“Der sker en udvikling i øjeblikket, som betyder, at der bliver mere og mere interesse for fondene,” siger Steen Riisgaard, der er næstformand i Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden. Fondenes uddelingsniveau er hastigt stigende samtidig med at presset på velfærdssamfundet øges, og den udvikling betyder, at fondene må vise deres interessenter, hvordan de tager ansvar for samfundet.
“På linje med alle andre aktører i samfundet har fondene et ansvar for samfundet, for dets sammenhængskraft og positive udvikling,” siger han, og fremhæver, at fondene selvfølgelig først og fremmest er forpligtet på at være ansvarlige overfor deres fundatser. Men de er også afhængige af, at offentligheden og politikerne ser dem som ansvarlige og gode for samfundet. Det er ifølge Riisgaard fondenes samfundsansvar, der giver dem legitimitet – deres ‘license to operate’.
Til det formål har der i fondsverdenen især været fokus på transparens og på synliggørelse af uddelingernes effekt. På PwC’s fondskonference, som blev afholdt den 16. november, slog Steen Riisgaard et slag for, at fondene anlægger en holistisk tilgang til løsningen af samfundets komplekse problemer – og blandt andet også begynder at forholde sig aktivt til de utilsigtede effekter af deres aktiviteter:
“Vi skal være klar over, at hvis vi gør noget godt ét sted, så kan det være med til at noget tilgrænsende måske bliver nødlidende, og som man bliver nødt til at finde andre måder at tilgodese,” siger han.
“Vi skal være adaptive, vedholdende og tænke holistisk omkring det at adressere problemerne. Der kan være nogle afledte effekter, som enten kan være meget gode og fornuftige, men som også kan være uhensigtsmæssige. Og så må man spørge sig selv, om man vil gøre noget ved det, eller om man vil lade andre aktører gøre noget ved det.”
Kompetenceudtynding og timeglas-problematik
Et eksempel på utilsigtede bivirkninger stødte Novo Nordisk Fonden på under arbejdet med et af de seneste, store projekter.
I 2016 bevilgede fonden 2,9 mia. til Region Hovedstaden til etablering og drift af Steno Diabetes Center Copenhagen. Det første center kommer til at ligge i Herlev, og fonden har desuden lavet aftaler om etablering af tilsvarende initiativer i Region Midt og Region Syd, og er for øjeblikket ved at forhandle med Region Nord. Men etableringen af disse centre kan også give udfordringer for de små hospitaler.
“Man risikerer som afledt effekt, at de små hospitaler, der ligger decentralt i forhold til centeret, får udtyndet deres diabetes-lægefaglige kompetencer. Det fandt vi ud af, da vi gik i dialog med regionerne. Her havde vi fokus på at understøtte et løft af det decentrale behandlingsniveau. Så derfor har vi øget bevillingsniveauet, sådan at vi netop fra starten kan afbøde de negative konsekvenser, som en centerkonstruktion kunne have.”
Det vil i praksis foregå ved, at alle de øvrige regionssygehuse får status af at være Steno Partner. Som Steno Partner får man en driftsbevilling, som skal understøtte et samarbejde med det regionale Steno Diabetes Center. Formålet er at sprede viden og metoder til hele regionen, så den forskning og udvikling, der foregår på centrene, også kommer til gavn på de øvrige sygehuse i regionerne. Novo Nordisk Fonden har desuden lavet et nyt forskningsprogram, Steno Collaborative Grants, som skal gå til forskningssamarbejder mellem Steno Diabetes Centrene og andre eksterne forskningsmiljøer.
Et andet eksempel på bivirkninger af fondenes aktiviteter handler om uddelingerne på universiteterne. Steen Riisgaard fortæller, at den måde blandt andre Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden i mange år har doneret penge til forskning har bidraget til en såkaldt timeglas-problematik.
“Vi har givet veletablerede og meget dygtige forskere – mange fra udlandet – store beløb, så de kunne komme til Danmark og starte et forskningsprogram af høj international standard. Samtidig har vi også intenst støttet vækstlaget i dansk forskning. Eksempelvis har vi støttet unge forskere, der skulle til at etablere deres første forskergrupper eller deres første større forskningsindsats på egne ben,” siger Steen Riisgaard og henviser til Novo Nordisk Fondens nye udvidede Hallas Møller-program, som særligt har fokus på mellemgruppen af forskere, der hidtil har haft svært ved at skaffe forskningsmidler. I programmet er der afsat 600 millioner kroner til uddeling over de næste fem år.
“Så hvis man er en ung, håbefuld, lovende forsker, så kan man godt få penge, og hvis man er en veletableret forsker med et højt citation h-indeks, så kan man også få penge. Men den store gruppe i midten har haft det sværere i konkurrencen om forskningsmidlerne. Og vi vil gerne gøre det muligt for mellemgruppen som udfører forskning af høj kvalitet også at opnå støtte,” siger Steen Riisgaard.
Han nævner Villum Eksperimentet som et andet eksempel på, hvordan Villum Fonden har arbejdet på at modvirke nogle af de uhensigtsmæssige bivirkninger – her især af det han kalder konsensus-effekten. Han bruger det samtidig som eksempel på, hvordan fonde kan udnytte deres særlige position i samfundet til at eksperimentere. Villum Eksperimentet har til formål at støtte dristige forskningidéer, der har det vanskeligt i et klassisk peer review-bevillingssystem.
“Vi har lavet en uddelingsform, hvor man som ansøger skal skrive en relativt kort beskrivelse af, hvad det er man vil – og det skal være noget innovativt. Det skal være på en eller anden måde banebrydende. Inden for det givne speciale er der 3-4 peers, der evaluerer projektet, men de sidder ikke i samme lokale og snakker sig til konsensus. De sidder derhjemme og finder ud af, om tommelfingeren skal op eller ned. Og så bliver det til sidst lagt sammen og afgjort ved stemmeflertal. Men det er stadigvæk ikke helt godt nok. Derfor har de alle sammen en joker – de kan vælge én, som de vil have igennem,” siger Steen Riisgaard og fortsætter:
“Hvis vi skal finde noget rigtig nyt, er det nok nødvendigt at vi bevæger os væk fra den konsensusstruktur der er omkring uddelinger i dag,“
Under en evaluering af projektet havde mere end halvdelen af modtagerne sagt, at de aldrig ville have fået penge i det normale system. Og det betyder ifølge bestyrelsesmedlemmet fra Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden to ting:
“Det ene er, at det er vildt. Det andet er, at der nok også er et stort spild. Men på bestyrelsesmødet i Villum Fonden har vi sagt, at det er her vi finder de næste nobelprismodtagere.”
Se præsentationerne fra oplægsholderne på PwC’s fondskonference 2017 her.
Læs eventuelt mere om, hvordan fagfællerne i Villum Eksperimentet vælger projekterne på baggrund af anonyme ansøgninger – i artiklen Forskerudvalg i Villum Fonden trumfer anonyme ansøgninger.
