Riisgaard: fonde må forholde sig til negative bivirkninger

Fon­de har et an­svar for at for­hol­de sig til de util­sig­te­de bi­virk­nin­ger af de­res ak­ti­vi­te­ter. Det si­ger Ste­en Ri­is­gaard, som er næst­for­man­di to af lan­dets stør­ste fon­de. På PwC’s fond­s­kon­fe­ren­ce slog han til lyd for en me­re ho­li­stisk til­gang til løs­nin­gen af sam­fun­dets pro­ble­mer, og kom med ek­semp­ler på, hvor­dan No­vo Nor­disk Fon­den og Vil­lum Fon­den har gjort i prak­sis.

Steen Riisgaard, næstformand i Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden
Ste­en Ri­is­gaard, næst­for­mand i No­vo Nor­disk Fon­den og Vil­lum Fon­den, hol­der op­læg om fon­de­nes sam­funds­ansvar på PwC's fond­s­kon­fe­ren­ce 2017.

“Der sker en ud­vik­ling i øje­blik­ket, som be­ty­der, at der bli­ver me­re og me­re in­ter­es­se for fon­dene,” si­ger Ste­en Ri­is­gaard, der er næst­for­mand i No­vo Nor­disk Fon­den og Vil­lum Fon­den. Fon­de­nes ud­de­lings­ni­veau er ha­stigt sti­gen­de sam­ti­dig med at pres­set på vel­færds­sam­fundet øges, og den ud­vik­ling be­ty­der, at fon­de­ne må vi­se de­res in­ter­es­sen­ter, hvor­dan de ta­ger an­svar for sam­fun­det.

“På linje med al­le an­dre ak­tø­rer i sam­fun­det har fon­de­ne et an­svar for sam­fun­det, for dets sam­men­hængs­kraft og po­si­ti­ve ud­vik­ling,” si­ger han, og frem­hæ­ver, at fon­de­ne selv­føl­ge­lig først og frem­mest er for­plig­tet på at væ­re an­svar­li­ge over­for de­res fun­dat­ser. Men de er og­så af­hæn­gi­ge af, at of­fent­lig­he­den og po­li­ti­ker­ne ser dem som an­svar­li­ge og go­de for sam­fun­det. Det er iføl­ge Ri­is­gaard fon­de­nes sam­funds­ansvar, der gi­ver dem le­gi­ti­mi­tet – de­res ‘li­cen­se to ope­ra­te’.

Til det for­mål har der i fonds­ver­de­nen især væ­ret fo­kus på trans­pa­rens og på syn­lig­gø­rel­se af ud­de­lin­ger­nes ef­fekt. På PwC’s fond­s­kon­fe­ren­ce, som blev af­holdt den 16. novem­ber, slog Ste­en Ri­is­gaard et slag for, at fon­de­ne an­læg­ger en ho­li­stisk til­gang til løs­nin­gen af sam­fund­ets komp­lek­se pro­ble­mer – og blandt an­det og­så be­gyn­der at for­hol­de sig ak­tivt til de util­sig­tede ef­fek­ter af de­res ak­ti­vi­te­ter:

“Vi skal væ­re klar over, at hvis vi gør no­get godt ét sted, så kan det væ­re med til at no­get til­græn­sen­de må­ske bli­ver nød­li­den­de, og som man bli­ver nødt til at fin­de an­dre må­der at til­go­de­se,” si­ger han.

“Vi skal væ­re adap­ti­ve, ved­hol­den­de og tæn­ke ho­li­stisk om­kring det at adres­se­re pro­ble­mer­ne. Der kan væ­re nog­le af­led­te ef­fek­ter, som en­ten kan væ­re me­get go­de og for­nuf­ti­ge, men som og­så kan væ­re uhen­sigts­mæs­si­ge. Og så må man spør­ge sig selv, om man vil gø­re no­get ved det, el­ler om man vil la­de an­dre ak­tø­rer gø­re no­get ved det.”

Kompetenceudtynding og timeglas-problematik

Et ek­sem­pel på util­sig­te­de bi­virk­nin­ger stød­te No­vo Nor­disk Fon­den på un­der ar­bej­det med et af de se­ne­ste, sto­re pro­jek­ter.

