A.P. Møller Fonden gør status syv år efter folkeskolemilliarden

I alt 174 ini­ti­a­ti­ver har til­sam­men mod­ta­get 745 mil­li­o­ner kr., si­den A.P. Møl­ler Fon­den be­slut­te­de at do­ne­re en mil­li­ard kro­ner til ud­vik­ling af fol­ke­sko­len i 2013. Syv år se­ne­re gør fon­den nu status.

Hans Kristian Kristensen (foto: Janus Moos)
Hvis én læ­ring skal frem­hæ­ves, så hand­ler den om vig­tig­he­den af en tæt di­a­log mel­lem fon­dens vur­de­rings­ud­valg og an­sø­ger, si­ger Hans Kri­sti­an Kri­sten­sen, se­kre­ta­ri­ats­le­der i A.P. Møl­ler Fon­den (fo­to: Ja­nus Moos).

A.P. Møl­ler Fon­den stod bag en af de mest spek­taku­læ­re og om­tal­te do­na­tio­ner i dansk fonds­hi­sto­rie, da den i 2013 do­ne­re­de en mil­li­ard kro­ner til ud­vik­ling af den dan­ske folkeskole.

Pen­ge­ne skul­le bi­dra­ge til at styr­ke un­der­vis­nin­gen og der­med ele­ver­nes læ­ring, triv­sel og dan­nel­se. Mid­let var at støt­te ef­ter- og vi­de­reud­dan­nel­se for læ­re­re, pæ­da­go­ger og le­de­re i folkeskolen.

Nu – godt seks år ef­ter de før­ste be­vil­lings­bre­ve blev un­der­skre­vet i 2014 – har fon­den ud­mønt­et 745 mio. kr. til i alt 174 initiativer.

Sam­ti­dig er det ble­vet tid til at gø­re sta­tus. Fon­den har der­for ud­gi­vet pu­bli­ka­tio­nen Brik­ker til en midt­vejs­sta­tus.

I 15 ar­tik­ler gi­ver pu­bli­ka­tio­nen stem­me til en ræk­ke ini­ti­a­ti­ver, som fon­den gen­nem åre­ne har støt­tet. De er ud­valgt, for­di de til­sam­men bi­dra­ger med kon­kre­te er­fa­rin­ger, re­sul­ta­ter og ud­for­drin­ger, som er ty­pi­ske for de fle­ste af ini­ti­a­ti­ver­ne, som fon­den har støttet.

Men hvad har fon­den selv lært om ud­de­lin­ger og ar­bejds­for­mer? Det har Fun­dats spurgt se­kre­ta­ri­ats­le­der Hans Kri­sti­an Kri­sten­sen fra A.P. Møl­ler Fon­den om.

Dialogen er central

Hvis én læ­ring skal frem­hæ­ves, så hand­ler den om vig­tig­he­den af en tæt di­a­log mel­lem fon­dens vur­de­rings­ud­valg og an­sø­ger, si­ger Hans Kri­sti­an Kristensen.

Ret hur­tigt ef­ter de før­ste be­vil­lings­bre­ve blev un­der­skre­vet i 2014 vi­ste det sig nød­ven­digt for fon­den at æn­dre på fon­dens til­gang til di­a­log med an­sø­ger­ne og gri­be di­a­lo­gen an­der­le­des an end op­rin­de­ligt forventet.

Vi ar­bej­der med en an­søg­nings­ba­se­ret til­gang, og vi hav­de ik­ke for­ud­set, at det vil­le vi­se sig re­le­vant at gå i di­a­log med an­sø­ger­ne i det om­fang, vi har gjort.

