Industriens Fond afslutter princi­piel kamp for udbytte til filantropi

Med sal­get af ak­tier­ne i Nykre­dit kan In­du­stri­ens Fond en­de­ligt læg­ge låg på en gam­mel kamp om at få ud­byt­te på si­ne ak­tier. Fon­dens hi­sto­risk be­tin­ge­de eje­ran­del bli­ver nu rea­liseret, og fon­den får til­ført tre mil­li­ar­der kro­ner i frie mid­ler. Fri­gø­rel­sen af ka­pi­tal fal­der sam­men med en plan­lagt stra­te­gi­ud­vik­lings­pro­ces, der blandt an­det skal af­kla­re, om der frem­over skal nye vir­ke­mid­ler i spil for at ud­mønte den stærkt for­ø­ge­de filan­tro­pis­ke ka­pi­tal til for­del for er­hverv­s­ø­ko­no­misk forsk­ning og kon­kur­ren­ce­evnen for små og mel­lem­sto­re virk­som­he­der.

En ak­tie skal gi­ve ud­byt­te. Det var på­stan­den i en rets­sag, som In­du­stri­ens Fond for cir­ka 15 år si­den an­lag­de mod Nykre­dit A/S. For hvad er en filan­tro­pisk, ud­de­len­de fond hvis for­mu­en kun ek­si­ste­rer på pa­pir, og der ik­ke er pen­ge til ud­de­lin­ger?

Kon­flik­t­ni­veau­et er si­den ned­trap­pet, men det grund­lig­gen­de pro­blem ek­si­ste­rer end­nu og bli­ver først en­de­ligt løst, hvis et fler­tal blandt de kun­de­valg­te re­præ­sen­tan­ter i For­e­net Kre­dit stem­mer for at sæl­ge en del af ak­tier­ne i de­res re­al­kre­dit­kon­cern, Nykre­dit A/S til et kon­sor­ti­um af pen­sions­sel­ska­ber.

”Vi sy­nes det er en fin løs­ning, for vi kan på nu­væ­ren­de tids­punkt ik­ke se tegn på, at der rundt om hjør­net kom­mer en børsno­te­ring af Nykre­dit,” si­ger ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i In­du­stri­ens Fond, Mads Le­bech.

In­du­stri­ens Fond kan træk­ke sin hi­sto­rie som kre­dit­for­mid­ler til dansk er­hvervs­liv til­ba­ge til 1898. Via fu­sio­ner, liberali­seringer og ud­vik­lin­gen af de fi­nan­si­el­le su­per­mar­ke­der kom fon­den hen mod årtu­sin­de­skif­tet i klem­me mel­lem de to væsens­forskellige ejerskabs­former, som realkredit­foreningen Nykre­dit hav­de pla­ce­ret sig selv i: Det tra­di­tio­nel­le koo­pe­ra­ti­ve ejer­skab på ene si­de, og slut­fir­ser­nes stør­ste erhvervs­trend – et om­dan­net finans­aktieselskab – på den an­den si­de.

I 1990, hvor fon­den hed In­du­stri­ens Re­al­kre­dit­fond, fra­solg­te den sin ud­låns­for­ret­ning til IRF In­du­stri­fi­nan­si­e­ring, som kort tid ef­ter ind­gik i en ræk­ke fu­sio­ner, der end­te med det, man i dag ken­der som Nykre­dit A/S

”Vi fik ak­tier som be­ta­ling, men det var ak­tier, der ik­ke gav no­get ud­byt­te. Ef­ter en år­ræk­ke vil­le vi ger­ne ha­ve nog­le pen­ge til ud­de­ling nu, hvor vi var ble­vet en rent ud­de­len­de fond,” for­tæller Mads Le­bech om ti­den før fon­den hav­de en di­rek­tion.

Men som min­dre­talsak­tio­nær hav­de In­du­stri­ens Fond ik­ke sam­me in­ter­es­ser som lån­ta­ger­ne i For­e­nin­gen Nykre­dit, der sam­ti­dig har ho­ve­d­ak­tio­næ­rens be­stem­men­de ind­fly­del­se i Ny­kre­dit A/S.

Kapper de historiske bånd – næsten

Kun­der­ne og lån­ta­ger­ne i For­e­nin­gen Nykre­dit hav­de som ho­ve­d­ak­tio­nær i de­res eget real­kre­dit­selskab ik­ke et øn­ske om at ud­be­ta­le ak­tieud­byt­te til sig selv. På den må­de stri­der for­må­let med at væ­re en kun­de­e­jet låne­formidler – bil­li­ge lån – mod for­må­let med sam­ti­dig at væ­re ak­tio­nær i aktie­selskabet – ud­byt­te til ak­tio­næ­rer­ne. Det gi­ver ik­ke me­ning at bli­ve fod­ret med sin egen ha­le. Og da kun­der­ne hav­de mag­ten i aktie­selskabet, blev der hel­ler ik­ke ud­byt­te til mindre­tals­aktionæren, In­du­stri­ens Fond.

”Der­for kør­te der gen­nem seks år en rets­sag mod Nykre­dit med på­stand om, at når man er et ak­tie­sel­skab, så skal man be­ta­le ud­byt­te, når man kan,” si­ger Mads Le­bech.

Rets­sa­gen blev for­ligt i 2008 og af­ta­len blev, at Nykre­dit be­tal­te ek­stra­or­di­nært ud­byt­te til si­ne ak­tio­næ­rer, og at ho­ve­d­ak­tio­næ­ren – For­e­nin­gen Nykre­dit brug­te sit ud­byt­te til at kø­be en del af In­du­stri­ens Fonds ak­tier. Der­med fik fon­den frem til 2012 et sam­let prove­nu på 1,3 mia. kr.

I 2009 kun­ne fon­den an­sæt­te Mads Le­bech som ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør til at va­re­ta­ge det vedtægts­be­stem­te for­mål med år­li­ge ud­de­lin­ger for 100 mio. kr.

Si­den freds­af­ta­len med Nykredit­koncernen har fon­den be­holdt en ak­tiepost på 4,75 pro­cent af ak­tie­ka­pi­ta­len i Nykre­dit. Og der­for er det og­så først når repræsentants­kabet i For­e­net Kre­dit (som For­e­nin­gen Nykre­dit er ble­vet om­døbt til) for­ven­te­ligt si­ger ja til køb­stil­bud­det fra et kon­sor­ti­um af pensions­selskaber, at In­du­stri­ens Fond en­de­ligt kan luk­ke hi­sto­ri­e­bo­gen og ud­fol­de sit ful­de po­ten­ti­a­le som filan­tro­pisk svær­væg­ter på et om­rå­de, hvor kun me­get få an­dre fon­de ope­re­rer.

Med et salgs­prove­nu af si­ne Nykre­di­tak­tier på 3 mil­li­ar­der kan fonds­le­del­sen se frem mod en ny stra­te­gi­pe­ri­o­de, hvor ek­se­kve­rin­gen frem­over kan gen­nem­fø­res med ud­de­lin­ger på 200-300 mio. kr. om året.

”Det er en stor suc­ces. Vi har i rig­tig man­ge år ar­bej­det på at få af­kast på vo­res pen­ge. Der­for har vi sagt ja til at sæl­ge ak­tier­ne til det, vi vur­de­rer, er pri­sen for det el­lers il­lik­vi­de ak­tiv,” si­ger Mads Le­bech.

For at op­ti­me­re fon­dens sam­le­de in­ve­ste­rings­por­te­føl­je har be­sty­rel­sen dog be­slut­tet at be­holde for 230 mio. kr. ak­tier i Nykre­dit. Som en del af af­ta­len med pen­sions­sel­ska­ber­ne er det nem­lig me­nin­gen, at re­al­kre­dit­kon­cer­nen frem­over skal gi­ve ud­byt­te til ak­tio­næ­rer­ne.