I 2016 be­vil­ge­de fon­den 2,9 mia. til Re­gion Ho­ved­sta­den til etab­le­ring og drift af Steno Dia­be­tes Cen­ter Co­pen­ha­gen. Det før­ste cen­ter kom­mer til at lig­ge i Her­lev, og fon­den har des­u­den la­vet af­ta­ler om etab­le­ring af til­sva­ren­de ini­ti­a­ti­ver i Re­gion Midt og Re­gion Syd, og er for øje­blik­ket ved at for­hand­le med Re­gion Nord. Men etab­le­rin­gen af dis­se cen­tre kan og­så gi­ve ud­for­drin­ger for de små ho­spi­ta­ler.

“Man ri­si­ke­rer som af­ledt ef­fekt, at de små ho­spi­ta­ler, der lig­ger de­cen­tralt i for­hold til cen­te­ret, får udtyn­det de­res di­a­­be­tes-læ­­ge­­fag­li­­ge kom­pe­ten­cer. Det fandt vi ud af, da vi gik i dia­log med re­gio­ner­ne. Her hav­de vi fo­kus på at un­der­støt­te et løft af det de­cen­tra­le behand­lings­niveau. Så der­for har vi øget bevillings­niveauet, så­dan at vi net­op fra star­ten kan af­bø­de de ne­ga­ti­ve kon­se­kven­ser, som en center­konstruktion kun­ne ha­ve.”

Det vil i prak­sis fo­re­gå ved, at al­le de øv­ri­ge re­gions­sy­ge­hu­se får sta­tus af at væ­re Steno Part­ner. Som Steno Part­ner får man en drifts­be­vil­ling, som skal un­der­støt­te et sam­ar­bej­de med det re­gio­na­le Steno Di­a­be­tes Cen­ter. For­må­let er at spre­de vi­den og me­to­der til he­le re­gio­nen, så den forsk­ning og ud­vik­ling, der fo­re­går på cen­tre­ne, og­så kom­mer til gavn på de øv­ri­ge sy­ge­hu­se i re­gio­ner­ne. No­vo Nor­disk Fon­den har des­u­den la­vet et nyt forsknings­pro­gram, Steno Col­la­bo­ra­ti­ve Grants, som skal gå til forsk­nings­sam­ar­bej­der mel­lem Steno Dia­be­tes Cen­tre­ne og an­dre ek­ster­ne forsk­nings­mil­jø­er.

Et an­det ek­sem­pel på bi­virk­nin­ger af fon­de­nes ak­ti­vi­te­ter hand­ler om ud­de­lin­ger­ne på uni­ver­si­te­terne. Ste­en Ri­is­gaard for­tæl­ler, at den må­de blandt an­dre No­vo Nor­disk Fon­den og Vil­lum Fon­den i man­ge år har do­ne­ret pen­ge til forsk­ning har bi­dra­get til en så­kaldt ti­­me­g­las-pro­ble­­ma­tik.

“Vi har gi­vet vel­e­tab­le­re­de og me­get dyg­ti­ge for­ske­re – man­ge fra ud­lan­det – sto­re be­løb, så de kun­ne kom­me til Dan­mark og star­te et forsk­nings­pro­gram af høj in­ter­na­tio­nal stan­dard. Sam­ti­dig har vi og­så in­tenst støt­tet vækst­la­get i dansk forsk­ning. Ek­sem­pel­vis har vi støt­tet un­ge for­ske­re, der skul­le til at etab­le­re de­res før­ste for­sker­grup­per el­ler de­res før­ste stør­re forsk­nings­ind­sats på eg­ne ben,” si­ger Ste­en Ri­is­gaard og hen­vi­ser til No­vo Nor­disk Fon­dens nye ud­vi­de­de Hal­las Møl­­ler-pro­­gram, som sær­ligt har fo­kus på mel­lem­grup­pen af for­ske­re, der hidtil har haft svært ved at skaf­fe forsk­nings­mid­ler. I pro­gram­met er der af­sat 600 mil­lio­ner kro­ner til ud­de­ling over de næ­ste fem år.

“Så hvis man er en ung, hå­be­fuld, loven­de for­sker, så kan man godt få pen­ge, og hvis man er en vel­e­tab­le­ret for­sker med et højt ci­ta­tion h-in­­deks, så kan man og­så få pen­ge. Men den sto­re grup­pe i mid­ten har haft det svæ­re­re i kon­kur­ren­cen om forsk­nings­mid­ler­ne. Og vi vil ger­ne gø­re det mu­ligt for mel­lem­grup­pen som ud­fø­rer forsk­ning af høj kva­li­tet og­så at op­nå støt­te,” si­ger Ste­en Ri­is­gaard.