Hans Kri­sti­an Kri­sten­sen – se­kre­ta­ri­ats­le­der, A.P. Møl­ler Fonden 

“Vi har først og frem­mest kun­net kon­sta­te­re, at der er en stor lyst og vil­je til at ar­bej­de med lang­sig­tet skole­ud­vik­ling gen­nem fag­lig ud­vik­ling for de fag­pro­fes­sio­nel­le i fol­ke­sko­len. Og så har vi na­tur­lig­vis lært me­get om at støt­te ini­ti­a­ti­ver i fol­ke­sko­len. Hvis jeg skal pe­ge på en ting, hvor vi ret tid­ligt måt­te ju­ste­re, så må det væ­re vo­res di­a­log med an­sø­ge­re. Vi ar­bej­der med en an­søg­nings­ba­se­ret til­gang, og vi hav­de ik­ke for­ud­set, at det vil­le vi­se sig re­le­vant at gå i di­a­log med an­sø­ger­ne i det om­fang, vi har gjort. Al­le­re­de i før­ste an­søg­nings­run­de fandt vur­de­rings­ud­val­get, at der selv i for­hold til go­de an­søg­nin­ger – med klar re­le­vans og lang­sig­tet per­spek­tiv – var be­hov for en kva­li­fi­ce­ren­de di­a­log med an­sø­ge­re for at af­kla­re spørgs­mål om f.eks. me­d­ar­bej­der­nes ejer­skab og le­del­ses­mæs­sig pri­o­ri­te­ring," si­ger Hans Kri­sti­an Kristensen.

Di­a­log­mø­de­r­ne er nem­lig et vig­tigt red­skab bå­de til at skær­pe an­søg­nin­ger­ne og at etab­le­re et kva­li­fi­ce­ret grund­lag for at vur­de­re dem, si­ger Hans Kri­sti­an Kristensen.

“Vi har lært, at man ik­ke kan for­ud­sæt­te, at man i sko­le­ver­de­nen nød­ven­dig­vis har er­fa­rin­ger med at ar­bej­de med lang­sig­tet skole­ud­vik­ling. Der mang­ler ik­ke vi­den om, hvad der skal til. Men der kan væ­re en ten­dens til at un­der­vur­de­re, hvor stor en ind­sats, der er be­hov for fra be­vil­lings­mod­ta­ger­nes si­de, hvis man skal lyk­kes. Det hand­ler ik­ke så me­get om det kon­kre­te be­hov el­ler den ud­for­dring, an­sø­ger­ne øn­sker at mø­de el­ler om kva­li­te­ten af den ud­dan­nel­se, der bli­ver le­ve­ret, selv­om det selv­føl­ge­lig og­så er re­le­vant. Men vur­de­rings­ud­val­get har fra før­ste færd haft fo­kus på f.eks. om me­d­ar­bej­der­ne har væ­ret ind­dra­get i for­be­re­del­se af an­søg­nin­gen, og om an­sø­ger­ne er skar­pe på, hvil­ken le­del­ses­mæs­sig ind­sats det kræ­ver at un­der­støt­te me­d­ar­bej­der­ne i at bru­ge ny vi­den og nye kom­pe­ten­cer,” si­ger Hans Kri­sti­an Kristensen.

Han op­le­ver til gen­gæld og­så, at fon­dens sam­ar­bejds­part­ne­re gen­nem åre­ne er ble­vet “be­ty­de­ligt me­re op­mærk­som­me” på de spørgsmål.

"Det er fon­den og­så. Ge­ne­relt mø­der vi i dag en sko­le­ver­den, der har ryk­ket sig på dis­se punk­ter," si­ger Hans Kri­sti­an Kristensen.

Ansøgningsbaseret hus

Selv­om den tæt­te di­a­log med an­sø­ger­ne er ble­vet en cen­tral del af fon­dens ar­bej­de med at ud­de­le fol­ke­sko­le­mil­li­ar­den, så er ar­bejds­for­men sta­dig ansøgningsbaseret.

Fon­den skil­ler sig der­for ud fra de fon­de, der for­sø­ger at få størst mu­lig ef­fekt af be­vil­lin­ger­ne gen­nem en ka­ta­ly­tisk til­gang, hvor fon­den i hø­je­re grad selv de­fi­ne­rer pro­ble­mer og or­di­ne­rer løsninger.

– Kun­ne I ik­ke ha­ve få­et me­re ud­vik­ling ud af den her mil­li­ard, hvis I ar­bej­de­de me­re katalytisk?