100 års bidragssatser bliver til uddelinger

Med re­ster­ne af ak­tie­ka­pi­ta­len i re­al­kre­dit­kon­cer­nen be­va­rer In­du­stri­ens Fond sam­ti­dig en lil­le del af de hi­sto­ri­ske bånd, som er år­sa­gen til de ud­de­lings­stra­te­gi­ske fo­ku­s­om­rå­der, som fon­den ar­bej­der ud fra i dag.

”Pen­ge­ne stam­mer fra de bi­drags­sat­ser som in­du­stri­virk­som­he­der har spa­ret op gen­nem 100 år. Der­for er in­du­stri­en det rum, vi har valgt at gå ind i. Det er og­så su­per vig­tigt, hvor­dan land­bruget har det, og det er vig­tigt, at vo­res ban­ker og fi­nan­si­el­le sek­tor fun­ge­rer, men det må an­dre ta­ge sig af, vi har fo­kus på in­du­stri­virk­som­he­der,” si­ger Mads Le­bech.

Helt ef­ter pla­nen skal be­sty­rel­sen i In­du­stri­ens Fond snart i gang med en ny strate­gi­ud­vik­lings­proces. Og med den fri­gjor­te ka­pi­tal bli­ver fon­dens egen ud­vik­ling et af de cen­tra­le ele­men­ter i den kom­men­de om­ver­dens­a­na­ly­se.

”Mis­sio­nen er ufor­an­dret, for den lig­ger op ad vo­res fun­dats. Men hvor­dan vi kom­mer der­hen og med hvil­ke mus­k­ler, er det, vi skal til at ana­ly­se­re. For en ting er, at vi har flyt­tet os: vo­res må­de at ar­bej­de på og om­fan­get af ud­de­lin­ger si­den vi vedt­og grund­stra­te­gi­en i 2009. Men hvor­dan har land­ska­bet om­kring os ud­vik­let sig? Hvis nu der ek­sem­pel­vis var kom­met fem fon­de, der gør det sam­me som os. Så skal vi over­ve­je, om vi vil ’batt­le’ med dem om, hvem der gør mest, el­ler bli­ver mest om­talt, el­ler om vi i ste­det skal for­hol­de os til no­get an­det vig­tigt, der kan væ­re med til frem­me kon­kur­ren­ce­ev­nen for små og mel­lem­sto­re virk­som­he­der,” si­ger Mads Le­bech.

Strategisk input fra erhvervsfolk legitimerer uddelinger

In­du­stri­ens Fond støt­ter vi­den, ud­vik­ling og nytænk­ning gen­nem in­nova­ti­ve pro­jek­ter, der kan frem­me kon­kur­ren­ce­ev­nen i dansk in­du­stri. En stor del af den nu­væ­ren­de po­r­te­føl­je er er­hverv­s­ø­ko­no­mi­ske forsk­nings­pro­jek­ter, som in­vol­ve­rer virk­som­he­der in­den for den indu­stri­elle sek­tor i dansk er­hvervs­liv.

Der­med ope­re­rer fon­den og­så in­den for et om­rå­de, hvor of­fent­li­ge pul­jer og ord­nin­ger of­te åb­ner og luk­ker alt ef­ter de po­li­ti­ske pri­o­ri­te­rin­ger af sta­tens erhvervs­fremme­indsatser. Men In­du­stri­ens Fond har, som så man­ge an­dre filan­tro­pi­ske fon­de, den op­fat­tel­se at der er græn­ser for fonds­ver­de­nens bi­drag til of­fent­li­ge op­ga­ver.

”Hidtil har det væ­ret vo­res hold­ning, at vi ik­ke fyl­der hul­ler ud for det of­fent­li­ge. Vi går ik­ke ind og sub­sti­tu­e­rer drif­ten af en stats­lig pul­je, der er ble­vet luk­ket, for­di en ny mi­ni­ster øn­sker an­dre pri­o­ri­te­rin­ger,” si­ger Mads Le­bech.

Et af de grund­læg­gen­de stra­te­gi­ske valg, som hidtil har væ­ret gæl­den­de, er spørgs­må­let om im­pact in­ve­ste­rin­ger. Et in­stru­ment, som el­lers kun­ne væ­re op­lagt at ha­ve i den filan­tro­pi­ske værk­tøjskas­se, når man ar­bej­der in­den for in­nova­tion og kon­kur­ren­ce­ev­ne i er­hvervs­li­vet.

”Vi har hidtil ik­ke ar­bej­det med vo­res for­mue som ven­tu­re- og equi­ty­ka­pi­tal. Vi har valgt at son­dre mel­lem der hvor vi tje­ner pen­ge­ne, og der hvor vi bru­ger pen­ge­ne. Vi blan­der ik­ke blod mel­lem vo­res ind­tæg­ter og ud­de­lin­ger,” si­ger Mads Le­bech.

Fon­den ar­bej­der i vis­se til­fæl­de og­så ka­ta­ly­tisk, men stør­ste­delen af ud­de­lin­ger­ne fo­re­går an­søg­nings­dre­vet via te­maind­kal­del­ser, som er ba­se­ret på vi­den om hvil­ke be­hov, der er i må­l­grup­pen af af­ta­ge­re.

”Hvert an­det år sæt­ter vi os med en kreds af af­ta­ge­re af vi­den i er­hvervs­li­vet. Sid­ste gang hav­de vi få­et In­sti­tut for Frem­tids­forsk­ning til at la­ve en me­­ga­trend-ana­ly­­se af de ten­den­ser, der på­vir­ker kon­kur­ren­ce­ev­nen for in­du­stri­en. Den ana­ly­se dis­ku­te­rer vi over en hel dag med en kreds er­hvervs­le­de­re, for at fin­de frem til de om­rå­der, hvor de ser de mest på­træn­gen­de ud­for­drin­ger.”

De in­put dan­ner ud­gangs­punkt for be­sty­rel­sens drøf­tel­ser, som mun­der ud i én til to år­li­ge te­maind­kal­del­ser.

”På den må­de får vi sik­ret et an­søg­nings­flow på bag­grund af no­get, der har en re­le­vans in­den for vo­res for­måls­om­rå­de. Der­med ska­ber vi os en le­gi­ti­mi­tet i for­hold til, at det er re­le­van­te om­rå­der, vi gi­ver ud­de­lin­ger til,” si­ger Mads Le­bech.

Ud­over In­du­stri­ens Fond har For­e­nin­gen Østif­ter­ne og­så ind­gå­et en salgs­af­ta­le med kon­sor­tiet af pensions­selskaber. Beg­ge af­ta­ler er be­tin­get af, at For­e­net Kre­dits repræ­sen­tant­skab på et mø­de den 23. novem­ber ac­cep­te­rer at sæl­ge en del af fore­ning­ens ak­tier til pensions­sel­ska­berne.

Skri­bent

Jakob Thomsen
Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fun­dats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Ingen har overblik over landets fondstilsyn

Det kan ly­de ut­ro­ligt i et land, der ple­jer at glæ­de sig over si­ne om­fat­ten­de re­gi­stre, men ik­ke de­sto min­dre er det sandt: In­gen…

Otte år uden fondstilsyn

Det kan væ­re sær­de­les van­ske­ligt for myn­dig­he­der­ne at hol­de styr på til­sy­net med fon­de, der und­ta­ges fra en­ten er­hvervs­fonds­lo­ven el­ler fonds­lo­ven. Det vi­ser hi­sto­ri­en om…

Grundlæggende udfordringer med reglerne for undtagelsesfonde og selvejende institutioner

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. Fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, der ud­fø­rer op­ga­ver for el­ler mod­ta­ger til­skud til sin drift…

Region Sjælland professionaliserer kampen om fondsmidler

I en pe­ri­o­de på fo­re­lø­big tre år skal et nystar­tet fond­s­kon­tor i Re­gion Sjæl­land for­sø­ge at hjæl­pe bå­de in­ter­nt i re­gio­nen og ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Coronakrise

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.