Han næv­ner Vil­lum Eks­pe­ri­men­tet som et an­det ek­sem­pel på, hvor­dan Vil­lum Fon­den har ar­bej­det på at mod­vir­ke nog­le af de uhen­sigts­mæs­si­ge bi­virk­nin­ger – her især af det han kal­der kon­­sensus-ef­­fek­ten. Han bru­ger det sam­ti­dig som ek­sem­pel på, hvor­dan fon­de kan ud­nyt­te de­res sær­li­ge po­si­tion i sam­fun­det til at eks­pe­ri­men­te­re. Vil­lum Eks­pe­ri­men­tet har til for­mål at støt­te dri­sti­ge forsk­nin­gidéer, der har det van­ske­ligt i et klas­sisk pe­er re­view-be­vil­lings­­­­­sy­stem.

“Vi har la­vet en ud­de­lings­form, hvor man som an­sø­ger skal skri­ve en re­la­tivt kort be­skri­vel­se af, hvad det er man vil – og det skal væ­re no­get in­nova­tivt. Det skal væ­re på en el­ler an­den må­de ba­ne­bry­den­de. In­den for det giv­ne spe­ci­a­le er der 3-4 pe­ers, der eva­lu­e­rer pro­jek­tet, men de sid­der ik­ke i sam­me lo­ka­le og snak­ker sig til kon­sensus. De sid­der der­hjem­me og find­er ud af, om tom­mel­finge­ren skal op el­ler ned. Og så bli­ver det til sidst lagt sam­men og af­gjort ved stem­me­f­ler­tal. Men det er sta­dig­væk ik­ke helt godt nok. Der­for har de al­le sam­men en jo­ker – de kan væl­ge én, som de vil ha­ve igen­nem,” si­ger Ste­en Ri­is­gaard og fort­sæt­ter:

“Hvis vi skal fin­de no­get rig­tig nyt, er det nok nød­ven­digt at vi be­væ­ger os væk fra den kon­sen­sus­struktur der er om­kring ud­de­lin­ger i dag,“

Un­der en eva­lu­e­ring af pro­jek­tet hav­de me­re end halv­de­len af mod­ta­ger­ne sagt, at de al­drig vil­le ha­ve få­et pen­ge i det nor­ma­le sy­stem. Og det be­ty­der iføl­ge be­sty­rel­ses­med­lem­met fra No­vo Nor­disk Fon­den og Vil­lum Fon­den to ting:

“Det ene er, at det er vildt. Det an­det er, at der nok og­så er et stort spild. Men på besty­rel­ses­mødet i Vil­lum Fon­den har vi sagt, at det er her vi fin­der de næ­ste nobel­pris­mod­tagere.”

Se præ­sen­ta­tio­ner­ne fra op­lægs­hol­der­ne på PwC’s fond­s­kon­fe­ren­ce 2017 her.

Læs even­tu­elt me­re om, hvor­dan fag­fæl­ler­ne i Vil­lum Eks­pe­ri­men­tet væl­ger pro­jek­ter­ne på bag­grund af ano­ny­me an­søg­nin­ger – i ar­tik­len For­sker­ud­valg i Vil­lum Fon­den trum­fer ano­ny­me an­søg­nin­ger.

Skri­bent

Janus Moos
Ja­nus Moos
Jour­na­list & stif­ten­de part­ner

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Fondsmillioner skal sikre konkret viden om grøn energi i industrien

En lang ræk­ke pro­ces­ser i dan­ske virk­som­he­ders pro­duk­tion sker med ener­gi fra olie, kul og gas, og blandt an­det i fø­de­va­re­in­du­stri­en stam­mer ener­gi­en pri­mært…

Trelleborg Fonden sætter pris på idrætten i Sorø

Lo­ka­le sport­s­li­ge suc­ces­hi­sto­ri­er og be­skri­vel­ser af ildsjæ­le in­den for idræts­li­vet i Sorø lan­der i dis­se da­ge i mail­bok­sen hos fi­li­al­chef Su­ne Kri­sten­sen i Syd­bank…

KU-rektor mister direktørstilling i kollegiefond

Fon­den Fjer­de Maj Kol­le­gi­et på Fre­de­riks­berg an­nul­le­rer nu den kon­tro­ver­si­el­le an­sæt­tel­se af rek­tor for Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Hen­rik We­ge­ner. Rek­to­ren skul­le el­lers ef­ter pla­nen over­ta­ge stil­lin­gen…

KV Fonden starter årlig uddeling af hæderspriser

Når Kris­ta og Vig­go Pe­ter­sens Fond, i dag­lig ta­le KV Fon­den, man­dag den 23. marts mar­ke­rer sit 70-års ju­bilæum med en re­cep­tion, ly­der start­skud­det…

Vinder af valg i Trygfonden: ”Pengene skal blive i medlemmernes lommer”

En tøm­rer, en fa­mi­lie­far og en kon­su­lent. Fle­re helt al­min­de­li­ge for­sik­rings­kun­der var blandt top­sco­rer­ne ved Tryg­heds­grup­pens valg i Re­gion Ho­ved­sta­den, som blev af­gjort den…

KFI Erhvervsdrivende Fond bag ny universitetsuddannelse i butikshandel

Kan­di­da­tud­dan­nel­sen er den før­ste dan­ske uni­ver­si­tets­ud­dan­nel­se om de­tail­han­del og får nav­net MSc in Com­merci­al and Re­tail Ma­na­ge­ment, skri­ver KFI Er­hvervs­dri­ven­de Fond på sin hjem­mesi­de. “Dan­mark…

Nordea-fonden indfører elektroniske bestyrelsesmøder

Dan­marks for­ment­lig mest an­søg­te fond, Nor­dea-fon­den, har net­op ind­ført elek­tro­ni­ske be­sty­rel­ses­mø­der. Si­den slut­nin­gen af 2019 har fon­dens ot­te be­sty­rel­ses­med­lem­mer nem­lig sup­ple­ret de tra­di­tio­nel­le fy­si­ske mø­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.

Flertal i Folketingets retsudvalg bakker op om en fondskommission

På Chri­sti­ans­borg teg­ner der sig nu et fler­tal for at mo­der­ni­se­re fonds­lo­ven fra 1985 ved at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg. Fle­re ord­fø­re­re fra bå­de høj­re og ven­stre si­de af fol­ke­tings­sa­len be­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) om at gå ind i sa­gen.

Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Fonds­lo­ven bør op­da­te­res, så de små al­me­ne fon­de får me­re flek­sib­le ram­mer og bed­re mu­lig­hed for at bli­ve op­løst. For Ci­vilsty­rel­sens lem­pel­se af den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se er kun ét skridt på vej­en til ri­me­li­ge for­hold for især de små al­me­ne fon­de, ly­der det fra fonds­for­sker An­ker Brink Lund og fle­re be­sty­rel­ses­for­mænd.

Civilstyrelsen vil lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Der er lys for­u­de for de tu­sin­der af små al­me­ne fon­de, der kæm­per med at ska­be et af­kast af de­res in­ve­ste­rin­ger. Ci­vilsty­rel­sen ar­bej­der nem­lig…

Skatteminister vil ikke hæve konsolideringsfradraget

Skat­te­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov (S) øn­sker ik­ke at hæ­ve fon­de­nes konso­lide­rings­fra­drag fo­re­lø­big. Iføl­ge di­rek­tør Hen­rik Tvar­nø fra A.P. Møl­ler Fon­den fore­tager mi­ni­ste­ren der­med en fejl­vur­de­ring, som ska­der sær­ligt de min­dre fon­de i Dan­mark. Han op­for­drer mi­ni­ste­ren til at ret­te fejl­en hur­tigst mu­ligt.

Efter valget: Flertal for at lette fondes opløsning og hæve konsolideringsfradraget

Der er stem­ning for en ræk­ke po­li­ti­ske æn­drin­ger af fonds­området. Et klart fler­tal blandt Folke­tingets nyvalg­te par­ti­er vil nem­lig hæ­ve kon­so­li­de­rings­fradra­get, li­ge­som der er fler­tal for at lem­pe opløs­nings­bestem­mel­ser­ne. Des­u­den kan der og­så vi­se sig fler­tal for at sam­le fonds­til­synet i ét mini­ste­rium og må­ske for at gen­ind­føre fonds­re­gis­te­ret. Få over­blik over det nye Folke­tings hold­ninger til fonds­politik her.

Justitsminister kritiseres for at negligere fondsområdet

Lov­kom­plek­set for de al­me­ne fon­de træn­ger til en sa­ne­ring. Det me­ner bå­de før­en­de fond­s­eks­per­ter, pro­fes­sio­nel­le rå­d­gi­ve­re og fonds­be­sty­rel­ser. De op imod 10.000 al­me­ne fon­de kæm­per med at ved­li­ge­hol­de mil­li­ards­to­re al­men­nyt­ti­ge res­sour­cer, som syg­ner hen i et hjør­ne af Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets res­sort. Nu op­for­drer med­lem af Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg, Met­te Rei­s­smann (S), ju­stits­mi­ni­ste­ren til at frem­læg­ge si­ne pla­ner for fonds­om­rå­det.