“Helt grund­læg­gen­de ar­bej­der fon­den ud fra en bo­t­tom-up til­gang. Sam­ti­dig kan vi kon­sta­te­re, at den an­søg­nings­ba­se­re­de til­gang er vel­eg­net til at sam­ar­bej­de med fol­ke­sko­len om ge­ne­rel lang­sig­tet fag­ligt ud­vik­lings­ar­bej­de, ka­pa­ci­tets­op­byg­ning og kul­tur­for­an­dring,” si­ger Hans Kri­sti­an Kristensen.

– Kan du ud­dy­be dét?

"Der fo­re­går rig­tig me­get i og om­kring fol­ke­sko­len, og fon­dens ud­gangs­punkt er, at det er sko­ler­ne og kom­mu­ner­ne, der jo har an­sva­ret for at dri­ve fol­ke­sko­len, som er de bed­ste til at vur­de­re, hvil­ke be­hov man har, og hvor­dan en ind­sats skal til­ret­te­læg­ges for at ram­me be­ho­vet og den lo­ka­le sam­men­hæng rig­tigt. Der­for for­ud­sæt­ter fon­den, at an­søg­nin­ger­ne er an­be­fa­let og pri­o­ri­te­ret af de kom­mu­ner, de skal gen­nem­fø­res i,” si­ger Hans Kri­sti­an Kri­sten­sen og uddyber:

Do­na­tio­nen skal bi­dra­ge til et ge­ne­relt løft af fol­ke­sko­len på tværs af al­le fag, og vo­res kla­re ud­gangs­punkt er, at fol­ke­sko­len bedst ved, hvor løf­tet skal foregå.

Hans Kri­sti­an Kri­sten­sen – se­kre­ta­ri­ats­le­der, A.P. Møl­ler Fonden 

“Al­le ind­sat­ser­ne læg­ger jo be­slag på res­sour­cer hos kom­mu­ner­ne og sko­ler­ne. Sam­ti­dig øn­sker vi fra fon­dens si­de, at der er en klar sam­men­hæng mel­lem det, fon­den støt­ter og de lang­sig­te­de ud­vik­lings­spor hos sko­ler­ne og kom­mu­ner­ne. Do­na­tio­nen skal bi­dra­ge til et ge­ne­relt løft af fol­ke­sko­len på tværs af al­le fag, og vo­res kla­re ud­gangs­punkt er, at fol­ke­sko­len bedst ved, hvor løf­tet skal fo­re­gå,” si­ger Hans Kri­sti­an Kristensen

Ændring i praksis

For A.P. Møl­ler Fon­den hæn­ger øn­sket om at løf­te fol­ke­sko­len tæt sam­men med am­bi­tio­nen om at ska­be kon­kre­te for­an­drin­ger i ar­bej­det hos sko­le­læ­re­re, pæ­da­go­ger og ledere.

“Vi læg­ger vægt på, at der for­mu­le­res mål­sæt­nin­ger for prak­sis. Det er væ­sent­ligt, at de støt­te­de ini­ti­a­ti­ver ik­ke ale­ne bi­brin­ger ny vi­den og kom­pe­ten­cer, men og­så re­sul­te­rer i æn­dret prak­sis,” skri­ver fon­den i Brik­ker til en midt­vejs­sta­tus.

– I læg­ger vægt på, at de en­kel­te ini­ti­a­ti­ver fø­rer til æn­drin­ger i prak­sis. Hvor­for er det vig­tigt for jer frem for f.eks. at støt­te vi­den og kortlægning?

"Sig­tet med fol­ke­sko­ledo­na­tio­nen er at styr­ke ele­ver­nes læ­ring og triv­sel. Mid­let er ef­ter­ud­dan­nel­se til læ­re­re, pæ­da­go­ger og le­de­re. Og hvis ef­ter­ud­dan­nel­se skal re­sul­te­re i bed­re læ­ring og triv­sel, så skal den nye vi­den og de nye kom­pe­ten­cer, man til­eg­ner sig, re­sul­te­re i styr­ket un­der­vis­nings­prak­sis. Det er så­dan set gan­ske en­kelt,” si­ger Hans Kri­sti­an Kristensen.

