel­le ud­for­drin­ger i det grøn­land­ske sam­fund, som gør, at børn- og un­ge­om­rå­det er et rig­tig svært om­rå­de at ar­bej­de på, til trods for, at be­ho­vet er kæm­pe­stort,” si­ger Aa­ja Chem­nitz Larsen.

”Lettere” områder kan have stor effekt

Po­li­ti­ke­ren ser om­rå­det for Grøn­lands ud­sat­te børn og un­ge som et me­get vig­tigt om­rå­de at ar­bej­de på, men hun un­der­stre­ger, at der er be­hov for fonds­mid­ler i man­ge an­dre de­le af det grøn­land­ske samfund.

Mid­ler gi­vet til om­rå­der, der er ”let­te­re” at ope­re­re i, kan sam­ti­dig ha­ve en po­si­tiv be­tyd­ning for en stor grup­pe grøn­land­ske borgere.

”Vi har en ten­dens til at fo­ku­se­re på de al­ler­mest ud­sat­te i det grøn­land­ske sam­fund. Det skal vi og­så, men det er først og frem­mest en of­fent­lig op­ga­ve. Der er en mel­lem­grup­pe, som med et lil­le skub fra fon­de­ne kan væ­re med til at sik­re, at man kom­mer på ret­te vej,” for­tæl­ler Aa­ja Chem­nitz Larsen.

Kon­kret næv­ner hun, at fon­de­ne med for­del kun­ne støt­te grøn­land­sk idræt, hvor der i for­vej­en er en stor til­knyt­ning af frivillige.

”Folk er go­de til at væ­re fri­vil­li­ge, når det kom­mer til sport i Grøn­land. Sport er et sundt fæl­les­skab, og hvis man vil lø­se nog­le af de so­ci­a­le ud­for­drin­ger, så tror jeg, at man i høj grad kan bru­ge idræt. Det kun­ne væ­re ved at ska­be fle­re idræt­stil­bud i byg­der­ne og sør­ge for, at der er idræts­fa­ci­li­te­ter,” for­kla­rer hun.

An­dre for­mål kun­ne væ­re støt­te til Grøn­lands kom­men­de na­tio­nal­gal­le­ri, der har sat sig for at ind­sam­le og ud­stil­le grøn­land­sk kunst til gavn for Grøn­lands be­folk­ning og turisme.

En­de­lig pe­ger Aa­ja Chem­nitz Lar­sen på, at det og­så vil gi­ve en po­si­tiv ef­fekt at støt­te ek­sem­pel­vis un­ge grøn­læn­de­re i Danmark.

”Jeg vil­le øn­ske, at der var et kol­le­gi­um for grøn­land­ske stu­de­ren­de i Kø­ben­havn. Vi har i Aal­borg, Aar­hus og Oden­se, men ik­ke et i Kø­ben­havn, hvor de fle­ste grøn­land­ske stu­de­ren­de er. Et sted, hvor man kan bo i det før­ste år, man er i Dan­mark, så man kan kom­me godt i gang med si­ne stu­di­er, vil­le væ­re en god ting. Det vil­le mod­vir­ke fra­fald og be­ty­de at fle­re vil­le gen­nem­fø­re en ud­dan­nel­se,” si­ger Aa­ja Chem­nitz Lar­sen og til­fø­jer, at ”Ud­dan­nel­se er nøg­len til frem­gang for det grøn­land­ske samfund.”

Hvis man som fond nu ger­ne vil­le støt­te Grøn­lands ud­sat­te børn, hvor kun­ne man så starte?

“Der er man­ge ini­ti­a­ti­ver, man kun­ne sæt­te i gang, men jeg vil­le nok ka­ste min op­mærk­som­hed på For­e­nin­gen Grøn­land­ske Børn. Det er en me­get stærk or­ga­ni­sa­tion, som har en stor for­ank­ring i det grøn­land­ske sam­fund,” si­ger Aa­ja Chem­nitz Larsen.

Det er enormt for­fri­sken­de, når det er fon­de­ne som hen­ven­der sig til os

Aa­ja Chem­nitz Lar­sen – Med­lem af Fol­ke­tin­get, (IA)

Hun for­tæl­ler, at et af den over 100 år gam­le or­ga­ni­sa­tions mær­kesa­ger blandt an­det er at sik­re, at et barn, der ek­sem­pel­vist har væ­ret ud­sat for in­cest, får en bør­ne­bi­sid­der med, når det skal vid­ne i en retssag.

“Der er brug for en per­son, som ken­der til bå­de ju­ra og børns ret­tig­he­der, som kan sid­de ved si­den af bør­ne­ne, når de skal i ret­ten,” for­tæl­ler Aa­ja Chem­nitz Larsen.

Selv kal­der or­ga­ni­sa­tio­nen de­res bør­ne­bi­sid­de­re for “Na­jor­ti,” der be­ty­der “en, der hol­der dig i hån­den og står dig bi.”

Nordea-fonden retter blikket mod Nord

Selv­om nog­le fon­de har truk­ket sig fra Grøn­land, vi­ser an­dre fon­de interesse.

Ek­sem­pel­vis er Nor­dea-fon­dens vi­sion om at støt­te “det go­de liv” i Dan­mark nu ud­vi­det til og­så at gæl­de Grøn­land og Færøerne.

Det for­kla­rer fon­dens kom­mu­ni­ka­tions­chef, Ti­ne Wi­ck­ers, i en mail til Fundats.

”Det er en helt ny be­slut­ning, og vi er i gang med at un­der­sø­ge til­gan­ge. Det gør vi blandt an­det via di­a­lo­ger med de nor­dat­lan­ti­ske re­præ­sen­tan­ter i Fol­ke­tin­get og an­dre re­le­van­te in­ter­es­sen­ter. Vi lyt­ter til, hvor de ser ef­ter­spørgsel og be­hov og ta­ger de­res in­put med i ud­vik­lin­gen af til­gan­ge. Det er spæn­den­de at se, hvad der kom­mer ud af det, og vi er som al­tid åb­ne for di­a­log og ide­er,” ud­ta­ler hun i mailen.

Og det er net­op den vej, som Aa­ja Chem­nitz Lar­sen hå­ber, at fle­re fon­de vil gå.

”Det er enormt for­fri­sken­de, når det er fon­de­ne som hen­ven­der sig til os. Jeg vil me­get ger­ne stå til rå­dig­hed og træk­ke på mit net­værk hjem­me i Grøn­land,” si­ger Aa­ja Chem­nitz Larsen.

Fondene kan styrke rigsfællesskabet

For den grøn­land­ske re­præ­sen­tant i Fol­ke­tin­get er det vig­tigt at un­der­stre­ge, at dansk fonds­støt­te ik­ke kun kom­mer Grøn­land til gavn.

I en tid hvor fle­re og fle­re lan­de vi­ser in­ter­es­se for om­rå­det i nord, og øn­sket om grøn­land­sk selv­stæn­dig­hed vin­der ind­pas, vur­de­rer hun, at de dan­ske fonds­mid­ler kan bi­dra­ge til Rigs­fæl­les­ska­bets sammenhængskraft.

“Jeg sy­nes, at der er brug for en sam­men­hængs­kraft mel­lem Grøn­land og Dan­mark. Det tror jeg, at fon­de­ne kan væ­re med til at ska­be. Rigs­fæl­les­ska­bet bli­ver me­nings­fuldt, når man har fæl­les pro­jek­ter, og når der er go­de kom­pe­ten­cer fra Dan­mark i Grøn­land,” si­ger hun.

Op­da­te­ring: Det frem­gik tid­li­ge­re af den­ne ar­ti­kel, at Eg­mont Fon­den har truk­ket sig fra Grøn­land. Det var ik­ke kor­rekt. Eg­mont Fon­den har ik­ke væ­ret ak­tivt i Grøn­land. Ar­tik­len er ret­tet, og vi be­kla­ger fejlen. 

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer