I Danmark ved vi ikke hvor mange fonde, der findes. Og som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde tidligere har vist, er mange af de ikke-erhvervsdrivende fonde i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) ikke korrekt registrerede. Flere fondseksperter har kritiseret de sparsomme og ufuldstændige registeroplysninger på fondsområdet.
Nu giver de historiske fejl og det omfattende rod i fondsregistreringerne problemer i forhold til Danmarks forpligtelse til at opfylde EU’s-hvidvaskningsdirektiv og de regler, som blandt andet skal forhindre hvidvask af penge fra kriminelle aktiviteter.
”En af de store udfordringer er, at der er en hel del legater og fondstyper, der for mange år siden i CVR-registret er blevet registreret som foreninger, selvom de er fonde eller selvejende institutioner. Mange af de fonde står stadig registreret i CVR-registret som foreninger. Og det volder en del vanskeligheder, når man skal registrere de reelle ejere,” siger senior manager og statsautoriseret revisor i PwC, Martin Kristensen.
PwC har som et af de største revisionshuse en betydelig del af landets mellem 10.000 og 13.000 fonde som kunder.
Ifølge reglerne skal alle virksomhedstyper have registreret og offentliggjort deres såkaldt reelle ejere senest den 1. december for at sikre, at Danmark lever op til de internationale forpligtelser i kampen mod lyssky penge. Reglerne gælder også selvejende institutioner og fonde, som ellers er karakteriseret ved ikke at have nogen ejere.
”Gennemsigtigheden skal modvirke, at midler skjules i skattelylande, og være med til at forhindre hvidvask og terrorfinansiering,” står der i Erhvervsstyrelsens vejledning om ejer-registreringerne.
Men her kun få uger inden tidsfristen står det klart, at mange fondsbestyrelser ikke kan nå at få registreringerne på plads, og at der formentligt vil komme til at gå mange måneder inden, der er ryddet op i junglen af fejlregistrerede fonde, og de nye ejer-registreringer dermed kan komme på plads.
En af udfordringerne er blandt andet, at grundregistreringerne om reelle ejere i en ’forening’ er anderledes end i fonde. I foreninger registreres typisk de personer, der udgør den daglige ledelse, da der ikke er reelle ejere, hvorimod det for fondene er lovgivningsmæssigt bestemt, at bestyrelsen skal registreres som reelle ejere, forklarer Martin Kristensen fra PwC.
”Den type signalforvirring er problematisk for flere fondsbestyrelser. Sådan som cvr-systemet fungerer, kan man som udgangspunkt ikke uden videre omregistrere fra forening til fond på det samme cvr-nummer. Nogle gange kan sådanne fonde blive mødt med et krav om at nedlægge fonden ’som forening’ for at oprette den med et nyt cvr-nummer som fond – hvilket kan have omfattende konsekvenser også skattemæssigt. Det er derfor nødvendigt, at sådanne fonde går i dialog med fondsmyndigheden og registreringsmyndigheden, Erhvervsstyrelsen, og anmoder om en omregistrering. For mange mindre fonde anses dette selvfølgelig for en omstændelig proces,” siger Martin Kristensen.
Lang sagsbehandlingstid
I Erhvervsstyrelsen er man opmærksom på problemet, som blandt andet skyldes, at ikke-erhvervsdrivende fonde ikke har været registreringspligtige siden det officielle fondsregister blev nedlagt i 1991.
”Det er rigtigt, at der er nogle fonde og andre virksomhedstyper, der står fejlagtigt registreret i CVR, f.eks. ikke-erhvervsdrivende fonde, der alene har en skattemæssig registrering,” siger fuldmægtig i Erhvervsstyrelsens afdeling for virksomhedsregulering, Anja Lamp Vrang.
Men da registreringer af fonde er den enkelte fondsbestyrelses ansvar har Erhvervsstyrelsen ikke taget skridt til at forberede cvr-systemet på fondsproblemet forud for implementeringen af EU’s hvidvaskdirektiv fra maj 2015.
”Vi har i forbindelse med implementeringen af reglerne om reelle ejere ikke forholdt os til om virksomheder og fonde er korrekt registreret, for det antager vi, at de er. I anledning af de nye regler er der fonde, der opdager, at de ikke har adgang til at registrere reelle ejere. Ved at henvende sig til os finder de så ud af, at det måske skyldes, at de ikke er korrekt registreret,” siger Anja Lamp Vrang.
Hun understreger, at Erhvervsstyrelsen meget gerne vil være behjælpelig med at få løst problemerne, når fondene henvender sig. Styrelsen kan også hjælpe med at få registreringen ændret fra forening til fond, uden at det indebærer, at man skal have nyt cvr-nummer.
”Hvis det er en ikke-erhvervsdrivende fond, der står registreret som en forening kræver det, at man indsender fondens vedtægter til os. Når registreringen af fonden er på plads, kan fonden registrere de reelle ejere. Der vil dog være noget sagsbehandlingstid forbundet med det,” siger Anja Lamp Vrang.
Værre bliver problemet dog, hvis der er tvivl om hvorvidt en selvejende institution hører under fondsloven eller ej. Her bliver det nødvendigt at koordinere med fondsmyndigheden for ikke-erhvervsdrivende fonde, Civilstyrelsen. I de tilfælde kan den samlede sagsbehandlingstid trække ud over 3-6 måneder før det er muligt at registrere de reelle ejere.
Kortere frist fremover
Også hos en anden af de store revisions- og rådgivningsvirksomheder, EY, oplever man i øjeblikket at få mange henvendelser om registrering af reelle ejere i både fonde og de selskaber, som er helt eller delvist ejet af fonde. De nye registreringsregler har nemlig også konsekvenser for de fonde, der har ejerandele i underliggende selskaber i en fondsstruktur. Hvis en fond har mere end 25 pct. direkte eller indirekte ejerskab i et underliggende selskab, så skal fondsbestyrelsen også registreres som reelle ejere i selskabet.
Her er det den daglige ledelse i de enkelte selskaber, der skal sørge for at være opmærksom på at bestyrelsesmedlemmerne bliver registeret. Og også på dette område er det en god idé at komme i gang så hurtigt som muligt. Det fortæller fondsretsekspert hos EY, Martin Poulsen.
”Hvis det eksempelvis er en fond med mange underliggende selskaber, så er det noget af et puslespil, og det bliver en mere omfattende registreringspligt. Sådan som vi har forstået det, så er registreringssystemet i øjeblikket ikke indrettet således, at ændringer i fondsbestyrelsen slår igennem på registreringer af de reelle ejere i for eksempel datter- eller datter-datterselskaber. Det vil naturligvis gøre det mere smidigt, hvis der bliver etableret en sådan automatisk løsning,” siger Martin Poulsen.
Han peger desuden på, at fondsbestyrelserne bør være opmærksomme, at de nye regler om reelle ejere også ændrer kravene til fremtidige registreringer af nye bestyrelsesmedlemmer.
”Det er vigtigt at se på den kontekst som registreringskravene er opstået i. Det er regler, der stammer fra hvidvasklovgivningen, og dermed primært er rettet mod den finansielle sektor. Det betyder, at vi ikke kan tage udgangspunkt i de almindelige principper i erhvervsfondsloven. Det gælder eksempelvis anmeldelsesfristen, som i erhvervsfondsloven er på 14 dage, når der skal registreres nye bestyrelsesmedlemmer hos Erhvervsstyrelsen. Grundet regelsættets baggrund skal et nyt bestyrelsesmedlem nu fremover registreres hos Erhvervsstyrelsen som reel ejer – og dermed også som bestyrelsesmedlem – hurtigst muligt – hvilket i praksis formentligt ikke er mere end 1-2 dage. Dermed er anmeldelsesfristen de facto forkortet betydeligt,” siger fondsrådgiver hos EY, Martin Poulsen.
Endnu ingen bøder på vej
Ifølge loven, der implementerer hvidvaskdirektivet, kan Erhvervsstyrelsen udstede bøde, hvis fristerne ikke overholdes. Det gælder i princippet allerede for registreringsfristen den 1. december. Men ifølge Erhvervsstyrelsen er det ikke udstedelse af bøder til fejlregistrerede fonde og deres bestyrelsesmedlemmer, der vil være styrelsens højeste prioritet i den kommende tid.
”Det vigtigste er, at fondene bliver opmærksomme på, at de ikke står korrekt registreret og derfor så hurtigt som muligt får rettet henvendelse, så vi kan få virksomhedstypen på plads, og fonden derefter kan registrere de reelle ejere,” siger fuldmægtig i Erhvervsstyrelsens afdeling for virksomhedsregulering, Anja Lamp Vrang.
Der er endnu ikke taget stilling til hvor stor bødestraf, man fremover kan forvente, hvis de nye korte frister ikke overholdes.
”Vi har endnu ikke besluttet, hvordan vi vil følge op sanktionsmæssigt. I øjeblikket følger vi udviklingen og har fokus på, at fondene får registrerede deres reelle ejere,” siger Anja Lamp Vrang.