Han pe­ger og­så på, at sko­le­om­rå­det al­le­re­de er vel­be­lyst fra et forskningsperspektiv.

“Do­na­tio­nen er ik­ke en forsk­nings­be­vil­ling. Da­ta­ind­sam­ling og kort­læg­ning kan fint ind­gå som del­e­le­men­ter i ini­ti­a­ti­ver, der ta­ger sig­te på fag­lig ud­vik­ling og ge­ne­rel ka­pa­ci­tets­op­byg­ning, men det kan ik­ke væ­re det ene­ste for­mål med en ind­sats. Og nu er der jo hel­ler ik­ke nød­ven­dig­vis man­gel på da­ta på sko­le­om­rå­det, men vi mø­der i man­ge til­fæl­de et øn­ske om at styr­ke bru­gen af da­ta i bred for­stand,” si­ger Hans Kri­sti­an Kristensen.

Når de en­kel­te an­søg­nin­ger vur­de­res, så stil­ler fon­den sig der­for al­tid det spørgs­mål, om for­ud­sæt­nin­ger­ne for, at det kon­kre­te pro­jekt kan gø­re en kon­kret for­skel i prak­sis, er til stede.

"Det hand­ler f.eks. om le­del­ses­mæs­sig pri­o­ri­te­ring og or­ga­ni­se­ring. Om der er me­de­jer­skab blandt me­d­ar­bej­der­ne. Om det er ble­vet for­mid­let præ­cist, hvad for­må­let er med ind­sat­sen, og om det står klart, hvor­dan den hæn­ger sam­men med an­dre ak­ti­vi­te­ter,” si­ger han.

Krævende evalueringer

Om et ini­ti­a­tiv re­sul­te­rer i en æn­dring af prak­sis, er et spørgs­mål, som for man­ge fon­de au­to­ma­tisk kal­der på evaluering.

Men selv­om A.P. Møl­ler Fon­den øn­sker at ska­be for­an­drin­ger i prak­sis, så har den fra start “væ­ret var­som med ik­ke at gen­nem­fø­re for man­ge ek­ster­ne eva­lu­e­rin­ger,” som der står i Brik­ker til en midt­vejs­sta­tus.

– Men har I så gjort nok for at må­le ef­fek­ter­ne af je­res mil­li­ard­be­vil­ling. Den sli­ber jo på en krum­tap i vel­færds­sam­fun­dets maskinrum?

"Fon­den har be­vil­get støt­tet til 174 ini­ti­a­ti­ver. Be­vil­lin­ger­ne er spredt ud over he­le lan­det og gi­vet over en pe­ri­o­de på seks år. Det er al­tid en præ­mis for fon­dens støt­te, at den el­ler de kom­mu­ner, som ini­ti­a­ti­ver­ne bli­ver gen­nem­ført i, står bag og bak­ker op. Den ty­pi­ske be­vil­ling er til en kom­mu­ne, der an­ven­der støt­ten til at gen­nem­fø­re en ind­sats i sam­ar­bej­de med en pro­fes­sions­højsko­le. Fon­dens mid­ler gør det mu­ligt at gen­nem­fø­re ef­ter- og vi­de­reud­dan­nel­se på en må­de, som man el­lers ik­ke kun­ne gø­re. Det væ­re sig hur­ti­ge­re, me­re om­fat­ten­de el­ler med hø­je­re kva­li­tet. Der er og bli­ver alt­så ta­le om ini­ti­a­ti­ver, som er gro­et i sko­len og kom­mu­nen som led i de­res lang­sig­te­de ar­bej­de. Go­de ini­ti­a­ti­ver har et liv før an­søg­nin­gen sen­des til os og et liv ef­ter. Det er rig­tig vig­tigt at slå fast,” si­ger Hans Kri­sti­an Kristensen.

Eva­lu­e­rin­ger kan og­så væ­re res­sour­ce­kræ­ven­de. Og her er en an­den grund til, at fon­den væl­ger at væ­re til­ba­ge­hol­den­de med eva­lu­e­rin­ger, selv­om ef­fek­t­må­ling bli­ver en sta­dig stør­re del af man­ge fon­des arbejde.

"Ef­ter- og vi­de­reud­dan­nel­se er ik­ke nyt i en dansk sam­men­hæng, og det kan væ­re rig­tig kræ­ven­de for be­vil­lings­mod­ta­ge­re at ha­ve en ek­stern eva­lu­e­ring kø­ren­de. Sam­ti­dig for­ven­ter vi, at kom­mu­ner­ne føl­ger ini­ti­a­ti­ver­ne tæt,” si­ger Hans Kri­sti­an Kristensen.

Al­li­ge­vel væl­ger fon­den i nog­le til­fæl­de at gen­nem­fø­re ek­ster­ne evalueringer.

“Det gør vi, hvis no­get sær­ligt ta­ler for det. Der kan for ek­sem­pel væ­re be­hov for en eva­lu­e­ring for at un­der­støt­te ar­bej­det el­ler væ­re ta­le om en kom­pleks ind­sats. El­ler at en eva­lu­e­ring kan ge­ne­re­re vi­den, der er re­le­vant i en bre­de­re sam­men­hæng. Men der skal væ­re ka­pa­ci­tet til det hos be­vil­lings­mod­ta­ge­ren, for el­lers kan eva­lu­e­ring bli­ve en for­styr­ren­de ak­ti­vi­tet,” si­ger Hans Kri­sti­an Kristensen.

De kom­men­de ind­sat­ser star­ter et helt an­det sted og slut­ter et an­det sted, end dem der er støt­tet ind­til videre.

Hans Kri­sti­an Kri­sten­sen – se­kre­ta­ri­ats­le­der, A.P. Møl­ler Fonden 

Ud­over de re­la­tivt sjæld­ne eva­lu­e­rin­ger for­sø­ger fon­den og­så på an­dre må­der at de­le den vi­den og de er­fa­rin­ger, der kom­mer ud af de en­kel­te initiativer.

“Vi sø­ger helt ge­ne­relt at frem­me ud­veks­ling af vi­den og er­fa­rin­ger på tværs af sko­ler og kom­mu­ner, og i nog­le til­fæl­de ta­ger vi ini­ti­a­tiv til vi­dens­op­sam­ling på tværs af be­slæg­te­de ini­ti­a­ti­ver for at vi­dere­for­mid­le vi­den og er­fa­rin­ger på en må­de, der er må­l­ret­tet må­l­grup­pen af prak­ti­ke­re, alt­så læ­re­re, pæ­da­go­ger og le­de­re,” si­ger han.

Bredt ud

At det kan kræ­ve man­ge res­sour­cer af an­sø­ger­ne at sam­ar­bej­de med fon­de – uan­set om de eva­lu­e­rer el­ler ej – er velkendt.

Og net­op dét har tid­li­ge­re få­et be­kym­re­de stem­mer til at spør­ge, om pro­jek­t­ud­vik­lin­gen og an­søg­nings­pro­ces­sen hos A.P. Møl­ler Fon­den kan en­de med at bli­ve så kræ­ven­de, at kun de stær­ke­ste sko­ler og kom­mu­ner ka­ster sig ud i den.

– Hvad si­ger du til dem, der me­ner, at pen­ge­ne for­trins­vis går til res­sour­cestær­ke sko­ler og kom­mu­ner, hvor be­ho­vet for ud­vik­ling alt an­det li­ge er min­dre end an­dre steder?

"Det er et bil­le­de, jeg ik­ke kan gen­ken­de. Som det frem­går af pu­bli­ka­tio­nen, så er do­na­tio­nen nå­et me­get bredt ud i lan­det, og det for­hol­der sig jo gan­ske en­kelt så­dan, at al­le kom­mu­ner har bå­de res­sour­cestær­ke og res­sour­cesva­ge sko­ler,” si­ger Hans Kri­sti­an Kristensen.

Uden at gå ind i en nær­me­re ana­ly­se af res­sour­cer­ne hos an­sø­ger­ne bag de 174 ini­ti­a­ti­ver, der ind­til vi­de­re har få­et støt­te, så ser Hans Kri­sti­an Kri­sten­sen ik­ke det møn­ster, som kri­ti­ker­ne har frygtet.

“Det er klart, at det kan væ­re kræ­ven­de at sø­ge om støt­te fra fol­ke­sko­ledo­na­tio­nen, for­di fon­den er kræ­ven­de med hen­syn til f.eks. kva­li­tet, sam­men­hæng til an­det ud­vik­lings­ar­bej­de og ik­ke mindst de fak­to­rer, der hand­ler om ind­sat­ser fra an­sø­ge­ren selv. Men det er alt­så ik­ke kun res­sour­cestær­ke kom­mu­ner, der sø­ger og får støt­te fra fon­den,” si­ger Hans Kri­sti­an Kristensen.

Uændret arbejdsform

Tre fjer­de­de­le af fol­ke­sko­le­mil­li­ar­den er nu ud­delt. Et gi­gan­tisk ud­vik­lings­pro­jekt uden si­destyk­ke i dansk fonds­hi­sto­rie nær­mer sig der­for sin sid­ste etape.

Og seks år ef­ter, at fon­den po­ste­de før­ste be­vil­lings­brev fra fol­ke­sko­le­mil­li­ar­den, op­le­ver fon­den i dag ge­ne­relt skar­pe­re an­sø­ge­re, der har ryk­ket sig. Det be­ty­der no­get for de godt 250 mio. kr., der skal de­les ud over de kom­men­de år.

“I dag får vi f.eks. an­søg­nin­ger fra an­sø­ge­re, der øn­sker at bru­ge re­sul­ta­tet af ind­sat­ser, der tid­li­ge­re er ble­vet støt­tet fra fon­den, som mo­tor for vi­de­re fag­lig ud­vik­ling i sko­len. De kom­men­de ind­sat­ser star­ter et helt an­det sted og slut­ter et an­det sted, end dem der er støt­tet ind­til vi­de­re. Det er der slet ik­ke no­gen tvivl om,” si­ger Hans Kri­sti­an Kristensen.

Selv­om fon­den si­den 2014 ef­ter 174 be­vil­lin­ger har gjort sig er­fa­rin­ger om f.eks. vig­tig­he­den af en tæt di­a­log med an­sø­ger­ne, så har fon­den un­der­vejs ik­ke mødt så sto­re over­ra­skel­ser, at den på sid­ste eta­pe æn­drer kurs.

"Vi har in­gen pla­ner om grund­læg­gen­de at æn­dre vo­res an­søg­nings­pro­ce­du­re og ar­bejds­form. Vi vil sta­dig ha­ve det bre­de fo­kus på al­le fag, på al­men­di­dak­ti­ske og fag­di­dak­ti­ske ind­sat­ser, på le­del­se og så vi­de­re. Og ud­over læ­rer­ne vil der og­så fort­sat væ­re fo­kus på bå­de le­de­re og pæ­da­go­ger,” si­ger Hans Kri­sti­an Kri­sten­sen og gør status:

Læs Brik­ker til en midtvejsstatus

“På den må­de er vi til­ba­ge ved, at man kan be­trag­te fol­ke­sko­ledo­na­tio­nen som hjælp til selv­hjælp til kom­mu­ner og sko­ler: Det er dem, der kom­mer med pro­blem­stil­lin­ger­ne og am­bi­tio­ner­ne. Vi er åb­ne over for de­res for­skel­li­ge pro­blem­stil­lin­ger og fag­li­ge fo­kus. Men vi går folk på klin­gen og er kræ­ven­de. An­søg­nin­ger­ne skal ha­ve fag­lig kva­li­tet, og an­sø­ge­re skal væ­re indstil­let på at le­ve­re den ind­sats, der skal til fra de­res si­de, hvis ud­vik­lings­ar­bej­det på lang sigt skal re­sul­te­re i stær­ke­re læ­ring og triv­sel for ele­ver­ne," slut­ter Hans Kri­sti­an Kristensen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk.
Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk.
Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her: